Håndbog i lederhvervning
Indhold Forord................................................. 3 Trin 1 Gør din gruppe klar til lederhvervning................... 4 Trin 2 Vælg målgruppe(r) for hvervningen..................... 7 Trin 3 Gør din gruppe synlig............................... 10 Trin 4 Lederhvervning gennem personlig henvendelse........... 15 Trin 5 Tag godt imod nye ledere............................ 18 Perspektivering En ny lederrolle hos De grønne pigespejdere?...... 20 HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
Forord Du sidder nu med De grønne pigespejderes Håndbog i lederhvervning. Hensigten med håndbogen er gennem fem enkle trin at give dig og din gruppe brugbare værktøjer til lederhvervning. Tanken er, at I afsætter et møde med hele ledergruppen, hvor I gennemgår trinene i fællesskab og laver den overordnede planlægning af indsatsen. Husk i den forbindelse at det er vigtigt løbende at hverve nye ledere, også selv om I ikke står og mangler dem lige nu. Det kræver god tid at oplære en ny leder til at tage over og det er meget lettere at få folk til at give en hånd med, når der er mange at dele opgaver og fællesskab med. Inspirationen til håndbogen stammer fra en undersøgelse af De grønne pigespejderes nuværende ledere og deres erfaringer med at hverve andre ledere. Desuden er der hentet inspiration fra en undersøgelse i Det Danske Spejderkorps om Den attraktive gruppe. I håndbogen indgår til sidst et kapitel om de nyeste tendenser inden for det frivillige arbejde herunder hvad der skal til for at hverve og fastholde nutidens frivillige også som ledere. Hvis I har brug for yderligere ideer eller informationer, kan I finde dem på www.pigespejder.dk bl.a. i PR-kassen eller bestille forskellige materialer på www.webfryd.dk Rigtig god læse- og arbejdslyst! HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
TRIN 1 2 3 4 5 Trin 1 Gør din gruppe klar til lederhvervning Første trin i lederhvervningsprocessen handler om at gøre jeres gruppe klar til hvervningen. For at kunne sælge en opgave i gruppen til potentielle ledere, er det altafgørende, at jeres gruppe er attraktiv. Husk at det er meget sjovere for nye ledere og selvfølgelig også jer selv - at være en del af en succes end en fiasko. Det er faktisk muligt at påvirke både gruppens og omgivelsernes bevidsthed om, at gruppen er en succes. Dette kan I gøre ved konsekvent at fokusere på de gode oplevelser, når I fortæller om gruppen, ved at udstråle stolthed og ved at signalere eksklusivitet. Eksklusiviteten kan I fx opnå ved at have ventelister for børnene og stille krav til potentielle lederes minimumskompetencer. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 4
Spejltesten Kig på jer selv og jeres gruppe med andres øjne: Personligt Hvorfor er du leder? Hvad brænder du for i spejderarbejdet? Hvad giver dig energi? Hvad forventer du af dig selv og af dine medledere? Hvem har støttet/inspireret dig i din tid som leder? Hvordan? Ledergruppen Er vi spændende og interessante? Er vi åbne og imødekommende? Laver vi fantastiske møder og arrangementer? Har vi ambitioner og planer? Lugter vi gammelt og surt? Eller stinker vi af succes? Hvad er det for historier, vi fortæller om os selv? Lad en talking stick 1 gå på omgang mellem jer ledere på et møde. I hver omgang stilles et af spørgsmålene ovenfor. Skriv herefter jeres svar ned. Hvis I er tilfredse med resultatet, har I her en masse gode argumenter, som I kan fremføre, når I skal ud og hverve ledere. Hvis der derimod er områder, der halter, bør I lægge en plan for, hvordan I kan forbedre jer. Dette kan I gøre ved at starte spændende projekter og lave nye aktiviteter, så I bliver mere stolte af jeres gruppe. I kan også arbejde med jeres egen og hinandens selvtillid ved at fremhæve de ting, I har succes med i gruppen, og ved at huske altid at rose hinanden for en god indsats. 