Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder bl.a. tilbøjeligheden til at stifte virksomhed igen efter en konkurs, kvaliteten af den rådgivning, man får som konkursramt og omverdenens reaktioner på en konkurs. Analysen er særligt relevant i lyset af det relativt høje niveau af konkurser, vi har oplevet de senere år. Før den økonomiske krises indtog i 2008 lå antallet af konkurser relativt stabilt på omkring 2.000 pr år. I 2007 var der f.eks. 2.393 konkurser. Herefter skete der et voldsomt skift, og i dag er tallet mere end 5.000 konkurser årligt. I de seneste tal (Danmarks Statistik juli 2012) er der ikke tegn på bedring. En konkurs har både store personlige konsekvenser for virksomhedens indehaver og medarbejdere og store samfundsmæssige konsekvenser i form af tabte arbejdspladser, skatteindtægter mv. I nærværende analyse undersøges nogle af konsekvenserne for den enkelte konkursramte erhvervsdrivende. Herunder tilbøjeligheden til at komme tilbage som ny iværksætter efter en konkurs. Formålet med analysen er at forsøge at identificere, om der er tilfælde hvor afviklingen af en konkurs enten kan lettes, foregå med færre omkostninger for de involverede eller, i bedste fald, helt undgås. Samtidig skal analysen vise, i hvor stort omfang, konkursramte kan forventes at komme tilbage som iværksættere, således at deres erfaringer ikke går tabt, men udnyttes til at skabe erhvervsmæssige successer fremover. Hovedkonklusioner Hver femte (22,6 procent) siger, at de ikke har mulighed for at starte egen virksomhed igen pga. stor gæld efter konkursen Flere kvinder (56,9 procent) end mænd (30,8 procent) har helt mistet lysten til at starte egen virksomhed igen efter en konkurs. Der er generelt store forskelle på mænd og kvinder i analysen. Af samme årsag er analysen flere steder kønsopdelt Kreditorerne opleves oftere som negative og tilbageskuende (36 procent) end som positive og fremtidsorienterede (21,5 procent) Kun få (10,3 procent) oplever offentlige kreditorer som mere forretningsorienterede og samarbejdsvillige end private kreditorer Tilbøjeligheden er, at lang flere (34,5 procent) oplever offentlige kreditorer som mindre forretningsorienterede og samarbejdsvillige end private investorer En stor andel konkursramte (65 procent) møder i stor grad positiv forståelse fra omverdenen Over halvdelen (56 procent) føler sig ikke godt nok orienteret om alternativerne til konkurs (tvangsakkorder, betalingsstandsning og rekonstruktion) Der er voldsomme regionale forskelle på tilfredsheden med rådgivningen i forbindelse med konkursen. Jyderne er væsentligt mere tilfredse end sjællænderne
Tilbøjelighed til at stifte virksomhed efter konkurs Flest mænd oplever gæld som en barriere For mange konkursramte udgør gæld et problem. Især mandlige selvstændige vurderer, at gælden gør det umuligt for dem at starte ny virksomhed. Der er ifølge svarene i undersøgelsen en lille tendens til, at konkursramte mænd har større gæld end kvinder. Det vil dog kræve en mere tilbundsgående analyse af dette forhold at konkludere, at mændenes mere negative vurdering hænger entydigt sammen med gældens størrelse. Omtrent 10 procent har planer om at starte igen eller er startet. Mere end 20 procent angiver, at de måske starter igen, men at det er usikkert hvornår. Figur 1 Jeg vurderer, at jeg ikke vil få mulighed for at starte egen virksomhed igen, primært pga. min gæld fra 1. forsøg. 28% 23,0% 11% Mand Kvinde I alt Figur 1 viser, at 28 procent af de mandlige konkursramte vurderer, at de ikke vil få mulighed for at starte virksomhed igen pga. gæld. Blandt kvinderne gælder det blot 11 procent.
