BUDGETFORSLAG 2012 OG BUDGETOVERSLAG 2013-15
1 INDHOLD Resumé af budgetforslaget... 3 Resultatopgørelse 2012-15... 6 Budgetforudsætninger... 7 1. Skatter... 8 2. Tilskud og udligning... 9 3. Driftsvirksomhed... 10 4. Anlægsvirksomhed... 11 5. Pris- og lønskøn... 12 6. Låneoptagelse... 12 7. Leasingarrangementer... 13 8. Serviceudgifterne 2012-15... 13 9. Handlekatalog... 14 Aftalen om kommunernes økonomi 2012... 15 Hovedoversigt... 21 Sammendrag af bevillingsoversigt... 25 Driftsvirksomhed (perspektivnotater/bemærkninger)... 29 Børne- og Ungdomsudvalget... 31 Skoler... 32 Børn... 40 Kultur- og Fritidsudvalget... 55 Fritid... 56 Idræt... 61 Folkeoplysning... 64 Bibliotek... 68 Kultur... 72 Social- og Sundhedsudvalget... 75 Ældre... 76 Handicappede... 83 Sundhed... 91 Teknik- og Miljøudvalget... 99 Grønne områder og kirkegårde... 100 Trafikanlæg mv.... 104 Miljø og natur... 109 Økonomiudvalget... 115 Beredskab... 116 Administration... 118 Puljebeløb til særlige formål... 125 Kommunale ejendomme mv... 128 Beskæftigelse... 132 Anlægsvirksomhed... 139 Investeringsoversigt 2012-15 med bemærkninger... 140 Investeringsoversigt planlægningsperioden 2016-21 med bemærkninger... 151 Renter og finansiering... 155 Balanceforskydninger... 169 side
2 INDHOLD side Tværgående artsoversigt... 175 Takstoversigt... 177 Befolkningsprognose... 189 Lov- og cirkulæreprogram... 191 Bevillingsoversigter... 195 Driftsvirksomhed... 196 Anlægsvirksomhed... 215 Renter og finansiering... 217 Balanceforskydninger... 218
3 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Vigtige datoer i budgetarbejdet På baggrund af Økonomiudvalgets godkendte budgetprocedure af 22. februar 2011 og de indtil 23. august 2011 besluttede forudsætninger har administrationen udarbejdet det fremlagte budgetforslag. Budgetforslaget indeholder en budgetubalance på gennemsnitligt ca. 33 mio. kr. årligt. Forslaget bliver ledsaget af et katalog med forslag til driftsreduktioner Handlekatalog, august 2011, der er udarbejdet af direktionen til brug for udmøntningen af budgetubalancen i budgetforslaget. Efter offentliggørelsen vil budgetforslaget og Handlekatalog, august 2011 blive sendt i høring. Forslaget til Lyngby-Taarbæk Kommunes budget for 2012-15 er til 1. behandling i Økonomiudvalget den 12. september og i kommunalbestyrelsen den 19. september 2011. Køreplan: 31. aug. Budgetforslag 2012-15 offentliggøres 31. aug. Høring af budgetforslag samt Handleforslag, august 2011 igangsættes i MEDsystemet samt i brugerbestyrelser og råd 5. sept. Orienteringsmøde for brugerbestyrelser og råd 7.-8. sept. Budgetseminar for kommunalbestyrelsen 12. sept. 1. Behandling i Økonomiudvalget 19. sept. 1. behandling i kommunalbestyrelsen 19. sept. Sidste frist for høringssvar 21. sept. Høringssvarene udsendes til kommunalbestyrelsen 26. sept. Frist for aflevering af ændringsforslag fra de politiske partier 3. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget 10. oktober Budgettet vedtages i kommunalbestyrelsen Budgetforslaget i hovedtræk Den økonomiske styring og budgetlægning i Lyngby-Taarbæk Kommune er baseret på en række vedtagne overordnede økonomiske mål: - Servicerammen for driften - skal overholdes - Anlægsudgifter skal som min. udgøre 100 mio. kr. i gennemsnit pr. år - Salgsindtægter skal ikke budgetlægges, medmindre der forelægger konkret besluttede salgsemner - Der skal være strukturel balance over budgetperioden - Gennemsnitlig kassebeholdning skal fremadrettet som min. udgøre 130 mio. kr. - Uændret skat/grundskyld. Disse målsætninger er lagt til grund for budgetforslaget for 2012-15. Regeringen og Dansk Folkeparti har i Genopretningsaftalen (af 25. maj 2010), der er konfirmeret i Kommuneaftalen for 2012, lagt rammerne for den offentlige økonomi frem mod 2013. Aftalen fastlægger, at der er 0- vækst for den kommunale økonomi, defineret således at driftsbudgetterne skal fastholdes uændret i forhold til 2011. Som led i Genopretningsaftalen har regeringen fået vedtaget et lovforslag, der justerer de rammer, aftalesystemet fungerer under. Det betyder, at det betingede bloktilskud er forhøjet til 3 mia. kr., og at bloktilskuddet kun kommer til endelig udbetaling, hvis kommunerne overholder både budgetterne og regnskaberne. Disse økonomiske præmisser har dannet rammen for den aftale om kommunernes økonomi for 2012, der er indgået den 4. juni 2011 mellem regeringen og KL.
4 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Også i 2012 vil regeringen sanktionere eventuelle overskridelser af servicerammen, både i budget- og regnskabssituationen. Regeringen har med det politiske forlig To streger under facit skabt politisk flertal bag, at den særlige regnskabssanktion for 2011, der både indeholder individuel (60 pct.) og kollektiv (40 pct.) straf, bliver gjort permanent. Regeringen har samtidig tydeliggjort, at budgetsanktionen kun som udgangspunkt er kollektiv, og at udformningen først fastlægges endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Regeringen har derved givet sig selv mulighed for at sanktionere enkelte kommuner individuelt, såfremt budgetresultatet i disse kommuner indeholder en uforholdsmæssig høj vækst. På indtægtssiden er løsningsmulighederne også yderst begrænsede. Med Genopretningsaftalen er det nemlig besluttet at stramme de individuelle sanktioner, hvis skatten hæves. Den individuelle modregning er således 75 % det 1. år, 50 % i år 2 og år 3, og 25 % i år 4. Driftsvirksomheden Driftsvirksomheden er korrigeret i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet dels i sagen om 1. anslået regnskab 2011, dels halvårsregnskabet 2011 samt øvrige politiske beslutninger til og med Økonomiudvalgsmødet den 23. august 2011. I den anførte driftsvirksomhed er der taget højde for, at der i budgetforslaget er en finansiel ubalance på gennemsnitlig 34 mio. kr., jf. afsnit om budgetbalance. Derudover er forudsætningerne for driftsvirksomheden, at der gennemføres de effektiviseringer, der blev besluttet ved vedtagelsen af budgetterne for 2010-13 og for 2011-14. Anlæg Budgetlægningen er baseret på den investeringsplan, der ligger i Budget 2011-14 vedr. overslagsårene, korrigeret for eventuelle forskydninger mellem årene samt øvrige beslutninger. Anlægsbudgettet opererer med et gennemsnitligt beløb på 140 mio. kr. pr. år., hvilket er meget højere end den besluttede målsætning om min. 100 mio. kr. pr. år. Anlægsbudgettet for 2012 er ekstraordinært stort, da der er sket forskydninger fra 2011 på 30 mio. kr. Med forskydningen af disse anlægsprojekter er der, jf. 2. anslået regnskab 2011 opbygget en kassebeholdning ultimo 2011 på ca. 81 mio. kr. Forvaltningen har i et notat af 31. august 2011 beskrevet en række anlægsønsker, som ikke har kunnet indarbejdes inden for de opstillede rammer. Salgsindtægter Ejendomsmarkedet været svækket siden finanskrisen satte ind i efteråret 2008, og det har tidligere været svært at nå de budgetterede mål vedr. ikke-specificerede salgsemner. Økonomiudvalget har derfor vedtaget et princip om, at budgetlægningen alene skal baseres på konkret salgsemner. Budgetforslaget for 2012-15 er således alene baseret på salg af ejendomme i forbindelse med opførelse af plejehjem og botilbud. Finansieringsposterne Finansieringsposterne er baseret på den endelige tilskudsmeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet f.s.v.a. 2012, mens der for overslagsårene er anvendt data fra KL s tilskudsmodel. Der er budgetteret med uændret indkomstskattepct. og med uændret grundskyldspromille.