1 En talking stick kan fx være en tusch, der sendes rundt blandt lederne. Det er kun den leder, der har stick en i hånden, som må tale. På den måde sikrer man, at alle får sagt noget, og at de øvrige lytter imens. Overvejelser omkring jeres behov og tilbud I bør også drøfte, hvilke opgaver en kommende leder skal løse, og sørge for at de bliver afgrænset fra starten af. Det er lettere at få potentielle ledere til at sige ja til at løse en konkret og overskuelig opgave, og når de har oplevet glæden ved at være en del af gruppen og gøre en forskel, vil de som regel få lyst til at hjælpe mere. Desuden skal I finde ud af, hvad I har at byde på i forhold til en ny leder: Hvilke opgaver skal dækkes? Beskriv opgaverne i detaljer hvor lang tid kræver de, skal de udføres alene eller i samarbejde med andre, hvilke kompetencer kræver de osv.? Hvilket lederteam kommer den nye til at indgå i? Hvordan arbejder jeres lederteam sammen? Hvad får den nye ud af at være pigespejderleder? Eksempelvis selvværd, møde nye mennesker, venskab, et tilhørsforhold, andel i et fællesskab, ny viden, nye færdigheder, uddannelse, personlig udvikling, et verdensomspændende netværk og meget mere. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 5
Den attraktive gruppe Attraktive grupper bruges som betegnelse for de grupper, der tiltrækker flere medlemmer end andre grupper med de samme lokale forhold. Den attraktive gruppe er kendetegnet ved holdånd, forenkling og ambitioner: Holdånd betyder, at ledergruppen ser sig selv som et team på tværs af enheder. Det indebærer bl.a. at lederne føler ansvar for hele gruppen og ikke kun sin egen enhed, at man hjælpes ad med at løse problemer, og at man møder op til fælles arrangementer for at bakke de øvrige ledere op. For at gøre ledergruppen til et team skal man mødes regelmæssigt og sørge for, at ledermøderne er imødekommende og resultatorienterede. Desuden skal nogen tage ansvaret for, at beslutninger bliver ført ud i livet. Endelig skal der være gode fælles oplevelser for ledergruppen og nogen skal sørge for, at lederne bliver anerkendt og påskønnet løbende. Forenkling handler om at gøre det nemt og overskueligt at være leder, så der er overskud til at fokusere på aktiviteter med kvalitet. Det kræver bl.a. at gruppen har et velorganiseret spejderudstyr, der er klar til brug på møder og ture, samt at der er mange aktiviteter og traditioner, som er lagt fast i simple rutiner. Her handler det om at skabe en tradition for, at forældrene hjælper til med forskellige mindre opgaver som administration, vedligeholdelse, fundraising og praktiske opgaver. Desuden bør man overveje at købe hjælp udefra til de opgaver, som lederne ikke brænder for fx den årlige hovedrengøring. I det hele taget handler det om at frigøre ledernes kræfter til det vigtigste, nemlig at skabe gode aktiviteter for børnene. Ambitioner er konkrete mål, som gruppen arbejder frem imod, og som er synlige for alle medlemmer i gruppen. En attraktiv gruppe gennemfører udfordrende aktiviteter af høj kvalitet, der vækker opmærksomhed og bryder grænser. Det kan fx være en sommerlejr i udlandet eller et stort arrangement i lokalområdet eller for spejderne i regionen. At arbejde hen mod et ambitiøst mål giver fællesskab og betyder, at spejderne får pejlemærker for, hvad der er godt spejderarbejde, og at de med stolthed fortæller om aktiviteterne til andre. Ledelsen binder de tre ovenstående kendetegn sammen. En stærk ledelse er en ledelse, der er både visionær og pragmatisk. Når en stabil lederkerne har styr på det praktiske, og gruppen har erfarne ledere i hver enhed, er det nemt at komme ind som ny leder. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
TRIN 1 2 3 4 5 Trin 2 Vælg målgruppe(r) for hvervningen Det andet trin i lederhvervningsprocessen er, at I skal vælge en eller flere målgrupper. Det vil som hovedregel være nemmere at hverve en person som leder, jo tættere vedkommende allerede er på jeres gruppe. Nedenfor er beskrevet forskellige målgrupper med dem, der er tættest på gruppen, først. Yngre medlemmer i gruppen Den mest enkle vej til at hverve nye ledere er at bruge det potentiale, I har i gruppen, altså de unge medlemmer. Det kræver en langsigtet strategi at oplære de unge piger i at blive ledere. Gennem hele spejderlivet skal de løbende stilles over for udfordringer, som gradvist øger deres kompetencer. Disse udfordringer HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
