Finansudvalget 21-11 FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt 21 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 21
Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden 5 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. 7 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnsering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis 8 3.2 CO 2 -resultatpgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Fts: Fl. Jenle
1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 21 er pgjrt til 324, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de fregående år. Den meget markante reduktin i CO 2 -belastningen i frhld til periden før 29 skyldes primært at instituttet pr. 1. januar 29 er gået ver til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hertil kmmer at instituttets flyrejser fra g med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kmpensere fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser i periden 28-11 gennem køb af JI/CDM-kreditter. Også i frhld til 29 hvr pgørelsesmetden er præcis den samme sm i 21 - er der dg en betydelig reduktin i CO 2 -belastningen (minus 139 svarende til en reduktin på 3 prcent). Dette skyldes især at besparelserne sm følge af vergangen til fjernvarme først slår fuldt igennem i 21, g at Iscentralens helikpterbaserede rekgnscering er nedtrappet. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emissin i periden 26 til 21. Udvikling i DMI's samlede CO2-emissin 2. 1.5 1. 5 Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene 26 28, da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2 -emissin i 21 svarer til 1,1 pr. medarbejder henhldsvis 26 per kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm g emissinen fra flyrejser er kmpenseret ved køb af CO2-kvter bidrager disse t pster ikke til den samlede CO 2 -belastning i 29 g 21. Den prcentvise frdeling fr 21 er vist i figuren nedenfr. Varme 44% 44% Vand Tg Biltransprt Is-rekgnsering 9% 1% 2% Hvis man et øjeblik hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser frdelingen ud sm vist: 2
17% 1% 4% Varme Vand Tg Biltransprt 78% Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet g hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kmpenseret ved kvteindkøb ville frdelingen fr 21 have set ud sm følger: 1% 2% 7% % % 7% Elektricitet Varme Vand Fly Tg Biltransprt Is-rekgnsering 74% 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet naturligt afstedkmmer en CO 2 -emissin der ligger væsentligt ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Især er døgndriften af instituttets supercmputer meget ressurcekrævende, men gså DMI s feltarbejde (drift af målestatiner m.m. i Danmark g Grønland) medfører et strt energifrbrug bl.a. i frbindelse med transprt af gds g persnel. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endg meget betydelig reduktin i CO 2 -belastningen. Sm et knkret eksempel kan nævnes DMI s rutevejledning fr ceangående skibe. Ubekræftede plysninger antyder at rederierne kan reducere dieselfrbruget med p imd 3 % hvis de følger DMI s rutevejledninger. Selv m det reelle tal skulle vise sig at være mindre end 3 % vil den resulterende glbale CO 2 -besparelse være mange gange større end DMI s samlede årlige udledning. DMI s understøtning af den civile luftfart g prduktinen af alternativ energi giver endnu større CO 2 -reduktiner. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktin. Dette frhindrer dg ikke at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2 -emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger, på en sådan måde at prjekter med størst cst/benefit pririteres. På baggrund af anbefalingerne fra energiknsulenterne blev der i første kvartal 21 udarbejdet en energisparehandlingsplan med en række knkrete prjekter til reduktin af energifrbruget. Der var frventninger til at de største energibesparelser ville kunne pnås ved: 1. Islering af taget på bygningerne 2. Virtualisering g knslidering af servere 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Optimering af køleanlægget i maskinstuerne 5. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 3
I sensmmeren påbegyndtes en renvering g islering af taget på DMI s bygninger. Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets udgang var halvdelen af taget blevet renveret, mens resterende del af arbejdet vil blive udført i fråret 211. Virtualisering g knslideringen af servere er igangsat sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Arbejdet km gdt i gang i 21; men resultatet af prjektet, g dermed reduktinen i energifrbrug, frventes først at kunne ses i løbet af fråret 211. Samtidig med gennemførelsen af dette prjekt blev alle instituttets servere g øvrige it-udstyr kritisk gennemgået, g nødvendigheden af frtsat at have udstyret tændt blev vurderet. Gennemgangen resulterede i at migreringsserveren XT4, der blev anskaffet i frbindelse med vergangen fra supercmputeren SX-6 til den nye XT5, blev slukket. Adskillige andre ældre servere er i frbindelse med gennemgangen gså blevet slukket. Samtidig med installatinen af supercmputeren XT5 i 29 blev der installeret et nyt køleanlæg. I henhld til specifikatinerne fr køleanlægget skulle dette kunne udnytte lave udendørs lufttemperaturer i kølingen. Der er i 29-21 arbejdet med en ptimering af kølingssystemet så lave udendørstemperaturer udnyttes ptimalt. 