5 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Budgetbalance Totalt set er der en ubalance i økonomien i budgetperioden 2012-15 på gennemsnitlig ca. 33 mio. kr. årligt. Ubalancen er forudsat finansieret ved driftsændringer mm. over den 4-årige periode. For at sikre, at det administrative budgetforslag er i balance over den 4-årige periode, er der indarbejdet en rammereduktion under aktivitetsområdet Puljebeløb til særlige formål. Beløbet vil medmindre andet besluttes blive fordelt forholdsmæssigt mellem aktivitetsområderne. Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 I alt Gns. Ubalance... 62,6 45,5 15,5 10,1 133,7 33,4 Driftsændringer... -13,7-30,0-45,0-45,0-133,7-33,4 Finansieringsover- (-) / underskud (+) 48,9 15,5-29,5-34,9 0 - Finansieringsoverskud-/underskud + = udgifter, - = indtægter Mio. kr. (årets priser) B12 BO13 BO14 BO15 Indtægter (skatter m.m.)... -3.023,7-3.093,8-3.185,2-3.270,3 Driftsvirksomheden (inkl. driftsrammebesparelse)... 2.907,0 2.915,8 2.919,4 2.913,2 Driftsrammebesparelse... -13,7-30,0-45,0-45,0 Anlægsvirksomheden... 243,6 159,7 71,8 83,4 Ejendomssalg... -19,5-20,7 - - Pris- og lønstigninger... - 82,6 162,4 247,4 Renter og finansforskydninger... -50,3 79,3 116,2 27,6 Afdrag på lån og lånoptagelse... 5,7-77,1-68,8 9,1 Finansieringsover- (-)/underskud (+) (afrundet)... 48,9 15,5-29,5-34,9 Kassebeholdning Mio. kr. (årets priser) 2011* 2012 2013 2014 2015 Kassebeholdning ultimo året 81 32 16 46 81 Kassebeholdning gennemsnitligt... 211 162 146 176 211 * Senest forventet
6 RESULTATOPGØRELSE 2012-15 Beløb i mio. kr. +=udgift, -=indtægt B12 BO13 BO14 BO15 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter... -3.043,2-3.166,5-3.308,1-3.416,4 Tilskud og udligning... 19,5 72,7 122,9 146,1 Indtægter i alt (A)... -3.023,7-3.093,8-3.185,2-3.270,3 Driftsudgifter i alt (B)... 2.906,7 2.915,5 2.919,1 2.912,9 Driftsrammebesparelse (finansieringsunderskud)... -13,7-30,0-45,0-45,0 Primært driftsresultat (C = A+B)... -130,8-208,3-311,2-402,4 Renter (D)... 4,0 3,4 2,8 2,5 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED (E = C+D)... -126,8-204,9-308,4-399,9 Anlægsudgifter i alt (F)... 243,6 159,7 71,8 83,4 Ejendomssalg (inkl. frikøb) (G)... -19,5-20,7 Pris- og lønstigninger (H)... 0,0 82,6 162,4 247,4 ÅRETS RESULTAT (I=E+F+G+H)... 97,3 16,7-74,1-69,1 FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr. B12 BO13 BO14 BO15 LIKVID BEHOLDNING PRIMO ÅRET 80,6 31,7 16,2 45,7 Ændring af likvide aktiver Resultat i alt ifølge resultatopgørelsen... -97,3-16,7 74,1 69,1 Låneoptagelse mv... 26,0 109,6 102,5 25,0 Øvrige finansforskydninger... 54,1-75,9-113,3-25,1 Afdrag på lån... -31,7-32,5-33,7-34,1 Bevægelse... -48,9-15,5 29,5 34,9 LIKVID BEHOLDNING ULTIMO ÅRET... 31,7 16,2 45,7 80,6 GENNEMSNITLIG BEHOLDNING... 161,7 146,2 175,7 210,6
BUDGETFORUDSÆTNINGER
8 BUDGETFORUDSÆTNINGER GENERELLE FORUDSÆTNINGER 1. Skatter Skatteprocent mv. I budgetforslaget er anvendt de samme skatteprocenter som i det vedtagne Budget 2011. Udskrivningsprocent... 23,7 Kirkeskatteprocent *)... 0,63 Grundskyldspromille... 21,0 Dækningsafgift (promille): - Erhvervsejendomme... 10,0 - Statslige ejendommes grundværdi 10,5 - Offentlige ejendommes grundværdi... 10,5 - Offentlige ejendommes forskelsværdi... 8,75 *) Da menighedsrådenes budgetforslag for 2012 ikke foreligger på budgetlægningstidspunktet, vil kirkeskatteprocentens størrelse først foreligge ved 2. behandlingen. Eventuelle skattestigninger i kommunerne er omfattet af regeringens sanktionslov, jævnfør afsnittet Aftale om kommunernes økonomi 2012. Skatteprovenuer Denne budgetpost omfatter primært indkomstskatter, selskabsskatter og ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift). Indkomstskatter: Det er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der af forsigtighedsmæssige årsager indgår i budgetforslaget i 2012. Økonomiafdelingen vil løbende frem mod budgetvedtagelsen vurdere valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i takt med, at udskrivningsgrundlaget for 2010 bliver mere sikkert (dvs. stadig flere 2010- selvangivelser bliver lignet) og dermed kan bruges som udgangspunkt for en revideret skatteprognoser. Statsgarantien fastsættes kun for ét år ad gangen. Dvs. kommunes indkomstskatteprovenu i 2012 fremkommer ved at gange det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med kommunens udskrivningsprocent. Tilsvarende er udligningsbeløbene i 2012 beregnet ud fra de statsgaranterede beløb. Overslagsårene er omvendt altid selvbudgetterede. Dvs. både udskrivningsgrundlaget og de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb i 2013-2015 bygger på kommunens egne skøn for beløbsstørrelserne. LTK har valgt hhv. statsgarantien og selvbudgettering i følgende år: Statsgaranti 96 97 98 04 05 09 10 11 Selvbudgettering 99 00 01 02 03 06 07 08 Kommunedata har opsagt LTK s og andre kommuners abonnement på skatteprognosemodellen KIP med udgangen af maj 2010, idet forretningsområdet gav underskud. Det betyder, at Økonomiafdelingen p.t. er henvist til at lave en meget simpel skatteprognose, hvor kommunens senest kendte udskrivningsgrundlag blot fremskrives med KL s vækstprocenter for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for kommunerne under ét.