kan også bestå i gradvist at give dem større lederansvar og dermed medvirke til at opbygge lederkompetencer hos den enkelte. Det er vigtigt, at I investerer i pigerne, allerede fra de er meget unge. Gode opgaver for unge potentielle ledere kan være at hjælpe til hos spirerne eller eventuelt i flokken eller patruljen. Senere kan de få rollen som føl eller assistent hos en lidt ældre patruljeleder, hvorefter de efterhånden selv kan overtage lederansvaret. Start med bare at lade dem møde op og være med til møderne, senere kan de så prøve at planlægge et eller flere møder sammen med jer, og når de får lyst og mod på det, kan de selv planlægge og stå for møderne naturligvis med jer på sidelinjen. I den forbindelse er det vigtigt, at I bakker op om de unges ideer, også selv om de har helt andre forestillinger end jer om, hvad et godt møde skal indeholde. Husk også at pigerne stadig har brug for at være ansvarsfri ind imellem der skal altså ud over lederarbejdet være mulighed for at deltage i spændende og udfordrende spejderaktiviteter sammen med piger på deres egen alder. Hvis der ikke er ret mange piger i gruppen, så lav et netværk eller en seniorpatrulje på tværs af regionen. Tidligere spejdere I kan benytte to forskellige indgange til at hverve tidligere spejdere. I kan invitere tidligere medlemmer til et gensynsarrangement, hvor de måske får lyst til at blive pigespejdere igen enten i jeres gruppe, hvis de stadig bor i området, eller i en anden gruppe hvis de er flyttet fra byen. I kan fx gennemgå gamle medlemslister og invitere til gensyn med din gamle patrulje eller 10 års jubilæum for alle dem, der var medlem for 10 år siden. Aflever invitationen personligt og få en uformel snak om spejderarbejdet ved samme lejlighed, eller send invitationen og ring efterfølgende for at høre, om hun har modtaget brevet og har lyst til at komme. En anden mulighed er at invitere bredt i lokalsamfundet fx i avisen eller via plakater, særlig målrettet tidligere spejdere, og på den måde appellere til de tidligere spejderes lyst til at få flere gode oplevelser som spejdere. Mange tidligere spejdere har gode minder og får måske lyst til at blive en del af jeres fællesskab, hvis de får chancen. Tal til inspiration: 39% af vores forhenværende ledere overvejer at blive ledere hos os igen! 50% af danskere, der pt. ikke deltager i frivilligt arbejde, ville gerne hvis nogen bad dem om det! HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
Mødre til pigespejdere Mødre til pigespejdere er ligeledes en relevant målgruppe, fordi de sandsynligvis udgør et væsentligt lederpotentiale, som I kan og bør benytte jer af. En spejdermor har både interesse i lederjobbet af hensyn til sin datters fritidsaktivitet, i forhold til at få fælles oplevelser med datteren samt i forhold til selv at indgå i jeres kvindefællesskab. Disse kvinder er imidlertid ikke opvokset i korpset som mange andre ledere. Derfor kan det være svært for mange mødre at påtage sig den fulde lederopgave, som de pigespejdere, der er opvokset i korpset, opfatter som en selvfølgelighed. Mødre som målgruppe kræver derfor, at I er villige til at tage imod den enkelte med de ressourcer og ønsker, hun har i forhold til at påtage sig en del af lederopgaven. Lyt til hende og find de opgaver, som passer til hende. Start fx med at holde et mor-datter-arrangement eller inviter mødrene med på en weekendtur eller sommerlejr sammen med deres døtre, hvor der både er fælles oplevelser, specifikke opgaver til mødrene samt seperate aktiviteter for børn og voksne, hvor mødrene fx kan få informationer om De grønne pigespejdere og lære enkelte spejderfærdigheder, der kan være gavnlige at kunne som leder. I kan også overveje at starte en mor-datter-spireenhed. Her holdes møderne fx hver anden lørdag, hvor programmet er tilrettelagt med udgangspunkt i, at mødrene deltager. Det kræver færre lederressourcer og har forhåbentlig den følgevirkning, at mødrene selv får lyst til at stå for enkelte møder eller aktiviteter eller måske endda blive ledere. Kvinder i jeres eget netværk Den resterende del af målgruppen for selve hvervningen er kvinder inden for jeres netværk. Hvis I ønsker at hverve personer uden for jeres netværk, er det nødvendigt først at gøre dem til en del af jeres netværk. Det er altså vigtigt at have et bredt netværk for at få et bredt rekrutteringsgrundlag. Det brede netværk opnår I gennem et langsigtet stykke arbejde, som kræver en løbende åbenhed og opmærksomhed omkring de mennesker, I får kontakt med; det være sig fx på jeres uddannelsesinstitution, arbejde, i kirken eller lignende. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING
TRIN 1 2 3 4 5 Trin 3 Gør din gruppe synlig Det tredje trin i lederhvervningsarbejdet går ud på at gøre jeres gruppe synlig for omverdenen. Her skal I bruge de argumenter, I fandt frem til under trin 1, til at tegne et billede af jeres gruppe som en succes. At skabe den rigtige synlighed om jeres gruppe er en opgave i sig selv. Synlighed virker som det langsigtede fundament for selve hvervningen, men I kan ikke forvente, at det på kort sigt giver afkast i form af nye ledere. Derfor er synligheden alligevel vigtig både fordi den påvirker mulige lederes holdning til jer, før I står i selve hvervningssituationen, og fordi en del af de nuværende ledere er blevet medlem ved at melde sig selv. Her er kendskab til jeres gruppe HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 10
en forudsætning for, at potentielle ledere har muligheden for at melde sig som leder hos jer. Synlighed skal altså ses som den langsigtede del af det at hverve ledere, og derfor også som noget I skal arbejde med hele tiden. Synlighed er dog ikke nok i sig selv. Det er også vigtigt, at det er de rigtige signaler, I sender til jeres omverden. Det er en stor fordel, hvis I kan signalere succes frem for fiasko. Derfor er det vigtigt, at succesoplevelser går igen i alle de historier, I fortæller om jeres gruppe. Herudover er det vigtigt at overveje, hvad det er, I vil synliggøre: Aktiviteter for pigerne lederjobbet voksenaktiviteterne generelt Mange kvinder tror, at man kun kan være voksen pigespejder sammen med børnene. Dette er selvfølgelig også en central del af det at være leder, men I bør samtidig fortælle potentielle ledere, at der også er stor værdi i at være en del af et voksenfællesskab. Synlighed dækker over alle de områder, hvor jeres gruppe kommunikerer udadtil. Nedenfor er forskellige metoder til at skabe synlighed præsenteret. Mund-til-mund metoden De historier, som medlemmerne af jeres gruppe fortæller om at være pigespejder, er afgørende for gruppens kommunikation udadtil. Her er det ikke et spørgsmål, om der fortælles historier, men hvilke historier I vælger at fortælle. Derfor afhænger en stor del af jeres gruppes ansigt udadtil, af de oplevelser I som medlemmer har sammen. Et grundlæggende element i arbejdet med synlighed handler derfor om at skabe kvalitet i jeres gruppes daglige arbejde og ikke mindst sikre at de gode oplevelser fylder mere end pligterne hos den enkelte leder. I kan herudover arbejde bevidst med mund-til-mund metoden ved at udnævne lokale ambassadører for pigespejderarbejdet. Det kan være forældre, venner, præsten, borgmesteren, andre lokale personligheder og gruppens eventuelle støttepersoner, som ikke nødvendigvis har tid til at være involveret i pigespejderarbejdet til daglig. Sørg for at de hele tiden er opdateret omkring alle aktiviteterne, der finder sted i gruppen fx ved at udsende et nyhedsbrev hvert kvartal, så de altid har nogle gode historier at fortælle og samtidig ved, hvad der skal ske af spændende arrangementer i den nærmeste fremtid. I kan også invitere dem med til et par arrangementer i løbet af året, så I bevarer kontakten og den opnåede goodwill bedst muligt. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 11
Indblik i gruppen I kan også arbejde bevidst med at give kvinder en førstehåndsoplevelse af De grønne pigespejdere ved at lade dem prøve at være med i en af gruppens aktiviteter. I kan invitere dem som deltagere i voksenarrangementer, som hjælpere til et møde, som medlem i en af jeres projektgrupper eller som en ekstra hånd på sommerlejren eller weekendturen. Igen er det centralt, at I sørger for, at de inviterede får en god oplevelse og møder aktiviteter af høj kvalitet. Det er desuden vigtigt, at de inviterede kvinder umiddelbart føler sig som en del af voksenfællesskabet, og hvis de er med som hjælpere sammen med en enhed, skal de vises tillid, have del i de sjove opgaver og have tid sammen med pigerne. Det er desuden en oplagt mulighed at invitere pigernes forældre med til spejdermøde en gang imellem, så de kan få gode oplevelser sammen med deres børn og samtidig opleve De grønne pigespejdere på nært hold. Agitationsarrangementer Agitationsarrangementer