GL. ÅBY
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Gl. Åby dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Silkeborgvej. Gl. Åby dagtilbud består af 3 vuggestuer, 0 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 209 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 195 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 21 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 2 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Gl. Åby dagtilbud Rosenstien 2 Tlf.: 29204136 Dagtilbudsleder: Tina Haugstrup Andersen E-mail: tiha@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Vi er et dagtilbud bestående af syv afdelinger, hvoraf én udgør dagplejen. Der er ca. 450 børn i dagtilbuddet og 115 medarbejdere. De pædagogiske ledere udgør sammen med dagtilbudslederen ledelsesteamet. De beslutninger der træffes i teamet, fører de pædagogiske ledere ud i de respektive afdelinger. Fra den 1. marts fusioner Åbyhøj og Åby dagpleje, det betyder at vi i dagtilbuddet får en dagplejeafdeling på 28 dagplejere - det bliver et fokuspunkt i 2014 at få denne fusion kørt så godt igang som muligt. I dagtilbuddet vil vi gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, dette er i høj med til at ruste barnet og gøre det robust. Mod, lyst, venskaber og evnen til at møde livet er fokuspunkter. Vi er åbne overfor nye tiltag, og udvikler os i takt med de udfordringer og muligheder der giver mening. Vi tænker gerne ny teknologi ind i dagligdagen og pædagogikken, og øver os for tiden i at få det bedste ud af eksempelvis Ipads. Vi fokuserer på muligheder, og vi søger hele tiden at tilpasse rammerne så personalets ressourcer bruges bedst muligt. Ledelsen er ansvarlig for hele dagtilbuddet, og skal hver især sætte vores kompetencer i spil, hvor behovet er størst. Vores grundlæggende tanker er, at udvikling fordrer trivsel - som igen fordrer tryghed. At barnet føler sig tryg i dagtilbuddet er en forudsætning for at kunne lære, udvikle sig og have en god dag i enten dagpleje, vuggestue eller børnehave. Rammerne for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, som formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi har ambitioner på alle børns vegne, hvilket fordrer et tæt forpligtende samarbejde med forældrene. Disse ambitiober strækker sig op til og ind i skolestarten. Vi har et tæt samarbejde med Åby skole, især omkring overgangen mellem dagtilbud og skole. Der er høj af kommunikation både før og efter skolestart, altid med henblik på at højde fagligheden, og dermed gøre det trygt og spændende at starte i skolen. Vi er som dagtilbud med til at skabe fundamentet for barnets/gruppens robusthed, selvværd, nysgerrighed og empati hos det enkelte barn. De første år i et menneskes liv er fundamentale i forhold til fremadrettet læring, moral, etik og forståelse. Den tid barnet tilbringer i dagtilbuddet har derfor stor indvirkning på barnets videre liv, og med med til at danne det som menneske. Vi gør os umage for at skabe de bedst mulige rammer for alle børn mens de er i vores varetægt. I 2014 har vi fokus på kompetenceudvikling i dagtilbuddet. Omdrejningspunktet er arbejdshypoteser, videndeling, samt at få et kendskab til de ressourcer der allerede findes i vores dagtilbud. Samtlige pædagoger og dagplejere er afsted fire dage på et kompetenceforløb. Vi håber, at effekten vil være tydelig hos både børn, medarbejdere, ledelse og forældre. Kompetenceudviklingen er også et middel til at arbejde med læreplanstemaerne på en anderledes måde, og på tværs af dagtilbuddet. Hidtil har hver afdeling arbejdet med alle læreplanstemaer, men fra efteråret 2014 vil det blive udbredt til at være på tværs af dagtilbuddet. Desuden har vi stort fokus på forældreinddragelse, IT, Børne Intra, økonomi, læreplaner på tværs af dagtilbuddet, det vigtigste og det altoverskyggende for os er, at de ting vi beskæftiger os med, skal give mening, og at det skal komme børnene til gode. 4 KVALITETSRAPPORT
SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kommunikation Forældreinformation, BørneIntra, etc. 2. Kompetenceudvikling både for ledelsesteam og medarbejdere. 3. Forældreinddragelse 4. Dokumentation - Mere systematik og evaluering. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1: De pædagogiske ledere har i 2014 været på kursus i kommunikation, og har i den forbindelse besluttet at udarbejde en overordnet kommunikationsstrategi. Alle afdelinger er godt igang med Børne Intra, og vi bevæger os stille og roligt mod at være papirløse. Der er ansat en kommunikationsmedarbejder, som står for at dagtilbuddets avis udkommer, samt er ansvarlig for hjemmesider og udbyder kurser og assistence til både medarbejdere og forældre i forbindelse med Intra. Det er besluttet at vi udarbejde pædagogiske nyhedsbreve i de enkelte afdelinger og på dagtilbudsniveau. 2:Kompetenceudviklinger er godt igang. Vi måtte på grund af Fællesskaber For Alle, udskyde det til 2014. I 2014 er der primært fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, og det er ledelsen der skal samle op og bane vejen for opfølgningen på kompetenceforløbet. 3:Forældreinddragelse er et punkt som vi arbejder med hver dag. I bestyrelsen er der nedsat en gruppe, som har særligt fokus på dette, og som har kontaktet til de øvrige forældreråd i dagtilbuddet. Vi har det på som et fast punkt i bestyrelsen, afdelingerne inddrager forældrene til at være med til eksempelvis at udvælge emner til forældremøder,forældrenene sidder med i kostudvalg, i økonomiudvalg. 4:Som opfølgning på udviklingspunktet dokumentation, arbejder vi med årshjul, opfølgning på de projekter vi sætter igang, og en mere systematiseret tilgang til de projekter der sættes igang. Afdelingerne følger op på emneuger, rettet til og lærer af fejl. Ligeledes er det en af årsagerne til at vi i 2014 har sat læreplanstemaerne i system, for at dele ud af viden og arbejde mere systematiseret. Der er fokus på Intra, nyhedsbreve, den aglige verbale og skriftlige kontakt. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT 1:Vi er blevet skarpere på kommunikation, samt at vi har fået søsat flere projekter. Vi er dygtige til fagligt at begrunde vores valg af projekter mm. Medarbejderne benytter INtra, og flere forældre er også kommet på og benytter Intra. Ligeledes er der kommet en opmærksomhed på at få kommunikeret vores faglighed ud til blandt andet forældregruppen. 2: At komeptenceudvikle medarbejdere samt ledelse giver mere kompetente medarbejdere, som er med til at skabe et godt fundament for de børn vi har i vores varetægt. At få samlet overordnet op på kompetenceudviklingen er med til at sikre det fortsatte udvikling og læring. En sidegevindst har været at medarbejderne lærer hinanden at kende på tværs af dagtilbuddet. 3: Vi oplever at forældre føler sig inddraget, men også at det kan være noget diffust at vide hvad man kan inddrages i og i hvor høj. Generelt er dette ligesom med kommunikation et fortsat udviklingspunkt. 4: Arbejdet med blandt andet overgange og tydelige handlingsplaner er med til at gøre medarbejdere skarpere på det enkelte barn. - at vi bliver opmærksomme på de steder hvor vi kan udvikle os. At systematisere tilgangen til hvordan vi arbejder er med til at højne fagligheden.