Figur 2 Hvordan er dine forventninger til din fremtid som selvstændig erhvervsdrivende? Mand Kvinde I alt 23% 18% 21% 12% 11% 7% Jeg starter måske igen, men usikkert hvornår Jeg er startet igen eller har planer om starte snarest. Figur 2 viser, at 12 procent af mændene og 7 procent af kvinderne enten er startet igen eller har planer om det. Samlet angiver ca. dobbelt så mange, at de måske starter igen, men at det er usikkert hvornår. Flere kvinder mister modet En konkurs har for mange den konsekvens, at de helt mister lysten til at drive egen virksomhed igen. Det gælder især kvinderne, hvor 56,9 procent af kvinderne har ikke lyst til at starte igen, mens det samme gør sig gældende for 30,8 procent af mændene. Figur 3 Jeg har ikke lyst til at starte egen virksomhed igen og har ingen planer om derom 57% 31% 38% Mand Kvinde I alt
Figur 3 viser, at lysten til at starte egen virksomhed igen efter en konkurs er markant lavere blandt kvinder end blandt mænd. Samlet afviser 38 procent at stifte virksomhed igen. Flertal søger rådgivning til andet forsøg 44 procent af de, som enten har stiftet virksomhed igen eller som måske stifter virksomhed igen, angiver, at de ved en ny virksomhedsstart vil drive deres nye virksonhed videre på samme måde som før. De resterende 56 procent vil benytte en eller flere former for rådgivning enten før eller under opstarten. Figur 4 Såfremt du starter eller har startet egen virksomhed igen, vil du da: 44% 24% 21% 10% Drive virksomheden på samme måde som i første forsøg Inden virksomhedens start få udarbejdet en forretningsplan af f.eks. et konsulentfirma Generelt anvende professionel økonomisk ledelsesmæssig rådgivning som et led i virksomhedens drift Få udarbejdet en forretningsplan og anvende professionel økonomisk og ledelsesmæssig rådgivning som et led i virksomhedens drift Figur 4 viser, hvordan konkursramte, der enten vil starte eller har startet virksomhed igen vil agere i forhold til rådgivning mv.
Kreditorernes behandling af konkursramte Der er stor forskel på, hvordan de konkursramte har oplevet samarbejdet med kreditorerne. Omtrent hver tredje, 36 procent, oplever samarbejdet med kreditorerne som negativt og tilbageskuende, mens noget færre, 22 procent, har oplevet samarbejdet som positivt og fremtidsorienteret. Hver tredje forholder sig neutralt til spørgsmålet. Private kreditorer opleves af flere som mere forretningsorienterede og samarbejdsvillige end offentlige kreditorer. 35 procent angiver således, at offentlige kreditorer er mindre samarbejdsvillige end private, mens blot 10 procent angiver, at offentlige kreditorer er mere forretningsorienteret og samarbejdsvilligt end de private. For mange vil samarbejdet med offentlige kreditorer i praksis betyde interaktionen med SKAT. Figur 5 Vil du generelt betegne dine erfaringer med kreditorernes behandling af dig efter konkursdekretets afsigelse som: 22% 36% 32% 10% Ved ikke Neutral Negativ og tilbageskuende Positiv og fremtidsorienteret Figur 5 viser, at en overvægt at de konkursramte oplever kreditorernes behandling som negativ frem for positiv. 32 procent forholder sig neutralt til spørgsmålet om kreditorer.
Figur 6 Har du oplevet offentlige kreditorer som mere eller mindre forretningsorienterede og samarbejdsvillige end private kreditorer? 35% 30% 25% 9% Offentlige kreditorer er mere forretningsorienterede og samarbejdsvillige Offentlige kreditorer er mindre forretningsorienterede og samarbejdsvillige Ingen forskel Ved ikke Figur 6 viser, at en markant overvægt af de konkursramte opfatter offentlige kreditorer som mindre forretningsorienterede og samarbejdsvillige end private kreditorer.
