SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

Relaterede dokumenter
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM ALENEARBEJDE

VÆRKMESTRENES ARBEJDSVILKÅR

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

FAKTA OM JOBBET SOM FÆNGSELSBETJENT SEPTEMBER 2019

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Sådan styrker vi Kriminalforsorgen

Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening Sammenfatning

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Faktaark: Ledelseskvalitet

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

Arbejdstempo, bemanding og stress

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm

Lønmedarbejderen 2014

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Radiografuddannelsens relevans

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Underretninger om børn, der mistrives

Erfaring med selvmordstruede borgere

Kriminalforsorgen kort og godt

Spørgeskemaundersøgelse

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen

Sygefravær og sygenærvær

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Brugerundersøgelsen 2014

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Hvert femte medlem (22 %) anvender ingen af velfærdsteknologierne i undersøgelsen

30. april Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

Aktivitetscentret Sundholm

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Effektvurdering af MIA og minimaks

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

Kriminalforsorgen kort og godt

Stress og tabu. 5. november 2018

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Transkript:

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1

SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for de indsatte. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til medlemmer af Fængselsforbundet i foråret 2016. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenfattet i denne rapport. Undersøgelsen viser, at fængselsbetjentene bruger en stor del af deres tid på administrativ sagsbehandling. Det vil sige sagsbehandlingsopgaver, hvor betjenten sidder ved en computer uden direkte kontakt med indsatte. For eksempel registrering i klientsystemet og udfyldning af blanketter i forbindelse indsattes udgang. 40 procent svarer, at de bruger mellem en og tre timer på hver vagt på disse opgaver. 23 procent bruger mere end tre timer dagligt. Men til trods for det store tidsforbrug er der ikke tid nok til opgaverne. Det vurderer seks ud af ti i undersøgelsen. Mange fængselsbetjente føler heller ikke, at de er fagligt rustet til sagsbehandlingsopgaverne. Hver fjerde har svært ved at løse dem, og fire ud af ti føler, at de ikke er kvalificerede. Da sagsbehandlingen ofte drejer sig om de indsattes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, er der i undersøgelsen spurgt til, hvilken værdi sagsbehandlingen har for de indsattes resocialisering. Til det spørgsmål vurderer et flertal af de adspurgte seks ud af ti at det administrative arbejde kun i ringe grad eller meget ringe grad er meningsfyldt i forhold til de indsattes resocialisering. Endelig vurderer et flertal af respondenterne, at det administrative arbejde stjæler tid fra den personlige kontakt med de indsatte. Dermed går det ud over den såkaldte dynamiske sikkerhed, hvor indsatte og ansatte opbygger respektfulde og positive relationer igennem et stærkt kendskab til den enkelte indsattes situation. Det administrative arbejde fylder altså meget i fængselsbetjentes hverdag, men er samtidig et element, som mange vurderer til at være mindre relevant for kerneopgaven i Kriminalforsorgen nemlig at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 DATAINDSAMLING 5 FÆNGSELSBETJENTES SAGSBEHANDLINGSOPGAVER 6 TIDSFORBRUG 7 TIDSBEHOV 8 KRAV TIL OPGAVEN 9 FAGLIGE FORUDSÆTNINGER 11 UDDANNELSE 12 VURDERING AF VÆRDIEN 13 VURDERING I RELATION TIL SIKKERHED 14 3

INDLEDNING Der mangler konkret viden om fængselsbetjentes tidsforbrug i forbindelse med de administrative opgaver i Kriminalforsorgen. Derfor har Fængselsforbundet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. Det er vigtigt og interessant at få kortlagt tidsforbruget af fængselsbetjentenes tid, da omfanget af administrative opgaver ligesom mange andre steder på arbejdsmarkedet er steget betydeligt de seneste årtier. Selvom det i en moderne verden ikke virker som meget med en time eller to foran computeren i løbet af en arbejdsdag, er det en forholdsvis stor andel for en fængselsbetjent. Jobbet som fængselsbetjent er nemlig som udgangspunkt ikke et skrivebordsjob, da en af de vigtigste opgaver som fængselsbetjent er at have personlig kontakt med de indsatte. Den personlige kontakt understøtter både sikkerheden mellem indsatte og ansatte, og ansporer de indsatte til aktivt at medvirke til en succesfuld resocialisering. Enhver aktivitet eller jobfunktion væk fra de indsatte herunder administrativt arbejde går ud over kerneopgaven. Undersøgelsen søger svar på seks overordnede spørgsmål: 1) Hvor meget tid går der med sagsbehandling? 2) Er der tid nok til opgaven? 3) Er fængselsbetjente fagligt rustet til sagsbehandlingsopgaven? 4) Hvor har fængselsbetjentene deres sagsbehandlingskompetencer fra? 5) Er sagsbehandlingsarbejdet meningsfyldt i forhold til de indsattes resocialisering? 6) Har omfanget af det administrative arbejde indflydelse på sikkerheden? 4

