Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune
Kære Erhvervsleder I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt, kaldet Entreprenørskabsskolen, på tværs af grundskole og Ungdomsuddannelser. Entreprenørskabsskolen er et varigt og væsentligt kommunalt element ind i vores folkeskoler og ungdomsuddannelser i et tæt samarbejde med erhvervs-, kultur- og foreningslivet i kommunen. Formålet med Entreprenørskabsskolen er at udvikle en kultur i skolen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Vi ønsker, at kommunens børn og unge udvikler entreprenante kompetencer, der giver dem mod og handlekraft til at blive fremtidens kompetente medarbejdere. Et Samarbejdsforum, bestående af politikere, erhvervsfolk, lederrepræsentanter fra grundskole og ungdomsuddannelser samt repræsentanter fra Skoleafdelingen, arbejder for at skabe mulige samarbejdsflader mellem erhvervslivet og skoler/ ungdomsuddannelser samt igangsætter entreprenante kommunale tiltag på tværs af skoler. Speeddating Speeddating er et eksempel på tiltag under Entreprenørskabsskolen og blev afholdt første gang i marts 2015. Konceptet var, at folkeskoler, friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i kommunen datede erhvervslivet. Formålet var, at skabe kontakt mellem virksomheder og skoler på kortest mulig tid, hvor mulige fremadrettede samarbejdsflader kunne afsøges til gavn for alle børn og unge i kommunen. 30 virksomheder og medarbejderrepræsentanter fra alle skoler/ ungdomsuddannelser var mødt op til to timers intens dating. Arrangementet var en stor succes, med megen energi og vil gentages i marts måned hvert år. Med denne guide ønsker vi at fortælle jer om: Hvorfor det er vigtigt, at I samarbejder med vores børn og unge i kommunen. Hvordan et samarbejde kan igangsættes Hvad samarbejdet kan indeholde Rigtig god læselyst! På Samarbejdsforummets vegne Annette Mosegaard 2 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 3
Hvad kan virksomheden få ud af at samarbejde med en skole? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer mere, så kommende generationer af medarbejdere bliver dygtigere. Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det skal blandt andet ske gennem varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Skolerne skal have fokus på, at elever lærer forskelligt og bliver motiveret på forskellige måder. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Virksomheden kan også bidrage til at skabe interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når elever ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis. Det giver eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Det har været et frisk pust, at få de unge mennesker til at komme med forskellige bud på markedsføring, produktudvikling og på hvordan vi tiltrækker medarbejder til KMC. De er kommet med gode forlslag og input, som vi ikke lige havde tænkt på. Henrik Borum, CFO KMC om skolevirksomhedssamarbejde Et samarbejde med en skole kan desuden betyde, at virksomheden bliver positivt profileret i lokalsamfundet, fordi det signalerer engagement og åbenhed at åbne dørene for lokale elever. Læs mere om skole-virksomhedssamarbejde på www.emu.dk, hvor der er en side målrettet virksomheder. EMU.dk er en åben, gratis portal til undervisningsverden, der medvirker til at fremme samarbejde og videndeling om undervisning. 4 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 5
GODE GRUNDE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER Virksomheden bidrager til gøre undervisningen endnu bedre, så eleverne bliver dygtigere og mere motiverede for læring. Samarbejdet giver eleverne indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og kan vise eleverne muligheden for uddannelse og fremtidig job inden for virksomhedens felt. Virksomheden får værdi af samarbejdet ved at få nye og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Udfordringer kan løses af eleverne, som vil se med helt andre øjne på problemer og løsninger, end virksomheden er vant til. Virksomheden bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragyder til den lokale udvikling. Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes. Samarbejdet kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens CSRstrategi. Virksomhedens medarbejdere bliver motiverede og oplever glæde ved arbejdspladsen ved at fortælle om deres arbejde og uddannelsesbaggrund. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge 20-25 årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Educational and Employers Taskforce 6 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 7
HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? De seks samarbejdstyper fra figuren beskrives i det følgende. Et skole-virksomhedssamarbejde er et formaliseret samarbejde mellem skole og virksomhed om undervisningen. I et skole-virksomhedssamarbejde er det lærerne og det pædagogiske personale på skolen, som har ansvaret for undervisningen. Det er vigtigt for succesen af et samarbejde, at virksomheden og læreren på et meget konkret niveau har aftalt, hvad det er, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og hvad eleverne skal lære. Der findes forskellige typer af samarbejder, som omfatter varierede formål, faglighed og organisering. Seks forskellige typer er illustreret i figuren. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, for eksempel samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type, der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. Omfanget af skolevirksomhedssamarbejde kan variere fra et mindre virksomhedsbesøg af et par timers varighed til en virksomheds adoption af en klasse i et treårigt forløb, hvor virksomheden samarbejder med en klasse eller skole flere gange om året. Kompetenceudvikling af lærere Virksomhed adopterer skole/klasse Udvikling af undervisningsforløb Skolevirksomhedssamarbejde Elever løser opgaver for virksomheden Virksomhedsbesøg Praktikophold 8 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 9
UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad Virksomheden bidrager sammen med skolen til udvikling af et afgrænset undervisningsforløb for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Virksomhedens rolle kan variere fra at bidrage til enkelte afgrænsede elementer i undervisningsforløbet til at stå for et samlet forløb. Vi har fået ud af det, at vi havde en sjov oplevelse. Vi fik noget god feedback Plus det, at vi måske har sået et frø hos nogle unge mennesker, som kommer op til overfladen og spirer. Michael Hedelund, adm. direktør og medejer Stensbjerg Totalbyg om skole-virksomhedssamarbejde Eksempler: 2. klasse på Ikast Nordre Skole og det lokale tømrerfirma Stensbjerg Totalbyg udviklede undervisningsforløbet Det gode frikvarter for alle, efter de havde mødt hinanden til Speeddating arrangeret af Entreprenørskabsskolen. Samarbejdet startede med, at Michael Hedelund og hans medarbejdere fra Stensbjerg Totalbyg holdt et oplæg om virksomheden og deres daglige arbejde. Herefter skulle eleverne bygge modeller af skaterramper og sæbekassebiler, som de mente ville medvirke til det gode frikvarter for alle. Modellerne blev skaleret op og bygget af materialer doneret af Stensbjerg Totalbyg. Da modellerne var færdige, blev de udstillet, og Michael og Stensbjerg Totalbyg kom tilbage og så elevernes arbejde og gav feedback. Stensbjerg Totalbyg donerede skaterramper og sæbekassebiler. Hele forløbet blev dokumenteret af eleverne med videoer og billeder. Et samarbejde mellem 6. årgang på Ikast Vestre Skole og Rådet for Sikker Trafik: Skolen tog kontakt til Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med den obligatoriske cykelprøve i 6. klasse. Da Rådet for Sikker Trafik skulle til at udvikle en ny version af deres digitale undervisningsmateriale, var et samarbejde født. Rådet for Sikker Trafik lavede en videopræsentation, hvor eleverne fik stillet nogle opgaver. De skulle blandt andet udforme en sikker kortrute fra skole til hjem, gøre undervisningsmaterialet mere lokalt og inddrage af forældrene. Forløbet blev afrundet med, at eleverne skulle fremlægge deres input for repræsentanter fra Rådet for Sikker Trafik, skolelederen, 9. årgangs lærere og elever. Som opfølgning fik 6. årgang mulighed for at se det endelig resultat som de første i landet. Rådet for Sikker Trafik havde taget mange af elevernes ideer til sig og realiseret dem på deres nye hjemmeside. 10 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 11
ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Virksomheden kan få input af eleverne til at få løst konkrete udfordringer eller problemer. Eleverne bliver stillet en eller flere opgaver med udfordringer, som de skal komme med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt under visningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. Eksempler: 5. årgang på Dalgasskolens samarbejde med BioMar A/S i anledningen af virksomhedens 50 års jubilæum. Eleverne startede med at komme på virksomheds- /inspirationsbesøg på BioMar, inden den konkrete opgave kunne begynde nemlig: Markedsføringen af BioMars 50 års jubilæum. Eleverne kom med 8 forslag til, hvordan jubilæet kunne synliggøres. Forslagene blev præsenteret for BioMars ledelse og resulterede i, at virksomheden iværksatte en produktion