Rådgivning og alternativer til konkurs Inden man går konkurs, findes der forskellige muligheder, der måske kan være med til at løse de økonomiske problemer, virksomheden befinder sig i. Det kan være alt lige fra rådgivning via det offentlige tilbud Early Warning, banker, revisorer, advokater m.m. Disse kan rådgive omkring der bedste måde at afvikle virksomheden på, herunder alternativer til konkurs fx tvangsakkord, betalingsstandsning, rekonstruktion med videre. Flertal overvejede andre løsninger 53 procent overvejede mulighederne for tvangsakkord, rekonstruktion m.v. Det er dog kun 30 procent, jf. figur 8, der har følt sig tilstrækkeligt rådgivet om de eksisterende muligheder. Det indikerer et potentiale i bedre information til virksomhederne, som i sidste instans kan medvirke til færre konkurser. Figur 7 Overvejede du andre mulige løsninger på din virksomheds finansielle krise f.eks. akkord, tvangsakkord, og rekonstruktionsforsøg el. lign.? 53% 43% 4% Ja Nej Ved ikke / Husker ikke Figur 7 viser, at 53 procent af de konkursramte overvejede andre mulige løsninger på virksomhedens finansielle krise.
Figur 8 Fik du tilstrækkelig rådgivning om disse muligheder? * 56% 30% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 9 viser, at kun et mindretal på 30 procent mener, at de fik tilstrækkelig rådgivning om mulighederne for andre løsninger på virksomhedens finansielle krise. 56 procent svarer nej til spørgsmålet. * Spørgsmålet fulgte i spørgeskemaet umiddelbart efter spørgsmålet anvendt i figur 7: Overvejede du andre mulige løsninger på din virksomheds finansielle krise fx akkord, tvangsakkord, og rekonstruktionsforsøg el. lign.? Utilfredshed med rådgivning Den lave andel, der føler sig tilstrækkelig rådgivet, afspejles i tilfredsheden med rådgivningen. Der er en overvejende utilfredshed med den rådgivning, der er modtaget i forbindelse med konkursen. Mens 29 procent er tilfredse eller meget tilfredse er 37 procent utilfredse eller meget utilfredse. Hertil kommer en interessant afvigelse i tilfredshedsgraden alt efter hvilken region, man er bosat i. I Region Midtjylland angiver 40 procent således, at de er tilfredse/meget tilfredse med den ydede rådgivning, mens kun 12 procent siger det samme i Region Hovedstaden. Generelt går det igen, at Region Hovedstaden skiller sig markant ud fra det øvrige Danmark. Undersøgelsen kan dog ikke forklare, hvorfor der er en regional forskel.
Figur 9 Figur 9 viser hvor tilfredse de konkursramte har været med den rådgivning, de har modtaget under konkursbehandlingen. Spørgsmålet lød Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den rådgivning, som du fik under din konkursbehandling? Figur 10 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Meget tilfreds/tilfreds 11% 42% 32% 25% 27% 29% Hverken/eller 33% 26% 21% 19% 28% 26% Meget utilfreds/utilfreds 42% 27% 42% 50% 38% 37% Ved ikke 13% 5% 5% 6% 7% 7% Figur 10 viser de regionale forskelle i tilfredsheden med rådgivningen i forbindelse med konkurs. Det fremgår, at tilfredsheden er markant lavere i Region Hovedstaden end de øvrige regioner. Spørgsmålet lød: Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den rådgivning, som du fik under din konkursbehandling? I alt
Specifikke rådgivningstilbud vs. tilfredshed Den mest benyttede rådgivning i forbindelse med konkurs er revisor, som er benyttet af 62 procent af de konkursramte og advokat, som er benyttet af 57 procent. Kun 9 procent har under konkursen benyttet sig af Early Warning. Krydstabuleres tilbøjeligheden til at benytte specifikke rådgivningstilbud med den generelle tilfredshed med rådgivningen i forbindelse med konkurs, fremkommer en interessant tendens: De, som har benyttet Early Warning, erklærer sig væsentligt mere tilfredse med de rådgivningstilbyd, de har benyttet, da virksomheden kom i finansiel krise, end gennemsnittet. Blandt de (desværre relativt få respondenter), der har benyttet sig af tilbuddet, ligger 62 procent i svarkategorierne tilfreds eller meget tilfreds med rådgivningen. Blandt de, der angiver at have benyttet advokat ligger kun halvt så mange, 33 procent, i svarkategorierne tilfreds eller meget tilfreds. Figur 11 Hvilke rådgivningstilbud har du benyttet dig af, da din virksomhed kom i finansiel krise? 62% 57% 39% 25% 13% 9% Revisor Advokat Bank Andre private rådgivere Ingen rådgivning Early Warning Figur 11 viser, at revisor og advokat er langt den mest benyttede rådgivning i forbindelse med finansiel krise. I bunden ligger Early Warning.
