NØGLETAL DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

Transkript

1 September 2012 IKAST- BRANDE KOMMUNE NØGLETAL DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen 1

2 1. Nøgletal i Forudsætninger for talmaterialet Rammebetingelse undervisningsdel Elevtal i skoleåret i pr. 5. september Klassetal i skoleåret i pr. 5. september Antal elever pr. klasse pr. 5. september Undervisning i dansk som andetsprog Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Specialpædagogisk bistand eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Specialundervisning visiterede elever ved starten af skoleåret Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Elevfravær 1. august juni Nøgletal omkring undervisning Udgifter på undervisning og it-ressourcer Redegørelser - udviklingszoner undervisningsdel Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere?? Resultater - undervisningsdel Standpunktskarakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække Standpunktskarakterer årgang Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang Udviklingen i elevtallet i folkeskolernes overbygning Vurdering af nationale testresultater Vurdering af læsetestene på udvalgte årgange Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1429 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (375 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 3 4. årgang (275 børn)

3 6.1.5 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 5. årgang (125 børn) Specialgrupper i SFO Det ugentlige antal timer i SFO 1 - normalgrupper, SFO2 og SFO3 - normalgrupper og specialgrupper pr. barn Personalets sammensætning - normalgrupper og specialgrupper Midler til efteruddannelse af personale?? Aftenklubber Nøgletal i Denne samling af kommunale nøgletal danner baggrunden for den sjette udgave af en kvalitetsrapport for s s skoler. Nøgletalssamlingen indeholder en sammenskrivning af samlede udvalgte data for skoler og SFO. Der er udarbejdet 5 generationer af kvalitetsrapporten for, vi er nu kommet til generation 6. Der har gennem en årrække vist sig et mønster i de gængse nøgletal, og vi vil derfor i denne udgave rette fokus mod nøgletal indenfor områder, der har politisk og landsdækkende opmærksomhed: undervisningsprocenter, elevfravær, aflyste timer, karakterer, nationale test herunder læsning samt overgangsfrekevenser. Desuden vil vi relatere de aktuelle nøgletal til dette skoleårs kommunale indsatsområder: På udvalgte områder defineres nye nøgletal, der kan belyse og understøtte udviklingen af pædagogiske tiltag indenfor følgende: Inklusionsprojektet: Økonomisk decentralisering PPR/AKT ændrede opgaver i forhold til at understøtte etableringen af inkluderende læringsmiljøer Inkluderende skolekultur Kompetenceudvikling medarbejdere uddannes på diplomniveau via rotationsprojekter Visitationsprocedurer i et inkluderende perspektiv Ledelse af inkluderende organisationer Ungeområdet: Udvikling af læringsmiljøer for overbygningsklasserne Fokus på 95 % s målsætningen om gennemførelse af en ungdomsuddannelse herunder 3

4 Fokus på elever, der starter på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, men som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse Tidlig fokus på elever, som skolerne forudser får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse Udvalgte tiltag, der støtter elevernes læring og motivation: Læsning i alle fag og på alle klassetrin Entreprenørskabsskolen PALS LP Samarbejdet mellem skole og SFO SFO: Fritidstilbuddenes organisering og indhold 2. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, at de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned 2012 og det forventede børnetal for resten af Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit dvs., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit, er taget højde for mængdernes forskellige størrelser. 4

5 3. Rammebetingelse undervisningsdel Talmaterialet i nøgletallene for er udarbejdet for år 6 i et harmoniseret skolevæsen. Skoler og SFOér er som udgangspunkt tildelt timer og rammebeløb ud fra en fælles kommunal vedtaget normeringsmodel. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet. 3.1 Elevtal i skoleåret i pr. 5. september 2011 Tabel 1: Elever i egne skoler Elevtal I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl (4889) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre Tallet i parentes angiver det tilsvarende nøgletal for skoleåret Gennemsnittet for folkeskolerne i var 369,92 elever i 2008, 369,23 elever i 2009, 364,87 elever i 2010 samt 377,30 elever i Det gennemsnitlige elevtal på folkeskolerne er således stigende i IBK. Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i kommunens "kommunale specialklasserækker" Tabel 2: Elever i kommunale specialklasser Elevtal I alt kl kl kl. 142 (131) Bording 6 6 Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre

6 3 skoler i har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, der kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6-9 år i normalklasse med tilknyttede støttetimer. Tabel 3: Elever i kommunale modtageklasser Elevtal I alt 28 (25) Ejstrupholm 10 Præstelund 4 Vestre Klassetal i skoleåret i pr. 5. september 2011 Tabel 4: Klassetal - almenklasser: I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. (234) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC 8 8 Nordre Nørre - Snede Præstelund Vestre Østre

7 Tabel 5: Specialklasser: Årgang I alt kl kl kl. Anden klassesammensætning (21) Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange Tabel 6: Modtageklasser: Klasser I alt 4 (3) Ejstrupholm 1 Præstelund 1 Vestre Antal elever pr. klasse pr. 5. september 2011 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele Ikast- Brande. Tabel 7: Antal elever pr. klasse Elever/ klasser Normalklasser Specialklasser Modtageklasser 22,20 (20,2) Blåhøj 13,7 Bording 20,8 6,0 Dalgasskolen 23,9 6,0 Ejstrupholm 16,7 7,0 10,0 Engesvang 18,2 Hyldgård 22,3 Isenvad 16,1 IUC 17,8 Nordre 18,1 6,0 Nørre-Snede 19,0 6,0 Præstelund 22,3 6,0 4,0 7

