Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: 28-212 Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Ja Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej Nej Nej Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Udskriftsdato: 13. oktober 211 14:29:17
1. januar 211 Kvalitetsrapport-prosa-21-11
Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 9. 1. Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 1. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 1. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 58
: Nøgletalssamlinger Side 3 af 58
1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Skolen har 19 klasser og 351 elever. Der er to spor på alle årgange, bortset fra 9. årgang, hvor der kun er et spor. Skolen har ansat 33 lærere, 1 skoleleder, 1 viceskoleleder, 1 serviceleder, 1 servicemedhjælper (deleordning med Bording Skole), 1 sekretær, 1 teknisk assistent (i flexjob) samt 1 støttepædagog i undervisningen. SFOen består af såvel SFO1, SFO2 og SFO3 samt aftenklub, der kører halvårligt. Der er til SFOen samlet tilmeldt 178 elever. Der er 13 ansatte pædagoger/pædagogmedhjælpere ansat i SFOen, samt en SFO leder og en souschef Skolens hovedbygning er fra 1956. Herefter er der løbende sket tilbygninger - senest med tilbygning af SFO-afdelingen, der stod færdig i 25 samt ny udskolingsafdeling, der blev indviet i august 21 Skolen har to gymnastiksale samt råderet over hallen i hovedparten af timerne i skolens åbningstid. 1.2 Åbningstider Skolen (undervisningsdelen) åbnes kl. 7.. Første lektion starter kl. 7.45 og skoledagen afsluttes senest efter 8. lektion kl. 15.5. Kontorets åbningstid er: Mandag - torsdag: 7.2-15. Fredag: 7.2-13.3 SFOen har følgende åbningstider: Mandag - torsdag: 6.25-16.55 Fredag: 6.25-15.3 1.3 Undervisningens organisering Der er modulordning på skolen. Lærerne arbejder i selvstyrende teams og varetager blandt andet selv vikardækning af kendt fravær. To-lærerprincippet prioriteres højt i ressourceudyttelsen - navnligt på 4. + 5. årgang (hvor klasserne samlæses periodisk/i nogle fag) samt i 9. klasse, hvor vi har et højt elevantal. Derudover er der tilført ressourcer til at have pædagoger med i undervisningen på.-2. årgang i 2 lektioner pr. uge pr. klasse (gennemsnitligt). Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 58
2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer samt 2 suppleanter, der deltager i møderne. Derudover består bestyrelsen af 1 elevrepræsentant fra 8. årgang samt to medarbejderrepræsentanter - begge fra skolens undervisningsdel. Skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder deltager også i møderne og har referentforpligtelsen. 2.2 Forældreråd Hver klasse har deres eget forældreråd. Rådene består af 3-4 personer. SFOens forældreråd består af tre skolebestyrelsesrepræsentanter samt SFO-lederen, der arbejder både i og uden for skolebestyrelsesregiet med opgaver for skolens fritidsdel. 2.3 Ledelsen Ledelsen består af en skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder samt souschef i SFO. Ledergruppen holder som udgangspunkt et ugentligt møde á op til 1,5 times varighed. Ledelsen har bl.a. arbejdet med at skabe et kontinuerligt ledelsesgrundlag og har på temadage diskuteret ledelsesværdier i teori og praksis. De ugentlige møder foregår med dagsorden, hvor der både er faste punkter omkring skolens drift, opståede elevproblematikker og skolens indsatsområder samt specifikke punkter for det enkelte møde. 2.4 Pædagogisk råd Der afholdtes i skoleåret (21/11) 2 pædagogiske rådsmøder á 2 timers varighed. Derudover afholdtes der 1 lærermøder, 8 á 1,5 times varighed og 2 møder i foråret specifikt om næste skoleårs fagfordeling. Skolen deltager i et udviklingsprojekt kaldet PALS med stor fælles mødeaktivitet (samlet 32 timer årligt pr. medarbejder). Nogle personalemøder er delt mellem uv-del opg fritidsdel, mens andre holdes som fællesmøder om aftenen. Det relativt lave antal PR-møder skal også ses i dette lys, da der på PALS personalemøder bliver diskuteret meget pædagogisk praksis. I SFO'en afholdes personalemøder en gang ugentligt à 2 times varighed. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse på årgangene fra 4. - 9. Der afholdes cirka et månedligt møde med en varighed på 6 minutter. De valgte elever har til opgave at repræsentere de yngste klasser, hvorfor mange af repræsentanterne kommer på besøg i hver deres klasse i indskolingen inden/efter et elevrådsmøde. Kontaktlærer for elevrådet er: Susanne Steffensen Side 5 af 58