- At forældre bliver informeret via Intra, nyhedsbreve, referater. FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At vi møder forældrene med tillid og respekt, og at der er en ærlig og åben kommunikation. Det er ligeledes vores mål at forældrene er engagerede og aktive i samarbejdet omkring både eget barn, men også hele børegruppen for netop at understøtte trivsel og udvikling. Der bliver tilbudt indkøringssamtaler samt en generel snak om hvordan det går 3 måneder efter barnet er startet. Der tilbydes desuden statusudviklingssamtaler, når barnet er henholdsvis 2,9 og 5,6 år gammelt. Derudover afholdes samtaler efter behov. At forældrene modtager en velkomstbrochure i afdelingerne - enten elektronisk eller i papirform. At prioritere forældresamarbejdet i det daglige, at vi møder dem med respekt og tillid og at der er en åben og ærlig kommunikation. Ar der løbende er information til forældrene gennem nyhedsbreve, referater, dagtilbuddets avis, stuetavler, BørneIntra og den daglige kontakt. Afdelingerne inddrager forældrene i forskellige arbejdsopgaver i det daglige arbejde. I dagplejen tager den pædagogiske leder på hjemmebesøg hos alle børn og forældre, der starter i dagplejen. Som resultat ser vi, at... At forældrene tager ansvar og tænker inkluderende, at forældrene deltager i arrangementer, at der er stor opbakning omkring forældrerådsabejdet og bestyrelsesarbejdet. At forældrene kommer til os med stor ærlighed og tillid. At forældrene er aktive i samarbejdet om deres eget barn og hele børnegruppen for at understøtte trivsel og udvikling. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: 2009 2011 Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 75,2% 79,7% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: 2009 2011 Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 52,4% 56,0% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 81,3% 86,1% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 75,6% 81,5% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på At børn lærer og udvikler sig forskelligt, og at vi derfor skal være opmærksomme på at etablere forskellige læringsrum. Læring er også et begreb som vi snakker med forældrene om. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og har derfor legen højt prioriteret i hele dagtilbuddet. At der er en passende balance mellem leg på børnens eget initiativ og strukturerede aktiviteter. Vi anskuer leg på eget initiativ - forstået som børns egen organisering af legen - som den arena, hvor erfaringer bearbejdes og bliver til viden og færdigheder. I den strukturerede leg overvejer og planlægger den voksne aktiviteter/leg med fokus på konkrete temaer - ud fra læreplanstemaerne. De to arenaer er gensidigt afhængige, for den optimale læring opstår. At de voksnes rolle har en afgørende betydning for læring, derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af engagerede, kompetente og nærværende voksne, som har fokus på trivsel og udvikling, og formår at planlægge nøje. At læring og udvikling sker igennem relationer, gennem en mangfoldighed af processer og på alle tidspunkter og i alle situationer. Det kan foregå i garderoben, når børn tager tøj af og på eller det kan være når de spiser eller leger. At vi støtter børnene til at blive selvhjulpne og robuste. Som resultat ser vi, at... at børnene udvikler sig og som oplever glæde ved at mestre noget nyt. Vi ser børn der er aktive, nysgerrige, engagerede og kommunikerende. De ytrer sig, de udforsker og prøver nye ting af. De glædes ved at mestre nye ting, og får lyst til at bygge ovenop. Flere børn har også overskud til at hjælpe de yngre børn - blandt andet i garderoben, på legepladen og ved måltider. At banet tager initiativ til kontakt med andre - både børn og voksne. At barnet siger til og fra. At forældre pg personale samarbejder om blandt andet barnets sproglige udvikling. At børnene drives af legen, kan give sig hen og fordybe sig, og at de voksne finder en passende balance mellem det kendte/trygge og det let udfordrende (nærmeste udviklings Zone) for børnene. 9 KVALITETSRAPPORT
Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Barnet udvikler selvværd og selvtillid - Stille individuelle og alderssvarende krav - Støtte/øve børnene i at indgå i dialog (lytte og tale) - modtagelse af børn - at støtte barnet i dets sove og spise rytme - opmærksomhed på miljøet, at barnet er omgivet af personer, der er lydhøre og som engagerer sig i barnet 2. At barnet udvikler selvhjulpenhed - at motivere barnet til selv at kunne tage tøj af og på - vuggestuebarnet selv kravler op/ned - i forhold til både stol og krybbe - give børnene plads til at lege og at vi som voksne indgår i deres leg - give børnene opgaver og inddrage dem i dagligegøremål opmærksomhed på miljøet, at barnet er omgivet af personer, der er lydhøre og som engagerer sig i barnet 3. Barnet udviser omsorg og empati for andre - når barnet trøster andre der er kede af det, og smiler når andre er glade - støtte børnene i at sætte ord på deres følelser 10 KVALITETSRAPPORT Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget
dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling.
Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : 2009 2011 Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 59,8% 66,4% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 66,7% 73,2% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Støtte barnet i at udvikle og mestre et alderssvarende ordforråd/kommunikation - Være i dialog med barnet - og være i øjenhøjde og have kontakt - læse, synge og lege med ord og rim og remser - ved at benævne - lave små sproggrupper for de børn der har et ekstra behov - Samarbejde med forældre og evt. talepædagog 2. Barnet kan give udtryk for sig selv - ved at være lyttende og være opmærksom på deres sproglige initiativer - ved at sætte ord på de yngste børns kropssprog, og støtte de ældre - at lære børnene at det har betydning for dem selv og andre hvordan de henvender/udtrykker sig til andre 3. Støtte barnet i at vise interesse for og eksperimentere med bogstaver og skriftsproget Lave aktiviteter der stimulerer den sproglige udvikling (især for storebørnsgruppen) 11 KVALITETSRAPPORT Hænge bogstaver op, og gøre tavler tilgængelige for børn Indkøb af Ipads i alle afdelinger Skrive historier ud fra tegninger
Skrive historier ud fra tegninger
Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 7 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 20 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 9 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 12 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 85% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 100% 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 22.2% 77.8% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT
KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er... 1. At opleve mangfoldighed af aktiviteter med musik, teater, sang, leg og kreative udtryk - at give børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og udtryk - at øve fagter i sanglege og bevæge sig til musik - at vi arbejder med materialer som; lave ting i træ, papir, male, tegne, sy, perler,lave kunst ud af ting vi finder i naturen 2. Barnet opnår kendskab til andre kulturer, religioner, levemåder og traditioner - give børnene en forståelse af forskellighed ved blandt andet; kost, religion, handicap - Forholde os til børnenes undres og spørgsmål om andre kulturer - Arbejdet med temauger 3. At barnet oplever ritualer og vaner - at barnet ved hvordan man sidder og spiser, hvilken stue de hører til og hvilke børn og voksne der hører til på stuen - Kender reglerne i trafikken og færdes derefter - At børnene helt naturligt deltager i hverdagens regler og fortæller de mindre eller nye børn om eks. hvilken retning man skal køre på cykel på legepladsen - At vi følger årets traditioner Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 14 KVALITETSRAPPORT 2009 2011 Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 72,0% 76,1% 83,2%
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser
NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At barnet oplever glæde, forundring og nysgerrighed i naturen - Vi kigger på insekter og dyr, undersøger dem og snakker om dem - Leger med sand og vand - leger årstidslege (kælke, kaste med snebolde, hoppe i vandpytter, så og plukke blomster, plukke frugter og smage på dem) - lære børnene om årstidsskiften gennem relevant påklædning og snakke om det - Være ude hver dag og i alt slags vejr - lave ture til skov, strand og eng, park etc. 2. At barnet lærer at respektere miljøet og naturen - lære børnene respekt for naturen ved at de balndt andet hjælper med at rydde op - lære børnene om naturfænomener ved at tage udgangspunkt i deres nysgerrighed og undrende spørgsmål - lære børnene i praksis hvordan de skal være i naturen, for eksempel at man ikke umotiveret brækker grene og hvordan man omgås dyr og insekter 3. At børnene udfordres i naturen såvel motorisk som sansemæssigt - Lave bålaktiviterer, så børnene lærer, hvordan man laver ild, hvad man kan bruge det til og hvordan man omgås det - at vise børnene hvordan de kan udnytte naturen til leg - bygge huler, snige sig afsted, og udfordre fantasien - røre, føle og smage på ting i naturen Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på - At vi har kost i dagtilbuddet, og har prioriteret at ansætte uddannet