LOKALPLAN 10-014 KJELLERUPSGADE, SANERINGSPLAN NR. 8 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING ØSTERBRO OG KANALSTIEN ~u. :y.::::: :::::::::. :::::::?. Don Ml \
INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens område og baggrund Lokalplanens indhold side 1. 1. Karakteristik af lokalplanområdet 1. Karreen mellem gade 2. Karreen mellem 3. Karreen mellem Bebyggelsens ydre fremtræden Kjellerupsgade og Brettevilles- Brettevillesgade og Kanalstien Kjellerupsgade og Kanalstien Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne 3. Forslag til rammeplan for Ø-gadekvarteret Lokalplanlægningens forhold til saneringslovgivning og saneringsplanlægning Lokalplanens retsvirkninger 2. 3. 4. 6. 6. Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Lokalplan 1. Lokalplanens formål 2. Lokalplanens område 3. Områdets anvendelse 4. Vej- og parkeringsforhold 5. Bebyggelsens ydre fremtræden 6. Friarealer 7. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse Vedtagelsespåtegning 1. 1. 1. 2. 2. 3. 3. 3. Bilag nr. 1 Bilag nr. 2
I Lokalplanens område og baggrund Lokalplanen omfatter et område i Aalborg bykerne, der er afgrænset af Kjellerupsgade, Østerbro og Kanalstien, som vist på ovenstående kort. Det er lokalplanens formål at fastlægge de overordnede retningslinier for det fremtidige sanerings- og byfornyelsesarbejde i området, således at dette bliver lavet på en måde, der passer til kvarteret. Samtidig fastlægges bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Lokalplanens indhold Lokalplanen sager at sikre området som et boligdomineret område med enkelte erhvervsvirksomheder. Det betyder, at der skal være boliger i randbebyggelsen, dog må der i stueetagen mod Kjellerupsgade og Østerbro etableres mindre butikker. Mulighederne for at drive erhverv er begrænset til enkelte steder i lokalplanområdet, fortrinsvis i midten af de 3 karreer, se bilag nr. 2. I stueetagen i randbebyggelsen og i eksisterende baghuse kan indrettes lokaler til fælles brug for beboere i området.
2. I Udformningen af eventuelle nye bygninger eller bygningsforandringer skal harmonere med områdets eksisterende bebyggelse, se side 3, afsnittet: Bebyggelsens ydre fremtræden, og dette betyder, at eventuelle nye bygninger må opføres i op til 3 1/2 etage langs Østerbro og i op til 2 1/2 etage langs de øvrige gader. Den eksisterende randbebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde forandres uden kommunens tilladelse. Det er en betingelse, at eventuel ny bebyggelse eller totalfornyede bygninger tilsluttes fjernvarmeforsyningen. Lokalplanen sikrer, at de bevaringsværdige træer inden for området ikke må beskæres eller fjernes uden Aalborg kommunes godkendelse. For at få mere friareal inden for lokalplanområdet udlægger lokalplanen enkelte fælles opholdsarealer for områdets beboere, se bilag nr. 2. Ligesom Brettevillesgade og Langesgade udlægges som opholds- og legeområde. Dette betyder, at vejarealerne indrettes således, at færdsel kommer til at foregå på fodgængernes betingelser, eventuelt med en udformning,./. som vist på bilag D. På en del af Langesgade op mod Kanalstien kan indrettes ny legeplads eventuelt med en udformning som vist på nedenstående tegning. Karakteristik af lokalplanområdet Af områdets 38 ejendomme kan 10 betegnes som værende i god stand. 10 ejendomme er i rimelig stand, men kan have visse mangler og 18 er i dårlig stand.