DATAINDSAMLING Fængselsforbundet udsendte et elektronisk spørgeskema om generelle arbejdsvilkår via mail til medlemmer i foråret 2016. I spørgeskemaet var der spørgsmål specifikt om administrativt arbejde og sagsbehandling. Det er de spørgsmål og svar, der er grundlag for denne rapport. Spørgeskemaet er besvaret af 648 fængselsbetjente og værkmestre. Nogle har sprunget spørgsmål over, der ikke vedrørte deres arbejdsfunktion, men overordnet set har godt 20 procent af Fængselsforbundets cirka 3.200 medlemmer svaret på spørgsmålene. Fængselsbetjentene har til nogle af spørgsmålene haft mulighed for at uddybe deres svar med kommentarer. I det omfang det er relevant, bruges disse kommentarer i rapporten. Godt 92 procent af respondenterne i undersøgelsen arbejder som menige fængselsbetjente eller værkmestre i Kriminalforsorgens værksteder. Fordelt på institutioner arbejder 68 procent i fængsler og 24 procent i arresthuse. De resterende otte procent fordeler sig på Kriminalforsorgens pensioner, rejsehold eller et af de fire områdekontorer samt medarbejdere i fodlænkeordningen. Hvordan respondenterne i undersøgelsen er fordelt på Kriminalforsorgens institutioner? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% FÆNGSEL ARRESTHUS ØVRIGE INSTITUTIONER 5

SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN Den moderne fængselsbetjent anno 2016 har en lang række dokumentations- og registreringsopgaver i forbindelse med indsattes sagsbehandling. Der er for eksempel administrative opgaver i forbindelse med indsattes handleplaner og ved indsattes udgang. Sagsbehandlingen er ikke kun vokset stødt i omfang, det er også blevet en mere kompleks og tidskrævende opgave de senere år. Det er sket i takt med at politikerne ønsker bedre dokumentation og registrering af for eksempel resocialiseringsindsatsers indhold, forløb, resultater og effekter. I denne undersøgelse fokuseres der på den administrative sagsbehandling, som henviser specifikt til betjentenes sagsbehandlingsopgaver. Fængselsbetjentene har andre administrative opgaver så som vagtplanlægning, men tidsforbruget til disse opgaver behandles ikke i undersøgelsen. 6

TIDSFORBRUG HVER FJERDE BRUGER MERE END TRE TIMER PÅ HVER VAGT Fængselsbetjente bruger en betydelig del af deres arbejdsdag på at udfylde blanketter, skemaer og handleplaner for de indsatte i Kriminalforsorgens klientsystem. Ifølge undersøgelsen går der i gennemsnit 114 minutter med administrativ sagsbehandling på en typisk vagt. 37 procent af betjentene bruger mindre end en time. 40 procent bruger mellem en time og tre timer. Og 23 procent bruger mere end tre timer. Der er er dog forskel fra institution til institution. Tidsforbruget er størst på Kriminalforsorgens åbne afdelinger. Her bruger betjentene i snit 144 minutter. Til sammenligning bruger betjentene 105 minutter på de lukkede afdelinger. Hvor lang tid bruger du på administrativ sagsbehandling på en typisk vagt? 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 MINDRE END 1 TIME MELLEM 1 OG 3 TIMER MERE END 3 TIMER Omkring seks procent af respondenterne svarer, at de slet ikke har administrativt arbejde. Det omfatter blandt andet betjente, som arbejder på en af Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede flygtninge. 7