9 BUDGETFORUDSÆTNINGER Udgangspunktet for beregningen af indkomstskatterne 2012-2015 har derfor p.t. været 2009- selvangivelserne og KL s seneste indkomst- og fradragsskøn. Selskabsskatter: Provenuet for 2012 vedrører indkomståret 2009, idet afregningen af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatter sker 3 år efter indkomståret. Selskabsskatteprovenuet er fremskrevet i overensstemmelse med KL s reguleringsprocenter for det forventede provenu, jævnfør nedenstående: 2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Faktisk opgørelse af 2009-selskabsskatten ultimo maj 2011 20,83 pct. 15,05 pct. 10,90 pct. Ejendomsskatterne (dvs. grundskyld og dækningsafgift): Grundskylden for 2012 er beregnet til 361,6 mio. kr. ved en grundskyldspromille på 21,0. Udgangspunktet for beregningerne i 2012 er dels de afgiftspligtige grundværdier, som borgerne betaler grundskyld af i 2011, dels vurderingen pr. 1. oktober 2010, som fastsætter lofter for 2012. Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenu i overslagsårene 2013-2015 er taget udgangspunkt i KL s skøn for reguleringsprocenterne: 2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 KL s skøn for reguleringsprocenten 4,3 pct. *) 6,8 pct. 7,0 pct. 6,4 pct. LTK s vækst i grundskyldsprovenuet *) Den faktiske reguleringsprocent for 2012 Afgiftspligtige grundværdier og vurderingen pr. 1. oktober 2010 4,1 pct. 3,7 pct. 1,6 pct. Det skal dog bemærkes, at der ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenuer i overslagsårene 2013-2015 er taget hensyn til, at nogle grundejere kun kan tillægges en stigningstakt, der ligger under reguleringsprocenten, idet de ellers ville betale grundskyld af et beløb, som overstiger den offentlige vurdering. Boliggrundvurderingerne faldt kraftigt i værdi ved 2009-vurderingen og erhvervsejendommenes grundværdier faldet kraftigt i værdi ved 2010-vurderingen. I mange år har de offentlige grundvurderinger ligget væsentligt over de grundværdier, som borgerne pga. stigningsbegrænsningen betalte skat af. Men dette spænd vurderes at være væk i 2018 pga. af faldet i de offentlige grundvurderinger. De budgetterede dækningsafgifter for 2012 bygger på tal fra Ejendomsskatteregistret (ESR). I budgettets overslagsår er kommunens provenuer vedr. dækningsafgift af offentlige ejendomme og erhvervsejendomme uændrede. Det skal bemærkes, at der i tråd med Økonomiudvalgets drøftelse af ændret praksis vedr. fritagelse for ejendomsskatter for erhvervsejendomme er indregnet henholdsvis 2,5 (juni 2011) og 5,9 mio. kr. (august 2011) i årligt provenu af dækningsafgifter. 2. Tilskud og udligning Tilskud og udligning omfatter statstilskud, udligning af beskatningsgrundlaget, udligning og tilskud vedrørende udlændinge, sektorspecifikke udligningsordninger, særlige tilskud og beskæftigelsestilskuddet.
10 BUDGETFORUDSÆTNINGER Der er i 2012 indarbejdet det statsgaranterede skattegrundlag med tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, mens overslagsårene er baseret på KL s tilskuds- og udligningsmodel, hvor der bl.a. er taget højde for konsekvenserne af regeringens og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2012 samt KL s seneste pris- og lønskøn. Tilskudsbeløbet indeholder endvidere statens bidrag fra Kvalitetsfonden, der udgør ca. 19 mio. kr. årligt i 2012-2015. Regeringen har fra og med 2010 gjort en del af udbetalingen af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne under ét overholder serviceudgiftsrammen ved budgetlægningen og fra og med 2011 også ved regnskabsaflæggelsen. Ordningen er en konsekvens af, at kommunerne ikke overholdt økonomiaftalen 2008. Regeringen har således fra og med 2011 strammet ordningen og derudover forhøjet det betingede balancetilskud fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. Lyngby-Taarbæk Kommunes andel svarer til 28,5 mio. kr. Kommunerne får det betingede bloktilskud udbetalt, hvis de overholder serviceudgiftsrammen i forbindelse med budgetlægningen, men det betingede bloktilskud trækkes tilbage i det omfang, at kommunerne ikke lever op til rammen i regnskaberne. Denne konstruktion vurderes at skabe en betydelig usikkerhed i kommunens økonomi, og der er derfor i risikovurderingen taget højde for, at beløbet ikke eller kun delvist bliver udbetalt, jf. bemærkningerne til tilskud og udligning. I alt er der reserveret 20 mio. kr. i 2012 og 15 mio. kr. i hvert af årene 2013-15. De enkelte tilskuds- og udligningsbeløb er nærmere beskrevet under afsnittet Renter og finansiering. 3. Driftsvirksomhed I den samlede driftsvirksomhed er der indregnet følgende rammereduktion under aktivitetsområdet Puljebeløb til særlige formål. Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 Gens. Rammereduktion... -13,7-30,0-45,0-45,0-33,4 Opgørelsen af serviceudgifterne fremgår af afsnit 8. Inden for de enkelte udvalg (bevillingsområder) er driftsbudgettet opdelt i aktivitetsområder. På de følgende sider er der for alle aktivitetsområder beskrevet visioner, mål og kvalitetsmål, ligesom budgetforudsætningerne og de mere detaljerede budgettal er angivet her. Nedenfor er det samlede driftsbudget angivet i resuméform, opdelt på udvalgsniveau. Driftsvirksomhed på udvalgsniveau (nettodriftsudgifter) Mio. kr. R10 og B11 i årenes priser BF12-15 i 2012-niveau += udgifter -= indtægter R10 B11 B12 BO13 BO14 BO15 Børne- og ungdomsudvalget 847,6 835,4 851,1 845,6 847,2 847,3 Kultur- og fritidsudvalget... 129,7 127,1 120,1 119,9 119,6 119,9 Social- og sundhedsudvalget 1.117,8 1104,7 1.202,4 1.214,4 1.212,7 1.213,2 Teknik- og miljøudvalget... 114,1 98,5 105,7 104,4 105,9 102,3 Økonomiudvalget... 566,3 579,6 613,7 601,2 588,7 585,2 I alt... 2.775,5 2.745,3 2.893,0 2.885,5 2.874,1 2.867,9