8 Vestre 22,3 7,0 Østre 23,0 8,0 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk, som andetsprog, gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andetsprog. I er andelen af tosprogede elever 8,7 %. På landsplan er andelen af tosprogede omkring 10 % Tabel 8: Antal tosprogede tlatnaaregorptotalatna Antal timer afsat til opgaven pr. år (434) Blåhøj 2 15 Bording 6 60 Dalgasskolen Ejstrupholm (600 timer til MT) Engesvang 5 45 Hyldgård Isenvad 1 0 IUC Nordre Nørre Snede Præstelund (600 timer til MT) Vestre (900 timer til MT) Østre *) Inkl. timer til modtageklassen (MT) på den pågældende skole 3.5 Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i timeplanen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. For at kunne sammenligne er det opført, hvad der bliver brugt til kommunens specialklasser Summen af timer i : timer Summen af timer i : timer Summen af timer i : timer Etablering af tilbud internt på skolerne: I skoleåret har flere skoler etableret nye læringsmiljøer til børn med særlige specialpædagogiske behov, her tænkes både faglige og sociale behov. 8

9 Der er tale om små specialhold, kaldet baser, hvor det enkelte barn hører til i mere eller mindre grad. Barnet er dog indskrevet i en stamklasse på den årgang, barnet formelt hører til aldersmæssigt. Målet med baserne er at støtte det enkelte barn til med tiden at blive inkluderet i almenområdet ud fra det enkelte barns muligheder. Der er derfor ofte tale om individuelle forløb med individuelle tidshorisonter. Baserne har børn fra flere årgange typisk fra klasse og årgang. Da der er tale om elever med særlige specialpædagogiske behov, er der derfor også et større behov for lærerbemanding specielt, når eleverne skal inkluderes i almenområdet. En del af ressourcerne på det specialpædagogiske område vil derfor flyttes gradvist fra eksterne tilbud til kommunale tilbud i egne specialklasser, enkeltintegration til baser eller hold. Tabel 9: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Antal timer til grundnormering specialundervisning Ekstra tildeling til skolens egne hold og puljer Kommunale hold og specialklasser Antal timer tildelt til enkeltintegration Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre Normeringen til skolernes grundnormering til specialundervisning har været uændret de seneste år. Når der alligevel, samlet set, er forskydninger fra år til år både på de enkelte skoler og i den samlede kommunale sum, skyldes det enkeltintegration af elever i klassen. Enkeltintegration kan være et særligt specialpædagogisk tilbud, der iværksættes i klassen frem for et tilkøb på en specialskole. Der er vedtaget ny lovgivning omkring definition af begrebet specialundervisning fra april 2011 og med effekt fra skoleåret Den nye lovgivning vil få konsekvenser for måden, hvorpå specialpædagogiske tilbud opgøres og dermed også tildelingsmodellerne, dette redegøres der for i den samlede kvalitetsrapport for

10 3.6 Specialpædagogisk bistand eksterne og kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Tabel 10: Antal elever i specialpædagogiske tilbud Skoleår: Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever henvist til enkeltintegration på egne skoler Antal elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Summen af elever henvist til vidtgående specialundervisning (summen af ovenstående) forventet Når antallet af elever, der visiteres til eksterne tilbud, er faldende, mens antallet af børn i interne specialtilbud er stigende, er det et udtryk for, at Ikast Brande kommune har etableret tilbud lokalt i stedet for et eksternt tilbud i en anden kommune. Tilbuddene er etableret enten fordi, der ikke var et eksternt tilbud, som matchede børnenes behov eller som led i en politisk beslutning om gradvist at hjemtage børn med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Fra skoleåret er indført økonomisk decentralisering af midlerne til det specialpædagogiske område, læs mere om dette i den kommunale kvalitetsrapport. 10

11 Efterspørgslen på specialpædagogiske tilbud er stigende. Det drejer sig særligt om timer til enkelte børn i form af puljetimer, enkeltintegration eller et tilbud i en kommunal specialklasse/hold. Stigningen har således ikke fundet sted inden for de "klassiske handicap" som f.eks. syns eller hørehæmmede og udviklingshæmmede, men hos AKT-elever og elever med diagnoser indenfor ADHD og autisme-spektret. Tabel 11: Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Antal klager i Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i klage (0 klager) 2 klager (2 klager) Specialundervisning visiterede elever ved starten af skoleåret Med henblik på at følge udviklingen indenfor det specialpædagogiske felt med ny lovgivning for specialundervisning og kommunens inklusionsprojekt, udarbejdes en opgørelse over, hvor mange elever der ved opstarten til skoleåret er visiteret til specialundervisningen. Tabel 12: Antal elever i specialpædagogiske tilbud ved opstarten af skoleåret Antal elever i Procentvis andel af Procentvis måltal skolens distrikt, som skolen har undervisningsforpligtelsen i Antal elever visiteret til specialundervisning visiterede elever i forhold til antallet af elever i distriktet - faktuelt for distriktet ved kommunal målsætning om max. 4 % forhold til ,42% 3,94% Blåhøj ,34% 5,57% Bording ,54% 3,93% Dalgasskolen ,19% 3,57% Ejstrupholm ,11% 3,68% Engesvang ,78% 2,89% Hyldgård ,04% 2,25% Isenvad ,67% 3,03% Nordre ,54% 6,66% Nørre Snede ,68% 4,12% Præstelund ,60% 3,81% Vestre ,11% 3,50% Østre ,39% 5,15% 1 I henhold til ny lov om specialundervisning: Eksterne specialskoler eller klasser, kommunale specialklasser og enkeltintegrerede elever. 11

