Elevtal for grundskolen 2009/2010



Relaterede dokumenter
Elevtal for grundskolen 2010/2011

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Elever i grundskolen, 2015/16

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Fakta om frie skoler

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Pædagogisk personale i grundskolen

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Kommunernes skolestruktur

Karaktergennemsnit 10. klasse

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Elevtalsprognose Elevfremskrivning

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/ /2015

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Transkript:

Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt er der flest elever på 8. klassetrin (69.85). Andelen af elever på frie grundskoler er steget fra 25/6 til 29/1 i forhold til andelen af elever i folkeskolen. I godt 13 pct. af folkeskolens klasser når klassekvotienten op på 25 elever eller derover, mens det samme kun er tilfældet for 4 pct. af klasserne i de frie grundskoler. I gennemsnit er der hhv. 15,6 og 19,4 elever pr. klasse i frie grundskoler og folkeskoler. Fra 28/9 til 29/1 er normalklassekvotienten faldet både i frie grundskoler og folkeskolen. Mens kønsfordelingen stort set er lige på folkeskoler og efterskoler, udgør pigerne en større andel af eleverne i frie grundskoler. Omvendt finder man flere drenge end piger på specialskoler og dagbehandlingshjem. Elevtallet er faldet over den femårige periode I skoleårene 25/6 til 29/1 er det samlede elevtal i grundskolen faldet med 3.75 elever over hele perioden, jf. tabel 1. Dette fald afspejles i elevtallene for størstedelen af skoletyperne. For både folkeskoler, specialskoler for børn samt dagbehandlingshjem er elevtallet faldet fra 28/9 til 29/1. Dagbehandlingshjem har oplevet det største fald på lidt over 5 pct. Derimod er elevtallet for både frie grundskoler og efterskoler steget fra 28/9 til 29/1. Det skal bemærkes, at den markante stigning i antallet af elever på specialskoler for børn og dagbehandlingshjem fra 27/8 til dels skyldes en væsentlig bedre indberetning af elevtal fra disse skoler. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 1 af 7

Tabel 1. Elevtal i grundskolen 25/6 29/1 Institutionstype 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 Grundskolen i alt 719.583 723.174 722.75 718.861 715.831 596.281 595.561 59.692 584.385 58.325 9.87 92.64 92.97 94.938 95.854 Efterskoler 29.9 31.79 25.651 26.464 26.877 Specialskoler for børn 2.513 2.642 9.772 9.989 9.91 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 82 1.828 3.53 3.85 2.874 Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Forholdet mellem elevtal i folkeskoler og frie grundskoler Andelen af elever i frie grundskoler har været stigende i forhold til andelen af elever i folkeskoler fra 25/6 til 29/1. For skoleåret 29/1 ses en stigning i andelen af elever på frie grundskoler på,2 procentpoint, jf. figur 1. Figur 1. Elevtal i folkeskoler og frie grundskoler, 25/6 29/1 1 9 8 7 6 5 4 3 2 13,2% 13,4% 13,6% 14, 14,2% 86,8% 86,6% 86,4% 86, 85,8% 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 1 9 8 7 6 5 4 3 2 Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Flest elever på 8. klassetrin For skoleåret 29/1 er ottende klassetrin den største årgang med 69.85 elever. Færrest elever er der i 1. klasse, som i alt tæller 35.432 elever. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 2 af 7

Figur 2. Elever i grundskolen fordelt på klassetrin for skoleåret 29/1 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. BH. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 1. kl. Note: Figuren inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. 1. klasse inkluderer 1.423 elever i 11. klasse. Større klasser i folkeskoler end i frie grundskoler Samlet for folkeskoler og frie grundskoler er den gennemsnitlige normalklassekvotient på 18,8 elever pr. klasse i skoleåret 29/1, jf. tabel 2. Gennemsnittet dækker over store forskelle i klassestørrelsen mellem de to skoletyper, hvor folkeskolerne i gennemsnit har en klassestørrelse på 19,4 elever, mens den tilsvarende er 15,6 på frie grundskoler. Tabel 2 viser også, at normalklassekvotienten har været forholdsvis stabil over perioden fra 25/6 til 28/9, hvorefter der ses et fald mellem 28/9 og 29/1. Igen er der forskel på udviklingen for folkeskoler og frie grundskoler. Set over perioden fra 25/6 til 29/1 er den gennemsnitlige normalklassekvotient faldet med 1,2 for frie grundskoler og med,6 for folkeskolerne. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 3 af 7

