Inspirationskatalog handicapkonference 2009 Unge med handicap i uddannelse og job I forbindelse med handicapkonference afholdt af Beskæftigelsesrådet i Syddanmark d. 14. september 2009, blev der ved 2 summemøder ved de 21 borde i salen besvaret spørgsmål til brug for et inspirationskatalog. Der blev drøftet ud fra 6 spørgsmål, hvor hver deltager på dagen, havde mulighed for at være med til at drøfte de 2 af dem. I det følgende har Beskæftigelsesregionen prøvet at sammenskrive de tanker og idéer, der blev nedskrevet på dagen. Mange af de ting, der er skrevet ned går igen fra de forskellige borde og til de forskellige spørgsmål. Der er måske nogle ting, som ikke i vores optik virker helt klart, men for at være tro mod dagens summemøder og ikke prøve at tolke på det, der er skrevet, har vi her bragt det, som det stod nedskrevet i besvarelserne fra dagen. Svarene er herefter til inspiration for alle. God læselyst. Spm. 1: På hvilken måde kan man bedst muligt anvende de muligheder, som job med løntilskud for nyuddannede med et handicap (Isbryderordningen) rummer? Mere kendskab til uddannelsesstederne omkring isbryderordningen. UU-Vejleder kan give efterværn / information Mere synlighed om ordningen i medierne, herunder tv-spots med information om unge og handicap. Mere viden om sygedagpenge-området (teamene), da de kan anvende ordningen i stedet for revalidering. Anvende ordningen som en slags arbejdsprøvning, for at se om borgeren kan arbejde indenfor området. Mere viden om ordningen til virksomhederne. Er der mon egentlig opfølgning på de personer, som er i ordning? Bedre integration af de forskellige aktører på området. Større information om muligheder for de relevante parter, herunder jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og hos de handicappede. Lav en oplysningskampagne. Øg brugen af foldere, infomøder m.m. Tænk ordning ind tidligt i skolesystem. SU-styrelsen kan også gøre opmærksom på isbryderordning. A-kasser skal informeres bedre om mulighederne. Sørge for gode eksempler fra virkeligheden. 1
Hvor sidder specialisterne på ordning, svært at vide i dag? Ved at sikre at ordningen kendes og bruges i jobcentret, hvor de ofte ikke kender personkredsen godt nok. Kan bruge ordningen fortrinsret i forbindelse med ansættelsessamtaler. Spm. 2: Hvordan sikres et godt uddannelsesvalg for unge med handicap? Ved at sikre et samarbejde med nogen med specialviden. Lytte til de unge og spørge dem selv. Ved at motivere de unge. Afdækning af handicap og ressourcer. En personlig coach allerede ind i 6. klasse i relation til UU. Vigtigt at have fokus på overgangene, et godt samarbejde Læringsstile mere på banen for at fastholde de unge i uddannelsen. Gøre det mere håndgribeligt for den unge, hvilke arbejdsområder der ligger og hvad det indebærer og at se konsekvenserne af sit handicap. Erhvervslivet ind i skolen, dialog mellem elev, lærer og erhvervsliv. Søge specialviden. Vejledning under uddannelsen om SPS og SU med handicaptillæg. Brugen af kompensationsmuligheder eksempelvis ved at lave pixiebog/håndbog. Lige nu for mange døre. Man kan gå ind og finde dele af arbejdet som den unge kan/vil. I uddannelsen skal man således tage udgangspunkt i disse funktioner. Den unge vil da gennemføre en delvis uddannelse og kunne udføre en delvis arbejdsfunktion. Godt samarbejde med PPR. Uddannelsessteder med handicappolitik. Gøre undervisningsmateriale tilgængeligt. Forhåndsgodkendelse om optagelse på uddannelse. Have bedre forståelse af handicap Gør brug af forrevalidering. Gøre opmærksom på ankemuligheder. Ressourcer og barrierer afklares. Fysisk handicappede er lettere at afklare end dem med psykiske/sociale handicap. Samarbejde mellem UU-centre og jobcentrene så samarbejde organiseres. Tages udgangspunkt i de unges interesser, med grundig vejledning afveje muligheder for job efterfølgende. 2