12 Ungeområdet og andre kommuner Unge mellem folkeskolen og 18 år til den unge har fået tilbudt et 10. skoleår 28 Et måltal som led i inklusionsprojektet er at vi kommunalt i gennemsnit højst har 4 % af eleverne henvist til specialundervisning efter den nye definition. Nedenstående viser grafisk, hvorledes skolerne placerer sig i skoleåret i forhold til målsætning, når målsætningen er vægtet i forhold til det socioøkonomiske indeks. 3.7 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i almenklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne 12

13 Tabel 13: Lærer-elev ratio Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - almenklasser Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser og enkeltintegrerede elever Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser 12,15 (12,02) 13,33 (12,93) 3,67 (5,41) Blåhøj 10,67 10,67 Bording 13,19 14,02 3,96 Dalgasskolen 13,65 16,16 3,51 Ejstrupholm 10,42 11,58 4,38 Engesvang 11,78 12,59 3,24 Hyldgård 14,02 14,50 2,34 Isenvad 12,45 13,00 2,34 IUC 10,50 11,27 3,12 Nordre 9,77 11,39 4,22 Nørre-Snede 10,79 12,32 4,00 Præstelund 12,99 13,81 4,57 Vestre 13,55 14,37 2,09 Østre 11,92 13,75 3,13 3,02 13

14 3.8 Elevfravær 1. august juni 2012 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for, at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Tabel 14: Elevfravær Fraværsprocent Fraværsårsag: sygdom Fraværsårsag: lovligt Fraværsårsag: ulovlig 4,4 % (4,5 %) 2,7% 1,3 % 0,3 % Blåhøj 3,7 % 2,1 % 1,5 % 0,0 % Bording 2,4 % 1,7 % 0,7 % 0,0 % Dalgasskolen 3,5 % 2,1 % 1,4 % 0,1 % Ejstrupholm 4,0 % 2,6 % 1,1 % 0,2 % Engesvang 4,3 % 2,9 % 1,1 % 0,2 % Hyldgård 2,8 % 1,6 % 1,1 % 0,1 % Isenvad 4,6 % 2,9 % 1,6 % 0,0 % IUC Nordre 4,5 % 2,7 % 1,2 % 0,6 % Nørre-Snede 5,1 % 3,0 % 1,4 % 0,7 % Præstelund 5,3 % 3,3 % 1,6 % 0,4 % Vestre 4,7 % 2,9 % 1,4 % 0,1 % Østre 3,6 % 2,0 % 0,9 % 0,7 % Man bør, som betragter af tallene, ikke sammenligne med kommunens skoler, men med andre ungdomsuddannelser f.eks. HHX, HTX, tekniske skoler mv. IUC har arbejdet målrettet med at nedbringe elevernes fravær - specielt det ulovlige fravær. 14

15 Nøgletal omkring undervisning Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A08 defineres undervisning kun, som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A05 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning. Lærernes procentvise andel af undervisning vil derfor være lavere i efter A08 definitioner end de samme opgaver optalt efter A05 definitioner. For skoleåret er der lavet en tilrettet læreraftale således, at lærernes tid i tilknytning til undervisning er reduceret. Lærernes samlede tid til undervisning defineret i henhold til A08 er derfor planlagt til at stige i forhold til skoleåret Gennemsnittet efter A08: 36, 87 % (kvalitetsrapporten ) De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. KL har derfor i en rapport fra 2011 beregnet undervisningsandelen i forhold til en sammenlignelig nettoarbejdstid, hvor individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge ikke indgår i procentberegningen. Sammenlignende data fra IBK KL`s rapport i 2011 over lærernes undervisningstid. Skolernes indberetninger til UNI-C for skoleåret danner grundlaget for analysen af lærernes undervisningsandel af den samlede arbejdstid på hhv. bruttotid 1924 timer samt nettoårsnormen på 1680 timer. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Kolonne 2 angiver antallet af timer der defineres som undervisning i henhold til A08 Kolonne 3 angiver det samlede antal timer for de optalte lærerstillinger (bruttotiden) Kolonne 4 angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger Kolonne 5 angiver nettotiden for de optalte lærerstillinger minus 6. ferieuge (som afvikles ved nedskrivning i lærernes årsnorm) og aldersreduktionen ( 175 timer for lærere, der er fyldt 60 år) Disse tal varierer fra skole til skole. Kolonne 6: Undervisningstimer i % af bruttotiden (det tal bruger UNI-C) Kolonne 7: Undervisningstimer i % af nettotiden Kolonne 8: Undervisningstimer i % af nettotiden minus aldersreduktion og 6. ferieuge (Tallene i KL s rapport) Tabel 15: Undervisningsprocenter i kommune Opgørelse i forhold til bruttoarbejdstiden på landsplan: 33,9 % i IBK er det tilsvarende tal: 33,3 % Opgørelse i forhold til faktisk nettoarbejdstid: KL: 39,6 % og IBK: 39,6 % IBK placerer sig altså på landsgennemsnittet. Hvis IUC tages ud af talmaterialet fordi særlige forhold gør sig gældende omkring 10. klasse, hvor mange aktiviteter med de unge ikke tæller som undervisning. Eksamensperioder, brobygning og ud veksling vil undervisningsprocenten i gennemsnit for folkeskolerne være 40,0%. 15