3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen er beliggende i den nordlige del af Engesvang, i tæt forbindelse med gode idrætsarealer/hal og naturområder, herunder Bøllingsø. Disse faciliteter giver skolen en unik mulighed for at indtænke og udnytte dette i den daglige undervisning. Skolens nye værdigrundlag baserer sig på hovedoverskirften: TRIVSEL: På er det værdifuldt at den enkelte - indenfor fællesskabets rammer - er i trivsel, som basis for positiv udvikling. Herefter er der nedskrevet værdier, som skal være kendetegnende for barnets hverdag. Disse værdier er: tryghed, faglighed og tolerance. Værdigrundlaget indeholder endvidere en beskrivelse af de forskellige menneskelige relationer mellem børn, mellem voksne og mellem børn-voksne. Omdrejningspunktet er her, at relationerne skal være præget af respekt, ansvarlighed, tillid og åbenhed. Værdigrundlaget indeholder afslutningsvis 9 punkter for den gode arbejdsplads - idealer skolen har valgt at italesætte for at skabe fokus på, at en vigtig forudsætning for, at personalet kan efterleve skolens værdigrundlag er, at de selv er i trivsel på deres arbejdsplads. Skolen er ligeledes meget opmærksom på, at eleverne kan trives i et godt fællesskab. Der laves fællesaktiviteter for alle skolens elever i løbet af skoleåret, der understøtter dette. Skolen har ligeledes en nedskrevet "trivselsstrategi" (antimobbestrategi) - vi accepterer ikke mobning, og når det alligevel finder sted, gør vi noget ved det! I sammenhæng med dette har vi oprettet et mobberåd bestående af elever fra mellemtrinnet og overbygningen. Skolen vægter praktisk-musiske fag og aktiviteter højt. Dette forsøger vi at fastholde trods nedskæringer. Skolens lærerpersonale har en god fordeling på køn og alder, og vi er attraktiv som praktikskole. Ved rekruttering af nye medarbejdere oplever vi et meget stort og kvalificeret ansøgerfelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Skolens indsatsområder for 21/11: PALS Læsning Entreprenørskab Internationalt arbejde Samarbejde mellem uv.del og sfo-del Se detaljerede beskrivelser af indsatsområder i afsnittet "Pædagogiske processer". 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har ingen specialklasser. Skolen har et specialundervisningscenter med to lærere tilknyttet - én af dem er koordinator for centeret og er desuden læsevejleder. I skoleåret 21/11 var rammen 86 undervisningstimer, hvoraf nogle af timerne var "øremærket" puljetimer til understøttelse af akt-bistand for elever med behov for fast ugentlig støtte. Skolen fik i 21/11 uddannet to akt-lærere. Skolen har sideløbende hermed opprioriteret akt-indsatsen ved at give 11 lektioner ugentligt til akt-teamet (mod 3 lektioner i 29/1). Disse timer er prioriteret fra Side 6 af 58
skolens råderum i en bevidst erkendelse af, at behovet for dette var til stede. En lignende prioritering er foretaget i 211/12 trods et fald i antallet af råderumstimer. Skolen havde i 21/11 tolv enkeltintegrerede elever - hovedparten af disse med diagnostiske problematikker. Timetildelingen til disse varierer fra elev til elev. Det samlede timetal til enkeltintegration var i 21/11: 267 timer Skolen har i forbindelse med PALS projektet uddannet 2 SNAP-vejledere (Stop Now And Plan) samt 3 forældrerådgivere. Der har i 21/11 været afviklet flere SNAP- og forældrerådgivningsforløb. Skolen har i 21/11 startet et nyt mødeforum op kaldet "Specialforum". Her drøftes spørgsmål vedrørende inklusion og visitation. I Specialforum deltager ledelsen samt alle lærere og pædagoger med berøring indenfor ovennævnte områder - 15 personer i alt. Dette mødeforum fortsætter i 211/12, hvor der skal arbejdes videre med udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Ligeledes har 1 pædagog taget diplomuddannelse i specialpædagogik. Dette følges i 211/12 op af en lærer, som tager samme uddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Der er afsat 5 timer til elever med dansk som andetsprog. Skolen havde i 21/11 syv to-sprogede elever. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO Skolens SFO hedder "Broen" og er opført i 25 som en selvstændig bygning, men sammenhængende med skolens indskolingsafdeling. Der foregår et tæt samarbejde mellem skolens undervisnings- og fritidsdel i forhold til projektet med pædagoger i undervisningen, udviklingsprojektet PALS samt i forhold til en samordnet indsats for elever med særlige behov. Da SFO'en har lavet deres egen afrapportering gennem Mål og Indholdsbeskrivelsen (juni 211), henvises der i hovedparten af kvalitetrapportens afsnit om fritidsdelen til denne. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Side 7 af 58