11 BUDGETFORUDSÆTNINGER Takster og gebyrer Takster og gebyrer er som udgangspunkt fremskrevet således, at det generelt svarer til inflationsudviklingen af udgifterne inden for de pågældende områder. På dagtilbudsområdet er taksterne fastsat i forhold til en forældrebetalingsandel på 25 pct. Huslejerne for kommunale ejendomme er ikke automatisk fremskrevet fra 2011 til 2012, men der foretages en konkret beregning af huslejernes størrelse pr. 1. januar 2012 for de ejendomme, hvor der betales omkostningsbestemt husleje. De indarbejdede takster fremgår af takstoversigten. Regeringens lov- og cirkulæreprogram 2012 Kommunen får refunderet nettoudgifterne grundet ny/ændret lovgivning i henhold til DUT-princippet. Dvs. de ændrede nettoudgifterne på landsplan, som regeringen og Kommunernes Landsforening er nået frem til, fordeles som altovervejende hovedregel kommunerne imellem i forhold til kommunens andel af folketallet i hele landet. Dette års lov- og cirkulæreprogram giver anledning til årlige mindreudgifter på henholdsvis 1,3 mio. kr. i 2012, 3,0 mio. kr. i 2013, 3,3 mio. kr. i 2014-15. 4. Anlægsvirksomhed Anlægsbudgettet ligger i såvel 2012 og 2013 på et niveau, der langt overstiger de 100 mio. kr., der ligger i den vedtagne politiske målsætning. Til gengæld ligger niveauet i 2013 og 2014 på henholdsvis 72 mio. kr. og 83 mio. kr. Gennemsnittet pr. år udgør 140 mio. kr. Niveauet i 2012 er forhøjet med godt 30 mio. kr. som følge af anlægsforskydninger fra 2011. Udover de indarbejdede projekter ligger der anlægsønsker, som direktionen har beskrevet i notat af 31. august 2011, til brug for de politiske forhandlinger. Som en del af Økonomiaftalen får kommunerne tilført midler fra Kvalitetsfonden. Disse tilskud optræder under kontoen for Tilskud og udligning. Formålet med Kvalitetsfonden er at løfte investeringsniveauet på de borgernære serviceområder dvs. på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet samt på idrætsfaciliteter til børn og unge. Aftalen indebærer, at den enkelte kommune skal bidrage med egenfinansiering svarende til det statslige anlægstilskud. Såfremt dette ikke sker, skal kommunen som udgangspunkt deponere den del af tilskuddet, som kommunen ikke modsvarer. Lyngby-Taarbæk Kommune modtager 19 mio. kr. årligt i 2012-15. Konkret for Lyngby-Taarbæk Kommune indebærer det, at kommunen som minimum i de borgernære serviceområder skal investere 38 mio. kr. årligt i 2012-15. Anlægsvirksomhed på udvalgsniveau (nettoanlægsudgifter) Mio. kr. R10 og B11 i årenes priser B12-15 i 2012-niveau R10 B11 B12 BO13 BO14 BO15 Børne- og Ungdomsudvalget 14,6 3,0 20,0 26,3 - - Kultur- og Fritidsudvalget... 11,2-26,8 41,2 1,2 1,2 Social- og Sundhedsudvalget 17,6 80,8 141,5 53,9 19,3 5,0 Teknik- og Miljøudvalget... 19,6 8,6 29,0 13,8 29,2 13,6 Økonomiudvalget... 31,8 16,9 26,5 24,4 22,1 63,7 I alt... 94,8 109,3 243,8 159,6 71,8 83,5 Ejendomssalg mv.... -119,8-84,8-19,5-20,7 - -
12 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den detaljerede investeringsoversigt, inkl. bemærkninger, er indeholdt i afsnittet Anlægsvirksomheden. Salgsindtægter Budget 2012-15 er alene baseret på salg af ejendomme i forbindelse med opførelse af plejehjem og botilbud. 5. Pris- og lønskøn Der er anvendt de af KL udmeldte pris- og lønskøn fra juni 2011, jfr. nedenstående oversigt. Den kommunale pris- og lønudvikling - serviceudgifterne Årligt 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Løn... 2,29 2,70 2,70 2,70 Priser... 2,16 2,16 2,16 2,16 Løn/priser i alt... 2,20 2,50 2,50 2,50 I forhold til KL s skøn fra marts 2011 er skønnet i 2012 nedjusteret med 0,1 pct.point. I overslagsårene er det samlede pris- og lønskøn opjusteret med 0,1 pct. point. Den kommunale pris- og lønudvikling - anlægsudgifterne Årligt 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Løn og priser i alt... 3,00 3,00 3,00 3,00 Pris- og lønskønnet for anlægsudgifterne er opjusteret med 1,1 pct.point i 2012 og frem i forhold til skønnet fra marts 2011. Den kommunale pris- og lønudvikling - overførselsudgifterne Årligt 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Overførsler... 2,9 2,9 2,9 2,9 Pris- og lønskønnet for overførselsudgifter er opjusteret med 0,9 pct.point i 2012 og frem i forhold til skønnet fra marts 2011. Ses dette i forhold til udgifterne til overførsler på ca. 0,7 mia. kr. svarer dette til en stigning på ca. 6,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. 6. Låneoptagelse Økonomiaftalen for 2012 indeholder følgende lånepuljer: En særlig lånepulje på 600 mio. kr. til investeringer vedr. børn og unge og ældre (kvalitetsfondsområderne) og til it-investeringer, målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. En lånepulje på 300 mio. kr. til kommuner med ekstraordinær efterregulering af selvbudgettering sammenholdt med kommunens likviditet. En særlig lånepulje på 100 mio. kr. til lægehuse/sundheds- og akuthuse. En ordinær lånepulje på 200 mio. kr. til øvrige formål. En særlig lånepulje på 100 mio. kr. til fremme af offentlige-private samarbejdsprojekter Der er den 2. august 2011 indsendt ansøgning om lån fra den ordinære lånepulje. Kommunen har ikke fået tilsagn om lån fra denne pulje.