Figur 12 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvilke rådgivningstilbud har du benyttet dig af, da din virksomhed kom i finansiel krise? krydset med Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den rådgivning, som du fik under din konkursbehandling? Tilfreds eller meget tilfreds med rådgivning Figur 12 viser en krydstabulering af to spørgsmål Hvilke rådgivningstilbud har du benyttet dig af, da din virksomhed kom i finansiel krise? og Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den rådgivning, som du fik under din konkursbehandling? Det fremgår, at tilfredsheden med rådgivningen under konkursbehandlingen er markant større blandt de, der har benyttet Early Warning end f.eks. blandt de, der har benyttet revisor, bank eller advokat. Bemærk, at kun i alt 24 respondenter har benyttet Early Warning, hvorfor der ikke er tale om et statistisk sikkert resultat, men blot en tendens i svarene. Stigende kendskab til gældssanering Kendskabet til muligheden for gældssanering ser ud til at være steget gennem de senere år. Bland de, der har afsluttet konkursbehandling i perioden 2009-2012, svarer 17 procent af de ikke kender muligheden for gældssanering, mens det kun gælder for 2 procent af dem, der pt. er under konkursbehandling.
Omverdenens reaktion kun få negative røster 65 procent angiver, at de er blevet mødt med en positiv tilgang til konkursen, mens 19 procent er blevet mødt med forskellige former for mistro. For 14 procents vedkommende knyttede mistroen sig til pågældendes evner og indsats, mens det for 5 procents vedkommende knyttede sig til hæderligheden. Figur 13 Hvordan vil du karakterisere omverdenens (familie, venner, kolleger m.fl.) reaktion på, at din virksomhed gik konkurs? Positiv, mener at forsøg på at drive egen virksomhed, giver nyttig personlig erfaring 28% Positiv, anser forsøg på at drive egen virksomhed, som nyttig for samfundet 37% Negativ, præget af mistro til dine evner og indsats 14% Negativ, præget af mistro til din hæderlighed (f.eks. mistanke om konkursrytteri) 5% Ved ikke 16% Figur 13 viser, at omtrent hver femte, i alt 19 procent, mødte mistroiske reaktioner på virksomhedens konkurs. Samlet blev 66 procent mødt af positive reaktioner.
Baggrundsvariable Graferne i det følgende viser baggrundsvariable på de respondenter, der har besvaret det spørgeskema, der ligger til grund for analysen. Hvilket år er konkursboet afsluttet? Er endnu ikke afsluttet 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 Før 2005 3% 3% 3% 1% 1% 8% 10% 10% 15% 45% Hvor stor var din personlige gæld efter afslutning af konkursboet? over 2 mill. kr. 28% mellem 1 mill.kr. 2 mill.kr 14% mellem 500.000 1 mill.kr. 18% mellem 250.000 500.000 kr. 13% under 250.000 kr. 27%
Hvilken form for virksomhed var den konkursramte virksomhed? Andet 2% A/S 20% Aps. 46% Enkeltmands-firma / I/S 32% Hvor mange var ansat i virksomheden lige før den gik konkurs? Over 10 ansatte 28% Mellem 5 og 10 ansatte 23% Mellem 1 og 5 ansatte 40% Ingen ansatte 10% Respondenter fordelt på regioner (procentuel fordeling + antal) Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden 27% 12% 15% 29% 17% 34 41 47 73 78
Respondenter fordelt på køn (procentuel fordeling + antal) Kvinde 28% 76 Mand 72% 196 Respondenter fordelt på alder (procentuel fordeling + antal) 60 år eller over 50-59 år 40-49 år 30-39 år Under 30 år 20% 32% 37% 11% 0% 0 31 55 86 100
Fakta om analysen 273 konkursramte har besvaret spørgsmålene i hver periode. Respondenterne er alle medlemmer af a-kassen ASE. ASE har omtrent 85.000 medlemmer, som driver egen virksomhed. Data er indsamlet af ASE i uge 25-26 2012 Analysen er blevet til i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og ASE. Redaktion: Rasmus Gregers Pedersen, Mogens Folkmann Andersen og Thomas Telving. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.