Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med - Samtaler i hverdagen? - Dialogisk oplæsning? - Tematisk sprogarbejde? I børnehaven er ca. 70 % af børnene børn med anden etnisk oprindelse end dansk fordelt på 14 forskellige nationaliteter. Derfor er det pædagogiske arbejdet med sprog og kommunikation gennem alle læreplanstemaerne og i alt samvær med børn og forældre præget af anerkendelse, fokus på læring og nærmeste udviklingszone. Samtaler i hverdagen: Vi ved af erfaring og gennem viden, at vi er motiverede og tager læring til os, når noget giver mening for os, eller vi kan mærke, at vi har brug for at kunne noget andet eller mere. Derfor arbejder vi i børnehaven bevidst og metodisk med de understøttende sprogstrategier i Sprogpakken i de kommunikative situationer i hverdagen i hverdagsrutinerne og aktiviteterne. Understøttende sprogstrategier er: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i 1
forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt F.eks. når vi skal have tøj på, opvaskemaskinen skal fyldes/tømmes, der skal dækkes bord, når følelser skal udtrykkes, toiletbesøg, indkøb o.l. Hverdagen er fuld af sproglige læringsrum! Dialogisk oplæsning: Vi arbejder systematisk og organiseret med læsegrupper for børn, der har særlig brug for at få understøttet deres sproglige kompetencer. Alle læsegrupper får 3 gange hver uge i mindst 40 uger. Vi arbejder med materiale udarbejdet af læsevejleder Jette Løntoft. Barnet låner/kan låne de læste bøger med. Der er kreative aktiviteter forskellige læringsstile indarbejdet i måden at arbejde på. Vi arbejder med at understøtte en god fællesskabsfølelse i læsegrupperne. Tilknyttet talepædagog fortæller, at hun registrerer gennem de opgaver, som hun laver med de tosprogede børn inden skolestart at det resulterer i større ordforråd og ordforståelse hos børnene. Tematisk sprogarbejde: Vi arbejder med tematisk sprogarbejde bla. som en integreret del af hverdagen. f.eks. ved samling, hvor der leges Skibet er ladet med... dyr bolden kastes og børnene benævner forskellige dyr, det kan også være ugedage, farver, frugter, følelser o.l. Vi anvender tematisk sprogarbejde i dagligdagens rutiner med børnene strategisk bevidst eller som samtaler i hverdagen, hvor vi tager udgangspunkt i det, der er brug for her og nu eller via børnenes nysgerrig og interesse hvad er de optaget af. F.eks. bestikskuffe (der er teskeer, spiseskeer, knive og gafler osv.). Tematisk sprogarbejde er en mere struktureret måde at arbejde med temaer på. Børn og 2
voksne ved, at vi er sammen om at lære noget om f.eks. skoven, årstider, tema om kroppen, følelser/adfærd. Se vores månedsplaner, opslag i børnehaven og plan for førskoleaktiviteter også på vores hjemmeside. Der arbejdes med ugedagssange, årets gang vejr, o.l. ICDP Hvordan arbejdes der med etablering af kontakt, tilknytning og skabelse af positive relationer - I forhold til børnene? - I forhold til forældrene? ICDP anerkendelse er i vores optik et menneskesyn. Vi bruger og anvender bevidst de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. Vi møder barnet med en positiv tilgang og vilje, vi lytter og justerer os, vi tager voksen lederskab, vi er tydelige og tager professionelt ansvar for samværet, vi går i dialog. Vi differentierer for at behandle alle ens må de behandles forskelligt. Vi har forventninger og stiller krav. Vi er opsøgende på stjernestunder på der hvor børn og vi lykkes og på det vi kan og hvad der er muligt! Vi har fokus på et inkluderende og mulighedsskabende sprogbrug. Vi arbejder f.eks. med at inkludere børn i fællesskabet med bordplan navn og billede tilhørsforhold og identitet! I forhold til forældre er vi lyttende, vi møder forældre differentieret, vi tager ansvar og respekterer forskelligheder. Vi stiller krav. Vi har også i forhold til forældrene fokus på det, der virker. Ligeledes er det også i forhold til forældrene i dialogen hvis et barn giver udtryk for ikke at trives vigtigt at tale om og have fokus på at barnet er i et problem men er ikke et problem. Fokus på det der lykkes og sammen sætte små mål ifht. at lykkes. 3
