SÅDAN GØR VI September 2010 T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Temadag for LP-skolerne Side 1-2 Den vigtige forventning til egen mestring Side 3-4 Temadag satte tanker i gang på LP-skolerne Glade børn lærer bedre Side 5-6 11 LP-skoler i Aalborg Kommune hentede ny viden og god inspiration på en temadag om Motivation og relationer i klasseværelset. PPR håber, at flere skoler vil begynde at implementere det værdifulde analyseværktøj. Sofiendalskolens Store Torv bestod prøven som kon - ferencerum med glans, da 625 lærere, pædagoger og skoleledere fra 11 skoler i kommunen 2. september 2010 samledes til en temadag som led i skolernes arbejde med at implementere LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse). Med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra skolerne havde temadagens planlægningsgruppe sammensat et program, der bød på foredrag om henholdsvis motivation og relationer i skolen to fokus områder, der fylder meget i skolernes arbejde med LP. Første foredragsholder var dr.phil og professor i pædagogisk psykologi Terje Manger fra Universi te tet i Bergen. Terje Manger er tilknyttet LP-modellens forskningsgruppe og har skrevet flere bøger om moti - va tion og mestring. Temadagens anden foredragsholder, lærer og Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer oktober 2010 Pædagog Pia Trudslev (tv) fik en pausesnak med professor Terje Manger, skoleleder Birgit Nielsen og lærer Dorthe Flou. Birgit Nielsen og Dorthe Flou var med i gruppen, der planlagde den vellykkede temadag.
T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R De 625 deltagere fik megen ny viden og inspiration til LP-arbejdet ved temadagen, der blev afviklet på Sofiendalskolens Store Torv. psykolog Anne Linder, Næstved, har udgivet flere arbejde. En fælles pædagogisk tilgang, der omfatter Indlysende muligheder bøger om relationer og positiv psykologi. Anne alle lærere og pædagoger på alle klassetrin. LP- Vi får mange positive tilbagemeldinger fra LP-sko- Linder og Terje Manger kom begge med veloplagte modellen bygger oven på den viden, vi har, og gør lerne. LP-værktøjet rummer nogle indlysende mulig- og tankevækkende bud på, hvordan skolerne gen- os mere kvalificerede. heder for lærerteamene, også i relation til de aktuel- nem bl.a. arbejdet med LP-modellen kan fortsætte bestræbelserne på at fremme læringsmiljøet. Pædagog på Ferslev Skole, Pia Trudslev, finder le temaer omkring inklusion. Derfor undrer det mig, at det positivt, at arbejdet med LP-modellen forstærker det kun er knap en fjerdedel af skolerne, der indtil samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Der videre har ønsket at arbejde med LP. LP-vejlednin- Fælles pædagogisk tilgang kommer flere vinkler frem i drøftelserne, som ofte gen er et løbende tilbud, så jeg håber meget, at flere LP-modellen afdækker alle forhold, som udløser, kredser om relationerne mellem børn og voksne. skoler vil tilmelde sig de kommende år, siger afde- påvirker og opretholder adfærds- og læringsproble- Temadagen var rigtig god, fordi vi fik en fælles mer hos en elev eller i en klasse. Hvis en elev er reminder om, at vi voksne er vigtige brikker i bør- lingsleder Flemming Engel, PPR Tranumparken. PPR overvejer i øjeblikket, hvordan LP-vejleder- urolig, ser teamet f.eks. på lærer-elev-relationen, nenes liv. Vi har et stort ansvar som rollemodeller ne kan fastholde dialogen med skolerne, når det på relationen til klassekammeraterne, på lærernes over for børnene, konstaterer Pia Trudslev, der er treårige forløb er afsluttet. De hidtidige erfaringer ledelse og på normer og regler i klassen. Herefter sikker på, at LP-modellen er kommet for at blive på er så gode, at PPR finder det væsentligt fortsat at rettes fokus mod de forhold, som lærerne finder det Ferslev Skole. kunne rådgive skolerne i deres LP-arbejde under muligt at ændre på. Gruppen aftaler, hvordan der skal sættes ind, ligesom der aftales fortløbende opfølgning på resultater og behovet for nye tiltag. en eller anden form. Implementeres over tre år Vi kan se, at skolerne virkelig vil det her. LP-modellen implementeres på skolerne i et treårigt Lærerne bliver i stand til at løse flere problemer selv, forløb. Vestbjerg Skole, Gandrup Skole, Vejgaard og vi kan totalt set registrere en reduktion af indstil- udgangspunkt i eleven. Vi så ikke ret meget på miljøet Østre Skole, Filstedvejens Skole, Sofiendalskolen, lingerne til PPR. omkring eleven. LP-modellen har været en øjen- Svenstrup Skole, Nøvling Skole og Tofthøjskolen