3. Ialt er der 236 boliger, hvoraf ca. halvdelen har eget toilet og ca. 40% har eget bad. Derudover har ca. 10% adgang til fælles bad. Omtrent 1/4 af bruttoetagearealet anvendes til erhvervsareal. 1/3 af det ubebyggede areal anvendes til erhvervsformå1 eller parkering og de resterende friarealer er som oftest små og ikke indrettet, Så de indbyder til ophold og leg. 1. Karreen mellem Kjellerupsgade og Brettevillesgade. Karreen har et grundareal på ca. 6.200 mz, hvoraf ca. 4.100 m2 er bebygget. Bruttoetagearealet er på ca. 9.400 mz, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 152. De ubebyggede arealer udgør ca. 2.100 mz eller knap en trediedel af det samlede grundareal. Af det ubebyggede areal anvendes ca. 1.200 mz eller ca. 60% til opholdsareal. Der er 72 boliger i karreen, hvoraf ea. 40% er l-2-værelses lejligheder. Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 72 m2. 2. Karreen mellem Brettevillesgade og Kanalstien. Karreen har et grundareal på ca. 4.500 m2, hvoraf ca. 2.300 m2 er bebygget. Bruttoetagearealet er på ca. 6.400 mz, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 142. De ubebyggede arealer udgør således ca. 2.200 m2 eller ca. halvdelen af det samlede grundareal. Af det ubebyggede areal anvendes ca. 1.450 m2 eller ca. 80% til opholdsareal. Der er 66 boliger i karreen, hvoraf to trediedele er l-2-værelses lejligheder. Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 63 m2. 3. Karreen mellem Kjellerupsgade og Kanalstien. Karreen har et grundareal på ca. 7.300 m2, hvoraf ca. 3.900 m2 er bebygget. Bruttoetagearealet er på ca. 8.300 m2, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 114. De ubebyggede arealer udgør ca. 3.400 m2 eller knap halvdelen af det samlede grundareal. Af det ubebyggede areal anvendes ca. 2.200 m2 eller to trediedele til opholdsareal. Der er 98 boliger i karreen, hvoraf ca. to trediedele er l-2 værelses lejligheder. Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 57 m2. Bebygg elsens ydre fremtræden De fleste ejendomme i randbebyggelsen er bygget i perioden 1880-1910. Der er dog sket enkelte udfyldninger Så sent som i 40 erne. Randbebyggelsen er ret Så uensartet. Ejendommen er både springende i højde og meget forskellige i byggestil. Bygningerne i karreernes gårde er også meget uensartede og varierede. Dette sammen med matrikelopdelingen gør, at der
4. I er en række forskellige og levende gårdmiljøer. Lokalplanen indeholder mulighed for, at disse forskellige gårdinteriører kan bevares og videreudvikles i takt med fornyelsen af området. Af hensyn til helheden anses det for vigtigt, at enhver ændring af bebyggelsens ydre og eventuelt nybyggeri i hvert enkelt tilfælde vurderes på baggrund af såvel den enkelte bygnings udformning som dens betydning for det samlede bygningsmiljø. Som udgangspunkt for byggesagsbehandlingen i forbindelse med facadeændringer eller eventuelt nybyggeri skal følgende fællestrak ved den eksisterende bebyggelse følges op: Facaderne er korte, længden overskrider sjældent to gange højden, og bygningsdybden er ca. 7-10 m. Taget er udført som et ligebenet sadeltag med tegl, skifer og lignende og en hældning på 40-50. Ydervægge fremtræder som en konstruktiv enhed fra fortov til tag. Facaden er blank mur eller puds og har både en lodret og en vandret inddeling. Lodret f.eks. ved hjørnekvadre, pilastre, karnapper og sammenfald i vinduesmodul gennem flere etager. Vandret f.eks. ved pudset stueetage med kvaderfugning, gesimsbånd m.v. Facaden er uden tilbagerykning fra gadelinien. Vinduer er fortrinsvis i højformat og fremtræder som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Markiser er udført som løse og let sammenklappelige rammer, fortrinsvis i samme bredde som det vindue, der afskærmes. Skiltning og belysning indgår naturligt i husets udformning. Herudover kan der være en række andre mere specielle bygningsdele og bygningsdetaljer, som ønskes bevaret og forbedret, f.eks. kan nævnes karakteristiske hjørnespir, altaner, skorstene, sprosseinddelte vinduer, dørpartier, portpartier, overfladebehandling m.v. Vedrørende tradition, vedligeholdelse og forbedring henvises til Vinduer, Fredningsstyrelsen 1977 samt Byhuset, byggeskik i købstaden, Gyldendal 1980. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 1. Kommunens 15-rammer. Kommunen og planstyrelsen har indgået en aftale om rammer for de nærmeste års byudvikling i kommunen. Heri indgår nogle midlertidige bestemmelser for indholdet af de lokalplanen, som udarbejdes inden for disse rammer, som kaldes 15- rammer efter den paragraf i kommuneplanloven, hvori de omtales.
5. I Aalborg bykerne er imidlertid ikke omfattet af 15-rammerne, og det betyder, at lokalplanen skal godkendes af planstyrelsen. 2. Overordnet planlægning for Aalborg bykerne. På byrådsmødet i juni 1980 godkendte byrådet i princippet et forslag til en overordnet arealanvendelses- og trafikplan for Aalborg bykerne. I forslaget er der tilstræbt overensstemmelse mellem arealanvendelse og trafik, således at unødvendig trafik i bykernen undgås. Arealanvendelse Det væsentligste indhold i forslaget til den overordnede a- realanvendelsesplan er, at boligområdernes geografiske udstrækning er fastholdt, at der ikke er foretaget en geografisk udvidelse af byker- nens centerområder, at der ikke er foretaget en udvidelse af arealer forbeholdt fremstillingsvirksomhed, idet center- og boligfunktioner prioriteres højest, og at bykernens rekreative arealer udvides. Trafik Det væsentligste indhold i forslaget til trafikplanen er, at gennemkørsel i bykernen af individual biltrafik forhin- dres, at bilister med ærinde i bykernen uændret får nem adgang, at der skabes bedre omstigningsmuligheder, dels mellem by- busserne indbyrdes, dels mellem bybusser og rutebiler, at der etableres et fintmasket sammenhængende stisystem i bykernen, at der sikres parkeringsmulighed for alle med kortvarige æ-. rinder i bykernen, og at parkeringspladserne i større udstrækning end nu koncen- treres langs randgaderne../. På bilag A til redegørelsen er vist den overordnede arealanvendelsesplan, hvoraf det fremgår, at hele området er udlagt til boligformål../. På at bilag B til redegørelsen er vist trafikplanen. Det ses, Kjellerupsgade indgår i det overordnede ringgade-system. 3. Da og af Forslag til rammeplan for Ø-gadekvarteret. lokalplanområdet ligger på grænsen mellem Ø-gadekvarteret Aalborg bykerne, indgår det i den trafikale planlægning begge områder. I juni 1980 principgodkendte byrådet et forslag til rammeplan for Ø-gadekvarteret. Forslaget er udarbejdet på grundlag af forslag fra beboergrupper i kvarteret.
6../. På bilag C til redegørelsen er vist trafikplanen for Ø-gadekvarteret. Specielt ses det, at Langesgade og Brettevillesgade er planlagt som opholds- og legeområde. Herudover er det målet, at tung trafik ikke skal foregå i Kjellerupsgade, men skal føres ad Karolinelundsvej. Lokalplanlægningens forhold til saneringslovgivning og saneringsplanlægning Sideløbende med lokalplanlægningen forventes der, med udgangspunkt i saneringslovgivningen, igangsat en saneringsplanlægning for lokalplanområdet (saneringsplan nr. 8). En saneringsplan skal godkendes både i byrådet og i boligministeriet. Inden saneringsplanforslag vedtages, skal det dog fremlægges for ejere og lejere, og der vil i denne forbindelse være mulighed for, at beboerne kan udtale sig om forslaget. Dette kan så igen resultere i ændringer. Bestemmelserne i denne lokalplan vil dog, som tidligere nævnt, danne rammer for den fremtidige sanering og fornyelse i området. Saneringsplanens væentligste formål vil være at gennemføre forbedringer af boligforholdene - specielt ved at indrette nogle gode lege- og opholdsarealer. Dette betyder, at der kan blive tale om nedrivning af baghusbebyggelse. De ryddede arealer kan beplantes, og der kan sås græs, lægges fliser, etableres belysning m.m., se bilag D. For de fleste af ejendommene kan der også blive tale om forbearing af selve boligerne. Det kan dreje sig om installering af eget toilet og af bademulighed. Det kan også dreje sig om udvendig istandsættelse af selve ejendommen, isolering, installering af fjernvarme m.m. Saneringsloven giver også mulighed for at etablere strørre a- realer fælles for beboerne i en karré. Ifølge loven kan der dannes et ejerlaug, der skal sørge for den fremtidige drift og vedligeholdelse af fællesarealerne. Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan fastlægger et områdes fremtidige anvendelse og udformning, men den bestemmer ikke, hvornår planen skal realiseres og hvordan. Efter byrådets og planstyrelsens vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, idet en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer handlepligt. Lokalplanen medfører altså ikke i sig selv krav om etablering af de i planen indeholdte anlæg eller krav om istand-
7. sættelse af bygninger, men sker inden for området, er byfornyelse i kvarteret. den sikrer at den fornyelse, der i overensstemmelse med den øvrige Byrådet kan give dispensat ion til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af området, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i afsnit 5, stk. 5.3 en bestemmelse om, at bebyggelsen ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Hvis tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.
\ FORSLAG TIL VEJ- OG STIPLAN \,.\.,,;, 1.\..; BILAG C TIL REDEG(Z)RELSE?
