Sag 14: Lokalplan 950, Nedrivning Komponentværkstedet - endelig Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så er det sag nummer 14, lokalplan 950, Nedrivning af Komponentværkstedet endelig vedtagelse. Steen B. Andersen: Så bevæger vi os lidt ind i et andet felt. Om det er guld, det ved jeg ikke. Men det er i hvert fald et spændende sted. Der har været en del diskussioner om, hvad der skal ske med sådan et område, hvor vi har nogle industribygninger. Og det er ikke ukendt, at Socialdemokraterne også er meget optagede af at passe på områder. Men det skal også understreges i den her sammenhæng, at også er meget optagede af at skabe nye ting og få den her by til at forandre sig. Lige i øjeblikket rejser der sig et meget, meget højt hus lige ved siden af den her byggegrund, vi snakker om. Det kan man have mange meninger om. Vi synes faktisk, det er ret spændende, at der kommer den slags byggerier i vores by. Og nabogrunden kunne vi sådan set også godt forestille os havde nogle af de samme højdedimensioner. Knapt så meget. Det skal trappes ned mod Jægergårdsgade. Det er vi meget enige om. Og det er en forudsætning for, at vi kan gå ind for det her. Det skal balancere i forhold til resten af Jægergårdsgade. Vi skal ikke have et mega byggeri klods op af anden bebyggelse, som findes i dag. Så det skal balancere. Det, der er godt ved det, det er, at det er et moderne byrum. Et byrum hvor vi har en højde, som giver plads på jorden. Vi får faktisk en ny pladsdannelse. En type plads som vi ikke har ret mange af i Aarhus Kommune inde midt i det her boligområde, hvor man både kan komme ind som tilfældig forbipasserende men selvfølgelig også for de beboere og de folk, der arbejder på stedet. Det er også et must for socialdemokraterne, at den højde skal skabe plads på jorden, så mennesker kan færdes i de her bimiljøer. Jeg er sikker på, at nogen, jeg har i hvert fald selv været så heldig at være i sådan en storby som New York og også oplevet, hvordan det egentlig er, at man har nogle høje bygninger omkring sig. Det skal ikke være helt oppe. Vi er ikke i New York her. Men vi bygger ret højt. Og det skal vi være bevidste om. Men tilbagebetalingen til borgerne er så, at byrummet skal være åbent, og det er en betingelse for, at vi synes, det her er en god idé. Så er vi glade for, at man har taget hensyn til de betragtninger, vi havde omkring myldretid. Det er en meget trafikeret vej, der løber lige udenfor her. Og vi er også helt sikre på, at vi ikke skal have nattearbejde. Vi kan bare se på København, hvilke udfordringer det giver. Så det skal der ikke være. Og det er taget med i det her, og det er vi også vældig tilfredse med. Så er der en diskussion, som vi meget gerne vil have taget i Teknisk Udvalg, med Bevaringsnævnet, som meget gerne vil i dialog med os omkring netop gamle industribygninger. De peger blandt andet på Hamborg, og det har de ret i. Der er rigtig meget spændende, hvor man har brugt ældrebyggeri. Men hvis man kigger på Hamborg eller Freiburg, som vi var på udvalgstur i, så har de delt byen op, så noget er nyt og noget er gammelt. Og sådan en balance er udtryk for en by i balance. 1
Så vi går ind for indstillingen med de her kraftige pointeringer af nogle ting, men vi synes, det er en spændende ting. Vi ser så frem til, at der bliver nogle ordentlige, præcise beskrivelser af, hvad det er helt, der skal ske. Men de der elementer ligger der allerede i indstillingen, og dem vil vi holde fast i. Jan Ravn Christensen: Jeg fortryder jo lidt, at det ikke var den her sag, jeg brugte tid på at diskutere med Steen B. Andersen under aftensmaden, for jeg må sige, at der er nogle lidt større problemer i den her sag, som jeg synes, der rejser sig. For det første synes jeg, det er en stor fejltagelse, og jeg håber ikke, der er andre byrådsmedlemmer, der