3.6 Undervisningstimer Skolens ledelse har i samarbejdet med skolebestyrelsen og de gældende principper for prioriteringen af undervisningstimer på skolen, kunnet fastholde et timetal meget tæt på det vejledende i 21/11. Med den effektuerede besparelse på skoleområdet i kommunen, har bestyrelsen været nødsaget til at revurdere dette princip til kommende skoleår, hvorfor det vejledende timetal ikke vil kunne blive fastholdt fremadrettet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Den procentuelle fordeling af uv-timer afviklet med liniefagsuddannede lærere i skoleåret 21/11 er overordnet betragtet meget tilfredsstillende. For nogle timemæssigt mindre fag, kristendom, historie, samfundsfag, biologi og geografi, har skolen ikke et højt antal af liniefagsuddannede lærere. Samtidig arbejder lærerne i 3 overordnede teams, hvor vi ønsker at langt hovedparten af deres fag er placeret. Ledelsen er i en konstant afvejning af, hvordan vi prioriterer det til tider modsatrettede ønske om både at have lærere i få klasser med mange lektioner og samtidig opfylde deres liniefaglige kompetencer. Vi bestræber os hele tiden på ved nyansættelser at se på det samlede kompetencebehov og ikke blot på en reel afløsning for en konkret lærers arbejdsophør på skolen. På denne måde fastholdes fokus på hele tiden at ansætte så veluddannet personale i alle fag som muligt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i skoleåret 21/11 var 1782 timer svarende til 3,38 % af den samlede normering. Kroner anvendt var 113.82. For både timetal og kronetal er der tale om en let stigning siden skoleåret 29/1. Dette skal bl.a. ses i lyset af to læreres aktuddannelse i 21/11 samt i en generel stigning i kursusudgiften. Skolen prioriterer efteruddannelse højt og har gennem flere år haft et ønske om at prioritere det endnu højere i både timer og kroner. Der har imidlertid været en tendens til en del aflysninger af kurser for tilmeldte lærere pga manglende tilmelding på holdene generelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Side 8 af 58
3.9 Elevfravær Se nøgletal. Skolens fraværstal har gennem de sidste fire år bølget lidt op og ned. For 21/11 er fraværstallet faldet med ca. 1 % sammenlignet med 29/1 til nu 4,48 %. Skolen er meget opmærksomme på fraværsparametre - både dem vi ikke kan påvirke, og dem vi muligvis kan lave præventive indsatser for. Derfor er det også meget glædeligt, at tallet for ulovligt fravær er faldet ganske markant - både i antallet af dage og i den samlede procentuelle del af fraværet. Her er vi nu helt nede på 41 dage og samlet set 1,3 % for 21/11. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 9 af 58
4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Antallet af planlagte lektioner, der gennemførtes i den målte periode for kvalitetsrapporten: 99,45 % svarende til, at 12 lektioner på hele skolen blev aflyst i den pågældende måned. Skolen er meget tilfreds med ovenstående og bestræber sig hele tiden på at overholde styrelsesvedtægtens bestemmelser vedr. vikardækning, så vi så vidt muligt undgår aflyste timer. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Se beskrevne afsnit i Rammebetingelser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Se specifikke beskrivelser i afsnittet "rammebetingelser" Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 1 af 58
5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Årgangen bestod kun af en klasse i skoleåret 21/11. har i de seneste skoleår ligget meget højt i forhold til kommunens samlede karaktergennemsnit. I skoleåret 21/11 havde skolen en årgang med flere diagnosticerede elever, ligesom der gennem flere år har været arbejdet intenst med klassens sociale trivsel. Dette afspejles tydeligt i det samlede karaktergennemsnit, som ligger betragteligt under de seneste års resultater. Ud fra det givne elevgrundlag og med afsæt i det arbejde, der er blevet gjort på årgangen, ønsker skolen at fremhæve, at en nedgang i det samlede karaktergennemsnit så langt fra altid er udtryk for manglende ihærdighed fra hverken lærere eller elever. Skolen er således isoleret set