13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Kommunen har dog erfaret, at betingelserne for ansøgningen til lånepuljen for kvalitetsfondsprojekter er anderledes end forudsat. Således har beslutningen om regeringens ny vækstpakke betydet, at samtlige ansøgninger til kvalitetsfonden bliver imødekommet. Kommunen søgte derfor i første omgang om lånedispensation fra den ordinære lånepulje. Hovedparten af projekterne vedrører dog kvalitetsfondsmidler, hvorfor kommunen på ny har rettet henvendelse til ministeriet med anmodning om lånedispensation fra lånepuljen for 2012 vedr. kvalitetsfondsprojekter. Endvidere har kommunen ultimo juni 2011 søgt om at komme i betragtning til lånepuljen for et OPP-projekt vedr. nyt rådhusbyggeri. Et tilsagn fra puljen vil nedsætte den deponeringsforpligtelse, som kommunen pålægges i forbindelse med det nye rådhusbyggeri. Ministeriet forventes at give svar på ansøgningen primo september. I budget 2012 er der indtil videre alene budgetteret med lån til finansiering af kommunens udlån til pensionister til dækning af ejendomsskatter på 22,0 mio. kr. i alle årene samt lån til finansiering af grøn klimainvesteringspulje (2012-15). Målsætningen i kommunens lånepolitik er, at den langfristede gæld pr. indbygger ikke må stige yderligere, og at den ikke må være den højeste blandt vores sammenligningskommuner. Som det ses af nedenstående tabel er der en stigning i 2013 i den samlede gæld som følge af, at kommunen optager lån i forbindelse med etablering af almene boliger. Ses der bort for disse lån er der alene et fald i gælden. Mio. kr. (årets priser) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Gæld (ultimo året)... 536 523 518 595 664 654 heraf almene boliger... 49 48 47 130 205 203 heraf øvrig gæld... 487 475 471 465 459 451 7. Leasingarrangementer Kommunen har indtil nu ikke indgået sale and lease back arrangementer eller leasing af anlægsaktiver. Der er i budgetforslaget ikke forudsat indgået sådanne arrangementer. Leasing af driftsmidler, der ikke giver anledning til deponering, indgår ikke som særskilte poster i budgetlægningsfasen, idet en eventuel leasingudgift skal finansieres inden for den berørte institutions driftsramme/alternativt forvaltningens driftsramme. Denne procedure er også gældende, hvis der i selve regnskabsåret administrativt indgås leasing af driftsmidler. 8. Serviceudgifterne 2012-15 Den økonomiske aftale mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter på serviceområderne. I aftalen for 2012 er der tale om 0-vækst i forhold til 2011. Serviceudgifterne defineres som kommunens samlede nettodriftsudgifter fratrukket: nettooverførselsudgifter (dvs. de lovbundne budgetposter navnlig inden for det sociale område), nettoudgifter til forsikrede ledige, indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager (nyt) og nettoudgifter på de brugerfinansierede områder. Dette års økonomiaftale mellem regeringen og KL indebærer, at der tages udgangspunkt i aftalen for 2011, og ikke budgetterne for 2011 (kommunernes 2011-budgetter lå under 2011-aftalen). Forskellen udgør 1,2 mia. kr. og medvirker derved til, at der er lidt luft i forhold til det budgetlagte niveau i indeværende år.
14 BUDGETFORUDSÆTNINGER Til brug for budgetlægningen beregner KL en kommunespecifik serviceudgiftsramme for 2012. KL s beregnede serviceramme for LTK er anvendt i budgetforslaget. Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 Udgiftsramme for LTK... 2.548,8 2.548,8 2.548,8 2.548,8 Serviceudgifter i LTK (budgetforslag 2012-2015)... 2.500,3 2.504,4 2.505,0 2.495,8 Råderum... 48,5 44,4 43,8 53,0 Driftsrammebesparelse... 13,7 30,0 45,0 45,0 Korrigeret råderum... 62,2 74,4 88,8 98,0 - = overskridelse af udgiftsramme + = overholdelse af udgiftsramme Oversigten viser, at der før indregning af foranstaltninger på 13,7 mio. kr. i 2012 til at reducere budgetubalancen er et positivt råderum på 48,5 mio. kr. Det er i beregningen forudsat, at hele beløbet fra driftsrammebesparelsen er serviceudgifter. Dette råderum vil således vokse i takt med gennemførelsen af reduktioner på serviceudgifterne. 9. Handlekatalog Til brug for arbejdet med at reducere driftsudgifterne har forvaltningen udarbejdet en række forslag, der er samlet i Handlekataloget af 31. august 2011.
AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2011
16 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2012 Kort om aftalen KL og regeringen indgik den 4. juni 2011 en aftale om kommunernes økonomi i 2012. Nulvækst i forhold til aftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2012 blev indgået i skyggen af genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra maj 2010. Genopretningsaftalen bygger på en forudsætning om, at de kommunale serviceudgifter skal holdes i ro frem mod 2013. Udgangspunktet for denne nulvækstfremskrivning (tillagt tekniske korrektioner såsom pris- og lønudviklingen samt DUT) er imidlertid aftalen for 2011, og ikke budgetterne for 2011. Forskellen udgør 1,2 mia. kr. og medvirker derved til, at der er lidt luft i forhold til det budgetlagte niveau i indeværende år. Behov for stram styring og fortsatte effektiviseringer Dette aftaleresultat ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en særdeles stram ramme, der stiller store krav til økonomistyringen og nødvendiggør fortsatte omprioriteringer og effektiviseringer. Ikke mindst da der også i 2012 gælder sanktioner på såvel budget- og regnskabsresultatet. Økonomiaftalen indeholder tiltag, der forbedrer mulighederne for styring og effektivisering Økonomiaftalen indeholder flere tiltag, der medvirker til at forbedre styrings- og omprioriteringsmulighederne. På de specialiserede områder bliver der fx gennemført en række lov- og regelændringer, der styrker de kommunalpolitiske styringsmuligheder. Regeringen leverer i regi af gensidighedsaftalen en række afbureaukratiseringstiltag, ligesom det er aftalt at se reglerne på beskæftigelses- og folkeskoleområdet igennem i sømmene. Og med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der lagt en plan for, hvordan digitale løsninger i stigende grad skal finde anvendelse i hele den offentlige sektor, bl.a. via lovkrav om obligatorisk anvendelse af selvbetjeningsløsninger. 500 mio. kr. til it i folkeskolen Økonomiaftalen indeholder herudover 500 mio. kr. fra Fonden til Velfærdsteknologi (den tidligere ABT-fond), der vil blive udmøntet frem mod 2015, og som har til formål at styrke anvendelsen af it i folkeskolen, så det bliver en integreret del af undervisningen. Anlægsniveau på 15,5 mia. kr. og intet loft På anlægsområdet er der i økonomiaftalen skabt finansiering til et investeringsomfang på 15,5 mia. kr. i 2012. Der er ikke fastlagt et anlægsloft. Regeringen og KL er samtidig blevet enige om, at der skal lægges stor vægt på kvalitetsfondsområderne i 2012. Fokus på særlig vanskeligt stillede kommuner Endelig har aftaleforhandlingerne haft fokus på at understøtte kommuner, som aktuelt er i en særlig vanskelig situation. Der er på den baggrund opnået enighed om, at de 19 kommuner, der skal tilbagebetale i alt 1,6 mia. kr. som følge af selvbudgetteringen i 2009, får efterreguleringen nedjusteret med 300 mio. kr., ligesom der oprettes en lånepulje på 300 mio. kr. Særtilskudspuljen er herudover ekstraordinært forhøjet til 550 mio. kr. i 2012, hvilket er en forhøjelse på 50 mio. kr. i forhold til niveauet i 2011. Endvidere har regeringen tilkendegivet, at den agter at fremlægge forslag til justering af udligningssystemet med virkning fra 2013. Aftalen gennemgås i hovedtræk i det følgende I det følgende gennemgås hovedresultaterne i økonomiaftalen for 2012. I gennemgangen lægges der primært vægt på kommunernes serviceudgifter, styringen af de specialiserede områder, it i folkeskolen, investeringsmulighederne i 2012 samt kommuner med særlige økonomiske udfordringer.
