NOTAT 25. september 2012 12/06906-4 /sdt-dep Grundlag for erhvervs- og vækstminister Ole Sohns tale på Realkreditrådets årsmøde 26. september 2012 [Kun det talte ord gælder] [Indledning ] Tak for invitationen til at komme hér i dag. Det er første gang jeg har mulighed for at tale på Realkreditrådets årsmøde. Årsmødet bliver igen i år holdt her i Ingeniørforeningens Mødecenter. Det giver mig anledning til at fortælle en lille historie om en ingeniør, som møder op første dag på sin nye arbejdsplads. Hans chef giver ham en kost og beder ham feje gulvet i hallen. Her gør ingeniøren opmærksom på, at han altså er ingeniør. Hvorefter chefen viser ham, hvordan han skal gøre! Jeg har som minister også sat mine embedsmænd i gang med at bruge kosten. Vi bruger vores værktøjer og sætter ind der hvor udfordringerne er. Selvom det er første gang jeg er her til Realkreditrådets årsmøde, så har jeg haft mange vigtige og udfordrende sager vedrørende realkredit forbi mit ministerbord i det forgangne år.
2/15 Jeg vil begynde med at bemærke, at den danske økonomi ikke har været upåvirket af den internationale finansielle uro. Selvom krisen ikke har ramt vores økonomi i samme hårde grad som de sydeuropæiske økonomier. Samtidig står vi i Danmark over for en betydelig vækstudfordring, der rækker ud over den aktuelle krise. Væksten i produktiviteten i Danmark har de sidste 10-15 år udviklet sig svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Den udvikling skal vi have vendt. Regeringen har gennemført en række krævende reformer. Her tænker jeg blandt andet på skattereformen og førtidspensionsreformen, der begge styrker arbejdsudbuddet. På vores tiltag for at styrke den finansielle stabilitet og sikre adgangen til finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder. Og på den offensive erhvervs- og vækstpolitik, der skal sikre velfungerende vækstvilkår, ikke mindst for de dele af dansk erhvervsliv, der er ude og konkurrere på de internationale markeder. Men jeg vil gerne understrege, at der bliver tale om et langt, sejt træk at få styrket konkurrenceevnen og sat gang i vækst og jobskabelse. Samtidig kan vi se, at husholdningerne fortsat er tilbageholdende med at forbruge. De sparer op i stedet for. Det afspejler sig også i at det fortsat går langsomt på boligmarkedet. Boligmarkedet er fortsat skrøbeligt. Men jeg hæfter mig ved, at vi i de første to kvartaler i år har oplevet stigende
3/15 boligpriser. Det kan være tegn på, at bunden er ved at være nået. Der er derfor også grund til at se fremad. Og se lyspunkterne. Det er positivt, at selvom mange boligejere desværre fortsat oplever lange salgsperioder, så er antallet af tvangsauktioner på et forholdsvist lavt niveau, og restancerne er forsat også beskedne på trods den mindre gode konjunktursituation. Boligmarkedet bliver i høj grad understøttet af lave renter. På den ene side er det udtryk for stor tillid til dansk økonomi og til det danske realkreditsystem. Det skal vi naturligvis glæde os over. På den anden side er det også udtryk for krisen i Europa og ikke mindst de sydeuropæiske økonomier. Det giver dermed en betydelig usikkerhedsfaktor for de danske boligejeres økonomi, når renten igen vil stige. Når renteniveauet er så lavt, er det medvirkende til, at det er historisk billigt for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. Boligbyrden altså hvor meget en gennemsnitlig familie med to børn skal betale efter skat for at købe en ejerbolig er på det laveste niveau i mere end ti år. Det lave renteniveau giver blandt andet mulighed for at sikre sig et billigt fastforrentet lån med afdrag og en fast ydelse i mange år fremover. Det giver aktuelt mange boligejere et tilbud om en robust økonomi med indbygget opsparing og uden
4/15 indflydelse af fremtidige rentestigninger. [Sagt på jysk] Jeg synes ikke, at det er et dårligt tilbud. Vores lave renteniveau og i øvrigt velfungerende realkreditsektor gør, at danskerne låner ganske meget og mere end i andre sammenlignelige lande. Det har givet anledning til bemærkninger både i EU og hos ratingbureauerne. Danskernes høje boliggæld modsvares dog heldigvis af en relativt stor formue. Det er boligaktiver, almindelig fri opsparing og private pensionsordninger. Så samlet set er husholdningernes nettoformue svarende til gennemsnittet i EU. Sammensætningen af boligejernes gæld har imidlertid skiftet i de seneste ti år. I dag udgør variabelt forrentede lån mere end to-tredjedele af alle udestående lån. Ingen havde forventet, at de variabelt forrentede lån skulle få så stor udbredelse. Kombinationen af en høj boliggæld, og den store andel af variabelt forrentede lån gør en del husholdninger sårbare over for rentestigninger. Udbredelsen af de afdragsfrie lån er også blevet væsentlig større end forventet ved indførelsen. Over halvdelen af alle lån er i