16 Det er ikke oplyst, hvor mange 10. klasses skoler, der indgår i KL s optælling i de optalte kommuner % brutto %netto (kolonne (kolonne 2 delt 2 delt med med kolonne kolonne % - KL (kolonne 2 delt med kolonne 5) Timer ex. Timer i ferie og søgnehellig Timer ex. Alder og 6. Skole Timer til uv alt dage ferieuge 3) 4) Ejstrupholm ,6 39,8 40,9 Nørre Snede ,0 39,0 40,6 Blåhøj ,9 36,1 36,5 Dalgas ,0 38,4 39,6 Præstelund ,8 42,4 43,9 Bording ,4 36,5 37,6 Engesvang ,9 39,4 41,1 Østre ,6 37,6 39,1 Vestre ,8 38,9 40,2 Isenvad ,9 37,2 38,2 Nordre ,0 35,6 37,2 Hyldgård ,6 39,7 41,0 IUC ,9 28,5 29,5 Ikast- Brande ,3 38,3 39,6 16

17 Udgifter på undervisning og it-ressourcer Tallet er udregnet på baggrund af udgifterne til pædagogisk personale(lærere, børnehaveklasseledere og ledere) pr. elev Rammebeløbet tildeles skolen til alle udgifter omkring undervisningen: Undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Tallet vedrørende computere er udregnet på baggrund af PC'ere, der er under 5 år gamle. Tabel 17: Udgifter pr. elev Udgift til undervisning udregnet i løn pr. elev kr (Kr ) Rammebeløb tildelt skolen pr. elev. kr Antal elever pr. PC Blåhøj kr kr Bording kr kr Dalgasskolen kr kr Ejstrupholm kr kr Engesvang kr kr Hyldgård kr kr Isenvad kr kr IUC kr kr Nordre kr kr Nørre-Snede kr kr Præstelund kr kr Vestre kr kr Østre kr kr Mellem 3 og 4 elever pr. pc. På de enkelte skoler *) *) I skoleåret indkøbes pcére således at alle elever har adgang til egen elevpc. Fra 3. årgang er det en bærbar pc, som kan tages med hjem og indskolingen er det en pc i klasseværelset på skolen. 4. Redegørelser - udviklingszoner undervisningsdel 12.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i perioden uge 44 til 47 i Talmaterialet skal give et billede af i hvilket omfang, der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer.) Specialundervisning er IKKE indregnet. 17

18 Talmaterialet stammer fra en landsdækkende undersøgelse foretaget af undervisningsministeriet. Tabel 18: Andel af planlagte timer, der gennemføres Andel af planlagte timer, der gennemføres 99,80 (99,82 %) Blåhøj 100,00 % Bording 99,70 % Dalgasskolen 100,00 % Ejstrupholm 100,00 % Engesvang 99,63 % Hyldgård 99,60 % Isenvad 100,00 % IUC 100,00 % Nordre 99,20 % Nørre-Snede 100,00 % Præstelund 100,00 % Vestre 99,70 % Østre 99,05 % Det kan generelt konkluderes, ud fra tabellens tal, at skolerne prioriterer at gennemføre undervisningen i videst muligt omfang. 4.1 Lærere med linjefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang). Tidligere års kvalitetsrapporter har vist at liniefagsdækningen på skolerne er høj i fagene i almenundervisningen, derfor vil vi ikke i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at gentage disse data. De seneste års opgørelser har vist, at der indenfor det specialpædagogiske felt og dansk som andetsprog er behov for efteruddannelse eller ansættelse af personale med specialpædagogisk uddannelse, derfor sætter vi fokus her og følger udviklingen gennem de følgende års kvalitetsrapporter Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Linjefagskompetence dansk som andetsprog. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser. 18

19 Tabel 19: Linjefagsdækning: Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Andel i % Specialklasser, specialcenter og enkelt-integrerede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser (67,05%) (78,64 %) Blåhøj 0,00 % 100,00 % Bording 12,5 % 100,00 % Dalgasskolen 55,00 % 100,00 % Ejstrupholm 50,00 % 0,00 % Engesvang 77,85 % 100,00 % Hyldgård 100,00 % 100,00 % Isenvad 100,00 % 0,00 % IUC 0,00 % 100,00 % Nordre 83,30% 81,00 % Nørre-Snede 51,20 % 100,00 % Præstelund 50,00 % 40,00 % Vestre 100,00 % 100,00 % Østre 79,10 % 50,68 % Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Skolerne anbefalede i kvalitetsrapporten for , at der kommunalt skulle sættes tiltag i gang for at støtte kompetenceudviklingen på de enkelte skoler indenfor specialpædagogikken. I skoleåret har der som et element i projektet Inklusion i skolen 2 været igangsat et efteruddannelsesforløb på skoleområdet på det specialpædagogiske område. 25 lærere har haft orlov et halvt skoleår, hvor de har gennemført 3 diplommoduler i hhv. specialpædagogik, AKT og vejledning. Af de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår i hvilket omfang skolerne har haft medarbejdere med i dette uddannelsesforløb eller tilsvarende i andet regi. 2 ) Projektet inklusion i skolen beskrives i den samlede kommunale kvalitetsrapport for