af elevernes forslag til emballage til fodersække for, at synliggøre virksomhedens jubilæum overfor deres samarbejdspartnere. Selve arbejdsprocessen har i den grad udvidet elevernes forståelse af, hvorledes en international virksomhed opererer. Det har samtidig givet dem en god oplevelse af at netop deres kreativitet er en kapacitet, som andre kan få glæde af. Lærer på Dalgasskolen om skole-virksomhedssamarbejde En 24 timers innovationscamp på Nørre Snede Skole for 7. årgang: Eleverne havde ét døgn til, at finde gode løsninger og ideer til fire lokale virksomheder: Den Lille Avis, Pølsevognen, Danske Stenhuggerier og Keldsen Group A/S. Virksomhederne havde i samarbejde med skolen udarbejdet nogle opgaver ud fra virksomhedernes reelle udfordringer. Dagen efter, at opgaven blev stillet, præsenterede eleverne deres ideer til virksomhederne, som efterfølgende gav feedback. Ingen ideer var ens. Nogle var store og visionære og andre var mere realiserbar her og nu. Alt i alt, var døgnet en succes både for elever og virksomheder, som fik en masse gode ideer og løsningsforslag. På Ejstrupholm Skole har elever løst en opgave for HD-byg på en 24 timers innovationscamp. Opgaven bestod i at finde løsninger på, hvordan HD-byg bedre kunne markedsføre sig indenfor erhverv, stalde og parcelhuse. Der kom et væld af gode ideer og et dommerpanel, bestående bl.a. Jens og Ian fra HD-byg udpegede en vinder, som blev inviteret til at hjælpe HD-byg og et reklamebureau med at opbygge en ny hjemmeside. 12 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 13
VIRKSOMHEDSBESØG Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på virksomheden fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan omfatte rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter. Eller eleverne kan løse opgaver for virksomheden, interviewe medarbejderne eller bruge virksomhedens lokaler eller faciliteter til at løse faglige opgaver. Idéudvikling, målrettethed, samarbejde. Børnene er begyndt at spekulere over, når man har en idé, så kan det blive til noget. Lærer på Ikast Nordre Skole om skole-virksomhedssamarbejde 9. klasserne på Ikast Vestre Skole samarbejdede med den lokale virksomhed Hollensen Energy: Opgaven bestod i at præsentere Hollensen Energy for gode råd og ideer til markedsføringen af deres biomasseanlæg. Under forløbet arbejdede eleverne med innovation, fremlæggelse og samarbejde alt sammen noget, der bliver efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Som en del af opgaven var 9. årgang i starten af forløbet på virksomhedsbesøg på Hollensen Energy, hvor de også fik set et af deres biomasseanlæg. Jens Ole Aagaard fra Hollensen Energu tog godt imod forlagene, som blandt andet indebar reklamefilm, slogans, Facebook-fansider og reklameparaplyer. Ideerne blev taget med hjem til videreudvikling. Eksempler: Ikast Vestre Skole havde et entreprenant forløb, hvor temaet var Et renere Ikast Vestre skoledistrikt. Forskellige klassetrin på Vestre Skole samarbejdede med virksomhederne Carnét, Claire, XL-byg, Statoil, Q8, Toyota, genbrugsbutikkerne på Møllegade, Løvbjerg, Ikast genbrugsplads og Ikast-Brande Kommune. Eleverne blev fordelt og var på besøg på virksomhederne i grupper. Efterfølgende gav grupperne forslag til, hvordan virksomheden kunne bidrage til et renere distrikt. Det havde ikke været muligt at komme med konkrete og brugbare løsningsforslag, hvis ikke eleverne havde fået et indgående indblik i virksomhederne deres dagligdag og hvordan de arbejder hvilket de fik ved at komme på virksomhedsbesøg. 14 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 15
PRAKTIKOPHOLD Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. Eleverne får en idé om, at der er andre måder at lære på end bare undervisning på klassen. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Virksomheden kan tilbyde faglig opdatering eller nye kompetencer til lærere, fx i forbindelse med et samarbejde om undervisningen. Kompetenceudvikling af de involverede lærere kan også være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder. Der kan være fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale bliver ajourført på faglige områder, får ny viden og inspiration i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder eller får idéer til undervisningen i innovation og entreprenørskab. Uffe Bie, Formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer om skole-virksomhedssamarbejde Erhvervspraktik i Ikast-Brande Kommune 10. klasses centret (IUC) i kommunen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og lokale firmaer er i tæt samarbejde om at skabe erhvervspraktikpladser for