1.3 Fremtidens fkusmråder I samarbejde med energistyrelsen har DMI udarbejdet en energihandlingsplan fr institutinen. DMI har frpligtet sig til at følge planen, der indebærer at energifrbruget i 211 sm helhed vil være reduceret 8 % i frhld til frbruget i 26. Centrale fkusmråder i planen fr så vidt angår energi-frbruget i de kmmende år er: Udskiftning af tag g bedre islering Frsøg med indregulering af varmefrsyning Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af meterlgernes arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Knslidering g virtualisering af serverparken Undersøgelse af muligheden fr at pgradere HPC en (High Perfrmance Cmputer) med mindre energifrbrugende CPU krt (Central Prcessing Unit) På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at reducere antallet af flyvetimer i de kmmende år, fr på den måde at nedbringe miljøbelastningen. Ideen er at den satellitbaserede krtlægning i stigende mfang skal kunne erstatte ngle af flyvningerne. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler i Karup g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Sdr. Strømfjrd. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det sm tidligere nævnt valgt gså at redegøre fr den CO 2 - belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden 2.1.1 El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktinsstrøm g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber er prduktinsstrømfrbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc ere etc. er den del af DMI s strømfrbrug der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 21 faldet lidt (minus 3%) i frhld til frbruget i 29 (se bilag A), mens de generelle sparefranstaltninger har medført en relativt større reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 14 % i frhld til 29). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er mere end fasthldt i 21 jf. nedenstående figur. 4
Udviklingen i det almindelige elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det almindelige elektricitetsfrbrug 8 1,2 3 7 6 5 1,,8 25 2 kwh 4,6 15 3 2 1,4,2 1 5, CO2-emissin pr. m2 I 21 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1.527 kwh/medarb. eller 37, kwh/m 2. Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug 1.4 4,5 12 1.2 1. 8 6 4, 3,5 3, 2,5 2, 1 8 6 4 2 1,5 1,,5 4 2, CO2-emissin pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul i 29 g 21. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emissin i frhld til de fregående år. DMI udledte således i 21 i alt 149 CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 1, hvilket er en væsentlig nedgang i frhld til året før, på trds af at energifrbruget på grund af den klde vinter var nget højere end i 29. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget 45 1,6 4 4 35 3 25 2 15 1 1,4 1,2 1,,8,6,4 35 3 25 2 15 1 5,2 5, I 21 var DMI s varmefrbrug: 4.321 kwh/medarb. henhldsvis 14,7 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2 -emissin er henhldsvis 488 /medarb. g 11,8 /m 2. CO2-emissin pr. m2 DMI s vandfrbrug faldt i 21 med gdt 5 % i frhld til året før. Vandfrbruget i 21 svarer til en CO 2 -belastning på 7,1. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget 1 35,,8 9 8 7 6 5 4 3 2 1 3, 25, 2, 15, 1, 5,,,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. m2 I 21 var DMI s vandfrbrug: 6,9 m 3 /medarb. svarende til 23 CO 2 /medarb. 2.1.2 Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er steget fra 5
29 til 21, hvilket antageligt især skyldes et stigende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2 - regnskabet vil DMI verveje hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug -2-4 -6-8 -1-12 -14-16 -18-2, -1, -2, -3, -4, -5, -6, -7, -8, CO2-emissin pr. m2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variatin i CO 2 -emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan sm sådan udvise stre årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser 25. 8,2 2. 7 6 15. 1. 5 4 3,1 5. 2 1, CO2-emissin pr. flykilmeter DMI udledte i 21 i alt 25 CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 674 per medarbejder. Der er her tale m en reduktin på gdt 1% i frhld til 29. DMI har i 21 tilskyndet medarbejdere til at benytte tg frem fr fly når dette er muligt. Resultatet har været at antallet af rejste km med tg er næsten tredblet i frhld til 29. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra tgrejser udgør ca. en 1 prcent af emissinen fra flyrejser, men i mdsætning til flyrejser der kmpenseres via JI/CDM-kreditter belaster tgrejserne DMI s CO 2 -regnskab. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser 3, 9,1 2,5 2, 1,5 1,,5 8 7 6 5 4 3 2 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1,, CO2-emissin pr. tgkilmeter CO 2 -emissinen fra DMI s tgrejser i 21 beløber sig til i alt 2.456, svarende til 8,1 /medarb. Instituttets taxa-regnskab mfatter lkal-transprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxa-frbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen ver årene 26 29, mfatter derfr ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 21 ville tallet være 32,1 md nu 3,2. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang (bl.a. frdi instituttet råder ver et antal tjenestebiler), g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Stigningen skyldes primært en øget aktivitet i felten (herunder nyetableringer g drift af det landsdækkende målenet). 6
Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 14 12 1 8 6 4 2 1,,8,6,4,2, CO2-emissin pr. kilmeter CO 2 -emissinen fra biltransprt i 29 svarer til 87,7 /medarb. 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. Sm det fremgår af nedenstående figur, synes bestræbelserne på at reducere antallet af flyvetimer at være slået igennem de seneste par år, g vi er nu på det laveste niveau i periden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af DMI's helikpterflyvning 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer der ligger til grund fr beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2 -emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (21), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2 -mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 5 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. 7
Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2 -neutral strøm. Kntrakten der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm - indebærer at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er prduceret af rene energikilder, hvedsagelig vand- vind-, sleller bienergi. Al den strøm sm DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne fr at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr at genbrugspapir indregnes sm en CO 2 -reduktin, er de stre miljømæssige frdele der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 2 %. Denne praksis er anvendt frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland, g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2 -bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 21 (1,9 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnsering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 CO 2 pr. fuel. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer med en helikpter af typen AS 35, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 liter fuel i timen. 8
3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2 -emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO 2 -Regnskab [] 28 29 21 Psitiv CO 2 -belastning Køb af CO 2 -kvter vedr. flyvning -161.73-228.858-25.358 Øvrige psitive CO 2 -belastninger Psitiv CO 2 -belastning i alt -161.73-228.858-25.358 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme 1.565.154 276.26 155.811 Affald til genbrug (papir) -18.86-11.849-16.482 Klimabelastning fra virksmheden i alt 1.546.294 264.357 139.329 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly 161.73 228.858 25.358 Tg 885 1.42 2.456 Taxa bil g bus mv. 24.56 29.454 32.86 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt 187.121 259.354 239.9 Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering 188.93 168.386 149.965 Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder i alt 188.93 168.386 149.965 Negativ CO 2 -belastning i alt 1.921.58 692.97 529.194 CO 2 -Resultat () 1.759.777 463.24 323.835 Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 9
BILAG A Regnskabsdata 26-21 samt budget 211 Grunddata Faktr Enhed Budget 211 Ansatte, antal 291 292 3 312 35 35 Huslejeareal, m2 12.573 12.573 12.573 12.573 12.573 12.573 Elektricitetsfrbrug, MWh Prduktinsstrøm 1.821 1.688 2.76 2.851 2.765 1.86 Bygningsstrøm 679 616 558 538 465 44 Samlet elektricitetsfrbrug 2.5 2.34 2.634 3.389 3.23 2.3 CO2-emissin 475 1.187.5 1.94.4 1.251.15 Vandfrbrug, m3 2.7 2.249 2.465 2.26 2.89 2. CO2-emissin 3,4 9.18 7.647 8.381 7.5 7.13 6.8 Fjernvarme, MWh 43 1.316 1.2 CO2-emissin 113 48.59 148.78 135.6 Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) 1.51 1.27 1.83 78 1 CO2-emissin 2,822 426.122 358.394 35.623 22.116 282 Papir til genbrug, 2.67 4.75 4.6 2.89 4.2 4. CO2-emissin -4,1-1.947-19.475-18.86-11.849-16.482-16.4 Flyrejser, km 1.73.11 1.963.512 1.455.718 2.69.623 1.675.454 1.5. CO2-emissin 119.69 217.564 161.73 228.858 25.358 185. Køb af CO2-kvter -161.73-228.858-25.358-185. Tgrejser, km 51.28 3.824 22.117 26.57 65.86 5. CO2-emissin 2.48 1.233 885 1.42 2.456 1.9 Tjenestebiler, km 187.129 82.161 111.86 115.879 145.57 12. CO2-emissin,175 32.748 14.378 19.566 2.279 25.464 21. Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) 58.293 51.511 53.631 77.5 51.667 5. Private biler, km 1,9 kr. pr. km 3.681 27.111 28.227 4.553 27.193 26.316 CO2-emissin,175 5.369 4.744 4.94 7.97 4.759 4.65 Taxa, kr. 139.273 124.823 1. Taxa, km 13,3333 kr. pr. km 1.445 9.362 7.5 CO2-emissin,199 2.79 1.863 1.493 Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekgnscering, helikptertimer 311 39 373 334 298 27 CO2-emissin 54 156.492 155.484 188.93 168.386 149.965 136.8 Graddage nrmalår: 3366 291 2811 2853 361 3742 Ttal 1.927.58 1.834.369 1.759.777 463.24 323.835 291.36 Ttal 1.928 1.834 1.76 463 324 291 Ttal pr. ansat 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1 1, Ttal pr. huslejeareal 153 146 14 37 26 23 1