_ I > ) o 0 ( I II BILAG D ILLUSTRATIONSPLAN LOKALPLAN 10-014 MiiL 1:1000 -/
AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 10-014 for et område beliggende mellem Kjellerupsgade, Østerbro og Kanalstien. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område. 1. Lokalplanens formå1 Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at at at at at der i området kan gennemføres en forbedring af bolig- og bygningsmæssige forhold samt af friarealer, bebyggelsen anvendes til boligformål med tilladelse til enkelte erhverv, der fortsat i randbebyggelsens stueetage langs Kjellerupsgade og Østerbro kan indrettes butikker, der kan etableres enkelte erhvervsvirksomheder i de eksisterende baggårdsbygninger, og udvendige bygningsmæssige ændringer sker under hensyntagen til såvel den oprindelige bygning som det omgivende bygningsmiljø. 2. Lokalplanens område./. 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende ejendomme, matr. nr.e.: 909 a, 909 b, 909 c, 909 e, 909 f, 909 g, 909 h, 909 i, 909 l, 909 m, 909 p, 909 q, 909 r, 909 t, 909 u, 909 x, 909 y, 909 z, 909 æ, 909 ø, 909 aa, 909 ab, 909 ac, 909 ae, del af 909 af, 909 ag, 909 ai, 909 ak, 909 al, 909 am, 909 ap, 909 aq, 909 as, 909 at, 909 au, 909 av, 909 ax, 909 ay, 909 az, 909 aæ, 909 bb, 909 bi, 909 bl, 909 bp, 909 br, 909 bs, 909 bu og 909 bv, Aalborg Bygrunde og vejarealer samt alle parceller, der efter den 26. maj 1982 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 3. Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål med følgende undtagelser. 3.2 I randbebyggelsen langs Kjellerupsgade og Østerbro kan der i eksisterende butikslokaler etableres mindre detailhandelsvirksomheder med tilhørende reparationsværksteder og mindre indendørs lager efter Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
2../. 3.3 at at at Aalborg kommune kan tillade, at der inden for det på bilag nr. 2 med priksignatur viste område, drives sådanne virksomheder, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, virksomheden efter kommunens skøn drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke forandres, virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende, og virksomheden ikke fordrer tung fra- og tilkørsel. 3.4 I stueetagen i randbebygelsen samt i eksisterende baggårdsbygninger kan der indrettes fælles rum til brug for områdets beboere. 3.5 Inden for området og lignende mindre forsyning. kan der opføres transformerstationer tekniske anlæg til kvarterets daglige 4. Vej- og parkeringsforhold 4.1 4.2 På ejendomme inden for lokalplanens område må der ikke anlægges eller indrettes parkeringspladser, uden Aalborg kommunes godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Langesqade og Brettevillesqade udlægges i henhold til vejlovgivningens regler som opholds- og legeområder med parkering. 5. Bebyggelsens ydre fremtræden 5.1 5.1.1 5.1.2 5.1.3 Facadeopdelingen skal aftegne de på bilag nr. 2 viste naboskel. Tage skal udføres som sadeltage med tegl eller skifer eller et af Aalborg kommune godkendt materiale og en hældning på 40-50. Ydervægge skal fremtræde som en konstruktiv enhed fra fortov til tag. Vinduer skal være i højformat og fremtræde som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. 5.2 5.3 5.4 Til udvendige bygningssider samt tagflader må kun anvendes materialer, som efter Aalborg kommunes skøn harmonerer med den øvrige bebyggelse i området. Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre, maling af facade. Skiltning og reklamering må kun finde sted med Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
3. 5.5 Eventuelle markiser skal udføres i konstruktion, form og farve efter Aalborg kommunes godkendelse. 5.6 Der må ikke uden Aalborg kommunes godkendelse, fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facade. 6. Friarealer 6.1. Det med gråtone viste areal, se bilag nr. 2, udlægges som privat opholdsareal. 6.2. Hegning inden for området må kun finde sted med Aalborg kommunes tilladelse. 6.3 De med krydsskravering vist arealer, se bilag nr. 2, udlægges som fælles opholdsareal for lokalplanområdet. 6.4 De på bilag nr. 2 viste træer må ikke fjernes eller beskæres uden Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8. Betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse 8.1 Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg kommunes tilladelse tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg kommunes anvisning. 5. kt. j. nr. Foranstående lokalplan godkendes i medfør af 28, stk. 3 i miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 734 af 21. december 1982, jfr. 6, stk. 1, litra 3 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 31. januar 1984 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen. Planstyrelsen, den 24 MAJ 1984.
4. JS/mg En del af de under pkt. 2.1 nævnte ejendomme er opdelt i e- jerlejligheder som nedenfor anført, og ejerlejlighederne er alle omfattet af lokalplanen: Ejendommen matr.nr. 909 b Aalborg bygrunde, ejerlejlighederne 1-5 incl., ejendommen matr.nre. 909 h, 909 ai og 909 al ibid., ejerlejlighederne 1-4 incl., ejendommen matr.nr. 909 q ibid., ejerlejlighederne 1-8 incl., ejendommen matr.nr. 909 ay ibid., ejerlejlighederne 1-12 incl. og ejendommen matr.nr. 909 az ibid., ejerlejlighederne 1-6 incl. Lokalplanen er i bekendtgjort den retsvirkning. medfør af kommuneplanlovens 30 offentligt 28. maj 1984, fra hvilken dato planen har JS/mg Den under pkt. 2.1 nævnte ejendom matr.nr. 909 u Aalborg bygrunde er opdelt i ejerlejlighederne nre. 1-3 incl., som alle er omfattet af lokalplanen.