TIDSBEHOV SEKS UD AF TI MANGLER TID TIL OPGAVEN Samtidig med at sagsbehandlingen er en tidsrøver for fængselsbetjentene, oplever de fleste betjente, at der mangler tid til at udføre sagsbehandlingen. Mere end seks ud af ti svarer, at de i ringe grad eller i meget ringe grad har den nødvendige tid til løse opgaven Resten det vil sige cirka fire ud af ti finder tiden til opgaverne bag skrivebordet passende. Oplever du, at du har den nødvendige tid til at løse dine administrative sagsbehandlingsopgaver tilfredsstillende? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I MEGET RINGE GRAD I RINGE GRAD I HØJ GRAD I MEGET HØJ GRAD 8

KRAV TIL OPGAVEN HVER FJERDE HAR SVÆRT VED AT LØSE OPGAVEN Et flertal af fængselsbetjentene synes ikke, det er vanskeligt at løse de administrative sagsbehandlingsopgaver, Men knap hver fjerde fængselsbetjent har problemer med de mange dokumentations- og registreringsopgaver. De svarer, at de har svært eller meget svært ved at håndtere den administrative sagsbehandling. Hvor svært er det for dig at løse dine administrative sagsbehandlingsopgaver? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% MEGET SVÆRT SVÆRT MULIGT LET Mange fængselsbetjente peger på, at kompleksiteten i sagsbehandlingsopgaverne er steget samtidig. Det kommer til udtryk i kommentarer som: Der kommer rigtig mange nye ting for tiden, og det er svært at få en ting ind på rygraden inden det næste nye tiltag kommer. Mangler ofte at få vist tingene, fremfor der bare bliver sendt en mail rundt. Og: Vi burde have en jurauddannelse, nu hvor vi sidder med tilladelser og afslag selv. 9

KRAV TIL OPGAVEN Desuden nævnes det ofte i kommentarerne, at der ikke er ro eller fysisk plads til at fordybe sig i det administrative, og at opgaven derfor bliver svære at løse. Jeg er god til sagsbehandling og administrativt arbejde, men der er meget arbejde, der tit bliver afbrudt af de indsatte, der kommer og spørger om noget. Der også nogle som kommenterer på systemernes opbygning. En skriver: Klientsystemet er ikke bygget til at få oplysninger ud, men kun ind. Det tager så lang tid at finde oplysningerne frem. Det er svært at finde tiden til sagsbehandling, da der kommer flere og flere opgaver til færre betjente. En anden skriver: For lidt undervisning. Programmer er ofte lavet for organisationen og ikke for driften. Systemer er for tunge at arbejde i når det går stærkt. Mens en tredje skriver: Mange nye opdateringer på klientsystemet gør, at det kan være vanskeligere at navigere rundt. Opdateringerne bliver aldrig efterfulgt af oplysning og efteruddannelse. 10

FAGLIGE FORUDSÆTNINGER FIRE UD AF TI FØLER SIG UKVALIFICERET En stor andel af fængselsbetjentene føler sig ikke godt nok kvalificeret til at udføre sagsbehandlingen. 43 procent svarer, at de i ringe grad eller i meget ringe grad føler sig fagligt rustet til at løse deres administrative sagsbehandlingsopgaver tilfredsstillende. Omvendt føler 57 procent at de i høj grad eller i meget høj grad er rustet til sagsbehandlingen. Oplever du, at du er faglig rustet til at løse dine administrative sagsbehandlingsopgaver tilfredsstillende? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I MEGET RINGE GRAD I RINGE GRAD I HØJ GRAD I MEGET HØJ GRAD I kommentarerne til undersøgelsen efterlyses der især efteruddannelse og sidemandsoplæring. En skriver: Har fået oplæring på tidligere tjenestested, men der sker meget i vores klientsystem, som vi selv må finde ud af uden oplæring. En anden har været med siden sagsbehandlingsopgaverne blev en del af fængselsbetjentfaget: Jeg prøver løbende at følge med, men det er dog blevet vanskeligere. Det føles som om, der hele tiden bliver lavet om på procedurerne. En tredje skriver: Sidemandsoplæring ved ansættelse men efter den nye struktur og de ændrede kompetenceområder og arbejdsopgaver er det selvlært sammen med mine kollegaer og vores nærmeste leder. 11