5/15 dag afdragsfrie en stor del er oven i købet også variabelt forrentede. Det indebærer en risiko for boligejerne. Det er der ikke noget nyt i, men indtil nu har vi ikke kunne sætte tal på, hvor store risici, der er forbundet med boligejernes valg af lånetyper. Derfor har vi med bistand fra jer i sektoren gennemført en analyse om de danske boligejeres gæld og lånetyper. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke sektoren for, at I har hjulpet med at tilvejebringe data. Data, som har gjort det muligt at lave detaljerede analyser, der hidtil ikke har været mulige. Jeg kan i dag berette om de første foreløbige resultater fra vores analyser. Overordnet er billedet ikke foruroligende. Vi ser en tendens til, at boligejere med en høj indkomst i lidt højere grad vælger variabelt forrentede lån end mellemindkomsterne. Det virker velbegrundet. Højindkomsterne kan formentlig bedre klare at betale lidt mere, hvis renterne skulle stige. Vi ser omvendt også, at udbredelsen af variabel forrentning og afdragsfrihed stiger noget, når man ser på dem med de laveste indkomster. Dette er heller ikke nødvendigvis overraskende.
6/15 Det er dog vigtigt at bemærke, at i de laveste indkomstgrupper findes kun en meget lille del af lånemassen. De 20 procent laveste indkomster har kun 2 procent af realkreditgælden. Analysen viser også, at i gruppen af låntagere med afdragsfrie lån findes mange pensionister. Som pensionist er det oplagt at anvende afdragsfriheden til at nedspare lidt populært sagt: spise af sine mursten. I det lys er det forventeligt at de også vælger lån med afdragsfrihed og variabel rente. Vi er som nævnt nu i en situation med historisk lave renter. I dag er den korte F1-rente under 0,4 procent. Det har givet mange boligejere med variabelt forrentede lån et større økonomisk råderum. Samtidig har nogle kunnet anvende de variabelt forrentede og afdragsfri lån som en hjælp i trange tider, hvor man ellers for eksempel i tilfælde af ledighed kan få vanskeligt ved at klare sine gældsforpligtelser. Men råderummet bliver mindre, når renterne igen stiger. Under normale omstændigheder altså uden finansiel uro vil en rentestigning ske under forbedrede konjunkturer. Beskæftigelsen og indkomster vil stige. Det vil ikke skabe problemer. Modsat, i perioder med finansiel uro, kan den korte rente stige uden bedring af konjunkturerne. Som vi så det i efteråret 2008, hvor de korte realkreditrenter nærmede sig 6 procent. Det kan være en mere kritisk situation.
7/15 Det er næppe sandsynligt med store rentestigninger i den nærmeste fremtid, blandt andet fordi vi i regeringen har så stort fokus på at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Men som finanskrisen har lært os kan de finansielle markeder overraske os. Vores analyse viser, at skulle de korte renter stige med eksempelvis 1 procentpoint, vil det være mærkbart for nogle husholdninger. Med de tal, vi sidder og kigger på nu, vil andelen af husholdninger, som skal bruge mere end halvdelen af deres disponible indkomst på at servicere deres gæld, stige fra godt 5 procent til godt 6 procent. Testes der på en større rentestigning på 5 procentpoint vil effekten være mærkbar for dobbelt så mange, idet andelen af husholdninger, som skal bruge mere end halvdelen af deres disponible indkomst på at servicere deres gæld, øges fra godt 5 procent til knap 13 procent. Det er vanskeligt at afgøre, om det er et stort problem. Det afhænger også af, hvad der i øvrigt sker med økonomien. Men det kalder på eftertænksomhed. Det er vigtigt at gardere sig. Og det gælder også for jer. Jeg har noteret mig, at I i realkreditinstitutterne har taget fat på problemstillingerne med en række initiativer for at øge systemets robusthed. Det vil jeg gerne komplimentere. Vi er i det forgangne år blevet introduceret til to-lagsbelåning, forslag om strukturel prissætningsmodel og dynamisk to-
