Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium, Herlev Hospital Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden Glostrup Hospital Københavns Universitet
Forebyggelsesstrategier Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er rigtigt Strukturel strategi Gør de rigtige ting nemme og billige
Risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (IHD) 75% af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom forklares af uhensigtsmæssig kost og fysisk inaktivitet (udtrykt gennem skæve kolesterolværdier, overvægt og forhøjet blodtryk) rygning R. Beaglehole
Udvikling af hjertesygdom Biologiske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Hjertesygdom Helbred Levevilkår
Fysisk aktivitet og død Tre danske kohorter (N=22.597, mænd og kvinder) Selvrapporteret fysisk aktivitet Mænd RR (95 % C.I.) Stillesiddende 1 Moderat aktiv 0.72 (0.66-0.78) Aktiv 0.71 (0.65-0.78) Kvinder Stillesiddende 1 Moderat aktiv 0.65 (0.60-0.71) Aktiv 0.59 (0.52-0.67)
Københavnske kohorter 5-10 års intervaller RR 3 2,5 2 1,5 RR for død 1 0,5 0 2 klasser op 1 klasse op uændret 1 klasse ned 2 klasser ned
Da Qing studiet IGT og diabetes studie Befolkning inviteret 126.715 Deltog i screeningen 110.660 (87,3%) IGT 577 Follow-up efter 6 år 530 (92%)
Da Qing studiet IGT og diabetes studie 70 60 50 40 30 20 10 0 Kontrol Kost Motion Begge dele % diabetes efter 6 år
Effekt af multifaktoriel intervention (på IHD) S Ebrahim 1999 (systematisk review) Beskeden effekt på rygning, fysisk aktivitet og kos Nogen effekt på blodtryk og kolesterol Ingen effekt på incidens af IHD
Metodekritik Metodesvagheder ved tidligere studier Kortvarig intervention Ingen teoretisk ramme Postrandomisering Ingen samlet risikovurdering Kort follow-up
Inter99 Et randomiseret ikke-farmakologisk interventionsstudie til forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom Initieret af Torben Jørgensen (PI) Knut Borch-Johnsen (co-pi) Troels Thomsen Hans Ibsen Styregruppe Torben Jørgensen (PI) Knut Borch-Johnsen (co-pi) Charlotta Pisinger
Formål At reducere incidensen af IHD i en befolkning ved hjælp af en højrisikostrategi med fokus på livsstilsintervention Medicinsk TeknologiVurdering (MTV) Teknologi Sammenligne en høj- og en lavintensiv intervention med ingen intervention Befolkningens reaktion Sundhedsøkonomi Omkostningseffektivitet
Hvad nyt er der ved Inter99? Præ-randomisering Efterligner real life Tager udgangspunkt i adfærdsteorier Samlet risikovurdering og vurdering af effekten af eventuelle ændringer (PRECARD ) Intervention i tre bølger over en fem års periode Trinvise ændringer Vedligeholdelse
Flow chart Inter99 Study population of Inter99: 61,301 subjects A High intensity intervention 11,708 B Low intensity intervention 1,308 C No intervention 5,264 out of 48,258 Q,E,L Q,E,L Q group intervention High risk Low risk High risk Low risk baseline Year 3 Q,E,L: questionnaires, health-examination, life-style consultation Q: questionnaire only Q,E,L Q Q,E,L Q Q Year 1 Q,E,L Q Q,E,L Q Q Q,E,L Q,E,L Q,E,L Q,E,L Q Year 5 Follow-up in central registries
Metoder De 13.016 personer i gruppe A og B inviteres til en helbredsundersøgelse Absolut risiko for non-fatal eller fatal IHD beregnet ved hjælp af Copenhagen Risk Score Ikke modificerbare: alder, køn, familiær forekomst af AMI, tidligere AMI og diabetes samt højde Modificerbare: vægt, rygning, kolesterol og blodtryk Højrisikopersoner Personer i øvre kvintil af Copenhagen Risk Score Personer i de fire nedre kvintiler Rygere, systolisk blodtryk >= 160 mm Hg, total kolesterol >= 7.5 mmol/l, BMI >= 30 og IGT eller type 2 diabetes
Forebyggelsessamtale på undersøgelsesdagen: Alle i højrisiko (60 %) Forebyggelsessamtalen benytter elementer fra: health belief model, social cognitive theory, stages of changes
PRECARD PRECARD
Yderligere rådgivning Gruppe B Ingen kunne gå til egen læge Gruppe A Gruppebaserede rygestopkurser 15-20 personer, seks mødegange (2 timer) i løbet af ½ år med fastlagt rygestopdato Gruppebaseret kost og motionskursus 15-20 personer, seks mødegange (2 timer) i løbet af ½ år Information, motivation, gensidig støtte Egen historie, egne forslag til ændringer Personlig follow-up med kontrakter
Flow chart Inter99 (Deltagelsesprocenter) Study population of Inter99: 61,301 subjects A High intensity intervention 11,708 B Low intensity intervention 1,308 C No intervention 5,264 out of 48,258 52,5 52,5 63,9 group intervention High risk Low risk High risk Low risk baseline Year 3 Q,E,L: questionnaires, health-examination, life-style consultation Q: questionnaire only 61,0 95,1 64,0 96,5 63,1 Year 1 61,5 94,8 62,3 93,6 62,0 61,3 79,8 62,6 85,7 63,3 Year 5 Follow-up in central registries 100 %
Rygeophør Selvrapporteret punktprævalens for abstinens 20 18 18,36 16 14 12 10 8 12,61 11,13 9,70 9,48 9,15 13,79 9,26 A B C 6 4 5,79 2 0 baseline 1-year 3-years 5-years Alle dagligrygere fra baseline er inkluderet Charlotta Pisinger, ph.d.
Udvikling i brug af mættet fedt til madlavning (gruppe C er reference) Odds ratio for using saturated fats for cooking Wom en Odds ratio for using saturated fats for cooking. Men 2 1,2 1,8 1 1,6 1,4 Odds ratio 0,8 0,6 0,4 Odds ratio 1,2 1 0,8 0,6 0,2 0 1 year follow -up 3 years follow -up 5 years follow -up 0,4 0,2 0 1 year follow -up 3 years follow -up 5 years follow -up Group A Group B Group C Group A Group B Group C Ulla Toft, ph.d.
20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60 Ændringer i fysisk aktivitet Alle Mænd Kvinder 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60 Group A Group C Change in physical activty from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p < 0,0001 A >< C: p = 0,31
0-20 -40-60 -80-100 -120 Ændringer i fysisk aktivitet Høj baseline fysisk aktivitet Mænd Kvinder 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80-90 Group A Group C Change in physical activity from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p=0,0006 A >< C: p=0,03
160 140 120 100 80 60 40 20 0 Ændringer i fysisk aktivitet Lav baseline fysisk aktivitet Mænd Kvinder 120 100 80 60 40 20 0 Group A Group C Change in physical activity from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p<0,0001 A >< C: p=0,75
Moderat effekt Gevinst på ca. 60 minutter om ugen Moderat intensitet (4 MET) 1 time x 4 MET x 60 kg = 240 kcal/ugen Reduktion i præmatur død på ca. 10 % Mortalitet og fysisk aktivitet Harvard Alumni Study (Paffenbarger et al, 1986 NEJM; 314: 605-13 RR 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 <500 500-999 1000-1499 1500-1999 2000-2499 2500-2999 3000-3499 >3500 Kcal/ uge
Plan Det færdige datasæt er koblet med Sygdomsregistre og sociale registre Sammenligne forbrug af sundhedsydelser i interventions- og kontrolgruppen Ti års opfølgning med spørgeskemaer Er livsstilen i gruppe A/B vendt tilbage til livsstilen i kontrolgruppen (C)? Samspil mellem ændringer i livsstilsfaktorer Social ulighed? Ti års incidens af hjertesygdom MTV-rapporter med 5 og 10 års resultater
Konklusion Inter99 undersøgelsen er den største undersøgelse til dato af effekten af en højrisikostrategi i en normalbefolkning Moderat men tydelig effekt på livsstil Det er muligt at få mænd (og måske også kvinder) til at blive mere fysisk aktive måske svarende til 10 % reduktion i mortalitet Ingen negativ psykologisk reaktion snarere tvært imod En succes?
Konklusion cont En højrisikostrategi bør omfatte alle de ca. 30 % som er fysisk inaktive Er det muligt? Vil folk komme? Vil folk holde ved? Var det mere rationelt at ændre strukturen i samfundet så folk af sig selv begyndte at bevæge sig lidt mere Så vi undgik stigmatisering?
Hvad er det vi taler om? Vi er bekymrede fordi vi får for lidt motion Bevægelse er taget ud af hverdagen, men skal det erstattes af Besøg i fitness-centre flere gange om ugen? Jogging ture rundt om søen? Hel og halv maraton? Motion på recept?? Altså: sygeliggøre bevægelse!?! Hvad har vi egentlig gang i? Vi kunne også overveje at få bevægelsen tilbage i hverdagen ved at skabe rammerne
Naturlige eksperimenter Sovjetunionens sammenbrud Cuba s special period 1. halvdel af 90 erne Økonomisk nedtur (til halvdelen af niveauet før) med knaphed på mange varer (bl.a. benzin og fødevarer)
Energi-indtag, fysisk aktivitet og fedme i Cuba 1980-2005
Fordeling af BMI
Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Cuba 1980-2005
Skal vi tage fat i den enkelte? eller er det omgivelserne vi skal have fat i?
Udvikling af hjertesygdom Biologiske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Hjertesygdom Helbred Levevilkår
Tak til de der støttede: Forskningsrådene, MTV-enheden i SST, SUM, Kbh s amt, NovoNordisk, Hjerteforeningen, Veluxfonden et trofast personale gennem 7 år de mange forskere, som har frembragt de spændende resultater www.inter99.dk Tak for jeres opmærksomhed!