er en effektiv metode, når det gælder om at få mange kvinder i tale og samtidig kommunikere til dem, hvad De grønne pigespejdere står for. Hermed får I skabt synlighed om jeres gruppe. Agitationsarrangementer for voksne kan I enten lave som en stand eller lignende ved større arrangementer i lokalområdet, på uddannelsesinstitutioner osv. eller som et arrangement, hvor I inviterer kvinder i jeres netværk eller i lokalområdet til et voksenarrangement. Uanset hvad er det vigtigt, at I tænker nøje over de signaler, I sender i forbindelse med aktiviteten, samt at I sørger for at indsamle kontaktinformationer på deltagerne. Fysisk synlighed I kan også skabe synlighed omkring gruppens aktiviteter ved at gennemføre nogle af dem i det offentlige rum. Det gælder både aktiviteter med børnene og voksenarrangementer. Det er vigtigt, at det er gruppens sjoveste og fedeste aktiviteter, der vises frem for offentligheden, så andre får lyst til at være med. Hvad med fx at rapelle ned ad byens rådhustårn eller lave gourmet-mad over bål på torvet? HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 12
Ideer til lederhvervning på uddannelsesinstitutioner Lav en stand på et uddannelsessted hvor kvinder naturligt færdes. Det er umiddelbart oplagt at lade studerende, som er nye i deres studieby samt studerende fra pædagogseminarier og lærerseminarier, indgå i den primære målgruppe for sådanne arrangementer. Herudover er der et potentiale i de unge, som endnu ikke er optaget på de pædagogiske uddannelser, og som derfor er i gang med at samle point til kvote 2. I kan lave standen af et par borde og opslagstavler, eller I kan bygge et spisebord med bannere og store plakater. Hæng en masse informationer op, så man kan gå rundt og kigge på billeder og læse om De grønne pigespejdere og det at være leder. I kan f.eks. klippe billeder, tekstafsnit og lignende ud fra de foldere, som korpset har trykt, hænge billeder op fra jeres sommerlejr eller lederhyggeaften, og stille en bærbar computer op med en film eller et diasshow (evt. vist med projektor). Lav en konkurrence med en fed præmie (fx en rygsæk), hvor man skal tippe en 13 er omkring De grønne pigespejdere, dig selv som ledertype eller lignende. Vinderen udtrækkes efterfølgende, og deltagerne i konkurrencen er derfor nødt til at skrive navn og adresse/e-mail-adresse på svararket. Lav også felter hvor man kan sætte kryds, alt efter om man ønsker flere informationer om De grønne pigespejdere eller ej. Gør boden grøn servér grøn te, grønt slik, grønne frugter, grøn sodavand og hvad I nu ellers kan finde på. Hvis I kan skaffe en gine eller en mannequin-dukke, kan I iklæde den en uniform eller andet spejdertøj. Husk at være et par personer ad gangen i boden, sådan at I kan holde humøret oppe men ikke for mange, så I kommer til at stå og snakke med hinanden i stedet for dem, som kommer forbi. Husk at lave en opfølgning ud fra de oplysninger I har fået gennem konkurrencen. Invitér til et voksenarrangement som er åbent for alle, og som giver de studerende mulighed for at danne netværk med grønne pigespejdere. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 13
Information Informationsmateriale i form af foldere kan være med til at give modtagerne et indblik i arbejdet hos De grønne pigespejdere. Informationsmaterialer kan ikke stå alene, når man ønsker at hverve nye ledere, men de kan være et godt supplement til andre tiltag, da materialerne giver en grundig og bred indføring i korpsets værdier, organisering m.m. Plakater kan være med til at vække forbipasserendes opmærksomhed om De grønne pigespejderes eksistens og holdninger. Informationsmaterialer og plakater hænges der, hvor man har tid til at læse dem fx på biblioteket, i børnehaven eller idrætshallen, hvor forældrene ofte står og venter på deres børn. Pressen Den sidste metode til at skabe synlighed er at gøre gruppen synlig i pressen. Ved at I systematisk får bragt historier i lokalavisen fra succesfulde arrangementer og aktiviteter i gruppen, vil De grønne pigespejdere sætte sig fast på nethinden hos potentielle ledere. Synlighed via pressen kræver et netværksarbejde i forhold til relevante pressefolk på de lokale aviser. Når I først har skabt de gode kontakter, og der er lavet rutiner for, hvordan I arbejder med pressemeddelelser i forbindelse med relevante arrangementer, bliver pressearbejdet nemt at gå til. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 14
