NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand Planens rammer Miljømålet for grundvand omfatter kvantitativ og kemisk tilstand. De kvatitative mål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål. Krav om vandbalance (kvantitativt mål) I grundvandsforekomsterne må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35% af grundvandsdannelsen. Øvrige retningslinjer skal dog også overholdes: Grundvandsstanden må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer så: Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål Der kan ske en forringelse af tilstanden for disse vandområder Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der direkte er afhængige af grundvandsforekomsten For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på over 5% og 10-25 % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den konkrete fastsættelse af den tilladelige påvirkning inden for intervallet 10-25% vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt.
I områder, der er påvirket af indvinding til almene vandforsyninger, kan der for vandløb med enten høj eller god økologiske tilstand fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en højere procentvis påvirkning end ovennævnte. Det kan ske, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. De kvalitative mål (den kemiske tilstand) vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligt forekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold og miljøfarlige forurenede stoffer. Der skal opstilles tærskelværdier, der fastlægger grænsen mellem "god" og "ringe" tilstand af en grundvandsforekomst. Tærskelværdierne vil for nitrat og pesticider være grundvandsdirektivets kvalitetskrav og for øvrige stoffer drikkevandskvalitetskravet. Der sættes ikke tærskelværdier for stoffer, der kun vurderes at have naturlig oprindelse, dvs. ikke påvirket af menneskelig aktivitet. Det vil sige at overskridelse af kriterieværdier i en forekomst for et stof af naturlig oprindelse ikke giver grundvandsforekomsten ringe tilstand. Specielt om saltvand må tilstedeværelsen af det salte vand ikke være betinget af en vedvarende menneskeskabt påvirkning af strømningen i et magasin. Hvis der er vedvarende og væsentlige opadgående tendenser i koncentrationen af forurenende stoffer skal der sættes ind for at bremse udviklingen, når 75% af tærskelværdien er nået. Indholdet i udkastet til vandplanen Det fremgår af udkastet til vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjordoplandet, at der på Sjælland er lagt op til, at der skal flyttes ca. 42 mio. m3 vandindvinding og at de ca. 13,6 mio. m3 skal flyttes inden for Isefjord og Roskilde Fjord oplandet. Dette for at 224 km vandløb kan opnå de vandføringer, som forudsættes som nødvendige for at der kan opnås god økologisk kvalitet og for at grundvandsmagasiner ikke overudnyttes. Der er ikke i udkastet taget stilling til, hvor stor en del af omlægningen af vandindvindingen, der vil/skal kunne ske inden for den 1. planperiode, dvs. inden 2015. Der er på grund af manglende viden om, hvor vandindvindingen kan ske og vanskelighederne ved at foretage en omlægning, forudsat en forlængelse af tidsfristen for tiltagenes gennemførelse med 1 og for visse områder 2 planperioder. Altså med forventet gennemførelse senest 2027. De samlede omkostninger for flytningen af vandindvindingerne er skønnet til 13,6 mio. kr. pr. år for flytning af i alt 13,6 mio. m3. Side 2 af 9
Redegørelsen I hovedoplandet til Isefjorden og Roskilde Fjord er beskrevet 1 terrænnært, 15 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. (Ved dybe forekomster forstås forekomster, der ikke udveksler vand med vandløb og ligger derfor under øer eller halvøer) Grundvandets tilstand er opdelt i "god" eller "ringe". For at tilstanden kan klassificeres som god, skal den være både god kvantitativ og kemisk god. Redegørelse for vandbalance Den aktuelle indvinding er sammenholdt med den udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Beregningen af grundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel. Alle beregninger vedrørende ressourcens tilstand er foretaget på datagrundlag for perioden 1995-2005. Det fremgår af udkastet til planen, at i de regionale kalkgrundvandsmagasiner, som bl.a. ligger i Lejre Kommune (2.2.2.11 og 2.2.2.12) er en kvantitativ påvirkning af grundvandsressourcernes vandbalance