Når der tidligere var problemer, tog vi typisk LP-modellen, PALS-projektet (positiv adfærd i åbner. Vi har fået flyttet fokus fra individet til den har taget hul på deres tredje år, mens Ferslev Skole, læring og samspil) og PPR s egen ABC-interven- systemiske tænkning og fået en fælles måde at arbej- Langholt Skole og Gudumholm Skole er i gang med tionsmodel er alt sammen udtryk for, at der er stor de på, siger lærer Dorthe Flou, Svenstrup Skole. år nr. to. Dorthe Flou er med i den planlægningsgruppe, Efter sommerferien indledte Sønderbroskolen der stod for temadagen på Sofiendalskolen. Et også arbejdet med den norske analysemodel, der i andet medlem af planlægningsgruppen, skoleleder disse år udbredes over hele landet af UCN, University Birgit Nielsen, Ferslev Skole, fremhæver også det College Nordjylland. I Aalborg Kommune har UCN fælles analyseværktøj som LP-modellens styrke: etableret et samarbejde med PPR, som forestår den Vi har fået et internt fokuspunkt for vores sam- bevågenhed over for elevernes læringsmiljø og trivsel, siger Flemming Engel. Læs mere om LP-modellen på lp-modellen.dk løbende vejledning på de deltagende skoler. 2
T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Forventningen til egen mestring Tilliden til egne evner er afgørende for motivationen til at lære. Det fastslog professor Terje Manger ved temadagen for LP-skolerne. I 1. klasse har en del elever, ikke mindst de urolige drenge, svært ved at leve op til de faglige krav. Nogle af dem udvikler en forstyrrende adfærd, som bevirker, at de får sværere ved at lære og får negative tilbagemeldinger fra de voksne. Det triste resultat er ofte, at deres adfærdsproblemer vokser med årene. Nu har massiv læsetræning blandt urolige elever i en række 1. klasser vist sig at kunne mindske adfærdsproblemerne op gennem skoleforløbet, fortalte professor Terje Manger, Universitetet i Ber - gen, ved temadagen for LP-skolerne. Terje Manger fandt undersøgelsen om effekten af læsetræningen meget positiv, fordi den indkredser en problematik, som han beskæftiger sig meget med, og som var temaet for hans foredrag nemlig sammenhængen mellem motivation og mestring. Han forklarede, at læsetræningen sikrer eleverne positive tilbagemeldinger fra de voksne, fordi de gør fremskridt. Hermed får eleverne opbygget selvtillid. En tro på, at de kan lære. Og denne tro er afgørende for motivationen til at lære. Læring er bl.a. et resultat af samspillet mellem lærer og elev. Mellem elevens evner og kundskaber og lærerens undervisningsstrategi. Den dygtige lærer formår at knytte nye kundskaber til eksisterende, så eleven oplever en sammenhæng i læringen, sagde Terje Manger og pointerede, at forventningen om egen mestring formentlig er det forhold, der har størst tyngde, når det gælder elevernes motivation eller mangel på motivation til at lære. Mange faktorer spiller ind Terje Manger fremhævede skolernes arbejde med LP-modellen, fordi analyseværktøjet sikrer, at lærerne kommer rundt om de mange faktorer, der kan være med til at opretholde en lav motivation hos en elev. Alle faktorer fra individuelle forhold som f.eks. dysleksi eller ADHD-problematikker til uro i klassen, urealistiske krav fra læreren, mob - ning, dårlige skole-hjem-relationer osv. skal af - dækkes og vurderes, da de har betydning for troen på egen mestring. Den dygtige lærer formår at knytte nye kundskaber til eksisterende, så eleven oplever en sammenhæng i læringen, sagde Terje Manger. Ud fra statistikker har forskere beregnet, at dig at have en mor, der har troet på hans talent, to intelligens i gennemsnit kan forklare 25 procent af dygtige svømmesøstre, der har virket som rollemodeller, og en svømmetræner, som fortalte den den- en præstation. Øvelse/træning, forventning til egen mestring samt egen årsagsforklaring er andre forhold, der spiller ind, sagde Terje Manger og kom metalent nogensinde. Omgivelsernes opbakning gang 11-årige Michael, at han var det største svøm- med flere eksempler på idrætsfolk, der har sprængt bevirkede, at Michael Phelps aldrig svigtede en alle grænser for egen formåen gennem intens træning, og at han trænede entusiastisk efter det træning og tro på egne evner. strukturerede træningsprogram. Han fortalte bl.a. om svømmeren Michael Phelps, der har vundet adskillige OL- og VM-medaljer. Michael Phelps har ADHD, men han har været hel- Fortsættes side 4 Ændring af elevens årsagsopfattelse Sæt realistiske mål Træn eleven i at bruge gode strategier til problemløsning Peg på sammenhængen mellem brugen af strategier og gode løsninger Beløn en god indsats og peg på fremgang, som skyldes, at eleven selv tog ansvar Udtryk ikke velment sympati, når eleven fejler Virk ikke overrasket, når eleven lykkes Overdriv ikke hjælpen, med mindre eleven spørger Giv ikke overdreven ros for mestring af lette opgaver Terje Mangers bud på arbejdet med at påvirke elevernes årsagsforklaringer og deres syn på egen mestring. 3