vil foretage sig den samme fejltagelse, at tage udgangspunkt i et skitseprojekt, som er blevet præsenteret. Vi ved jo ikke, hvad der skal etableres på den her grund. Det eneste, vi ved, er, at man ønsker at rive Komponentværkstedet ned. Og så er det rigtigt, at man har sendt nogle tegninger frem. Men der er jo ikke nogen garantier. Der er jo ikke noget lokalplanforslag, der følger med. Og der må jeg bare sige, at hvis jeg kigger tilbage på den udvalgserklæring, som blev vedtaget i Teknisk Udvalg, da vi vedtog sagen sidst, så stod det rimelig tydeligt for mig, at Enhedslisten og SF var enige om, at man ikke kunne bakke op om det her projekt. Men at Socialdemokraterne også sagde, at de ikke kunne godkende den her lokalplan, før der ligger et endeligt projekt. Nu kan jeg høre, at Steen B. Andersen siger, at der ikke ligger en ordentlig egentlig beskrivelse af det, der kommer. Og så må jeg sige, hvad det egentlig er, Socialdemokraternes position er i den her sag? Er det, at man skal vide, hvad der kommer til at ske bagefter? Eller er det okay, at vi har lidt en fornemmelse af, at der kommer til at være noget, der trapper op fra Jægergårdsgade over af mod rutebilstationen. For hvis det er det, så er jeg meget, meget skuffet over den udvalgserklæring, som Socialdemokraterne tiltrådte tilbage i februar måned. Og jeg synes faktisk, det viser problemet med den her måde at gribe sagen an på. Jeg kan ikke mindes, at vi bare har lavet nedrivningstilladelser uden at have nogen som helst idé om, hvad der kommer efter. I den her sag er det jo så endnu mere ekstremt, at forvaltningsdygtige folk i kommuneplanafdelingen har sagt, at det her område har så stærke kulturhistoriske vurderinger, at hvis der skal ske noget, så skal man lave en kulturhistorisk vurdering af, hvad der ligesom giver mening i forhold til det område. Det kommer jo så ikke rigtigt til at ske. Og det er noget, man har lavet i den kommuneplanproces, som jo stadigvæk kører. Og der må jeg bare sige, at der er et eller andet, der er helt, helt galt i den her proces, når man både har den proces kørende, hvor man siger, at der er nogle helt særlige værdier ved komponentværkstedet, som man bliver nødt til at overveje. Samtidig siger man, at man ikke vil sende et lokalplanforslag frem med, hvad der skal etableres efter, vi har revet Komponentværkstedet ned. Det vil man afvente. Og jeg må indrømme, det kan godt være, det lyder lidt brutalt, det jeg siger her, med at få den tanke, at man har tænkt, lad os få revet det ned, så de der politikere i Teknisk Udvalg ikke begynder at få alle mulige ideer til, hvordan vi kan integrere det eksisterende byggeri i et fremtidigt byggeri. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lade være med at få den tanke, fordi vi tidligere har turdet sige i Teknisk Udvalg, at det er og, der skal diktere, hvad for en arkitektonisk udvikling, der skal være i byen. 2
Vi har sagt nede ved CEUS, at der er nogle af facaderne, der skal bevares, at der er nogle af bygningerne, der skal bevares. Her, fordi vi ikke får muligheden for at indgå i den dialog om det kommende byggeri, så er der åbenbart flertal, der er villige til, på baggrund af nogle skitsetegninger om, hvad der skal ske i fremtiden, så siger, at så river vi det bare ned, og så må vi leve med det, der kommer fremadrettet. Og jeg synes altså, det er et stort problem både i den konkrete sag men sådan set også i forhold til at kunne skabe præcedens over, hvad det egentlig er, byrådets rolle er i de her projekter. Så derfor vil jeg i hvert fald advare imod, at man også, på baggrund af at der ikke er et særligt veldefineret projekt, i hvert fald ikke som jeg synes er særlig velbeskrevet, at man så allerede her i aften vælger at tilslutte sig. Jeg synes, man skal sige, at vi bliver nødt til at afvente, at der kommer en