Sikre støtte omkring uddannelsen i form af sps-støtte og en slags mentor der kan vejlede under uddannelsen. Støtte til jobsøgningen evt. udstede forhåndsgodkendelse i forhold til de kompenserende ordninger. UU-vejlederen har en særlig rolle: praktik (væksthuset), uddannelsesmesse og mesterlæreuddannelser. Grundig afklaring og vejledning. At der følger de nødvendige ressourcer med her under også økonomi Uddannelsesstedet skal kunne rumme det og tage opgaven alvorligt. Vigtigt med en indsats allerede fra folkeskolen af og en indsats som følger med den unge ud af skolen Det er bestemt ikke gratis. Brug de 3 år til Bo- og levetræning. Holdningsbearbejdning hos arbejdsgivere til at give plads til at rumme handicappede. Kan det f.eks. være en mulighed at uddanne den unge til rengøring i leve og bo-uddannelse med henblik på at kunne varetage et job i hotelrengøring. Spm. 3: Hvad forstås ved et godt uddannelsesvalg, når vi taler om unge med handicap? Oplæring indenfor områder der matcher den enkelte og hvor der er mulighed for åbninger. Tage udgangspunkt i der, hvor den enkelte er, hvor er motivationen. At man har mulighed for særligt tilrettelagte forløb. Viden om kompenserende midler er en forudsætning for et godt uddannelsesvalg. Man vælger en uddannelse, der er forenelig med ens funktionsnedsættelse. Afdækning af kompetencer. UU skal have et solidt kendskab til ordninger for kompensation. Individuelt = det samme som ikke handicappede. Vurderes ud fra resurser og kompetence samt ønsker og motivation. Lyt efter de unges ønsker og tilpas til virkelighedens verden. Virksomhed: værdiskabelse, virksomheden bliver / er gearet til de handicappede. Et godt match imellem interesse og handicap. Realistisk i forhold til handicappet, både med jobmuligheder og gennemførsel af uddannelse. At de relevante støtteordninger bruges. Godt samarbejde på tværs (hjemmevejleder, rådgiver, bofællesskaber mm.) 3
At der er lavet en plan (rød tråd) i forhold til de hjælpemidler, der skal bruges i uddannelsen. Praktik, skole mm. Satse på direkte dialog med de unge. Satse på kompetent coaching på det, der opleves som handicap. Anerkendende og værdisættende samtaler. Egne ønsker og drømme. Se muligheder frem for begrænsninger. Egen erkendelse. Lysten driver værket. At uddannelsesvalget matcher ens begrænsninger. At man bliver selvforsørgende. At uddannelsen siger borgeren noget/at det er noget man vil. Problem for mange unge handicappede, at de ikke har noget valg/valgmuligheder. For udviklingshæmmede er uddannelse forstået som arbejdsopgaver/praktik, (ikke skole/bogligt) en god idé. Vigtigt at støtteforanstaltninger iværksættes fra starten af uddannelsen. At uddannelse skal forstås bredt og skal tænkes individuelt tilpasset. Uddannelse kan have flere fordele: selvforsørgelse/beskæftigelses/modning og livskvalitet derfor vigtigt ikke at give op på forhånd. Også vigtigt at der er forventningsafstemning, så de unge ikke tager uddannelsen med drøm om beskæftigelse, som viser sig urealistisk og den lange kamp mod førtidspensionen efterfølgende forringer livskvaliteten. Målrettet indsats Synliggørelse af muligheder (brochure til forældre med flere) Så vidt det kan lade sig gøre ansvar for eget liv. Den handicappede skal have hjertet med i uddannelsesvalg. Udgangspunkt i den handicappedes evner og ressourcer. Systemet burde tage ansvar. Ingen standardløsninger. Indlæring skal prioriteres højt. Håndholdt løsning. Ingen berøringsangst relevante personer imellem. Spm. 4: Det er dokumenteret, at et meget stort antal unge nyuddannede med handicap ikke kommer i arbejde. Hvilke forklaringer kan der være på det? Fordomme og uvidenhed. En vis form for diskrimination. Den praktiske rummelighed mangler måske. 4
Måske er det lidt vanskeligere for en lille arbejdsplads at ansætte flere med funktionsnedsættelse. Har man taget den rigtige uddannelse/match? Manglende rådgivning og vejledning mht. studevalg- og krav. Isolerede, manglende netværk. Regulære begrænsninger, som ikke i alle tilfælde kan kompenseres. Det tager længere tid at komme ind i tingene. Ukendskab til sygdommen og dens følger. Andres fokus er ofte på begrænsninger i stedet for ressourcer. Den handicappede skal bevise, at de er gode nok. Ukendskab fra arbejdsgiver om støttemuligheder. Arbejdsgiver søger måske sjældent mere information. Bekymring i forhold til om handicappede er en tidsrøver og kommer til at koste virksomheden penge. Eller at de ikke er så flexible/omstillingsparate Bekymring for, at det bliver for kompliceret at have den handicappede. Svært at skulle arbejde fuld tid. Svært at overbevise virksomheden om, at man er den rigtige til jobbet. Virksomhederne har måske dårlige erfaringer. Virksomhederne skal kunne se en økonomisk fordel. Den første forudsætning for at få job er, at den unge handicappede får en ungdomsuddannelse og det er et problem i mange kommuner. Både de handicappede og virksomhederne ved ikke, hvilke kompensationsmuligheder der er. Den handicappede oplyser arbejdsgiver om sit handicap. Virksomheder ser nemmere begrænsninger frem for muligheder. Dårlig vejledning til uddannelsesvalg. Der rejses tvivl om de unge magter 37 timers arbejdsuge i a-kasse og hos den unge selv. Det fører til tiltag af støttende funktion. Der revalideres/støttes til flere uddannelser. Overgangen endt uddannelse og over i job er ikke tænkt støttende nok. Der mangles en gennemgående person/mentor til overgangen. Der vælges måske en urealistisk karriere. Berøringsangst i jobcentrene i forhold til at afdække og løse særlige behov. De usynlige vanskeligheder (psykiske) kan være usynlige. Det forekommer at handicappede gennemfører uddannelse uden at magte det efterfølgende job. 5