8/15 lagsbelåning. Der er således, inden for det system vi kender, en vis variation i de modeller, som sektoren benytter sig af. Som led i det forbrugerpolitiske eftersyn har jeg også taget initiativ til, at der pr. 1. januar 2013 bliver fastsat krav om at boligkøbere ved lånets indgåelse uanset hvilken lånetype man vælger skal kunne klare ydelsen på et fastforrentet lån med afdrag. Dette er med til at skabe en sikkerhed omkring låntagers økonomiske robusthed i udgangspunktet, når lånet optages. En rentestigning i morgen må ikke umuliggøre låntagerens mulighed for at opfylde sine forpligtigelser. Det er også værd at notere sig, at initiativet har et fremadrettet sigte. Det vil medvirke til at forhindre, at kreditgivningen baseres på forventninger til prisniveauet ved store fremtidige prisstigninger. Det er endvidere værd at bemærke, at kreditvurderingsbureauet Moody s vurderer, at initiativet vil bidrage positivt til at mindske institutternes sårbarhed over for kreditrisiko i udlånsporteføljerne ved rentestigninger. Det er vigtigt, at I i sektoren vil tilpasse udbredelsen af de forskellige låneformer, så boligejernes økonomi og den finansielle stabilitet ikke unødigt eksponeres mod rentestigninger på læn-
9/15 gere sigt. Vi skal skabe et boligmarked, hvor boligejerne har en robust og solid økonomi uden overdreven gældssætning. Gælden og dens rentefølsomhed bør være på et niveau, hvor vi ikke skal frygte, at rentestigninger giver boligejerne for store udfordringer. I givet fald vil de økonomiske udfordringer falde tilbage på realkreditten. Og skabe usikkerhed om den finansielle stabilitet. Vi skal sikre, at den danske realkreditsektor er og forbliver robust. Det er endvidere vigtigt, at familier har gennemskuet risikoen ved de forskellige låneprodukter, som I og bankerne udbyder. Som led i regeringens forbrugerpolitiske serviceeftersyn vil der fremover skulle ske en risikoklassificering af boliglån. Initiativet skal medvirke til, at boligkøberne træffer deres valg af boliglån på et så oplyst grundlag som muligt. Vi har desværre set kedelige eksempler på nogle andelsboligforeninger, som er kommet i klemme med nogle lån, hvor de ikke i tilstrækkelig omfang føler sig oplyst om de risici, der blandt andet følger af aftaler om renteswap. Risikoklassificeringen giver boligkøberne mulighed for at manøvrere lettere rundt i de forskellige lånetyper. Det er meget simpelt, så simpelt at alle kan forstå det, nemlig et trafiklys.
10/15 De mindst risikable lån bliver mærket med grøn, de mindre risikable med gult og de mest risikable, for eksempel swaplån, mærkes med rødt. Risikoklassificeringen kommer ikke til at stå alene. Men den vil være et supplement til den almindelige rådgivning. Jeg vil også godt nævne, at vi er i gang med at opdatere kommissoriet for arbejdsgruppen om supplerende sikkerhedsstillelse. Når jeg betragter de seneste års faldende boligpriser på op til 25 pct. siden krisens begyndelse konstaterer jeg, at det har givet nogle udfordringer for jer i institutterne. Der er håb om, at boligpriserne har nået et lavpunkt, men prisudsvingene på boligmarkedet har illustreret, hvilken udfordring det medfører i form af krav om supplerende sikkerhedsstillelse i forbindelse med SDO-udstedelserne. Fremover vil arbejdsgruppen om supplerende sikkerhedsstillelse derfor også se på behovet for at justere reglerne for at modvirke opbygning af prisbobler på ejendomsmarkedet.
11/15 [Fortsat finansiel stabilitet] En stabil prisudvikling på boligmarkedet er et vigtigt element i den finansielle stabilitet. Den finansielle stabilitet er endvidere en vigtig faktor bag et samfund i vækst, hvor banker og realkreditinstitutter i samarbejde med virksomheder skaber beskæftigelse og udvikling. I europæisk sammenhæng er der som opfølgning på krisen taget en række initiativer for at sikre den finansielle stabilitet. Særligt med kapitalkravsdirektivet CRD IV stilles der øgede krav til sektorens kapital- og likviditet. For yderligere at sikre den finansielle stabilitet har Kommissionen også fremsat forslag til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, hvilket både omfatter banker og realkreditinstitutter. Den danske regering bakker op om Kommissionens bestræbelser på at sikre ensartede regler for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i EU omend der skal tages hensyn til institutternes forretningsmodeller. Vi har som bekendt særlige interesser i forhold til dansk realkredits særegenskaber. Vi skal sikre, at der er plads til realkreditsektorens unikke karakteristika.