TRIN 1 2 3 4 5 Trin 4 Lederhvervning gennem personlig henvendelse Målet med den personlige henvendelse til en potentiel leder er at overbevise hende om, at hun skal blive leder hos De grønne pigespejdere. Den personlige henvendelse er den mest effektive af alle hvervemetoder, fordi vi lever i en opfordringskultur. Det sker ikke så ofte, at vi melder os til noget uden først at være blevet spurgt direkte. Derfor øges sandsynligheden for, at I hverver nye ledere til gruppen betydeligt, hvis I investerer tid i at spørge potentielle ledere ansigt til ansigt, om de vil løse opgaven. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 15
Der er en række faktorer, som har indflydelse på, om den potentielle leder siger ja: Relation og forhistorie Relationen til den person, der skal spørges, har betydning for, hvem der skal spørge vedkommende, samt hvordan hvervningen skal gribes an. Ligeledes har personens forhistorie, både privat og i forhold til pigespejderarbejdet og gruppen, en betydning for, hvordan opgaven skal løses. Kompetencer og interesser Overvej hvilke kompetencer og interesser personen har og find en opgave, der matcher dette. Det er lettere at sige ja til at starte med at varetage en opgave, som man ved, at man er god til. Inden I tager kontakt til personen, skal I derfor forberede samtalen, så I fremhæver de kvaliteter, I især synes, at vedkommende har: Vi vil gerne have, at du løser x opgave, fordi vi ved, at du er rigtig god til y... Fysisk tilstedeværelse Når man skal påvirke en anden person, er det vigtigt at være fysisk tilstede frem for at skrive eller ringe. Det skyldes, at den største del af påvirkningen af en person stammer fra ens kropssprog. Tro på sagen og på dig selv Det er vigtigt, at I husker hinanden på, hvorfor det er fedt at være grøn pigespejder. I skal tro på det budskab, I skal sælge, for at det kan lykkes. Det betyder samtidig, at I skal være med til at skabe betingelserne for, at det rent faktisk er fedt at være pigespejder. Det er vigtigt, at I tror på jer selv, når I spørger. Husk at I sagtens kan hverve med god samvittighed, så længe I selv kan stå inde for den opgave, I beder andre om at løse. Virkemidler I kan overveje, hvilke virkemidler der fungerer bedst i hvervningssituationen. Entusiasme og begejstring i stemmen virker smittende, mens langsom og sikker tale virker troværdigt. Troværdighed er særligt relevant, hvis den, I taler med, er modvillig og kommer med indvendinger. Desuden kan det være en fordel at præsentere opgaven kort og præcist, så I når at formidle budskabet, inden den anden taber interessen. I kan altid uddybe senere hen, hvis den potentielle leder ønsker det. Vis empati og sympati Ved at udvise empati og sætte sig i den andens sted under samtalen, får I HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 16
mulighed for at målrette jeres argumenter præcist til den person, I forsøger at hverve. Gennem empati kan I afdække personens behov og herefter gøre det klart for vedkommende, hvordan opgaven kan være med til at opfylde disse behov. Sympati er også vigtig. Når I sætter den anden person i fokus under samtalen, er der stor chance for at skabe en positiv følelse hos vedkommende, hvilket kan have en positiv effekt i forhold til at overbevise personen. Små skridt For at øge sandsynligheden for at overbevise en kvinde om, at hun skal blive leder, kan det være en hjælp at få beslutningen til at virke nem og overkommelig. Dette kan gøres ved hjælp af delaccepter. I opnår en delaccept, når I får vedkommende til at sige ja til eller komme med en positiv tilkendegivelse undervejs i samtalen, fx ved at spørge Synes du ikke, det lyder sjovt?, Kunne du ikke også tænke dig at blive en del af sådan et fællesskab? og Har du lyst til at få gode oplevelser, som du aldrig vil glemme?. Ved at få personen til at sige ja mange gange undervejs i samtalen, bliver det nemmere at sige ja til det sidste spørgsmål og dermed til lederopgaven. Det skal være nemt Jo nemmere det er for en person at komme i gang med at blive leder, jo lettere er det at sige ja til opgaven. I kan gøre det nemmere for vedkommende ved at tage