tilfreds med de opnåede resultater af prøverne, og anser karaktergennemsnit som et udslag af mange faktorer - et faktum vi også nævnte sidste år, hvor skolen rent faktisk havde kommunens højeste karaktergennemsnit. Afslutningsvis kan det også nævnes, at flere af denne årgangs fagligt dygtigere elever valgte efterskole eller den internationale skole efter 8. klasse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - karakterer 1. årgang - 5.3 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Følgende fag blev udtrukket: skriftlig biologi og mundtlig tysk med alternativet samfundsfag. Karaktergennemsnittet i udtræksfagene er tilfredsstillende og ligger samlet set højere end gennemsnittet for de obligatoriske fag. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.4 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Der har i mange år på skolen været tradition for høj frekvens til 1. klasse - både i folkeskole- og i efterskoleregi. I dette skoleår er der således hele 6 %, der har valgt et 1. skoleår. Procentdelen af elever, der vælger en gymnasiel uddannelse efter 9. klasse er fortsat forholdsvist lavt. Dette tilskriver skolen i høj grad elevernes massive valg af efterskole, idet vi gennem flere år har kunnet se en stor procentdel af disse elever starte på en gymnasiel uddannelse efter endt efterskoleår. Skolen har ikke aktivt arbejdet for at fremskynde valget af stx/hhx og agter fortsat ikke at gøre det med baggrund i ovenstående tendens. Det er til gengæld håbet, at vi med den attraktive renovering/nybyggeri i vores udskolingsafdeling vil kunne fastholde en høj procentdel af vores 9. klasses elever på skolen. Vi mener så afgjort, vi fortsat vil kunne tilbyde et attraktivt udskolingsforløb for vores elever - både hvad angår det faglige indhold og de fysiske rammer. Side 11 af 58
Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.5 Overgangsfrekvens fra 1. årgang - Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.6 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang - 5.7 Resultater af den specialpædagogiske bistand Skolen har stor glæde af de tildelte timer. Skolens specialcenter oplever et massivt behov for tilstedeværelse på stort set alle årgange. Der er dog en forøget opmærksomhed på præventive forløb og rettidig indsats, hvorfor en forholdsvis stor procentdel af timerne går til elever i indskolingen. Skolen har med glæde kunnet opleve en fremgang i bevilgede ITrygsække, som specialcenteret ligeledes har understøttet de enkelte elevers brug af. Omkring de enkeltintegrerede elever, har der siden 28/9 været etablereret et såkaldt lillehold for tre drenge med særlige behov på 1./2.. årgang. Dette har vist sig som et særdeles givende tiltag i forhold til fortsat inklusion af disse i et normalt folkeskoleregi. Også de øvrige anvendte timer til enkeltintegredede børn evalueres løbende, og der er i overbygningen flere gode erfaringer med at have samlet flere enkeltintegrerede børn i samme klasse med en dertil hørende fleksibel støttemulighed. I 21/11 har skolen nedsat et decideret akt-team med 2 lærere. Der er sket en markant opnormering på akt-området - en satsning der har vist sig helt rigtig i forhold til skolens inkluderende tænkning. I sidste skoleår nedsatte skolen et nyt mødeforum, kaldet Specialforum. I dette møderegi sidder samtlige medarbejdere med støttefunktioner indenfor specialundervisningen, akt og/eller enkeltintegrerede børn. Specialforum har til opgave at arbejde med skolens visitation af elever samt ikke mindst være frontfigurer i skolens kontinuerlige arbejde med inklusion. 5.8 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Da der kun er ganske få elever, der modtager to-sprogsundervisning har skolen ikke en meget formaliseret evaluering af indsatsen. Der er dog fra både elev- og forældreside givet udtryk for tilfredshed med det etablerede tilbud. Side 12 af 58