17 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2012 Rammen for serviceudgifterne i 2012 Rammen for serviceudgifterne i 2012 - Nulvækst i forhold til aftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2012 indeholder en serviceramme på 247,8 mia. kr. Det svarer til en teknisk fremskrivning af aftalen for 2011. Økonomiaftalen ligger derved inden for rammerne af den genopretningsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik forlig om i maj 2010, og som dikterer nulvækst frem til 2013. Som følge af, at det er aftalen for 2011, der danner udgangspunkt for nulvækstfremskrivningen, indebærer servicerammen for 2012 imidlertid, at der er skabt mulighed for en mindre realvækst i forhold til indeværende års budgetter. Det skyldes, at budgetterne for 2011 ligger 1,2 mia. kr. under aftalen for 2011. Også stram ramme i 2012 Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er tale om en stram ramme. Der er derfor behov for at fortsætte indsatsen i forhold til at praktisere stram økonomistyring og indhøste effektiviseringsgevinster, både på de store serviceområder (fx via strukturomlægninger) og på det administrative område. I forlængelse af sidstnævnte skal det bemærkes, at der i økonomiaftalen er indskrevet en målsætning om, at de administrative udgifter skal reduceres med knap 1 ½ mia. kr. frem mod 2013, når der sammenlignes med niveauet i 2010. Sanktioner både på budget og regnskab Også i 2012 vil regeringen sanktionere eventuelle overskridelser af servicerammen, både i budget- og regnskabssituationen. Regeringen har med det politiske forlig To streger under facit skabt politisk flertal bag, at den særlige regnskabssanktion for 2011, der både indeholder individuel (60 pct.) og kollektiv (40 pct.) straf, bliver gjort permanent. Regeringen har samtidig tydeliggjort, at budgetsanktionen kun som udgangspunkt er kollektiv, og at udformningen først fastlægges endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Regeringen har derved givet sig selv mulighed for at sanktionere enkelte kommuner individuelt, såfremt budgetresultatet i disse kommuner indeholder en uforholdsmæssig høj vækst. Regeringen har endvidere igangsat et tværoffentligt projekt, der skal sikre en bedre økonomistyring i hele den offentlige sektor. KL vil i den forbindelse samarbejde med regeringen om et fælles analysearbejde om økonomistyringen i kommunerne. Den faseopdelte budgetlægning og regnskabskoordinering vil også blive praktiseret i 2012 KL har i 2011 udvidet den faseopdelte budgetlægning til også at omfatte regnskabsresultatet. Formålet har været at styrke koordineringen på regnskabssiden ved at gennemføre løbende spørgeskemaundersøgelser, der giver et billede af, hvorvidt udgifterne ser ud til at holde sig inden for det aftalte niveau, således at regnskabssanktionen ikke kommer i anvendelse. KL vil også i 2012 facilitere en koordinering af såvel budget- og regnskabsresultaterne. Bedre styringsmuligheder på de specialiserede områder Økonomiaftalen forbedrer styringsmulighederne Mange kommuner har gennem massivt fokus og omlægning af indsatser fået bedre styr på udgiftsudviklingen på de specialiserede områder. Det afspejler sig bl.a. i regnskabet for 2010, hvor der for første gang i mange år er et mindre fald i udgifterne til det specialiserede socialområde. Den indsats er der behov for at fortsætte. Nulvækstrammen indebærer således, at en fortsat udgiftsvækst på de specialiserede områder vil fortrænge udgifterne på de øvrige kommunale serviceområder. Med henblik på at understøtte den kommunale styringsindsats indeholder økonomiaftalen for 2012 en række tiltag, der markant vil forbedre de kommunalpolitiske handlings- og styringsmuligheder. Ændring af den statslige regulering og ankesystemet på det specialiserede socialområde På det specialiserede socialområde er der som opfølgning på sidste års økonomiaftale gennemført en analyse af den statslige regulering og ankesystemet. Det har bl.a. ført til, at regeringen nu vil fremsætte lovfors-
18 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2012 lag, der tydeliggør det lokalpolitiske råderum og understøtter, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer, der skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser. Det præciseres samtidig i lovgivningen, at såvel faglige og økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven, ligesom der sættes en grænse for, hvor sent kommunerne kan fremsende regninger til hinanden. Der vil herudover blive igangsat en ny analyse, der skal danne grundlag for forenklinger af serviceloven på voksenområdet, som kan understøtte en helheds- og resultatorienteret indsats og som kan understøtte mulighederne for at styre og prioritere serviceydelserne inden for de givne fysiske rammer. Det vil endvidere blive undersøgt, om der kan gøres endnu mere for at styrke køberkommunernes styringsmuligheder i forhold til de tilbud, hvor hovedparten af pladserne finansieres af andre end driftsherren, herunder regionernes tilbud. Ændring af klagesystemet på specialundervisningsområdet Også på specialundervisningsområdet er der som opfølgning på sidste års økonomiaftale gennemført analyser af den statslige regulering, herunder klagesystemets rolle samt betydningen af frit skolevalg. Det har i forhold til klagesystemet bl.a. ført til, at regeringen fremadrettet vil indføre en særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud. Og det præciseres, at klagenævnet kun kan tilsidesætte en kommunal afgørelse, hvis det vurderer, at et andet tilbud i klart højere grad imødekommer undervisningsbehovet, samt at kommunerne udover faglige hensyn også skal medtage økonomiske hensyn i tilbudsvurderingen. Det præciseres endvidere, at specialundervisning ikke tildeles på baggrund af en diagnose men på grundlag af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, samt at klagenævnet ikke kan henvise eleven til et bestemt tilbud. Ændring af reglerne for frit skolevalg Og det har i forhold til frit skolevalg bl.a. ført til, at regeringen vil præcisere i lovgivningen, at bopælskommunens visitering af elever med specialundervisningsbehov er bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Regeringen vil herudover justere den særlige befordringsforpligtelse for elever med handicap, så disse elever kun kan få betalt befordring svarende til at kunne blive transporteret hen til det tilbud, som eleven er visiteret til af bopælskommunen. It i folkeskolen 500 mio. kr. til styrket anvendelse af IT i folkeskolen Det indgår i økonomiaftalen for 2012, at der de kommende år skal sættes fokus på en styrket anvendelse af it i folkeskolen, så det i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen. Regeringen vil understøtte udviklingen ved at udmønte 500 mio. kr. fra Fonden til Velfærdsteknologi frem mod 2015. Midlerne skal anvendes til at udvikle markedet for digitale læremidler, understøtte effektive distributionskanaler og medvirke til at udbrede erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter. 120 mio. kr. udmøntes i 2012 Der udmøntes 120 mio. kr. i 2012 og anvendelsen af midlerne aftales i en styregruppe bestående af Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL med overordnet reference til undervisningsministeren. Kommunerne skal frem mod 2014 sikre den nødvendige it-infrastruktur Det indgår endvidere i økonomiaftalen, at central støtte til køb af digitale læremidler forudsætter kommunal medfinansiering mindst svarende til det statslige beløb. Kommunerne skal endvidere frem mod 2014 sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur bl.a. i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v.