Tabel 2. Den gennemsnitlige normalklassekvotient i folkeskoler og frie grundskoler børnehaveklasse til 9. klasse, 25/6 29/1 Samlet 25/6 19,5 2, 16,8 26/7 19,6 2,1 17,1 27/8 19,8 2,2 17,2 28/9 19,7 2,2 17, 29/1 18,8 19,4 15,6 Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Kun fuldt årgangsdelte klasser er medtaget. Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Forskellen i klassestørrelse mellem folkeskoler og frie grundskoler ses også af figur 3, som viser klassestørrelsen opdelt efter antallet af elever på folkeskoler og frie grundskoler. Her er det især i yderkategorierne med henholdsvis meget små og meget store klasser, at forskellen mellem de to institutionstyper er synlig. Således ses, at andelen af klasser med én til ti elever udgør 7 pct. af folkeskolerne mod 25 pct. af de frie grundskoler, mens andelen af klasser med mere end 24 elever omvendt er højere i folkeskoler end i frie grundskoler med hhv. 13 pct. i forhold til 4 pct. Figur 3. Klassestørrelser i folkeskoler og frie grundskoler børnehaveklasse til 9. klasse for skoleåret 29/1 Andel af klasser i folkeskoler Andel af klasser i frie grundskoler 3 2 21% 19% 27% 26% 24% 19% 3 2 7% 6% 9% 13% 4% 1 til 1 11 til 14 15 til 18 19 til 21 22 til 24 25 og derover Note: I kategorien folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. Kun fuldt årgangsdelte klasser er medtaget. Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 4 af 7

Elevernes sammensætning i institutionerne Samlet for alle skoletyperne er den gennemsnitlige skolestørrelse 264 elever pr. skole for skoleåret 29/1, jf. figur 4. Det største antal elever pr. skole findes i folkeskolerne, hvor der gennemsnitligt er 38 elever pr. skole. I de frie grundskoler er der i gennemsnit 184 færre elever end i folkeskolen. Det mindste antal elever pr. institution findes i dagbehandlingshjem, hvor der i gennemsnit er 15 elever pr. skole. Figur 4 Gennemsnitlig skolestørrelse målt ved elevtal, 29/1 4 38 4 35 35 3 25 2 264 196 3 25 2 15 1 5 Grundskolen i alt 13 52 Efterskoler Specialskoler for børn 15 Dagbehandlingshjem 15 1 5 Note: Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Forskellen mellem skolestørrelsen for folkeskolen og frie grundskoler ses også tydeligt af figur 5, som angiver skolestørrelse målt ved antal elever opdelt i intervaller. Blandt frie grundskoler har 69 pct. af skolerne færre end 21 elever på skolen, mens den tilsvarende andel for folkeskolerne er på 29 pct. Omvendt har 3 pct. af folkeskolerne mere end 5 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 pct. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 5 af 7

Figur 5 Skolestørrelse i folkeskoler og frie grundskoler målt ved elevtal, 29/1 3 3 32% 3 3 2 9% Færre end 11 13% 11 til 15 7% 22% 151 til 2 14% 14% 11% 21 til 3 31 til 4 17% 7% 41 til 5 13% 51 til 6 9% 2% 3% 61 til 7 8% 1% Flere end 7 2 Note: Specialskoler for børn, dagbehandlingshjem og efterskoler er ikke medtaget. Flest piger i frie grundskoler og flest drenge i specialskoler Kønsfordelingen er stort set lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Som den eneste institutionstype har frie grundskoler en større andel af piger end drenge, mens andelen af drenge er størst i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem. Figur 6 Kønsfordelingen i grundskolen, 29/1 Drenge Piger 8 7 71% 74% 8 7 6 5 51% 49% 49% 51% 5 5 6 5 4 3 29% 26% 4 3 2 2 Efterskoler Specialskoler for børn Dagbehandlingshjem Note: I folkeskoler er indeholdt kommunale ungdomsskoler. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 6 af 7

Metodeafsnit Indberetninger Oplysninger om elever og klasser stammer fra Danmarks Statistik og det Integrerede Elevregister (INTE) samt den årlige grundskoleindberetning. INTE er et forløbsregister og rettes således tilbage i tid. Derfor kan elevtal også ændres tilbage i tid, hvorfor opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer overnes med tidligere offentliggjorte elevtal for skoleårene 28/9 og tidligere. Normalklassekvotient Normalklassekvotienten er beregnet på baggrund af samtlige elever i de fuldt årgangsdelte normalklasser og antallet af fuldt årgangsdelte normalklasser. Normalklassekvotienter på landsplan og opdelt på institutionstype er beregnet som et gennemsnit af de enkelte klassers klassekvotienter. UNI C Statistik & Analyse, 6. januar 211 Side 7 af 7