initiativet i begyndelsen og hjælpe personen godt i gang med opgaven. Her er det nemmere for den potentielle leder at blive ringet op, end at vedkommende selv skal ringe, hvis der skal laves nærmere aftaler eller følges op på opgaven. Forbered samtalen Igennem hele samtalen er det vigtigt, at du bevarer kontrollen med samtalen. Dette kan du dels gøre ved at lede samtalen hen på emner, som du er fortrolig med, og dels ved at forberede en liste med argumenter og indvendinger. Argumenterne skal tilpasses den person, som du spørger. Ud fra disse samt kendskab til personen kan du desuden lave en liste over, hvilke indvendinger du potentielt kan løbe ind i. Ved at gøre dig dette klart på forhånd er det lettere at tage højde for indvendingerne undervejs i samtalen og dermed bevare kontrollen. Afslag hører med til lederhvervning I en hvervningsproces vil I med stor sandsynlighed opleve at få afslag. Det er vigtigt, at I ikke giver op af denne grund, men fortsætter med at spørge. Jo flere I spørger, jo større er sandsynligheden for at få en ny leder. I kan måske lære noget af afslagene, men I skal ikke lade dem påvirke troen på jer selv og jeres sag. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 17
TRIN 1 2 3 4 5 Trin 5 Tag godt imod nye ledere Når I har hvervet en ny leder, er det vigtigt, at hun bliver godt modtaget i gruppen. Hvad det vil sige at blive godt modtaget afhænger bl.a. af, hvilken relation hun har til gruppen. Hvis hun kender jer alle på forhånd, men aldrig før har været pigespejder, kan det være de spejderfaglige elementer og kulturen, der skal være i fokus i hendes introforløb. Hvis hun derimod ikke kender nogen i ledergruppen, er det utrolig vigtigt at sikre en god inddragelse i lederfællesskabet. Modtagelsen af den nye leder påvirkes af jeres indstilling til hende. Som ny er det langt mere positivt og tiltrækkende at blive set som jeres nye veninde end som en, der kan overtage troppen. Det centrale er, at den nye først skal opta- HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 18
ges i ledergruppen og finde sin plads her, før hun bliver en del af hele gruppen og dermed påtager sig rollen som leder. Ved at være godt inde i voksenfællesskabet får den nye en base, som hun kan trække på, når hun begynder at få lederansvar. Føl-ordning En god måde at få overdraget lederansvar på er ved at starte som hjælpeleder eller føl sammen med en af gruppens mere erfarne ledere, som derved kan blive mentor for den nye leder. Der er helt sikkert mange traditioner og normer i jeres gruppe, som den nye leder ikke nødvendigvis af sig selv får øje på lige med det samme. En anden god ting er udpegelse af en modtager-leder. Denne leder, som har været i gruppen i længere tid, kan hjælpe den nye til at blive en del af fællesskabet samt svare på forskellige tvivlsspørgsmål i den første periode. Kig indad Som ledere, der skal modtage en ny kvinde i fællesskabet, er det vigtigt, at I er klar til at ændre på jer selv og gamle vaner. I kan se sådan på det, at hele jeres ledergruppe vil forandre sig, når der kommer et nyt medlem, fordi den nye leder, udover selv at bidrage med noget nyt, vil påvirke relationerne i den eksisterende ledergruppe. Det er derfor vigtigt, at I finder en balance mellem, i hvor høj grad den nye leder skal tilpasse sig den eksisterende kultur i jeres gruppe, og i hvor høj grad gruppen skal ændre sig på den nye leders foranledning. Hvis gruppen har nogle konkrete værdier og praksis er, som I ved, I ikke vil gå på kompromis med, bør I afdække og synliggøre disse på forhånd. Samtidig er det vigtigt, at I helt fra starten af stoler på nye ledere og giver dem ansvar og plads til nytænkning. Lyt til den nye leder Selvom I på forhånd har defineret nogle afgrænsede opgaver, I gerne vil bede den nye leder om at løse, så husk alligevel at spørge ind til hvad hun har lyst til at lave, og hvor meget tid hun vil sætte af til opgaverne. Disse ønsker skal respekteres, og det skal være legitimt at sige nej til opgaver uden dårlig samvittighed, ellers tør folk heller ikke sige ja i første omgang. Netværk med ligesindede Husk på at hvis den nye leder ikke er jævnaldrende med resten af gruppens ledere, kan det være en idé, at I hjælper vedkommende med at oprette et netværk eller et forum på tværs af jeres egen og andre grupper, så den nye har nogle ligesindede at dele erfaringer med. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 19