UDDANNELSE HVER FJERDE ER IKKE UDDANNET TIL OPGAVEN Selvom sagsbehandlingen er en vital del af de indsattes muligheder for at komme videre i livet under og efter sin afsoning, er de kvalifikationer, som fængselsbetjente har til opgaven tilsyneladende mere eller mindre erhvervet tilfældigt. I hvert fald svarer 26 procent, at de ikke har modtaget nogen form for oplæring i sagsbehandling på deres tjenestested. Næsten halvdelen af fængselsbetjentene 46 procent svarer, at de har fået den såkaldte sidemandsoplæring i sagsbehandling. Det vil sige, at de mere erfarne fængselsbetjente deler deres viden om sagsbehandlingen med nye i det omfang de efterspørger den. En kommenterer, at hans viden på området kommer fra sporadisk ad hoc-oplæring. En anden skriver: Jeg forsøger at suge alt nyttig viden omkring sagsbehandling ud af vores socialrådgivere. En tredje skriver kort og godt: Jeg er selvlært. Hvilken oplæring i sagsbehandling har du modtaget på dit tjenestested? 50% 40% 30% 20% 10% 0% INGEN OPLÆRING SIDEMANDS- OPLÆRING ANDET Der er også en stor andel på 27 procent, der har svaret andet i forhold til oplæring på tjenestestedet eller ingen oplæring. En del nævner i kommentarerne, at de løbende har fået et eller flere kurser i sagsbehandling eller er oplært i det på deres tidligere tjenestested. En anden: Har fået en kort introduktion på et et-dags forsorgskursus, da jeg startede og derudover enkelte dage med opdateringer. 12

VURDERING AF VÆRDIEN TO UD AF TRE VURDERER VÆRDIEN LAVT Giver det mening at bruge mange ressourcer på administrativ sagsbehandling? Dette spørgsmål er Fængselsforbundets medlemmer også blevet spurgt om i undersøgelsen. Et flertal siger nej. 66 procent vurderer, at den administrative sagsbehandling i ringe grad eller i meget ringe grad er meningsfyldt i forhold til de indsattes resocialisering. Herunder vurderer 30 procent, at det administrative sagsbehandlingsarbejde i meget ringe grad er meningsfuldt i forhold til de indsattes resocialisering Kun fire procent vurderer at sagsbehandlingsarbejdet i meget høj grad er meningsfyldt i forhold til resocialiseringsarbejdet. Synes du, at det administrative sagsbehandlingsarbejde er meningsfyldt, set i forhold til de indsattes resocialisering? 40% 30% 20% 10% 0% I MEGET RINGE GRAD I RINGE GRAD I HØJ GRAD I MEGET HØJ GRAD 13

VURDERING I RELATION TIL SIKKERHED HVER ANDEN VURDERER, AT DE ADMINISTRATIVE OPGAVER GÅR UD OVER SIKKERHEDEN En stor del af fængselsbetjentenes sikkerhed bygger på den såkaldte dynamiske sikkerhed. Det er grundtanken i den dynamiske sikkerhed, at fængselsbetjentene kender de indsatte, deres situation og hvorfor de reagerer eller kan reagere som de gør. Den sagsbehandling, der foregår, uden at en indsat er i direkte kontakt med fængselsbetjenten, understøtter ikke en tættere kontakt til de indsatte og dermed ikke den dynamiske sikkerhed. Det mener en stor andel af respondenterne i undersøgelsen. Eller rettere: De mener, at sagsbehandlingsopgaverne fylder så meget, at det går ud over den dynamiske sikkerhed. Således svarer 55 procent i undersøgelsen at de administrative opgaver i meget høj grad eller i høj grad går ud over den dynamiske sikkerhed på afdelingen. 32 procent svarer, at det påvirker sikkerheden i ringe grad. Mens kun 13 procent mener, at sikkerheden påvirkes i meget ringe grad. Oplever du, at dine administrative sagsbehandlingsopgaver fylder så meget, at det går ud over den dynamiske sikkerhed på afdelingen? 40% 30% 20% 10% 0% I MEGET RINGE GRAD I RINGE GRAD I HØJ GRAD I MEGET HØJ GRAD 14

Fængselsforbundet / Ramsingsvej 28A / 2500 Valby 72 55 99 76 / ff@faengselsforbundet.dk