unge. Praktikken omhandler alle former for praktik, og kan være fra én dags varighed og opefter, og skal som udgangspunkt tage afsæt i den unges uddannelsesplan. Praktikken skal være med til, at afklare den unges uddannelsesretning. Den tidsmæssige udstrækning på dagen aftales mellem virksomheden og den unge, og det samme gælder for periodens længde. Praktik som en del af inklusionstænkningen skal være med til, at skabe en hverdag for den unge, som giver den unge energi og lyst til, at gå i skole og på sigt uddanne sig, samt være med til at afdække vilkårene på arbejdsmarkedet, så den unge senere kan være i stand til at blive selvforsørgende. Eksempel: Dalgasskolen inviterede KMC og BioMar A/S til en pædagogisk dag, hvor det overordnede tema var Entreprenørskabsskolen. Inden den pædagogiske dag mødtes skolens personale med virksomhederne. Her kom de med deres bud på hvilke fremtidige faglige kompetencer der er behov for og hvilke fag i skolen som skal vægtes højt. Efterfølgende blev der talt om hvad der er brug for i en landsby for at kunne blive bæredygtig, samt hvor eventuelle spændingsfelter er, som kan danne grundlag for skole-virksomhedssamarbejde? 16 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 17
VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLEKLASSER En virksomhed kan vælge at indgå i et længerevarende samarbejde med en skole. På den måde etablerer man kontinuerlige relationer og kontakter med skolen og følger den samme klasse og lærer gennem længere tid. En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningssammenhænge, ligesom virksomheden kan indbyde klassen og lærerne og det pædagogiske personale til særlige arrangementer og præsentation af nye produkter eller metoder. Man går i skole for at lære noget, som man så kan bruge, når man bliver voksen. Elev i Ikast-Brande Kommune om skole-virksomhedssamarbejde RelationsNetværket og virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket er et netværk for offentlige og private virksomheder. Formålet med netværket er at skabe bedre arbejdspladser med større trivsel og social ansvarlighed igennem relationer mellem mennesker og virksomheder. Formålet med RelationsNetværket er trefoldigt; private og offentlige virksomheder deltager i netværksgrupper og deler viden, erfaring mv., netværket fungerer som en rådgivnings- og konsulentdel, hvor virksomheder kan hente råd og vejledning, og RelationsNetværket tager initiativ til projekter om social ansvarlighed, som initiativet Virksomheder adopterer skoleklasser. RelationsNetværket arbejder stærkt på, at så mange skoler som muligt skal indgå partnerskaber med virksomheder, private eller offentlige. Mod en ydelse til RelationsNetværket, kan en skoleklasse indgå et partnerskab med en virksomhed. RelationsNetværket har på nuværende tidspunkt mere end 100 virksomhedsmedlemmer, og det er dette netværk RelationsNetværket benytter sig af, når de matcher en klasse med en virksomhed. RelationsNetværkets service består i alt det praktiske med hensyn til adoptionen, med undtagen af undervisningsindholdet, som i sidste ende er skolernes ansvar, i tæt samspil med virksomhederne. For mere information om RelationsNetværket eller Virksomheder adopterer skoleklasser, kontakt leder og Relationsskaber Karsten B. Vester på telefon +45 22 81 79 97 eller på mail: kvb@relationsnetvaerket.dk. 18 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 19
HVILKEN TYPE SAMARBEJDE PASSER BEDST TIL VIRKSOMHEDEN? HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? Samarbejde med skoler vil kræve, at de involverede medarbejder bruger tid både til forberedelse og gennemførelse af samarbejdet. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet bakkes op på ledelsesniveau i virksomheden. En virksomhed, som overvejer at indgå i et samarbejde, kan med fordel overveje følgende: Hvad ønsker I at få ud af et eventuelt samarbejde? Hvor mange ressourcer har I lyst til og mulighed for at afsætte til samarbejdet? Hvad kan I tilbyde i forbindelse med undervisningen særlige faglige produktionsmetoder, faciliteter etc.? Et kortere og afgrænset samarbejde kan være en god måde at starte et skolevirksomhedssamarbejde på. På den måde kan det afprøves, om samarbejdet tilfører merværdi for både virksomhed og skole. Korte samarbejder giver mere fleksibilitet for virksomheden, fordi man ikke er forpligtet i lang tid ad gangen, men hvis man har mange forskellige samarbejder, kan der være stor udskiftning i lærere og elever. Et længerevarende samarbejde giver mere kontinuitet og mulighed for at samarbejde med den samme skole og eventuelt de samme elever og lærere over længere