lokalplan med, hvad der skal være i stedet, og så kan vi indgå i en dialog omkring, om det er rimeligt, at det nye projekt erstatter Komponentværkstedet, som ligger der i dag, fordi det har nogle kvaliteter, som vi synes, der kan passe ind. Men jeg synes ikke, vi kan tage de to diskussioner og afsondre. Og det er jo faktisk også det, som rådmandens forvaltning har lagt op til tidligere, at man bliver nødt til at tænke hele det her kulturhistoriske perspektiv ind. Så vi står ved vores mindretalsudtalelse. Den er vi stadigvæk enige i. Der har vi ikke ændret holdning overhovedet. Jeg håber, der er andre partier, der vil være med til lige at tygge skråen en ekstra gang. Og jeg synes, vi skal sende sagen til behandling i Teknisk Udvalg, også fordi jeg ved, Bevaringsudvalget gerne vil kommer med deres input. Og jeg kan jo glæde mig over, at det er et meget bredt spektrum, der er imod den her sag. Også byggeselskabet Mogens de Linde er imod etableringen af hele det her projekt på den baggrund, der forelægger lige nu her. Så lad os få en grundig debat af det i Teknisk Udvalg, og så håber jeg, man vil revurdere, om man synes, der er et tilstrækkeligt grundlag til, at man godt bare kan rive de her historisk værdifulde bygninger ned. Niels Christian Selchau-Mark: Debatten havde forvirret mig så meget, at jeg dårligt nok kunne finde ud af, om jeg ville have ordet eller ej. Men for god ordens skyld vil jeg side, at det Konservative Folkeparti støtter Socialistisk Folkeparti i ønsket om at få det her behandlet i udvalget. Det virker helt klart til, at der er nogle synspunkter, der er uforenelige, som det kunne være rart, vi lige kunne få drøftet grundigt og få kigget lidt mere på, hvad fremtidsperspektiverne er for området og lignende. Så vi ser frem til en videre behandling i Teknisk Udvalg, og så kan vi se, om ikke vi kan få slået søm i sagen bagefter. Jette Jensen: Nu kan man måske somme tider i byrådssalen efter middagen høre, hvem der spiser middag med hvem, men jeg har ikke spist middag med Jan Ravn Christensen. Alligevel kunne jeg have udtrykt stort set det samme som Jan Ravn Christensen. Det handler måske også om, at det her jo altså ikke er et forslag om at bygge noget. Det er et forslag om at rive noget ned. Og det er altså en uskik, at byrådet behandler en nedrivningstilladelse inden, vi overhovedet ved, hvad området skal bruges til. Det er især da en uskik, når det vi vil rive ned faktisk er et område, som ifølge Aarhus Kommune selv har en kulturhistorisk værdi. 3
Og Jan Ravn Christensen er inde på, at vi tidligere har været inde og se på, lige præcis når vi er inde omkring byggesagerne, og sige, at det her ikke holder. Vi er nødt til også at bevare noget af det, der er det gamle Aarhus. Vi er nødt til at bevare noget af det, der kulturhistorisk har værdi for Aarhus. Vi har et af stederne her. Det kunne jo være, at man kunne lave et byggeri, hvor Komponentværkstedet er inddraget i byggeriet. At både dele af bygningerne og jeg skal lige sige, at bevaringsudvalget faktisk kommer med nogle meget fine bud på, delt hvordan man eventuelt kunne gøre det, men også hvilken funktion, Komponentværkstedet ville have i en eventuel byggeperiode. Altså, det er i mine øjne helt forkert, hvis vi hele tiden tænker, at Aarhus skal være ny. Aarhus skal også være en del af det gamle Aarhus. Aarhus skal bevare en del af sin gamle historie. Og så kan de sagtens være, at det kan inkorporeres i noget nyt. Men den vej er vi altså nødt til at tænk en gang imellem. Vi kommer til det lidt senere i en af de kommende sager også. Vi kan ikke holde til, at Aarhus bare bliver en by, som alle andre byer, ikke til at kende, ikke til at se noget historisk i, fordi vi faktisk har fjernet det, der tidligere var Aarhus i stedet for at bruge det. Vi kan fortsat ikke støtte, at man nedriver Komponentværkstedet uden, at vi ved, hvad der skal kommer i stedet. Rådmand Bünyamin Simsek: Den her indstilling, synes jeg, er helt i tråd med det, byrådet også har besluttet. Det er, at man ikke vil lave byudvikling på traditionel vis ud i kommunen, men at man gerne i større grad vil lave byfortætning, der hvor man har infrastrukturen, der hvor man har tilgængeligheden. Jeg synes, det har været en spændende proces, når man tænker på, det er en offentlig høring. Men allerede nu synes jeg, som Steen B. Andersen også har været inde på fra den første behandling i byrådet, inden den er kommet ud i offentlig høring, synes jeg faktisk, at der er medtaget alle de bekymringer, byrådspolitikerne og kollegaerne her har rejst. Og det er rigtigt, jeg ved ikke, om det er uskik, men det er i hvert fald ikke normalt, at vi behandler den her type sager i den her rækkefølge. Det er fuldstændig rigtigt. Jeg håber også og tror på, at byrådspolitikerne og kollegaerne er blevet mere kloge på, hvad der ligger af byggeintentioner på området. Og det er rigtigt, at der ikke er noget, der er blevet besluttet. Det er skitser. Men jeg har nu tillid til, at når der er nogle mennesker, der stiller sig frem og siger, at det er det og det og det, de tænker, og det er i det omfang vi tænker det, og det er med de og de muligheder, og der er inddragelse af nogle professionelle embedsmænd i forvaltningen i forhold til at stille krav, så man kan opfylde kriterierne, så tror jeg på, at det er det, man vil realisere. Jeg mener, at det er et spændende projekt i hjertet af Aarhus, der kommer til at levere det, vi efterspørger, ligesom vi leverer det på rigtig mange områder i byen. Heldigvis. Masser af nye boliger til alle de nye aarhusianere og dem, der er i byen i forvejen. Det, synes jeg, er rigtig spændende. Det er rigtigt, at der har været stor bekymring i forhold til de konsekvenser, der er under nedrivningsperioden, såfremt byrådet beslutter det. Nu er den jo sendt i udvalg, og så tager vi en ud- 4
valgsdrøftelse af sagen. Men jeg vil også gerne appellere til, at byrådets partier, hvor jeg har stor respekt for den forskellighed, vi har, da vi netop er forskellige partier, hvor vi lægger vægt på forskellige ting i forskellige sager, at man har nogenlunde samme tilgang i forhold til de bekymringer, man har, i forhold til bevaringsværdige bygninger, når vi som kommune bygger selv, således at vi ikke muligvis fremstår som, at når de private bygger på arealer, som for eksempel CEUS, så stiller vi krav. Det gjorde vi dernede, og det påtænker vi ikke at gøre her, hvis det bliver som, jeg fornemmer flertallet er. Og der kommer måske andre store kommunale byggerier, hvor Bevaringsudvalget sådan set har den samme holdning, men hvor partierne ikke har den samme holdning. Det håber jeg ikke. Jeg håber, der er en rød tråd i den tilgang, man har, så det ikke bare er projektet men sin holdning, man selvfølgelig går ud med. Som sagt synes jeg, det er en spændende proces, som jeg ser, vi kommer videre i, efter vi naturligvis også har drøftet den i udvalget. Steen B. Andersen: Jeg synes, det er vigtigt at fokusere på, og det gjorde jeg måske ikke 100 procent klart, men det er vigtigt at fokusere på, at det her handler om en nedrivning, og så snakker vi om en vision. Det er sådan set rigtigt nok, når man siger det her. Men når vi i den her sag synes, det er vigtigt, at skabe noget nyt lige præcis her, så er det fordi, det kan sammenspille med nogle af de ting, og det er et sted, som nogle af de ting, som er i forvejen, og det er et sted, som vi vurderer, også kan have brug for at blive lukket op. I dag er det her område jo meget lukket. Den vision, der ligger på sigt, er, at det bliver et langt mere åbent område. En af grundende til, at vi er sådan ret skarpe på at sige, at vi godt vil nedrive lige præcis de her ting, det er jo med al ære og respekt gammel industribygning. Så er den heller ikke ældre. 