12/15 I Danmark har vi allerede taget en række initiativer til at forbedre den finansielle stabilitet. Jeg vil desuden i efteråret fremsætte lovforslag om at oprette et systemisk risikoråd. Rådet skal overvåge de systemiske finansielle risici og mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser i Danmark. Jeg forventer, at rådet vil have stor fokus på boligmarkedet. Og boligmarkedets betydning for både den finansielle stabilitet og den generelle økonomiske udvikling. Vi afventer også, at udvalget for systemisk vigtige finansielle institutioner, kaldet SIFI-udvalget, kommer med en rapport i slutningen af 2012. SIFI-udvalgets anbefaling skal tilstræbe lige konkurrence mellem systemisk vigtige institutioner. Det betyder, at der skal tilstræbes en lige konkurrence mellem både danske SIFI er og internationale SIFI er. Men også lige konkurrence mellem SIFI er og ikke-sifi er i Danmark. Udvalgets krav og kriterier kender vi ikke endnu. Vi må vente til rapporten kommer. Men en ting er sikkert. De systemisk vigtige institutioner kommer til at opleve skærpede krav. Krav som skal polstre dem og minimere risikoen for at de bliver nødlidende.
13/15 Vi har i løbet af vores EU-formandskab oparbejdet yderligere goodwill hos vores europæiske kollegaer. Den goodwill og anerkendelse skal vi bruge til forsat at varetage de danske interesser i europæiske sammenhænge. Senest har EU-kommissionen den 12. september fremsat sit forslag om etableringen af en fælles europæisk tilsynsmekanisme. Det foreslås at etablere et fælles europæisk banktilsyn, som omfatter 6000 kreditinstitutter i de 17 eurolande i regi af Den Europæiske Centralbank. Et fælles europæisk banktilsyn kan bidrage til en stabilisering af alle europæiske banker og økonomier i euroområdet. Det vil gavne både den europæiske økonomi. Og den danske økonomi. Forslaget stiller dog en række principielle spørgsmål. Forslaget indebærer, at ikke-eurolande, herunder Danmark, vil kunne indgå en aftale om et tættere samarbejde med Den Europæiske Centralbank. Forhandlingerne om forslagets endelige indhold er nu i sin første fase. Og vi vil gå aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne. Samtidig vil vi lægge vægt på at bevare den lige konkurrence blandt banker og realkreditinstitutter inden for EUs indre marked.
14/15 Vi vil yderligere have klarlagt i forhandlingerne, hvilke betingelser og vilkår et dansk samarbejde med Den Europæiske Centralbank skal indebære. I den forbindelse vil vi særligt have fokus på måder at indrette samarbejdet på. Der skal i videst mulige omfang sikres lige vilkår for ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage. Det er vigtigt, at rettigheder og pligter følges ad i et tættere tilsynssamarbejde. Vi vil også i vores vurdering lægge vægt på kvaliteten af tilsynet og tilliden til det danske finansielle system. Og vi skal holde fast i, at skatteyderne ikke skal bære omkostningerne ved bankkriser. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal indgå en samarbejdsaftale med Den Europæiske Centralbank om det finansielle tilsyn i Danmark. Vi ser nu nærmere på forslaget. Og vil vurdere fordele og ulemper ved de forskellige elementer for Danmark. Jeg vil afslutningsvist slå fast, at vi har en fælles interesse i en effektiv opfølgning på finanskrisen.
15/15 Vi skal tage hånd om de udfordringer, som nuværende og kommende boligejere såvel som realkreditinstitutterne står overfor. Vi er kommet et godt stykke vej, men vi er ikke ved vejs ende. Det er afgørende at værne om de særlige egenskaber ved det danske realkreditsystem. Det har tjent danske husholdninger og virksomheder og dansk økonomi særdeles godt gennem flere hundrede år. Mange lande misunder os vores system. Sådan skal det blive ved med at være. [Så vil jeg også gerne afslutte med at henlede jeres opmærksomhed på ministeriets CIBOR-redegørelse, som kommer i denne uge. Den ved jeg, at nogle af jer har ventet på i spænding. ] Jeg vil afslutningsvis takke Realkreditrådet for et godt samarbejde. Tak for jeres opmærksomhed.