T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Eleverne skal lære nye læringsstrategier og opleve, at det er brugen af strategierne, der virker. Det øger motivationen til at lære, forklarede Terje Manger. Høje forventninger til alle Derfor er det vigtigt, at de får autentiske mestringsoplevelser, der styrker deres Terje Manger fastslog, at det er vigtigt at have høje forventninger til alle elever, oplevelse af, at de selv har været årsag til, at opgaven blev fuldført. men at forventningerne skal afstemmes de muligheder, den enkelte elev har for at løse en opgave. Der skal sættes delmål, så eleven ved, hvad han/hun skal nå Dygtige lærere er vinderne frem til, hvordan han/hun kommer frem til delmålet, og hvad der skal ske derefter. Terje Manger omtalte en stor undersøgelse, der er udført af professor John Der må gerne uddeles ros, men information om en opgave og feedback på opgaven er vigtigere. Eleven skal bibringes en forståelse af, at det er hans/hen- Hattie, Auckland Universitet. I undersøgelsen udnævner John Hattie den dygtige lærer som den klare vinder, når det handler om at fremme læringen i skolen. des egen indsats, der er årsagen til, at det gik godt. Eleven skal lære nye Den dygtige lærer er troværdig og har høje forventninger til alle elever. læringsstrategier og opleve, at det er brugen af strategierne, der virker. Hermed Han/hun skaber positive lærer-elev-relationer og identificerer, hvad eleverne kan der skabes en positiv cirkel, som øger elevens motivation til at lære mere. Elevens årsagsforklaring på et godt resultat må ikke være, at det er rent held. Det frarøver dem forventningen om fremtidige præstationer. Nogle elever bør arbejde med. Den dygtige lærer knytter tilbagemeldinger til små, men vigtige skridt i læreprocessen. Den dygtige lærer praktiserer regler og forstår at lede og styre klassen, fastslog Terje Manger er præget af en lært hjælpeløshed, som medfører, at de opgiver på forhånd. Sagt om mestring De, som tror, de kan mestre, er de, som mestrer (Vergil, romersk digter) Når folk tvivler på sig selv, gør de egne nederlag sandsynlige, fordi de er de første, som er overbeviste om dem (Alexander Dumas, forfatter) Alle kan blive mestre over deres egne skæbner (Hou Bin, etbenet, paralympisk mester i højdespring) Nogle elever er præget af en lært hjælpeløshed, som medfører, at de opgiver på forhånd, konstaterede Terje Manger. 4
T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R Glade børn lærer bedre Lærer og medlem af planlægningsgruppen Dorthe Flou bød velkommen til psykolog Anne Linder, der har arbejdet med relationer og positiv psykologi i mange år. Relationerne mellem lærer og elev er en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring, mener psykolog Anne Linder, der bad deltagerne i LP-temadagen om at hus - ke smilet og anerkendelsen i mødet med eleverne. Før jeg blev psykolog, var jeg i mange år en god og glad lærer, konstaterede psykolog og forfatter Anne Linder, Næstved, da hun præsenterede sig selv som optakt til sit både humoristiske og tankevækkende foredrag om relationer i skolen. For Anne Linder er livsglæden og evnen til at samle på pædagogiske stjernestunder vigtige forudsætninger for, at lærere og pædagoger kan møde eleverne med den glæde og anerkendelse, som de behøver for at kunne blomstre. Vi har alle en snert af en fordom om, at glade mennesker er mindre begavede eller problemfornægtende. Når vi møder én, der er glad, kan vi uvilkårligt tænke, at vedkommende vist ikke har forstået, hvor alvorligt og hårdt det hele er. Nu har ny amerikansk forskning heldigvis bevist, at det er vigtigt at være glad og positiv. Positive begivenheder udvider de intellektuelle, fysiske og sociale ressourcer og gør os modtagelige over for viden. Derfor er det utroligt centralt og rigtigt, når vi siger, at glade børn lærer bedre, sagde Anne Linder. At kunne håndtere dilemmaerne Anne Linder beskrev livsglæden som et biologisk grundvilkår. Vi er alle født med glæde ved livet, og den glæde skal der passes bedst muligt på. I dagligdagen støder lærere og pædagoger på mange dilemmaer og