perspektivering Perspektivering En ny lederrolle hos De grønne pigespejdere? Der er tre væsentlige forhold, som gør, at det er på tide at tænke i en ny og mere fleksibel lederrolle hos De grønne pigespejdere. For det første viser en intern undersøgelse, at omtrent halvdelen af De grønne pigespejderes nuværende ledere har overvejet at stoppe enten som ledere eller helt som medlem af korpset. Det skyldes især tidsforbruget, de ugentlige møder samt lederopgavens størrelse. For det andet viser samme undersøgelse, at omtrent hver femte voksne pigespejder ikke har en lederfunktion i dag. Af disse har en del overvejet at blive ledere, men det, der primært holder dem tilbage, HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 20
er manglende tid til lederjobbet samt de ugentlige møder. For det tredje ses de selvsamme tendenser inden for det frivillige arbejde generelt, hvor frivillige i dag bliver motiveret af gode fællesskabsoplevelser og samtidig ønsker at have mulighed for at kunne indgå i et tidsbegrænset engagement 2. 2 Se www.frivillighed.dk og www.frivillighedsus.dk Andre tendenser, der i øjeblikket viser sig inden for de frivilliges rækker, er, at frivillige gerne veksler mellem arbejdsopgaver internt i foreningen, alt efter hvad de lige nu er optaget af. Det er der hos De grønne pigespejdere rig mulighed for, fordi man som voksen både kan være børneleder, Ranger/Augusta eller udleve sin indre projektmager gennem projektstrukturen. Derfor er det vigtigt, at I som ledere opmuntrer hinanden til at deltage i tværgående projekter, og at der bliver afsat tid til dette. Det bliver der også mere overskud til, hvis I deles om de øvrige opgaver i gruppen eller trækker mere på forældrene til konkrete aktiviteter. Kodeordet er altså fleksibilitet. Nutidens ledere skal have mulighed for at bruge den tid og de kræfter, de kan afse, og arbejde med de områder, de hver især brænder for lige nu. For at de skal have lyst til fortsat at være ledere hos De grønne pigespejdere, skal det altså være legitimt at skrue op og ned for indsatsen i gruppen. I kan fx allerede i foråret tage en snak om, hvilke opgaver hver leder har lyst til at påtage sig det kommende spejderår. På den måde får I et overblik over, hvilke opgaver ledergruppen vil påtage sig og hvilke opgaver, der skal dækkes på anden måde fx ved at nytænke jeres mødestruktur. Hvis der ikke er kræfter til at holde ugentlige møder med et spændende og udfordrende program, skal I måske hellere satse på kun at holde heldagsmøder hver tredje søndag. Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, der sætter grænsen. I dag forventer mange frivillige også, at foreningerne på linje med uddannelsessektoren og erhvervslivet har gode tilbud til dem, kan yde en god service og skabe gode oplevelser. Der ses en tendens til en noget-for-noget holdning til den frivillige indsats, og de frivillige forventer at få mulighed for en individuel kvalificering og udvikling af både personlige og faglige kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge af deres liv. Ud fra denne tankegang opfattes frivilligt arbejde som en måde at udvikle selvstændighed og identitet på. Det frivillige arbejde indgår hermed som en del af den enkelte frivilliges livsstil. For at kunne imødegå denne tendens er det vigtigt, at I som ledere fortæller potentielle ledere om de kompetencer, den enkelte udvikler som leder hos De grønne pigespejdere. I den forbindelse er det også vigtigt, at I nævner, at ledere får løbende uddannelse hos De grønne pigespejdere, som vedkommende selvfølgelig også får bevis på at have gennemført. Der er altså tale om ændrede behov hos De grønne pigespejderes voksne medlemmer og ledere sammenholdt med nye forventninger blandt frivillige generelt set. Det er med andre ord nødvendigt at skabe fleksibilitet i de forskellige lederroller hos De grønne pigespejdere, for at lederjobbet fortsat skal være et attraktivt tilbud til kvinder anno 2008. Håndbog i lederhvervning er udarbejdet af Miriam Madsen, Ida Tania Westergaard og Iben Lindemark. Fotos brugt i billedmanipulation er af Momo Friis og Iben Lindemark. HÅNDBOG I LEDERHVERVNING 21