20 4.2 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere?? Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Tabel 20: Anvendte ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling Andel i % Timer Kroner (2,71 %) (12,61 %) Blåhøj 1,53 % 10,01 % Bording 5,04 % 8,1 % Dalgasskolen 2,09 % 16,39 % Ejstrupholm 2,10 % 15,38 % Engesvang 4,09 % 17,61 % Hyldgård 14,11 % 13,59% Isenvad 2,56 % 20,73 % IUC 2,34 % 13,63 % Nordre 1,31 % 8,63 % Nørre-Snede 2,40 % 15,38 % Præstelund 3,06 % 12,91 % Vestre 3,11 % 11,89 % Østre 1,58 % 14,26 % 5. Resultater - undervisningsdel Standpunktskarakterer 9. årgang Tabel 21: Standpunktskarakterer 9. Årgang kommunale gennemsnit beregnes af UNI-C medio sep. Dansk Matematik Engelsk Tysk Læsning Retstavning Skriftlig Orden Mundtlig Mundtlig Færdighed Skriftlig Udtræk Problemløsning Mundtlig Mundtlig Udtræk Skriftlig Udtræk (6,15) (5,86) (6,27) (6,40) (6,20) (5,02) (7,10) (6,85) (6,23) (6,27) (5,21) (5,5) Bording 6,94 6,17 5,53 5,42 5,72 5,11 6,86 6,00 6,89 5,89 5,27 5,27 Ejstrupholm 7,23 7,27 6,43 6,63 6,73 6,37 6,97 6,90 6,63 6,13 5,82 5,14 Engesvang 7,77 7,12 7,77 7,31 7,12 7,54 7,77 8,08 7,50 6,35 4,46 4,54 Hyldgård 6,50 6,61 5,57 6,29 6,29 6,93 8,21 7,61 6,39 7,11 4,35 4,73 Nordre 6,65 6,18 5,82 6,24 5,65 5,06 5,71 5,59 4,88 4,88 5,53 5,87 Nørre-Snede 5,79 5,59 5,94 5,50 5,82 4,45 5,03 5,15 3,97 5,06 5,48 5,80 Præstelund 7,71 7,20 7,05 7,24 6,45 6,18 7,03 7,08 6,66 6,98 6,44 6,00 Vestre 6,34 6,04 6,18 6,24 6,28 4,30 5,30 5,32 6,06 5,42 4,34 4,57 Østre 7,60 5,94 5,23 5,62 5,52 5,79 6,87 6,40 5,48 5,52 5,88 5,46 20

21 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Obligatorisk projektopgave (5,47) (5,98) (6,23) (5,80) (6,07) (6,13) (6,71) Bording 5,50 5,24 6,44 5,13 5,47 5,15 8,15 Ejstrupholm 6,40 7,20 7,40 6,10 6,10 6,28 7,00 Engesvang 7,65 7,08 6,88 5,54 6,62 6,92 9,13 Hyldgård 6,07 7,15 7,11 6,68 7,11 6,00 6,75 Nordre 5,60 4,44 4,76 4,71 5,18 4,29 6,47 Nørre-Snede 5,06 5,67 5,58 5,29 5,67 4,09 5,21 Præstelund 6,59 6,36 6,76 6,39 6,62 7,30 7,33 Vestre 7,36 6,34 5,12 6,22 5,94 6,20 6,56 Østre 5,90 5,79 6,63 6,13 6,21 6,48 7, Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Tabel 22: Karakterer ved afgangsprøven Nedenstående fag og discipliner skal eleverne testes i ved afgangsprøverne Dansk Matematik Engelsk Fysik Kemi Læsning Ret- stavning Skriftlig Orden Mundtlig Mundtlig Færdighed Problemløsning Mundtlig Mundtlig Ikast- Brande (5,43) (5,73) (5,43) (6,32) (6,10) (5,74) (6,94) (5,47) Bording 6,28 5,36 5,11 4,56 6,67-5,73 5,27 6,80 5,03 Ejstrupholm 6,90 7,00 6,40 5,33 7,23-7,10 6,57 7,90 6,37 Engesvang 6,58 5,35 7,81 6,65 7,38-7,88 7,35 8,84 8,16 Hyldgård 6,43 7,43 6,32 7,00 7,70-7,82 6,96 8,04 6,44 Nordre 5,88 5,88 4,88 5,29 5,94-5,71 5,35 6,29 4,24 Nørre-Snede 4,18 4,58 4,34 5,03 6,9-5,44 4,32 6,16 4,39 Præstelund 6,83 6,97 7,26 6,50 6,12-6,59 6,58 7,15 6,17 Vestre 5,76 5,34 5,69 3,86 6,27-5,80 4,38 7,12 5,32 Østre 5,90 5,43 5,37 5,27 6,33-6,35 5,08 7,02 4,92 21

22 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i. I denne rapport har vi derfor valgt ikke at opliste resultater fra de enkelte skoler, men i stedet se på det kommunale gennemsnit. Tabel 23: Karakterer udtræksfag 9- årgang Fag (Humanistisk fagblok) Mundtlig tysk Mundtlig historie Mundtligt samfundsfag Mundtlig kristendom Skriftlig engelsk Skriftlig tysk 7,01 (4,01) 7,07 (4,77) 8,38 (5,85) 6,92 (6,15) 5,91 (6,66) Fag (Naturvidenskabelig fagblok) Skriftlig biologi Skriftlig geografi 6,17 (7,01) 6,74 (6,94) Sammenlignende informationer om skolernes karakterer gennemsnit over en årrække. Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør afgangskaraktererne fra de sidste års prøver i grundskolen set i forhold til socioøkonomisk baggrund De socioøkonomiske karaktertal på grundskoleområdet, hvor der er taget hensyn til forskelle i elevernes sociale og økonomiske baggrund - den såkaldte socioøkonomiske reference. De nye tal er renset for betydningen af forældrenes indkomst, uddannelse og jobsituation samt for elevernes køn og etniske baggrund. Modellen kan bruges som et udviklingsredskab for den enkelte skole. Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret af- 22