som følge af vandindvindingen. I område 2.2.2.11, der omfatter Hornsherred anføres det, at der indvindes i størrelsesorden 1 mio. kubikmeter for meget hvert år. I dette område indvinder bl.a. Roskilde Forsyning. I område 2.2.2.12, der omfatter Lejreområdet, men også en del af Roskilde (byen og kyststrækningen nordøst herfor) anføres det, at der indvindes der ca. 20 mio. m3 for meget. Hovedindvinderen er Københavns Energi. Det er beskrevet, at beregningerne af den udnyttelige ressource er behæftet med en stor usikkerhed. Set i forhold til vandløbene betyder indvindingerne, at der på visse vandløbsstrækninger er en for lille vandføring i vandløbene. For Hornsherreds vestlige del opgøres overudnyttelsen i forhold til vandløbene til ca. 400.000 m3 om året, for Helligrenden, Kornerup Å og Gevninge Å opgøres den til ca. 2,2 mio. m3 om året og for Elverdams Å til 50.000 m3 om året. Disse vandmængder er altså en del af de ca. 13,6 mio. m3, der i følge udkastet skal flyttes inden for Isefjord og Roskilde Fjord vandoplandet. Redegørelse for den kvalitative tilstand Den kemiske tilsand af grundvandsressourcerne er vurderet i forhold til nitrat og pesticider, men også i forhold til miljøfremmede stoffer (klorerede opløsningsmidler og olie/tjærekomponenter samt indvindingsrelaterede stoffer). Side 3 af 9
For de regionale grundvandsmagasiner, der er i Lejre Kommune, er der en generel beskrivelse af, at kvaliteten af vandet i kalkmagasinerne er god. For det terrænnære magasin og for de øvre regionale sandmagasiner (Torkildstrup/Hedeland og Hornsherred S) beskrives kvaliteten i forhold til pesticider og nitrat som ringe. Undtaget herfra er dog Tølløseformationen, der beskrives som god. Med hensyn saltvand nævnes det i planen, at der lokalt kan være forekomster, men at deres oprindelse for en stor dels vedkommende kan relateres til saltning af veje. Samlet vurderes grundvandsmagasinerne i 2015 at have følgende tilstand: For det terrænnære magasin: Kvantitativ tilstand god, kemisk tilstand ringe, samlet tilstand derfor ringe. For de regionale sandmagasiner: Kvantitativ tilstand god, kemisk tilstand ringe, Samlet tilstand derfor ringe. (Dette gælder dog ikke for Tølløseformationen) For de regionale kalkmagasiner: Kvantitativ tilstand ringe, kemisk tilstand god, Samlet tilstand derfor ringe. De "dybe magasiner" er ikke defineret inden for Lejre Kommune. Retningslinjer for vandressourcens administration I tilknytning til vandplanen er der udarbejdet en række retningslinjer, der nærmere beskriver, hvordan vandressourcerne skal forvaltes af kommunerne. Det er de retningslinjer, der skal afløse regionplanens retningslinjer for vandressourcer. Vedrørende grundvandet er det beskrevet, at ressourcernes skal anvendes efter følgende prioritering: 1. Vand til almindelig vandforsyning 2. Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger 3. Andre formål, der omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene og væksthuse m.m. prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. Der er opsat grænser for, hvor meget vandindvindingen må påvirke vandføringen i vandløbene, afhængig af deres målsætning. Der er dog undtagelser herfra. Derudover er der beskrevet retningslinjer for grundvandets generelle beskyttelse, herunder at byudvikling som hovedregel ikke må foregå på udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser. Side 4 af 9
Bemærkninger til planens grundvandsrelaterede dele Om kvantitet og kvalitet Der defineres grundvandsmagasiner på niveauer: terrænnært, regionale og dybe magasiner. Opdelingen i områder med dybe magasiner og regionale kalkmagasiner forekommer tilfældig, da den er baseret på en definition om udveksling med overfladevand eller ikke. Dybe magasiner kan derfor kun forekomme kystnært ved halvøer eller øer. I øvrigt ligger de ikke dybere end de regionale kalkmagasiner.