modsætninger, der truer det ideelle udgangspunkt. Orden kan afløses af kaos, glæde af vrede og anerkendelse af underkendelse. Ofte er det også svært at tilgodese både individperspektivet og det systemiske perspektiv. Dilemmaerne er uundgåelige, men lærere og pædagoger skal kunne håndtere dem og være opmærksomme på, hvordan de forskellige situa - tioner påvirker relationerne til eleverne. Et smil siger velkommen til fællesskabet. Det signalerer, at jeg gerne vil dig. Vrede signalerer, at jeg ikke vil have med dig at gøre. Det er en pædagogisk selvfølgelighed, at det har positive konsekvenser for et barns udvikling at færdes i et miljø, der er præget af varme, omsorg og indlevelse. I en ny bog, Positivitet, skriver den amerikanske forfatter Barbara Frederickson, at der skal tre dele positive oplevelser til at opveje en del negative oplevelser. Udfordringen er, hvordan vi får opbygget positive læringsmiljøer med gode relationer, der sikrer de gode børneliv, sagde Anne Linder. At give sig selv i pant Anne Linder fandt det vigtigt, at lærere og pædagoger husker den drivkraft og det engagement, der fik dem til at vælge deres job. De skal samle på harmoniske øjeblikke og pædagogiske stjernestunder, hvor alt går op i en højere enhed. Når fokus rettes mod dét, vi gerne vil have mere af, frigives der energi og handlekraft til at overkomme mere besværlige situationer og relationer. Hun appellerede til, at lærere og pædagoger viser lyst og vilje til at udfolde et pædagogisk en - gagement, hvor de giver sig selv i pant. Vi taler tit om besværlige elever, men sjældent om besværlige relationer. Vi skal være villige til at have begge synsvinkler med. Når vi taler om relationerne, er vi selv en del af problemet og en del af løsningen, konstaterede Anne Linder og kom med eksempler på, hvordan en dårlig relation mellem forældre og lærer kan påvirke relationen mellem lærer og elev. Undersøgelser har ydermere vist, at en dårlig relation mellem lærer og elev ofte bevirker, at eleven også får en dårlig relation til kammeraterne. Mistrivsel og manglende læring tolkes ofte som tegn på individuelle problemer og funktionsvanskeligheder, der skal anskues ud fra et behandlerperspektiv. Vi skal være meget opmærksomme på, at de professionelles individperspektiv er en af hoved - årsagerne til, at vi ikke kan få brudt den negative Fortsættes side 6 5
T E M A : M O T I V A T I O N O G R E L A T I O N E R "Nogle børn i klassen har brug for relationer af ypperste karakter, andre kan nøjes med 1/27, fastslog Anne Linder. sociale arv. Når man spørger mønsterbrydere, hvordan det er lykkedes dem at få et godt voksenliv, svarer de meget ofte, at de mødte en relationskompetent voksen, forklarede Anne Linder. En pædagogisk x-faktor Anne Linder definerede en relation som et mentalt og usynligt forbindelsesled mellem mennesker. Et forbindelsesled, der knytter an til det emotionelle aspekt og aldrig bliver nagelfast. En pædagogisk x-faktor, der understøtter dialog og læring. Nogle børn i klassen har brug for relationer af ypperste karakter, andre kan nøjes med 1/27. Vi taler om undervisningsdifferentiering, men om sorgs- og opdragelsesdifferentiering er også en vigtig del af den pædagogiske verden. Vi skal vise interesse og glæde for barnet og invitere det til samtale, og vi skal evne at justere os, så vi f.eks. ikke irriteres over det langsomme barn. Når vi har fået etableret en god følelsesmæssig dialog, har vi fået skabt en base, der kan bane vej for vejledning og læring, sluttede Anne Linder. Glæden Når vi lader vores eget lys stråle, giver vi ubevidst tilladelse til, at andre mennesker kan gøre det samme Nelson Mandela Anne Linder konstaterede, at de professionelles individperspektiv er en af hovedårsagerne til, at den negative sociale arv ikke bliver brudt. Det gode samspil Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for barnet 2. Se barnets initiativ justér dig 3. Inviter barnet til samtale lyt og svar 4. Vær venlig og vis anerkendelse Den meningsskabende dialog 5. Fang barnets opmærksomhed 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelse og entusiasme 7. Forbind barnets oplevelse uddyb og forklar Den guidende/vejledende dialog 8. Fortæl barnet, hvad det må og skal. Trin for trin. Markér tydelige begyndelser og afslutninger. Anne Linders bud på det gode samspil inspireret af ICDP, International Child Development Program, Oslo. Læs mere om Anne Linder på www.authenticus.dk Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 41 09 daks.dk skole-kultur@aalborg.dk