23 gangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Resultater for 3-års perioden Udover karaktererne for skoleåret 2010/2011, er der også beregnet socioøkonomiske referencer for skolernes karakterer over en samlet tre års periode 2008/ /2011. Der er en stor sammenhæng mellem resultaterne for skoleåret 2010/2011 og denne 3-års periode. Undersøgelsen kan læses på Link: Skoleafdelingen vurderer i den endelige kvalitetsrapport samlet skolernes resultater. Resultatet for den enkelte skole kan ses som et tillæg til den lokale kvalitetsrapport Standpunktskarakterer årgang Tabel 24: Standpunktskarakterer 10. årgang Dansk Dansk Fag/ disciplin mundtlig skriftlig 4,96 (4,99) 5,07 (5,1) Dansk orden Engelsk mundtlig Gives ikke længere 4,92 (4,94) Engelsk skriftligt 4,46 (4,5) Tysk mundtlig 3,59 (3,59) Fag/disciplin Tysk skriftlig 3,49 (3,49) Matematik mundtlig 4,21 (4,62) Matematik skriftligt 4,63 (4,20) Fysik/kemi mundtlig 5,80 (5,80) Obligatorisk selvvalgt opgave 6,63 (6,67) Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige årgang I 10. klasse afgør eleven sammen med forældrene, hvilke fag/discipliner man ønsker at aflægge Folkeskolens 10. klasses prøve i. Man kan godt gå op i et skriftligt fag uden at gå op i faget mundtlig. Tabel 25: afgangsprøver 10. årgang Fag/ disciplin er Dansk Dansk mundtlig skriftlig selvvalgt Ikast- Brande Fag/ disciplin er selvvalgt Ikast- Brande 6,35 (6,35) Matematik mundtlig 4,14 (4,6) 5,36 (5,40) Matematik skriftligt 3,19 (5,16) Engelsk mundtlig 5,98 (5,98) Fysik/kemi mundtlig 3,77 (5,9) Engelsk skriftligt 5,72 (5,72) Tysk mundtlig 2,80 (2,71) Tysk skriftlig 3,21 (3,21) 23

24 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Tabel 26: Overgangsfrekvenser fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % Erhvervsuddannelse Ikast- Brande 10. klasse efterskole 21,53% (20,27 %) 10. klasse kommunal 29,79 % (32,23 %) STX HHX HTX 20,06 % (20,27 %) 4,13% (8,64%) 8,26% (5,32 %) 11,21% (10,63%) Andet 5,01% (2,66%) Bording 16,22% 40,54% 13,51% 5,41% 2,70% 13,51% 8,11% Ejstrupholm 34,48% 31,03% 13,79% 3,45% 0,00% 13,79% 3,45% Engesvang 40,00% 20,00% 28,00% 0,00% 4,00% 4,00% 4,00% Hyldgård 39,29% 17,86% 14,29% 10,71% 10,71% 7,14% 0,00% Nordre 0,00% 41,18% 11,76% 5,88% 17,65% 11,76% 11,76% Nørre- Snede 13,51% 35,14% 18,92% 0,00% 2,70% 21,62% 8,11% Præstelund 24,24% 33,33% 19,70% 3,03% 4,55% 7,58% 7,58% Vestre 10,64% 21,28% 21,28% 0,00% 27,66% 17,02% 2,13% Østre 18,87% 28,30% 30,19% 9,43% 5,66% 5,66% 1,89% Forkortelser: STX: Det almene gymnasium, HHX: handelsgymnasium HTX: Det tekniske gymnasium Andet kan være: Udvekslingsstudent, flyttet med familien til udlandet eller produktionsskole eller andet uddannelsestilbud Overgangsfrekvens fra 10. årgang Tabel 27: Overgangsfrekvenser 10 årgang Overgangsfrekvensen angives i % Erhvervsuddannelse 31,67 % (34,67 %) Ikast- Brande STX HHX HTX HF 15,00 % (14,29 %) 26,67 % (11,43%) 2,50 % (4,29%) 15,83 % (22,86%) Andet 0,00 % (8,57%) Andet uddannelsestilbud 2,50 % (2,14 %) Ikast- Brande 10.klasse 5,00% (1,43 %) Erhvervsarbejde 0,83 % (3,57 %) Forkortelser: HF: Højere Forberedelseseksamen 24

25 Fra den kollektive tilmelding forår 2010 var fordelingen på landsplan: gymnasiale uddannelser(stx, HHX, HTX og HF): 64,7 %. Erhvervsuddannelser: 27,0 % og andet 8,3 % (Kilde UNI-C) For IUC er den tilsvarende fordeling i : 60,00 % til gymnasiale uddannelser, 31,67 % til erhvervsuddannelser og 8,33 % går videre til andet.(10.klasse, erhvervsarbejde, andet uddannelses tilbud evt. produktionsskole). 5.5 Udviklingen i elevtallet i folkeskolernes overbygning Et udviklingsområde i er udviklingen af læringsmiljøer for alle børn. I overbygningen arbejder skolerne med forskellige pædagogiske tiltag. Kommunalt vil vi samle nøgletal, der kan indikere i hvilken grad, vi kommunalt kan etablere tilbud, der kan motivere de unge til at blive på folkeskolerne i kommunen. Et af måltallene for i hvilket omgang det lykkes at etablere attraktive tilbud i overbygningen er, at eleverne vælger at blive på en kommunal folkeskole. Tabel 28 er opbygget således at en årgang kan følges vandret. Linie 1 i hver tabel viser den procentvise ændring af elever der starter i 7. årgang og videre til 8. årgang og derefter 9. årgang Tabel 28: Overgangsfrekvenser mellem årgangene i skolernes overbygning. a) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til -3,22% ,20% til til -9,41% ,12% til til -4,55% ,59% til til -6,60% ,31% til til 2,45% ,16% til til -5,04% Bording Skole b) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til -5,17% ,91% til til -14,81% ,30% til til -25,58% ,63% til til -13,11% ,08% til til 7,89% ,88% til til 0,00%