(f.eks. Orø kontra den sydlige del af Lejre Kommune). Navnet bør ændres f.eks. til "isolerede kalkmagasiner". Det fremgår af planen, at kemiske tilstand i det øvre terrænnære magasin og de regionale sandmagasiner er ringe og at den også forventes at være det ved planperiodens udløb. Det nævnes i planen, at der ikke vil blive gjort en yderligere indsats for at ændre på tingenes tilstand, da det regelsæt, der foreligger, er tilstrækkeligt til at administrere ressourcen efter. Her tænkes bl.a. på, at der gennemføres en kortlægning af grundvandsressourcer og at der efterfølgende udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Dette er korrekt, men ved udarbejdelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse er det meget afgørende for planens indhold, hvorvidt de implicerede vandværker vil bidrage økonomisk til gennemførelse af tiltag til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vil vandværkerne ikke deltage, sker der ingen beskyttelse af vandressourcen og dermed på længere sigt slet ingen forbedring af vandkvaliteten, nærmere tværtimod. Der vil ofte når, en kortlægning er gennemført, f.eks. kunne ses et behov for at der indgås dyrkningsaftaler for at reducere belastningen med nitrat og pesticider i visse områder. Hvis ikke områderne ligger inden for de områder, som vandværkerne har aktuel eller potentiel interesse i at indvinde fra, ser de ingen grund til at bidrage økonomisk til dette. Indsatser i områder med særlige drikkevandsinteresser, som pt. ikke kan relateres til vandværker, vil ikke blive prioriteret. At kommunen gennemfører og financierer indsatser er næppe realistisk på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til pesticider er det ikke muligt for kommunen at pålægge lodsejere rådighedsindskrænkninger, da der ikke ligger et fagligt eller juridisk lovbestemt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder. Der bør derfor afsættes midler til, at kommunerne kan gennemføre en minimumindsats for at beskytte vandressourcerne. Dette kan gøres ved oprettelse af en central pulje, som kommunerne efter ansøgning kan få midler fra til gennemførelse af de mest nødvendige tiltag. Side 5 af 9
Der er i planen anført, hvor stor en del af den aktuelle grundvandsdannelse, der kan nyttiggøres (35 %). Dette er en arbitrært fastsat størrelse. Tilsvarende er påvirkningen af vandløbenes vandføring på henholdsvis 5 og 10-25 % af medianminimumsværdien arbitrært fastsat. Der kan dog i visse tilfælde fraviges herfra, hvis det har vist sig, at vandløbene kan opfylde deres målsætning trods kraftigere påvirkning. Det fremgår af planen, at der skal ske en omlægning af ca. 13, 6 mio. m3 vandindvinding. Heraf er de 2,8 mio. m3 i Lejre Kommune. I den østlige del af Hornsherred skal der ske en reduktion af vandindvindingen på 0,5 mio. m3 om året. Dette på grund af en overudnyttelse af ressourcen (mere end 35% af grundvandsdannelsen). Men der ikke en kobling til, at der skal ske en forbedring af vandløbet Ørbækken i den sammenhæng. På et sådant felt mangler planen helhedssammenhæng. Med de eksisterende retningslinjer beskrevet i regionplanen er det således, at vandløbet skulle restaureres, hvorefter der skulle tages stilling til, om der var behov for forbedret spildevandsrensning i det åbne land. I det beskrevne forslag bortfalder restaureringen og stiller naturen dårligere end den er på nuværende tidspunkt. Ved Helligrenden, Kornerup Å og Gevninge Å skal indvindingen reduceres med ca. 2,2 mio. m3. Her er KE den store indvinder, og dem, der skal stå for reduktionen. Påvirkningen af Elverdams Å skal nedsættes via en reduktion af vandindvindingen med 50.000 m3. Det er vanskeligt at se, hvorledes dette kan ske uden at lokale almene vandforsyninger skal omlægges. I Lejre kommune vil det være Hvalsø Vandværk, der skal omlægge (alternativ Tølløse i Holbæk Kommune). Hvis Hvalsø skal omlægge vil indvindingen komme til at påvirke Helligrenden, Gevninge og Kornerup Å systemet i stedet. Hvad er bedst? Hvis sidstnævnte er bedst, bliver påvirkningen i det område, som KE bliver sendt væk fra. Med hensyn til saltvandsproblematik anføres det i planen, at der ikke er problemer af større betydning. Lejre Kommune vil gerne henlede opmærksomheden på, at det ved Lejre og nord for Lejre er et større område, hvor vandkvaliteten ligger omkring drikkevandskvalitetskravet. KE har valgt at opgive indvindingen på den nordlige del af Gevninge Kildeplads på grund af saltvandsproblemer og flere boringer i det afsænkede (trekantede) område mellem Kornerup og Gevninge kildepladser viser kraftig saltvandspåvirkning. Det er pt. et åbent spørgsmål, om det salte vand skyldes residualhavvand, som med tiden kan skylles ud, eller om der hydrauliske kontakter, der betinger op og indtrængning af saltvand. Side 6 af 9
Om retningslinjerne I forslaget til retningslinjer, der skal erstatte de gældende regionplansretningslinjer, skal følgende kommenteres: Retningslinje 37 kræver, at kommunerne enten har adgang til et modelværktøj, så påvirkningerne kan beregnes og /eller har nogle meget detaljerede beskrivelser af vandføringskrav langs vandløbene, så der kan laves vandregnskaber for de enkelte vandløb. Hvor f.eks. vandløb udgør kommunegrænser vil der opstå mange situationer, hvor diskussion af ressourcernes anvendelse i den ene eller i den anden kommune kan komme i spil. Trods retningslinje 38 har Lejre Kommune et problem med håndtering af vand til lokale industrier og landbrug. Tænkes det fra Miljøcenterets side, at industrier, der aftager vand fra f.eks. KE, skal favoriseres i forhold til de industrier, der selv indvinder vand til eget forbrug lokalt? Retningslinje 40 beskriver, at der så vidt muligt ikke skal foregår byudvikling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Hvis dette overholdes bremses al byudvikling både i Lejre og en række andre kommuner. Ved overholdelse af almindeligt gældende love forudsættes det sikret, at grundvandet ikke lider skade. Denne passus bør derfor udgå. Lejre kommune vil gerne være med til at sikre, at ressourcen ikke reduceres, bl.a. ved at forlange nedsivning af tagvand og etablering af vådområder til bl.a. vejvand. Det kan tinglyses lokalplanområderne, at der ikke må anvendes f.eks. pesticider. Men kommunen har intet "værktøj" i forbindelse med tilsyn og ingen håndhævelses- og sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelser. At sikre at vandkvaliteten er god, er en ikke administrerbar opgave. Mange vandværker og deres indvindings boringer ligger stadig midt i byområderne, hvorfor byen stadig ligger i indvindingsoplandet. Der mangler en retningslinje med angivelse af enhedsforbrug. Det er væsentligt, at alle kommuner administrerer vandressourcerne efter samme enhedsforbrug. Ellers opstår der en konkurrencesituation kommunerne imellem eller måske endda internt i en kommune mellem forskellige delområder i kommunen. Dette bør undgås. Generel betragtning Det er grundlæggende Lejre Kommunes administrations opfattelse, at der i forbindelse med meddelelse af nye store indvindingstilladelser skal stilles en lang række vilkår til ansøgeren om forvaltning af natur og vandressourcer, ikke kun på Side 7 af 9
kildepladserne eller deres nærhedszoner, men inden for hele det grundvandsdannende opland, der er knyttet til de store kildepladser (KE og Roskilde Forsyning). Det er hensigten at pålægge vandindvinderene en række opgaver som: Sikring af den fornødne vandføring i de målsatte vandløb Sikring af at faunaindekset bliver opgjort og det verificeres at det overholdes I tilfælde af at det ikke overholdes, skal årsagen klarlægges. Kan årsagen tilskrives indvinderens fejl eller mangler skal der rettes op på forholdet Sikre den fornødne vandmængde i vådområder Sikre den ønskede natur ved gennemførelse af pleje og verificere dens tilstand gennem vegetationsanalyser Såfremt tilladelserne påklages og Lejre Kommune ikke får medhold i vilkårsformuleringerne vil kommunen dårligt stillet, da det vil være kommunens ansvar at målopfyldelsen sker. Lejre Kommune vil stille sikrings- og plejevilkårene i vandindvindingstilladelser bl.a. under henvisning til vandforsyningslovens 23, der handler om erstatningsansvar. Denne paragraf har den ulempe, at der skal dokumenteres en skade, før man kan være sikker på, at den holder retsligt. Det vil være hensigtsmæssigt, om miljøcenteret og BLST kan få ændret vandforsyningsloven, så tilladelsesvilkår kan være proaktive - og ikke kun være anvendelige, når en skade er sket. Miljøskadeloven ser vi ikke som anvendelig i denne situation. Et alternativ for Lejre Kommune er at indgå bindende 2 -partsaftaler med vandforsyningerne, således at alt er aftalt og underskrevet, før indvindingstilladelsen meddeles. Dermed er det kun "3-parter", der kan anke tilladelserne. Og er de taget med på råd på forhånd, burde det være muligt at skabe tilfredsstillende forhold for alle. Side 8 af 9
Bilag: Grundvand og geologi i relation til vandplanen Grundvandsrelaterede sider med rettelser og kommentarer Kildehenvisninger: Vandplan Sjælland: Bæredygtig indvinding. Konceptuel model for Værebro Kildeplads, Aktor Innovation, 2002 KE: Rapporter om boringer ved Gevninge Kildeplads og Ledreborg Kildeplads, Geus Side 9 af 9