6. Pædagogiske processer Afsnittet skal/kan læses i sammenhæng med afsnittene: "resultater" og "den sammenfattende faglige vurdering". Følgende pædagogiske processer ønskes italesat her: FOR UNDERVISNINGSDELEN: - PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) Konceptuelt arbejde med forebyggende handlinger for positiv og mere ensartet adfærdsbearbejdning. Skolens arbejde med PALS er gået ind i 3. projektår, hvor institutionen bevæger sig fra de teoretiske og forberedende aktiviter i år 1, begyndende praksis i år 2 til også at omfatte indgribende indsatser på individniveau. Der er fortsat koblet en PALS-konsulent på processen, ligesom skolen har sin egen tovholder + et understøttende PALS-team bestående af medarbejderrepræsentanter og ledelse. Arbejdet med PALS evalueres løbende på medarbejder- og ledelsesniveau, ligesom skolebestyrelsen har en repræsentant siddende i PALS-teamet. Skolens forældre har også været indbudt til informationsaftener undervejs. Skolen er meget begejstret for at være en skole, der arbejder med PALS, og oplever gode effekter og stor opbakning til projektet fra såvel medarbejdere som forældre. - Læsning Der er stor fokus på området. Skolen har en læsevejleder, der understøtter indsatsområdet og danskfagudvalgets arbejde. Der er etableret læsebånd i 32 skoleuger, hvor alle elever læser 2 minutter om morgenen/formiddagen fem gange ugentligt. Desuden arbejdes der formaliseret med LUS (Læseudviklingsskema) - alle elever testes to gange årligt. Skolen har i 21/11 haft flere besøg af læsekonsulent Søren A. Sørensen, der har medvirket til udviklingen af en decideret læsepolitik med en 2- års implementeringsplan for 211-13. - Videreudvikling af forældreintra. Der er lavet udvidede minimumsstandarder for brugen af forældreintra på alle klassetrin. - Entreprenørskab. Skolen har startet entreprenørskab op i 21/11. Fem lærere har været på kursus, og der er gjort de første gode erfaringer med entreprenante tilgange - primært i overbygningen. I maj måned deltog vores 8. årgang eksempelvis i "Grøn teknologi tour", hvor eleverne arbejdede entreprenant ud fra konkret stillede opgaver fra en lokal energivirksomhed. Det er forventningen, at entreprenante undervisningsforløb vil sprede sig til de øvrige årgange i kommende skoleår, og der er lavet en decideret implementeringsplan på området. Internationalt samarbejde: Skolen har nedsat et internationalt udvalg bestående af 2 lærere samt skolens ledelse. 21/11 blev året, hvor et reelt parnerskab så sit lys med samarbejdsskoler i Belgien, Estland, Italien og Østrig. I januar 211 udviklede partnerskolerne en fælles Comenius-ansøgning, som i sommeren 211 blev godkendt af alle nationale kontorer, hvorfor skolen i de to kommende skoleår vil være engageret i et internationalt projekt med titlen "Young eco-entrepeneurs take action!" 24 elever fra overbygningen vil være bannerførere for projektet på et internationalt valghold. Uv-del / SFO - Udviklingen af samarbejdet mellem lærere og pædagoger gennem projekt pædagoger i undervisningen. - Samarbejde omkring PALS - Samarbejdet omkring udviklingen af inklusion på skolen - Udvidet samarbejde på ledelsesniveau i forhold til elever med særlige behov. - Udarbejdelse af fælles ledelsesgerundlag FOR SFO'EN: Der henvises til mål- og indholdsbeskrivelsen, der udførligt behandler de pædagogiske processer. Side 13 af 58
7. Iværksatte handlinger Se beskrivelser i "pædagogiske processer" samt "Sammenfattende vurdering af det faglige niveau". Side 14 af 58
8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Det omfattende arbejde med adfærdsbearbejdning og anerkendende tilgange med eleverne kan i forhold til decideret målbare standarder være svære at dokumentere. Vi er dog ikke i tvivl om, at PALS bidrager væsentligt til at skabe gunstige undervisningsmiljøer og samværsformer til fremme af mulighederne for optimal faglig indlæring. Vi oplever generelt en rigtig god elevtrivsel, som vi forhåbentlig igen vil blive bekræftet i ved den kommende UMV-undersøgelse, som afvikles i efteråret 211. Skolen er meget opmærksom på ikke kun at skabe gode inkluderende rammer for elever med særlige behov. Vores værdigrundlag bygger på, at alle skal være i trivsel, hvorfor vi med glæde i 21/11 har set flere pædagogiske inititiativer med afsæt i bredt funderede undervisningstilgange, hvor elever med særlige forudsætninger også har kunnet boltre sig. Her tænkes især på entreprenørskab og det begyndende internationale samarbejde. På den sociale side har etablering af legepatrulje og venskabsklasser i 21 været en stor succes, ligesom vi oplever den årlige ol-dag samt fælles emneuger på tværs af årgange som socialt set meget givende initiativer. Skolen prioriterer og ønsker fortsat at vægte de kreative fag, herunder musikfaget, højt. Denne vægtning afspejles også i diverse løbende udstillinger på skolen, dramatiske opførsler samt en meget velfungerende morgensamlingstradition, hvor musikken er det bærende