26 Ejstrupholm Skole c) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til 9,09% ,44% til til -9,68% ,14% til til 0,00% ,69% til til -2,44% ,50% til til 40,00% ,76% til til 16,67% d) Engesvang Skole % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til 6,45% ,18% til til 0,00% ,00% til til 7,41% ,14% til til 0,00% ,43% til til -4,88% ,38% til til 3,45% Hyldgårdskolen e) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til 0,00% ,19% til til -6,25% ,11% til til -1,45% ,65% til til -14,29% ,95% til til -9,09% ,00% til til 0,00%

27 Nordre Skole f) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til 0,00% ,67% til til -2,70% ,78% til til -12,50% ,81% til til -13,89% ,71% til til -2,70% ,78% til til -20,00% Nørre Snede Skole g) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til -8,33% ,06% til til -10,00% ,11% til til 12,50% ,33% til til -11,90% ,81% til til 0,00% ,65% til til -12,50% Præstelundskolen h) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til -8,33% ,23% til til -7,21% ,18% til til -11,88% ,09% til til -5,81% ,35% til til 2,68% ,39% til til -2,04%

28 Vestre Skole i) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til 23,73% ,51% til til 4,41% ,39% til til 2,94% ,86% til til -1,43% ,19% til til 0,00% ,69% til til 1,59% Østre Skole j) % ændring mellem 7 og 8 % ændring mellem 8 og til til -8,16% ,67% til til -1,96% ,00% til til 0,00% ,39% til til 2,00% ,92% til til 8,82% ,97% til til -9,46% Vurdering af nationale testresultater. I henhold til lovgivningen må der ikke ske en offentliggørelse af testresultaterne på de enkelte skoler. Skoleafdelingen har mulighed for overordnet at se, hvorledes resultaterne er i et kommunalt perspektiv. På grundlag af denne viden konkluderes følgende: I skoleåret blev der på alle skoler testet i følgende fag: Dansk/læsning på 2., og 8. årgang, biologi 8. klasse, engelsk 7. klasse, fysik/kemi 8. klasse, geografi 8. klasse og matematik på 3. og 6. årgang. Resultaterne ligger generelt omkring middel. Den enkelte skoleleder er opmærksom på klassernes resultater og arbejder målrettet med medarbejderne/teamene om at udvikle undervisningsmetoder, der kan sikre udviklingen af det faglige niveau for den enkelte elev. 28

29 5.11 Vurdering af læsetestene på udvalgte årgange I kommune testes eleverne i læsning i forbindelse med de nationale test på henholdsvis 2., 4., 6. og 8. årgang. Sammenlignes testresultater fra og ses en fin fremgang. De nationale test er sammensat således, at eleverne scorer mellem 1 og 100 og med et gennemsnitstal på 50. Dvs., at en score på 50 er en gennemsnitpræstation, tal over 50 er bedre end gennemsnittet og tal under 50 ringere end gennemsnittet. Det kommunale resultat af læsetestene på 4 årgange over en periode på tre skoleår. Skoleår/Årgang 2. årgang 4.årgang 6. årgang 8. årgang årgang scorer f.eks. i i gennemsnit 49 mod 56 i skoleåret De farvede felter følger en årgang. 4 årgang i , der scorede 49 er i skoleåret blevet til 6. årgang og scorer 54 Samlet set ligger læseniveauet i over gennemsnittet på 50. Især kan det konstateres markante forbedringer på mellemtrinnet (4. og 6. klassetrin), men også efter 2. og 8. klasse er der fremgang, hvilket givet kan skyldes den øgede opmærksomhed på læsning i kommunen. 6.0 Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Følgende rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for børnenes fritidstilbud i SFO-en og dens kvalitet.. Den procentvise andel af børn i SFO er beregnet som en procent del af børnene i den almindelige SFO delt med det samlede antal børn i 0.-5.kl i skolernes normalklasser. 29

30 Tabel 29: Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni 2012 Tabellen viser en oversigt over skolebørn i SFO årgang Antal børn i SFO 2204 (2196) Andel af børn i målgruppen i SFO i % 75,28 % (77,05 %) Blåhøj 51 60,00 % Bording ,18 % Dalgasskolen ,42 % Ejstrupholm ,05 % Engesvang ,72 % Hyldgård ,51 % Isenvad 70 66,03 % Nordre ,97 % Nørre-Snede ,36 % Præstelund ,65 % Vestre ,19 % Østre ,93 % Udspecificeret: Antal børn i SFO i % af antallet af børn i årgangene. SFO årg. SFO2 3. årg. SFO årg. SFO årg. 96,58 % 81,32 % 53,53 % 27,25 % Blåhøj 67,31 % 58,82 % 40,00 % 33,33 % Bording 100,00 % 62,00 % 52,50 % 6,25 % Dalgasskolen 98,77 % 91,49 % 78,18 % 31,82 % Ejstrupholm 100,00 % 50,00 % 37,84 % 10,53 % Engesvang 100,00 % 88,24 % 47,62 % 24,14 % Hyldgård 95,48 % 93,85 % 70,97 % 33,33 % Isenvad 89,83 % 58,33 % 42,10 % 12,50 % Nordre 90,43 % 82,86 % 43,18 % 21,05 % Nørre-Snede 68,80 % 80,77 % 43,75 % 38,89 % Præstelund 100,00 % 83,72 % 81,58 % 39,47 % Vestre 100,00 % 84,13 % 37,10 % 26,79 % Østre 100,00 % 100,00 % 50,00 % 32,20 % Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og 3. SFO 1 er et fritidstilbud for børn i klasse, SFO 2 for børn i 3. klasse og SFO 3 for børn i 4.klasse og 5.klasse. For børnene i 4. og 5. klasse får den enkelte SFO ikke et kommunalt tilskud, her skal forældrebetalingen dække lønnen til personalet plus aktiviteter. 30

31 Specialgrupperne rummer et udvidet fritidstilbud for børn med særlige behov. Børnene kommer både fra egne kommunale specialklasser og børn, der har vidtgående skoletilbud i Herning, men et udvidet kommunalt fritidstilbud hjemme i. Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Førskolebørnene indgår i det årlige gennemsnitstal. Tabel 30: Gennemsnitlige antal børn i SFO fordelt på tilbud SFO årg (1444) SFO2 SFO3-4 SFO årg. 4. årg. 5. årg (739) Specialgrupper I alt 104 (110) 2308 (2293) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre

32 6.1.2 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1429 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timers og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul, som tilkøb, udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 31: Procentvis fordeling på moduler i SFO 1: 5-dages 3-dages 15 timer 86,1 % (85,2 %) 9,6 % (11,1 %) 4,4 % (3,5 %) Blåhøj 82,9 % 2,9 % 14,3 % Bording 81,0 % 17,8 % 0,0 % Dalgasskolen 86,9 % 6,3 % 6,9 % Ejstrupholm 84,5 % 10,3 % 5,2 % Engesvang 92,7 % 6,5 % 0,8 % Hyldgård 89,5 % 6,3 % 4,2 % Isenvad 70,0 % 24,0 % 6,0 % Nordre 88,5 % 9,6 % 1,9 % Nørre-Snede 73,0 % 11,1 % 15,9 % Præstelund 84,6 % 7,7 % 7,7 % Vestre 90,6 % 8,7 % 0,7 % Østre 89,1 % 9,0 % 1,9 % Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (375 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timers og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. 32

33 Tabel 32: Procentvis fordeling på moduler for børn i SFO 2 5-dages 3-dages 15 timer 25,1 % (28,90 %) 63,4 % (60,00 %) 11,5 % (7,80 %) Blåhøj 63,6 % 18,2 % 18,2 % Bording 58,1 % 41,9 % 0,0 % Dalgasskolen 47,7 % 18,2 5 34,1 % Ejstrupholm 55,0 5 35,0 % 10,0 % Engesvang 75,9 % 20,7 % 3,4 % Hyldgård 65,6 % 27,9 % 6,6 % Isenvad 29,0 % 57,0 % 14,0 % Nordre 79,3 % 17,2 % 3,4 % Nørre-Snede 66,7 % 9,5 % 23,8 % Præstelund 50,0 % 30,6 % 19,4 % Vestre 66,7 % 25,9 % 7,4 % Østre 78,1 % 15,6 % 6,3 % Procentvis fordeling af børn i SFO 3 4. årgang (275 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timer og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 33 Procentvis fordeling af børn på moduler i SFO 3-4. årgang 5-dages 3-dages 15 timer 54,0 % 31,0 % 15,1 % Blåhøj 33,3 % 33,3 % 33,3 % Bording 31,6 % 63,2 % 5,3 % Dalgasskolen 30,8 5 33,3 % 35,9 % Ejstrupholm 53,8 % 30,8 % 15, 4 % Engesvang 83,3 % 16,7 % 0,0 % Hyldgård 53,7 % 31,7 % 14,6 % Isenvad 50,0 % 25,0 % 25,0 % Nordre 72,2 % 22,2 % 5,6 % Nørre-Snede 66,7 % 26,7 % 6,7 % Præstelund 37,9 % 34,5 % 27,6 % Vestre 81,0 % 19,0 % 0,0 % Østre 61,5 % 26,9 % 11,5 % 33

34 6.1.5 Procentvis fordeling af børn i SFO 3 5. årgang (125 børn) Tallene i tabellen er et månedligt gennemsnit beregnet som et gennemsnit af det samlede antal børn på årsbasis divideret med 12 måneder. Det samlede antal børn er summen af børn på 5-dages, 3-dages, 15 timer og morgenmodul alene. Morgenmodul som tilkøb er ikke med i summen. I den procentvise fordeling er morgenmodul som tilkøb udtryk for, hvor stor en procentdel af brugere på de øvrige dagsmoduler, der har tilkøbt morgenmodul. Tabel 34: Procentvis fordeling af børn på moduler i SFO 3-5. årgang 5-dages 3-dages 15 timer 46,4 % 37,6 % 16,0 % Blåhøj 0,0 % 50,0 % 50,0 % Bording 50,0 % 25,0 % 25,0 % Dalgasskolen 21,4 % 35,7 % 42,9 % Ejstrupholm 25,0 % 50,0 % 25,0 % Engesvang 42,9 % 57,1 % 0,0 % Hyldgård 36,4 % 54,5 % 9,1 % Isenvad 0,0 % 100,0 % 0,0 % Nordre 71,4 % 28,6 % 0,0 % Nørre-Snede 64,3 % 28,6 % 7,1 % Præstelund 33,3 % 33,3 % 33,3 % Vestre 57,7 % 35,7 % 7,1 % Østre 64,7 % 23,5 % 11,8 % Tabel 35 Procentvis andel af børn, der har tilkøb af morgenmodul: Morgenmodul tilkøbt 37,99 % Blåhøj 35,29 % Bording 43,90 % Dalgasskolen 34,05 % Ejstrupholm 50,34 % Engesvang 50,00 % Hyldgård 23,58 % Isenvad 34,78 % Nordre 38,46 % Nørre-Snede 39,82 % Præstelund 47,73 % Vestre 36,29 % Østre 36,14 % 34