1940 erne. Så er det et betonbyggeri med mega tygge murer, hvor der ikke er noget plads til lys og luft. Alting kan transformeres, men vi skal også have mod til nogle steder i den her by at forandre. Der er sådan et drive i den her by, så nogle steder skal vi forandre. Og alle i den her byrådssal ved, at jeg også har været fortaler for at stoppe op for den her udvikling nogle gange. Vi skal ikke bare forandre en by, så vi ikke kan kende den igen. Det er klart. Men vi skal også turde forandre i nogle bydele. Her synes vi, er et sted, hvor vi godt vil forandre. Men jeg synes, det er rigtig godt, at vi får debatten, for vi trænger til at bydækkende debat om, hvor det er, vi skal forandre, og hvor det er, vi skal bevare. Og der er selvfølgelig Bevaringsnævnet nogle af de bedste spillere vi kan have at læse os op af. Og så skulle jeg hilse fra en gammel smed, som blev uddannet dernede og sige, at han nu ikke syntes, det var så kønt. Og det er så Hans Halvorsen, dengang han blev udlært. Så han kan godt leve med, at hans gamle lærested kan blive nedrevet. Så mange minder har han heller ikke derfra. Men lad os tage en rigtig god debat om det. 5
Jan Ravn Christensen: Jeg håber ikke, der var fordi, de bare kævlede for mange bajere, at han ikke kan huske noget. Men ellers så vil jeg sige, at noget af det, jeg synes, der er interessant i den her sag, at vi ved, det har vi fået oplyst i udvalget, dengang vi tidligere diskuterede sagen, at ejeren har oplyst over for forvaltningen, at man ikke har været interesseret i at bevare nogle af de oprindelige bygninger overhovedet. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at når vi så i januar måned i år kan læse, at forvaltningen forventer, at der kommer et projekt ind i marts måned. Vi har stadigvæk ikke set noget projekt. Vi får nogle skitser udleveret her med tegninger, der i øvrigt har været utrolig mange forskellige skitser, som man også har kunnet finde på nettet, så kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvad status så er på den lokalplanproces, der ligger på de nye bygninger, der skal etableres. Hvorfor er den ikke sat i gang i marts måned? Og hvis den er sat i gang i marts måned, hvorfor har den så ikke kunnet lande sammen med resultatet af den her høringsproces? Det kan jeg ikke lade være med at tænke på. Er det fordi, man ved, at der er et ønske omkring, at man ikke vil integrere nogle af de eksisterende bygninger, at det så er derfor, man har tilrettelagt en proces, hvor det er to forskellige processer i stedet for en parallel proces, som jeg faktisk også husker. Jeg må indrømme, at jeg ikke har lyttet de gamle båndreferater igennem. Men som jeg husker det, så var det også et ønske, som Socialdemokraterne havde, at man forsøgte at integrere de her to perioder. Det er de så heldigvis for dem ikke blevet citeret for i udvalgserklæringen i Teknisk Udvalg dengang. Men de er da trods alt citeret for, at de gerne vil have en konkret planlægning, før man tog stilling til det nye projekt her. Så hvordan er del lokalplanproces, der er i gang, i forhold til det nye byggeri? Er den sat i gang? Er der sat høringer i gang? Eller bliver den først sat i gang, når man har fået en godkendelse af, at man bare kan jævne det hele med jorden? Hvordan er status? Og hvis rådmanden kan svare på det nu, så synes jeg faktisk, det kunne være fint at få det bragt ind i debatten allerede her i aften. Men hvis det skal afvente et notat, så er det selvfølgelig også helt fair. Borgmesteren: Godt. Der er ikke flere indtegnede på talerlisten. Og derfor tror jeg også, at svaret på de sidste spørgsmål må tages i udvalget, hvor sagen er send til behandling. Sag nummer 14 er sendt til behandling i Teknisk Udvalg. 6