køkkenpersonale i afdelingerne. Vi prioriterer også at inddrage børnene i madlavningen. - At alle børn i perioder har brug for en særlig opmærksomhed, for nogle kan det være en enkelt dag, andre en uge eller en måned, mens det for andre er en livslang omstændighed. - Vi samarbejder med forældrene hvis vi er opmærksomme på et barn der ikke trives, og udarbejder sammen med dem tiltag vi tror på. - At skabe rammer og aktiviteter, der sikrer trivsel, sundhed og selvværd for alle børn. - Der arbejdes efter behov med Fri For Mopperi og Trin for Trin i aldersgruppen 3-6 år. - I dagtilbuddet har vi fokus på motorikrum, som giver børnene en mulighed for kropslig udfoldelse og ro. - Udeliv prioriteres højt i dagtilbuddet som en vigtig trivselsfaktor for både børn og voksne. Som resultat ser vi, at... - At der i dagtilbuddet er sunde og raske børn der trives og udvikles. Børn på vej mod nye udfoirdringer og forældre, der tilkendegiver indsatsen. Vi oplever madmod hos børnene og vi oplever at de i høj sætter pris på køkkenpersonalet og deres tryllerier i køkkenet. 16 KVALITETSRAPPORT
BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At barnet er interesseret i at blive selvhjulpent med hensyn til hverdagens rutiner - motivere barnet til selv at telv tage tøj af og på, dele madkasser rundt, kravle op og ned, vaske hænde, hjælpe med vasketøj og derved opleve mestringskunsten. 2. at barnet erhverver sig alderssvarende grov og finmotoriske færdigheder - Inspirere børnene til selv at køre på scooter, rulle ned ad bakke, løbe, gynge, spille bold, lege med sand og vand, hoppe - Lave fagter 3. At barnet oplever glæde ved at være i bevægelse- og i ro - bygge med eksempelvis lego, tegne, lægge pudslespil, lege med modellervoks, bygge med duplo, læse en bog Lade børnene udfordre sig selv - f.eks i forhold til motorikrum/puderum, hvor de kan tumle, klatre, slådse etc - gå på ture Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT
OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 11,8% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 11,1% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT
Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: 2009 2011 Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 87,8% 92,0% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på - at udvikle inkluderende læringsmiljøer i dagtilbuddet. - At personalet via egen rummelighed i forhold til både børn og forældre medvirker til, at alle der færdes i dagtilbuddet kan udvise gensidig respekt og rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. - at iværksætte en så tidlig og systematisk indsats som muligt for børn med særlige behov. - Der er i alle afdelinger kendskab til TRAS, Kuno Beller, iagttagelsesmetoder, handleplaner og det udvidede forældresamarbejde. - Desuden arbejder i to af vuggestuerne specifikt med tidlig indsats, og får en genmerel løft af deres personaler. - Der er indkøbt Ipads til alle afdelinger som en del af den pædagogiske indsats. Et fokusområde i 2014 vil også være hvordan vi arbejder med pædagogisk IT. Som resultat ser vi, at... - At forældrene tager ansvar og tænker inkluderende. - At børnene trives og udvikles ved at medarbejderne skaber rammer og organisering, der kan optimere den tidlige og evt,. vedvarende indsats. - At børnene ikke mopper eller bliver moppet. - At personalet ved hvor de skal gå hen med en bekymring. 20 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At barnet støttes i at være sammen med forskellige børn og voksne Vi holder samling, hvor vi taler med/om indlevelse og social forståelse og de yngste synger og laver fagter Vi leger rollelege med børnene Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden Lave en fast dagsrytme på stuen/gruppen og i dagplejen 2. At barnet danner venskaber Vi inddeler børnene i alderssvarende grupper eller udfra andre kriterier ssåsom interesser, venskaber Vi støtter/hjælper børnene med at skabe og fastholde venskaber - blandt andet ved at sætte lege igang Vi arbejder med Trin for Trin for at gøre børnene så socialt stærke som muligt op til skolestart 3. At barnet knytter sig til og kommunikerer med andre at lave små grupper At de voksne hjælper børnene igang med legen, hvorefter børnene selv kan At de voksne er gode rollemodeller, og giver plads og støtte til børnenes lege og hjælper dem med at sætte ord på Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... 21 KVALITETSRAPPORT...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj
FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 74,4% 78,5% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 81,9% 85,9% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 64,6% 71,3% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: 2009 2011 Kommunen...indsats for at begrænse mobning 67,4% 69,3% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT
SBESTYRELSENS UDTALELSE Vuggestue- og børnehaveliv er en kæmpestor del af vores børns barndom; de skal vokse, lære, lege, spise, grine og græde. I Gl. Åby dagtilbud har såvel administration som personalet i den enkelte institution et kæmpe engagement overfor det gode vuggestue- og børnehaveliv. Det er dagtilbudsbestyrelsens pligt og glæde at støtte dem i deres engagerede og fagligt kompetente indsats. Gl. Åby dagtilbud har en solid økonomi og bestyrelsen bakker forsat op om en stram styring af økonomien i dagtilbudet, så budgettet balancerer fra år til år. Dernæst ligger vi vægt på, at budgettet forvaltes så decentralt som muligt i den enkelte institution. På den måde mener vi, der skabes den smidigste organisation og det bedste arbejdsmiljø. Dagtilbudsbestyrelsen bakker op om de beslutninger, der måtte være i Byrådet om rammer og besparelser - det er vi nødt til, selvom det ikke altid er let. I bestyrelsen anerkender vi de bestræbelser, der gøres for at tilgodese børnene. Dagtilbudets besparelser for 2014 placeres derfor også indenfor dagtilbudets administration, så der ikke bliver færre varme hænder til at tage vare på børnene. Videndeling er en vigtig brik i det puslespillet, som Gl. Åby dagtilbud er. Det gælder både i dagtilbudsbestyrelsen, hvor udvekslingen af ideer og udfordringer på tværs af institutioner og forældre altid er en prioriteret og i dagtilbudets hverdag, hvor der arbejdes på tværs af institioner i grupper og kompetenceudviklingsforløb. Dagtilbudsbestyrelsen arbejder for at sætte forældreindragelse på dagsordenen. Hvad er forældreindragelse - for forældre, for personale, for byrådspolitkere? I dagtilbudsbestyrelsen er der nedsat en arbejdsgruppe, der netop diskuterer og videndeler på det punkt, for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at indrage og inddrages i vores insitutioner. IT er ligeledes et fokuspunkt i Gl. Åby dagtilbud, som bestyrelsen støtter op om. Der har været arbejdet intenst med implementeringen af Børneintra, som nu er en realitet i hele dagtilbudet og som på sigt vil lette kommunikationen mellem personale og forældre. Dagtilbudsbestyrelsen har ligeledes nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme op med gode ide og forslag til, hvordan Børneintra bliver et endnu mere centralt arbejdsredskab. IT har også været et fokuspunkt i forhold til børnene, hvor Gl. Åby dagtilbud har investeret i ipads til dagtilbudets institutioner og dagplejen. Hensigten er at personalet skal være med til at danne kimen til den digitale dannelse, som vores børn skal udvikle i skoletiden på lige fod med den almindelige dannelse. En af de største opgaver det forgangne år i dagtilbudet og bestyrelsen har været implementeringen af kostordningen, som blev valgt til af et stort flertal af dagtilbudets forældre. I dagtilbudsbestyrelsen har vi arbejdet med principperne bag. Det handler om sundhed, ansvarlighed (bl.a. ved at prioritere årstidens lokale frugt og grønt) og økologi, i det omfang det er økonomisk muligt. I institutionerne og administrationen har man arbejdet med økonomien, indretningen af køkkener og sidst men ikke mindst ansættelsen af det kompetente og engagerede køkkenpersonale. Idag modtager børnene i Gl. Åby dagtilbud et sundt måltid, deltagelse i en fælles madkultur herunder etableringen af madmod og muligheden for at være del af arbejdet i køkkenet på forskellige niveauer tilrettelagt i den enkelte institution. Alt i alt ser dagtilbudsbestyrelsen sig som værende del af et stærk og samarbejdede dagtilbud, som står rigtig stærk økonomisk og fagligt og som forsat er klar til at smøge ærmerne op og det ser vi frem til at gøre sammen med dem! 24 KVALITETSRAPPORT