tid. Uanset typen af samarbejde bør det være forankret i en aftale om mål, omfang, parternes konkrete bidrag og ansvarsfordeling samt det forventede resultat af samarbejdet, herunder hvordan det skal evalueres. Desuden bør økonomi og finansiering aftales. Aftalen kan for eksempel være i form af en skriftlig aftale på ledelsesniveau. Skole-virksomhedssamarbejde skal give merværdi for begge parter, således at virksomheden og skolen opnår noget sammen, som de ikke kunne skabe hver for sig. Det er værd at være opmærksom på, at erhvervslivet og skoleverdenen repræsenterer to forskellige kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk i forskelle i møde- og aftalekulturer og forskellige planlægnings- og tidsperspektiver. Der kan således være forskellige forventninger til, hvordan møder aftales og gennemføres. Samtidig planlægger skolerne ofte undervisningsforløb og aktiviteter for et skoleår af gangen og kan derfor have en lang planlægningshorisont. Hvilken værdi kan entreprenørskabsskolen give områdets erhvervsliv? Ikast-Brande Kommune har gennem mange år været kendt for stor iværksætterlyst og entreprenørskab. Mange nye virksomheder er skabt på grundlag af evnen til at turde tænke anderledes, se muligheder hvor andre ikke gør det, ved at have et drive og en vilje til at få ting til at ske, samt at være dygtige købmænd. Mange virksomheder er skabt gennem den kultur og ånd, der har været i vort område. En kultur der primært blev båret gennem generationer og via relationer. Denne kultur er nu båret ind i uddannelsessystemet, hvor der skabes gode relationer mellem skolen og det omkringliggende samfund og dets erhvervsliv. I interaktionen mellem skolen og erhvervslivet opstår der måske pludselig en ny ide eller der afdækkes et behov, som kan være grundlaget for et nyt uprøvet forretningsområde. Kontakten giver alle typer elever et kendskab til erhvervslivet, og der åbnes måske en mulighed for en elev, som ikke synes bøger og uddannelse er det mest motiverende, men som er dygtig til et håndværk, eller som har evnen til at udvikle en forretningsmulighed. Christian Flensborg, Områdedirektør Den Jyske Sparekasse om skole-virksomhedssamarbejde 20 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 21
KONTAKT TIL SKOLERNE En del virksomheder bliver allerede kontaktet af skoler eller kommunale konsulenter om at indgå i et skole-virksomhedssamarbejde i takt med skolernes arbejde med at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen. Virksomheden kan også selv kontakte skoler i nærområdet for at etablere samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at invitere skoleledere fra lokalområdet til et møde om perspektiver og muligheder for samarbejder. Virksomheden kan også henvende sig til skoleforvaltningen, som kan formidle kontakt til skoler og sikre koordinering af samarbejdet. Hvis du vil have mere information eller vil i kontakt med Skoleafdelingen i Ikast-Brande Kommune; Pædagogisk/administrativ konsulent, Lisbeth Mouritzen Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune Bellisvej 2 8766 Nørre Snede Telefon: 21735455 Mail: limou@ikast-brande.dk Gode råde om kontakt med skoler Tænk over, hvad I vil opnå med samarbejdet og hav fokus på dette, når I senere sætter mål for samarbejdet med skolen. Overvej, hvad I som virksomhed kan tilbyde, og hvad I vil investere i samarbejdet. Forsøg at være så konkret som muligt med det faglige område virksomheden kan bidrage med at vise eleverne. Find ud af, om der er medarbejdere i virksomheden, som er særlig engagerede eller motiverede for at samarbejde med skoler og elever. Kontakt skoler i lokalområdet og inviter lederne til et møde. Forventningsafstem med skolens ledelse og lærere om det konkrete samarbejde. Hvilken type af samarbejde har virksomheden og skolen interesse i at indgå i? Evaluer med lærerne og evt. eleverne, om målene med samarbejdet er nået, og om der er noget, som skal gøres anderledes, hvis I vil gentage eller udvide samarbejdet. VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I IKAST-BRANDE KOMMUNE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og Entreprenørskabsskolen og du gerne vil vide mere, kan du finde flere informationer på www.entreprenoerskabsskolen.ikast-brande.dk og www.ås.dk. Desuden findes der vejledningsmateriale for virksomheder på www.emu.dk. 22 Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder 23
Skole-virksomhedssamarbejde Guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Guide er tilpasset Ikast-Brande Kommune efter Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings guide til skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen.