Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser Sammenhæng: Hvorfor har vi netop valgt at arbejde med dette læringsmål? Her mulighed for tilføjelser, specifikt i forhold til egen børnegruppe. Det vil ofte kræve et delmål. Læringsmål: Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaring der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Kompetence til at forstå og håndtere følelser Delmål: Didaktiske overvejelser Hvilke overvejelser har I gjort jer vedr. nedenstående spørgsmål: Hvordan planlægger I tiltagene for at opnå læringsmålet?(hvilke tanker ligger der bag Jeres valg af tiltag?) Hvordan skal aktiviteterne foregå? Hvordan organiserer og strukturer personalet sig? Hvordan tænkes børn i udsatte positioner ind i aktiviteterne? Mestringserfaringer skaber erfaringsmester.(vygotsky s teori omkring nuzo). Følelsen af at lykkedes, er en forudsætning for at opnå en positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. At lykkedes mener vi med i forhold til selv at lykkedes i hverdagssituationer. Det kan være succes oplevelser i forhold til at tage tøj på, deltage i aktiviteter, komme i et fællesskab, håndtere en konflikt osv. Men også oplevelsen af at lykkedes i forhold til egen selvindsigt. (evnen til at forså og håndtere egne følelser.) - At barnet ikke skal agerer efter impuls, men at barnets handling har en konsekvens for dets mulighed for at deltage i fællesskabet. Vi laver diffensieret pædagogik hvor vi tager fat i det enkelte barns nuzo. Vi hjælper børnene i hverdagen til at reflekterer over deres måde at handle og agere på. Via vejledt deltagelse hjælper vi dem med redskaber til at handle mere hensigtsmæssigt. Vores spørgeteknik
Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålet? skal vække undren over deres egen handlen og give dem redskaber til andre handle muligheder. Hvor de selv er aktører og dermed positiv selvforståelse. Vi vil løbene have dialog med forældre omkring det enkelte barn, så de kan støtte op omkring barnet i hjemmet, i forhold til barnets udvikling. Vi arbejder ud fra den positive fortælling omkring det enkelte barn. (Narrativ pædagogik- vi går bevidst ind og laver en positiv fortælling, så alle kan se det positive i det enkelte barn. Fortællingen skæbner barnet). Vi ønsker at vende den negative fortælling til en positiv fortælling. Vi arbejder udfra Vygotsky s teori omkring nuzo. Det enkelt barn kan være forskellig i deres udvikling trods samme alder og køn. Vi er bevidste om at skabe vekselvirkning imellem udfordring og omsorg for det enkelte barn, dette kan ses som et læringspendul. Hvilke pædagogisk tiltag vil vi anvende? Rollefordeling: Hvordan strukturerer personalet sig, F. eks. tovholder, observatør eller udfører? I vores dialog med forældrene er vi opmærksomme at videre formidle vores budskab omkring omsorg og udfordringer. Vi vil benytte os af den positive fortælling, samt vigtigheden i denne. Det er også vigtigt at forældrene taler positivt omkring andre børn der hjemme, da det ellers kan give barnet et negativt omdømme. På vores stuemøder konstruerer vi differentierede fællesskaber og aktiviteter ud fra børnefællesskabets dynamik, og de voksnes interesser. Vi er alle tovholdere, observatører og udfører. Tegn: Hvilke konkrete, synlige tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Vi vil se at børnene på eget initiativ handler på de værktøjer vi giver dem. Så de udviser en egen jeg- identitet og dermed større selvforståelse, selvværd og selvtillid. Dokumentation Kvalitativ: Hvilken kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. praksisfortællinger, observationer, foto eller video. Vi vil anvende praksisfortællinger. Vi vil købe en kinabog som vi vil skive dem ned i. Vi inddeler bogen i afsnit ud fra de pædagogiske læreplanstemaer. Vi vil som fast punkt på vores stuemøder sikre os at bogen bliver anvendt. Aktivitets planen vil også blive brugt som dokumentation.
Kvantitativ: Hvilken kvantitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. optælling af børn. Evaluering: Hvornår sker der evaluering? Evaluering sker løbende på vores stuemøder vi kinabogen Evalueringsskema. Børneperspektiv: Hvordan skabte i lysten og interessen blandt børnene til at deltage i de planlagte aktiviteter? Hvad gjorde I for at fastholde lysten og interessen, hos børnene, gennem forløbet? Hvad gjorde i for at forberede børnene på de aktiviteter som var planlagt?
Hvilke nye muligheder/kompetencer har børnene fået, som de ikke havde før? Har I inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan gjorde i? Det kunne f.eks. være gennem børneinterview. Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Har vi anvendt den sproglige idebank /sproghylder/naturmappe /matematikhylder? Så vi de tegn vi gerne ville se? Hvordan lykkes de fællesskaber/gruppeinddelinger vi havde lavet med børnene? Var der børn der ikke fik udbytte af forløbet? Hvis ja, hvad gjorde vi voksne?
Hvad skal justeres til næste gang? Hvad vil vi ændre på i vores måder at arbejde på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvad opnåede vi med vores tiltag? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi? Da vi var bedst på hvilken måde agerede vi? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre sammenhænge?