19 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2012 Anlægsniveauet i 2012 Finansiering til investeringsomfang på 15,5 mia. kr. i 2012 Økonomiaftalen fastlægger ikke noget anlægsloft men indeholder finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i 2012. Det svarer til et stort set uændret finansieringsniveau i forhold til økonomiaftalen for 2011. På baggrund af at anlægsindtægterne såvel i 2010 som i tidligere år har ligget væsentligt over det niveau, der har været forudsat i økonomiaftalerne, er det forudsatte niveau for 2012 imidlertid forhøjet med 300 mio. kr. til 5,7 mia. kr. 2 mia. kr. i kvalitetsfondstilskud Der afsættes i alt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2012, hvilket indebærer, at investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne skal udgøre samlet set 7 mia. kr. i 2012. Regeringen og KL er enige om, at det er væsentligt, at kommunerne realiserer det aftalte løft af investeringerne, hvilket ikke har været tilfælde i regnskab 2009 og 2010. Regeringen og KL skal derfor drøfte status for kommunernes investeringer på kvalitetsfondsområderne i forbindelse med budgetlægningen for 2012. For den enkelte kommune gælder et medfinansieringskrav, der krone for krone svarer til kommunens kvalitetsfondstilskud. Det betyder, at såfremt en kommune modtager 20 mio. kr. i kvalitetsfondstilskud, skal den selv medfinansiere tilsvarende 20 mio. kr., således at det samlede investeringsomfang bliver 40 mio. kr. Der er dog mulighed for at deponere kvalitetsfondstilskuddet, hvis kommunen ikke kan anvende pengene i 2012. Lånepulje for 600 mio. kr. Der er i økonomiaftalen afsat en lånepulje på 600 mio. kr., der hovedsageligt er tiltænkt kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. Lånepuljen bliver herudover primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Udvidet låneadgang til energibesparende foranstaltninger Den nuværende automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger i eksisterende byggeri vil samtidig blive udvidet til også at omfatte energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, samt energikrav til eksisterende byggeri, der følger af Bygningsreglement 10. Kommuner med særlige økonomiske udfordringer Særtilskudspulje på 550 mio. kr. Nogle kommuner står over for særlige økonomiske udfordringer. Med henblik på at imødekomme disse kommuner er den ordinære særtilskudspulje ekstraordinært forhøjet til 550 mio. kr. i 2012. Det er en forhøjelse på 50 mio. kr. i forhold til niveauet i 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af særtilskuddene nærmere angive de kriterier og hensyn, der ligger bag fordelingen, så der skabes større klarhed om forudsætningerne. Håndtering af efterreguleringen vedr. selvbudgettering i 2009 19 kommuner skal tilbagebetale i alt 1,6 mia. kr. i 2012 som følge af, at de selvbudgetterede i 2009. Et år, hvor finanskrisen for alvor påvirkede konjunkturerne, ligesom Forårspakke 2.0 fra foråret 2009 medførte adfærdsmæssige ændringer, der ligeledes påvirkede skattegrundlaget i nedadgående retning. I lyset af de særlige forhold nedjusteres efterreguleringen med 300 mio. kr. Samtidig afsættes en lånepulje på tilsvarende 300 mio. kr., der fordeles efter ansøgning blandt kommuner med en ekstraordinær efterregulering sammenholdt med den likviditetsmæssige situation i kommunen. Kommunerne kompenseres herudover via bloktilskuddet for den resterende ene mia. kr. Regeringen har tilkendegivet justeringer i udligningssystemet fra 2013 Regeringen har endvidere tilkendegivet i økonomiaftalen, at den i forlængelse af arbejdet i Finansieringsudvalget agter at fremlægge forslag til justering af udligningssystemet med virkning fra 2013. Justeringerne skal bl.a. ses i lyset af omlægningen af beskæftigelsesindsatsen samt den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet.
20 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2012 Øvrige temaer Staten refunderer tilbagebetaling af ejendomsskatter En gennemgang af lovgivningen på ejendomsskatteområdet har vist, at praksis vedrørende beregning af skatteloftet for ejendomme med nyt eller ændret fradrag for forbedring siden 2005 ikke har været i overensstemmelse med daværende lovgivning. Det betyder, at en række kommuner skal tilbagebetale alle lovstridigt opkrævede ejendomsskatter. Det indgår i økonomiaftalen, at staten refunderer de faktiske tilbagebetalinger i den enkelte kommune. Det allerede igangsatte arbejde, om hvordan kommunernes budgettering af grundskyld kan understøttes bedre, fortsættes og udvides samtidig til også at omfatte kommunernes indtægter fra dækningsafgifter. Nye regler for låntagning i fremmed valuta og brug af finansielle instrumenter I forlængelse af finanslovsaftalen for 2011 har en arbejdsgruppe undersøgt kommunernes låntagning i fremmed valuta samt brug af finansielle instrumenter. Det har ført til, at låntagning i udenlandsk valuta fremadrettet alene må være sluteksponeret i danske kroner eller euro, ligesom det i øvrigt er tilfældet i staten og regionerne. Samtidig kan der ved indgåelse af nye aftaler alene indgås terminsforrentninger og almindelige rente- og valutaswaps uden optionselementer. Endvidere skærpes kravene til oplysning om brug af finansielle instrumenter. Socialt bedrageri Regeringen har besluttet, at når udbetalingen af ydelser flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark, overgår ansvaret for kontrol med socialt bedrageri i forhold til de berørte ydelser også til Udbetaling Danmark. Med økonomiaftalen er det imidlertid aftalt, at kommunerne fortsat skal kunne foretage kontrol af sociale sager og samarbejde med Udbetaling Danmark om at tilvejebringe oplysninger om, hvorvidt der snydes med sociale ydelser. Samarbejdsmodellen indebærer, at antallet af årsværk, som overføres til Udbetaling Danmark, reduceres med 50 årsværk. Genforhandlingsklausul for overførselsudgifterne I forhold til overførselsudgifterne gælder der også i 2012 en genforhandlingsklausul, således at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2013. Slut med løsrevne lukkedage Det indskærpes i økonomiaftalen, at der ikke må afholdes løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Regeringen har tilkendegivet, at den i efteråret 2011 vil fremsætte et lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes dog tilbage, hvis budgetterne for 2012 lever op til aftalen om at afskaffe de løsrevne lukkedage. Reform og udredningsarbejde på sundhedsområdet I forhold til budgetlægningen for 2012 er det endvidere væsentligt at være opmærksom på den reform af den aktivitetsbestemte medfinansiering, som et folketingsflertal har vedtaget på sundhedsområdet. I forlængelse af reformen er det med økonomiaftalen for 2012 besluttet, at der igangsættes et udredningsarbejde, der skal identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats.
HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET Den flerårige hovedoversigt giver et summarisk overblik over de kommende års aktivitetsudvikling og finansiering. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Balanceforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.
22 HOVEDOVERSIGT Hele 1.000 kr. Regnskab 2010 Budget 2011 Budgetforslag 2012 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 153.793-71.225 169.015-67.401 183.187-71.371 01 Forsyningsvirksomheder mv... 10 0 0 0 02 Transport og infrastruktur... 100.763-13.150 88.802-14.445 97.711-16.859 03 Undervisning og kultur... 721.675-113.172 684.339-97.842 699.584-103.963 Heraf refusion... -1.722-1.504 0-1.511 04 Sundhedsområdet... 190.176-4.088 186.025-185 264.414-189 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv... 2.125.261-649.535 2.047.074-592.172 2.117.748-584.538 Heraf refusion... 0-341.113-335.576 0-328.086 06 Fællesudgifter og administration mv.... 350.427-15.420 354.169-12.074 317.278-9.962 A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT... 3.642.105-866.592 3.529.424-784.120 3.679.922-786.882 Heraf refusion... -342.834-337.080 0-329.597 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 47.070-117.541 59.208-73.666 52.106-7.464 02 Transport og infrastruktur... 16.325 8.583 29.041 0 03 Undervisning og kultur... 25.248-496 3.000 41.541 0 04 Sundhedsområdet... 212 0 1.030 0 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv... 10.290-17.457 34.136-15.000 114.072-20.304 06 Fællesudgifter og administration mv.... 10.527 800 8.216 14.052 0 B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT... 109.671-134.695 113.143-88.666 251.842-27.768 * Pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto 0-6 (BO-årene)... C. RENTER I ALT... 9.557-16.211 18.791-14.685 16.925-12.970 D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver... 97.107 3.313 Øvrige finansforskydninger (08.25-08.52)... 143.501-194.496 52.100-78.116 44.000-98.132 D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT... 240.608-194.496 55.413-78.116 44.000-98.132 E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT... 52.398 30.915 31.704 0 A + B + C + D + E + *... 4.054.338-1.211.994 3.747.686-965.587 4.024.393-925.753 F. FINANSIERING Optagne lån... -43.326-25.000 0-26.000 Tilskud og udligning... 471.264-290.496 440.345-293.107 309.049-293.552 Udligning af købsmoms... 1.402 4.000 4.000 0 Skatter... 55.089-3.036.279 90.520-2.998.856 0-3.043.240 F. FINANSIERING I ALT... 527.755-3.370.100 534.865-3.316.963 313.049-3.362.792 BALANCE... 4.582.094-4.582.094 4.282.550-4.282.550 4.337.442-4.288.545 FINANSIERINGSOVER- (-)/UNDERSKUD(+) 48.898
23 HOVEDOVERSIGT Hele 1.000 kr. A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 01 Forsyningsvirksomheder mv... 02 Transport og infrastruktur... 03 Undervisning og kultur... Heraf refusion... 04 Sundhedsområdet... 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv... Heraf refusion... 06 Fællesudgifter og administration mv.... A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT... Heraf refusion... Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 176.893-63.814 176.351-63.935 176.351-63.985 0 0 0 0 0 0 98.141-18.138 99.646-18.138 96.081-18.138 695.287-103.698 695.979-103.526 697.975-104.022 0-1.511 0-1.511 0-1.511 265.469-189 265.256-189 263.913-189 2.132.290-589.335 2.132.713-590.416 2.134.146-590.416 0-328.364 0-328.862 0-328.862 302.536-9.962 290.285-9.962 286.149-9.962 3.670.616-785.136 3.660.230-786.167 3.654.615-786.713 0-329.874 0-330.373 0-330.373 B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger. 02 Transport og infrastruktur... 03 Undervisning og kultur... 04 Sundhedsområdet... 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv... 06 Fællesudgifter og administration mv.... B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT... * Pris- og lønstigninger vedr. hovedkonto 0-6 (BO-årene)... C. RENTER I ALT... D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse(+) / forbrug(-) af likvide aktiver... Øvrige finansforskydninger (08.25-08.52)... D. BALANCEFORSKYDNINGER I ALT... E. AFDRAG PÅ LÅN I ALT... A + B + C + D + E + *... F. FINANSIERING Optagne lån... Tilskud og udligning... Udligning af købsmoms... Skatter... F. FINANSIERING I ALT... BALANCE... FINANSIERINGSOVER- (-)/UNDERSKUD(+) 16.438-20.680 22.737-1.963 48.695 0 13.842 0 29.228 0 13.554 0 50.470 0 1.200 0 1.200 0 0 0 0 0 0 0 65.249-1.309 7.210 0 4.986 0 14.981 0 13.433 0 14.997 0 160.979-21.989 73.808-1.963 83.432 0 98.684-16.063 195.011-32.612 296.805-49.458 16.377-12.970 15.790-12.970 15.499-12.970 44.000 31.863 55.988 57.312 44.000-18.910 44.000 31.863 55.988 57.312 44.000-18.910 32.511 0 33.743 0 34.139 0 4.023.167-804.295 4.034.570-776.400 4.128.490-868.051 0-109.565 0-102.473 0-25.000 350.307-281.567 389.178-270.308 409.516-267.437 4.000 0 4.000 0 4.000 0 0-3.166.515 0-3.308.117 0-3.416.398 354.307-3.557.647 393.178-3.680.898 413.516-3.708.835 4.377.475-4.361.942 4.427.748-4.457.298 4.542.006-4.576.886 15.532-29.550-34.880