element. Den samlede lærerstab komplimenterer generelt hinanden rigtig godt, hvad angår liniefagsbesætningen, kønsfordeling og alder. Der opleves til henholdsvis teamudviklings- og medarbejderudviklingssamtaler en meget høj grad af trivsel hos medarbejderne, hvilket også afspejles i et lavt sygefravær og et meget lavt antal opsigelser på stedet gennem efterhånden mange år. 8.2 Områder med behov for forbedringer Lektiecaféen er en succes i udskolingen, hvorimod der fortsat er udfordringer med at finde en model, der passer til de øvrige elever. Isoleret set er karaktergennemsnittet for 21/11 betydeligt lavere end de seneste 3 år. Begrundelser for dette kan dog læses i afsnittet "Resultater" og giver derfor ikke anledning til umiddelbar bekymring. Skolen har, på linie med landsplanudviklingen i øvrigt, de seneste år oplevet en stigende tendens til, at elever allerede efter 8. skoleår vælger efterskoletilbuddet til. Det er en udvikling, vi aktivt agter at gå ind i at påvirke med etablering af attraktive udskolingstilbud, som vil kunne medvirke til at fastholde flere elever på skolen på 9. årgang. De nye og forbedrede fysiske rammer samt skolens internationale profil vil forhåbentlig medvirke positivt i denne proces, ligesom skolen på foreløbig idebasis snakker med naboskolen i Bording om muligheden for at etablere et samarbejde, hvor 9. klasses elever fra begge distrikter på udvalgte skoledage kan vælge mellem skolerne ud fra de specialiserede temaer, der kan tilbydes. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen ønsker her at bemærke, at der inkluderes mange diagnosticerede børn, som lykkes med at gennemføre hele folkeskoleforløbet i Engesvang. Skolen visiterer kun ganske få elever til specialklassetilbud i kommunen og/eller vidtgående tilbud udenfor kommunen, hvilket er positivt i forhold til den inkluderende nærmiljøideologi. Side 15 af 58
8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Da der kun er ganske få elever, der modtager to-sprogsundervisning, har skolen ikke en meget formaliseret evaluering af indsatsen. Der er dog fra både elev- og forældreside givet udtryk for tilfredshed med det etablerede tilbud. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Ledelsen ønsker at fremhæve her, at de opgivne nøgletal ikke alene kan bidrage til at skabe et samlet billede af skolens evne til at leve op til læseplaner og egne målsætninger. I en sådan vurdering, er der et hav af øvrige evalueringer, vurderinger, daglige samtaler og observationer samt fortløbende processer, som også er parametre for børnenes trivsel og indlæring. At forestille sig, at en kvalitetsrapport kan rumme så mange aspekter må betegnes som illusorisk. Udover at kvalitetsrapporten tjener som afrapportering i forhold til det politiske niveau, betragter ledelsen arbejdet med rapporten som et element i den løbende evaluering af os selv. 8.6 Sammenfatning Ledelsen oplever, at de beskrevne pædagogiske processer på rette vis understøtter skolens aktuelle situation. En vurdering af status ved skoleåret 21/11's afslutning er, at der er en øget opmærksomhed på, at det pædagogiske fokus i fremtiden fortsat skal rettes bredt, således at arbejdet med inklusion og undervisningsdifferentiering betragtes som gensidigt afhængige størrelser, og at en prioritering af arbejdet med børn i særlige faglige vanskeligheder eksempelvis ikke sker på bekostning af initiativer rettet mod børn med særlige faglige forudsætninger. Det er håbet, at de kommende indsatser omkring inklusion, entreprenørskab og internationalt samarbejde vil kunne understøtte dette. I trivselsundersøgelser blandt medarbejderne er tilfredsheden med skolens faglige indsatser udtalt. Det påpeges dog samtidig her, at skolens samlede indsatsområder skal tilpasses den ressourcemæssige virkelighed. I en tid med markante kommunale besparelser er dette et felt, som ledelsen er opmærksom på i forhold til prioriteringen af fremtidige indsatser - også fordi vi i det nye værdigrundlag har italesat parametre for den gode arbejdsplads. En vigtig forudsætning for fortsat at kunne udvikle skolen i den rigtige retning er at kunne afstemme forholdet mellem forankring og forandring og samtidig evne at sætte ind med pædagogiske indsatser de rigtige steder. Side 16 af 58
9. SFO Der henvises til de opgivne nøgletal. For yderligere oplysninger henvises til SFO'ens mål- og indholdsbeskrivelse, der er SFO'ens primære afrapporterings- og dialogredskab. Seneste udgave er fra juni 211. Side 17 af 58
1. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsens høringssvar til kvalitetsrapporten 21/11: Skolebestyrelsen har på sit møde den 6. oktober 211 behandlet kvalitetsrapporten for skoleåret 21/11. Tallene og konklusionerne i rapporten giver et billede af s virksomhed. En opgørelse i rene nøgletal tegner ikke det fulde billede af skolens evne til at leve op til egne mål og værdier. Men alligevel er det skolebestyrelsens opfattelse, at rapporten viser, at der er god sammenhæng mellem de iværksatte handlinger (indsatsområder) og skolens nøgletal. Vi mener, at rapporten afspejler den hverdag og oplevelse af tilfredshed, som vi har med skolen og dens arbejde. Vi kan se at det store fokus på elevernes trivsel betaler sig i hverdagen. Fx mener vi, at rapporten giver udtryk for, at der i det daglige arbejde både er faglige udfordringer til de elever med særlige behov og til de elever, som har særlige forudsætninger. Ligesom vi kan se, at de beskrevne pædagogiske indsatser såsom arbejdet med PALS giver gode effekter, og indsatsen på læseområdet, entreprenørskab og internationalt samarbejde kvalificerer arbejdet udover den egentlige kerneopgave. Vi mangler i tallene en opgørelse over lærerstabens sygefravær, som kunne være en vigtig indikator på, medarbejdernes trivsel. Og så er vi spændte på, hvad reduktionerne for indeværende skoleår 211/12 betyder for tallene i kvalitetsrapporten for dette skoleår. Side 18 af 58
: Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 2. 2.1 2.2 2.3 3. 3.1 4. 4.1 5. 5.1 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 7. 7.1 8. 8.1 8.2 8.3 9. 9.1 1. 1.1 1.2 11. 11.1 11.2 11.3 11.4 11.5 11.6 11.7 11.8 11.9 Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Side 19 af 58
12. 12.1 12.2 Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 2 af 58
1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep. 21 (Kilde UNI-C) Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Sum 37 37 46 31 28 32 39 35 29 19 333 42 39 34 47 3 31 3 41 35 22 351 Kommentarer til nøgletallet Der er et voksende antal elever på skolen "nedefra". Skolens samlede elevtal er de seneste tre år vokset med ca. 5 % årligt. Side 21 af 58
1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i 28-9 var som følger:. kl. - 3. kl.: 4 4. kl. - 6. kl. : 7 7. kl. - 9. kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i 29-1 var som følger.-3. kl.: 4 4.-6. kl.:7 7.-9- kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Antal klasser i. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 1. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Klasser.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Sum Side 22 af 58
1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep. 21 (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i 28-9: 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i 29-1: 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever Anden klassesammensætning Sum Side 23 af 58
1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i 28-9 var som følger:.-3. kl.: 29 4.-6. kl.: 44 7.-9. kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i 29-1 var som følger:.-3. kl.: 26 4.-6. kl.: 47 7.-9..kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 1. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 24 af 58
1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i 28-9 i Ikast-Brande Kommune var:. kl.: 23 1. kl.: 24 2. kl.: 25 3. kl.: 24 4. kl.: 24 5. kl.: 23 6. kl.: 24 7. kl.: 22 8. kl.: 21 9. kl.: 17 1. kl.: 8 Antallet af spor i 29-1 i Ikast-Brande Kommune var:. kl.: 24 1. kl.: 23 2. kl.: 24 3. kl.: 25 4. kl.: 23 5. kl: 24 6. kl.: 23 7. kl.: 22 8. kl.: 23 9. kl: 17 1. kl.: 7 Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Beskrivelse Antal. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 1. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Klasser. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Sum 2 2 2 2 1 2 2 2 2 1 18 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 19 Side 25 af 58
1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i 28-9 var: 2,4 Det kommunale gennemsnit i 29-1 var: 2,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 18,5 18,5 Side 26 af 58
1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i 28-9 var 5,3 Det kommunale gennemsnit i 29-1 var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser Side 27 af 58
1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i 28-9 var 8,3 Det kommunale gennemsnit i 29-1 var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 28 af 58
2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året 28-9 anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året 29-1 anvendt 517 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS 37 51 Side 29 af 58
2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i 28-9 443 elever Ikast-Brande Kommune havde i 29-1: 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever Antal to-sprogede elever i alt 6 7 Side 3 af 58
2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året 28-9 var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året 29-1 var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever Elever, der modtager timer i DAS 6 7 Side 31 af 58
3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret 28-9 blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: 2811 timer I skoleåret 29-21 blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: 2183 timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 2.886 3.476 Kommentarer til nøgletallet Enkeltintegrerede elever: 267 Specialuv + puljetimer: 86 Side 32 af 58
4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13, Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i 28-9 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i 29-1 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13, Det kommunale gennemsnit i 2-1 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i 29-1 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i 2-1 for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12, Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 11,3 11,3 11,1 11,1 Side 33 af 58
5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året 28-9 var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året 29-1 var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 5,5 71,1 22,6 6,3 4,5 74,7 24, 1,3 Side 34 af 58
6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året 28-9 i nettoårnorm var 4,1 Det kommunale gennemsnit i året 28-9 i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året 29-1 i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året 29-1 i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) - 1672,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) - 1924 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 39, 33,9 36,3 31,6 Kommentarer til nøgletallet Skyldes forskel i lærernes arbejdstidsaftaler, hvor flere ting blev medtaget under undervisning i den gamle aftale (A5). Side 35 af 58
6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i 28-9: 31,9% Det kommunale gennemsnit i 29-1: 3,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 28,7 28,3 Side 36 af 58
6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i 28-9: 35.94 kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i 28-9: 1.38 kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i 29-1: 38.75 kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i 29-21: 1.41 kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i 29-21 Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 29 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler 1.664 554.111 1.36 458.421 Side 37 af 58
6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året 28-9 var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året 29-1 var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 3,7 3,9 Kommentarer til nøgletallet Skolen råder over stort set det samme antal elevcomputere (89) som sidste år, hvilket giver et lidt højere højere antal elever pr. computer, da skolens elevtal er steget. Skolen har prioriteret investering i comutere højt gennem flere skoleår, hvorfor tallet fortsat er meget tilfredsstillende. Side 38 af 58
7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar 21. Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 29 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 21 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Procent Andel gennemførte timer 99,9 99,5 Side 39 af 58
8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret 29-1. Kilde: UNI-C 5. sep.21 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for 28-9 I året 29-1 var det samlede procenttal for kommunen 75,% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret 29-1 Skoleåret 21-11 Procent Undervisning i dansk som andetsprog 1 Side 4 af 58