Spm. 5: Hvilke tiltag kan sikre en vellykket og hurtig inklusion af unge med handicap på arbejdsmarkedet? hhv. i jobcentret og på arbejdsmarkedet? Vigtigt med kommunikation afdelinger imellem i et jobcenter. information til kollega, samarbejdspartner og arbejdsgiver vigtigt. Alle de gode ordninger skal i spil og bruges aktivt. UU-vejledning optimeres hvilket skal sikre videreformidling til næste instans. Gode mentorordninger på arbejdsmarkedet. Åbne for at ansætte handicappede. Nem og hurtig adgang til vejledning for arbejdsgiver (evt. hotline). Kollegier der er indrettet til handicappede a la hjælp til mad mm. Information til de handicappede om hvilke krav der er til at være på arbejdsmarkedet. Bedre kommunikation/samarbejde de offentlige myndigheder imellem samt interessegrupper Ledelse som medarbejder er indstillet på, at det skal lykkes og at det tager tid. Handicappede skal følges i deres arbejde for altid. Forslag til løsning: Tovholder/rådgiver for den enkelte borger i det offentlige system og på arbejdspladsen. Forbedret overlevering fra B/U til Voksen. Større faglig viden om ikke-synlige handicap. Fokus på individuelle behov og muligheder. Styrke interesseorganisationer med henblik på erkendelsesprocessen for den handicappede. Bør være muligt at forene handicap og job. Beskæftigelsesmulighederne skal være ok. Mentorstøtte/isbryderordninger At de handicappede ved hvilke ordninger/muligheder der er Bliver orienteret om det fra fx jobcentret. Der bruges for mange penge/ressourcer på kontoret fra systemets side. Der går for meget tid fra sagsbehandleren til at lave rapporter og lign. De når ikke at sætte sig ordentligt ind i de enkelte sager. Det resulterer f.eks. i at personen indkaldes til samme samtale flere gange. UU-medarbejdere er vigtige Netværket omkring den handicappede arbejder sammen, vigtigt at huske familien, der også kan have brug for inddragelse, støtte mm. skønt den unge er fyldt 18 år. Hurtig er ikke en kvalitet i sig selv. Intern kommunikation i virksomhed omkring ansættelse af en handicappet skal være god og detaljeret for at medarbejderne ikke misforstår situationer. 6
Brug handicaporganisationer til information, men se på om der samles erfaringer sammen på landsplan, så de gode erfaringer ikke går tabt en erfa-gruppe lægges ud på nettet et centralt sted. Spm. 6: På hvilken måde sikres, at også unge mennesker, der ikke vurderes at kunne forsørge sig selv i ordinært job, får uddannelse?: potentielle fleksjobbere potentielle førtidspensionister Orientere de unge om de forskellige muligheder for kompensationer under uddannelse. Hjælpemidler, assistance mm. Afdækning af de unge menneskers interesser og uddannelser. Tidlig kontakt til UU. Større fokus på revalidering med henblik på uddannelse. At vi følger den gældende lovgivning. At jobcentrene er fleksible i opgaveløsningen. At jobcentrene er mere opsøgende og støttende. Kommunen sørger for at der ligger attraktive arbejdspladser som kan besættes af unge mennesker, som ikke vurderes at kunne klare et ordinært job. Uddannelsesbegrebet skal udvides eller omdefineres (flere medhjælperudd.) Oprettes flere praktiske uddannelser. Revalidering/forrevalidering STU og EGU Opdatering af rådgivningen til målgruppen (kendskab til lovgivningens muligheder) Muligheder for arbejdsprøvninger/praktikker. Ordliste forkortelser brugt i besvarelser: PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning SPS: Specialpædagogisk støtte UU: Ungdommens Uddannelsesvejledning SU: Statens Uddannelsesstøtte Erfa-gruppe: en mindre gruppering, hvor man i samspil med ligestillede, får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt gennem erfaringsudveksling og vidensdeling. STU: Særlig Tilrettelagt Uddannelse for unge med særlige behov EGU: Erhvervsgrunduddannelsen Cbd, 16.09.09 7