Børn i fællesskaber Beskriv jeres inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet: Vi arbejder i børnehaven med at skabe forskellige fællesskaber, hvor vi forsøger at understøtte det enkelte barns, personlige, sociale og faglige kompetenceudvikling. Barnet skal opleve respekt om det menneske det er og føle sige værdsat. Vi er alle lige meget værd! Alle gør en forskel ved bare at være og komme i børnehaven. Vi må derfor justere os fysisk og pædagogisk da det er rammen, der også skal tilpasses børnene. Mange af vores børn passer ikke ind i en ramme.. derfor må vi justere os ift. barnet. Bla. ved forskellige læringsrum og være fleksibel. Vi vil give børnene følelsen af, at alle bidrager til fællesskabet og har betydning for fællesskabet Vi vil skabe kultur for at hjælpe hinanden de store hjælper de små, derfor giver vi børnene ansvar ift. hinanden følordning. Børnene hjælper med praktiske ting i hverdagen. Vi er alle en del af fællesskabet og har noget at bidrage med. Vi er fokuserede og reflekterende over vores struktur i hverdagen (se pædagogisk læreplan 2013/2014). Vi arbejder med en struktur der kan understøtte tryghed, overblik samhørighed, ansvarlighed f.eks. gennem piktogrammer, snakkestemme vs. råbestemme osv. Vi sætter fokus på de børn, der ikke har tætte relationer til de voksne eller andre børn og vi arbejder målrettet med dette. Vi går foran, bagved og ved siden af barnet. Hvordan skaber I rammerne for, at flest mulige børn inkluderes og at alle børn ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring? Vi arbejder med det professionelle nærvær. Vi er tydelige gennem vores traditioner og adfærd. 4
Vi arbejder med inkluderende lege- læringsrum. Vi benytter os af tværfaglige sparringspartnere i f.eks. PPR, sund by, socialcenteret/familieafdelingen ifht. at yde støtte, få viden og indsigt i barnets mulige behov for dermed at kunne iværksætte den nødvendige støtte. Vi involverer os og møder børn og familier i øjenhøjde. Evaluering af læreplanstemaer Hvad har evaluering af læreplaner givet jer af ny læring og hvorledes har I brugt det i de nye læreplanstemaer? Vi lærer rigtig meget af at evaluere indsats og metode. Vi har brugt evalueringen ift. at uarbejde ny pædagogisk læreplan. Vi kan kvalificere vores didaktiske overvejelser overvejelser over, hvad skal have fokus fremover, hvad skal læres og udvikles hvorfor og hvordan skal det læres hvad vil vi opnå gennem vores indsats. Vi har f.eks. i evalueringen reflekteret over betydningen af/synligheden af gode rutiner og tryghed i hverdagen hvordan kommunikerer vi det ud og hvad understøtter dette derfor har vi fremadrettet fokus på mere og mere kvalificeret billedmateriale og piktogrammer. Vi vil til tilsynet kommet med flere eksempler! Refleksioner over den pædagogiske praksis generelt Hvad har I arbejdet med og være optaget af, siden sidste Pædagogisk Plan? Vi er optaget at udarbejde, lære af evalueringen og udarbejde ny pædagogisk plan da det er vores redskab (fælles tredje) i vores pædagogiske arbejde. Der sker meget andet professionelt nærvær og aktiviteter i hverdagen, end der står i den, men der er et godt udgangspunkt, afsæt og redskab for vores tilgang og valg. Vi er og har været optaget af vores fremtid masterplanen. At være mere selvledende 5
også en udfordring. Vi er optaget af arbejde med den nye pædagogiske plan: Icdp Inklusion Understøtte børn med særlige behov Sansehave Piktogrammer Dialogisk læsning Årsplanlægning (en meningsfuld og engageret årsplanlægning) Valg og fravalg Arbejde med forskellen der gør en forskel Fagenhedens tilføjelser Børnehavens profil og pædagogiske praksis fremgår tydeligt af Pædagogisk Plan og børnehavens værdigrundlag er en rød tråd i læreplanstemaerne. Børnehaven arbejder med en differentieret indsats i den pædagogiske praksis som sikrer at alle børn indgår i et fællesskab. Medarbejderne arbejder struktureret ved at opstille mål med efterfølgende refleksion og evaluering for alle aktiviteter og indsatser, for at medarbejderne hele tiden kan justere sig i forhold til børnegruppen, så alle trives og udvikles. Vi kan ikke skrue på barnet, vi kan skrue på os selv. Børnehaven er begyndt at bruge piktogrammer i børnenes dagligdag. Dels for at understøtte kommunikationen med børnene, men også for at børn kan hjælpe børn ved hjælp af billederne. Et bidrag til fællesskabskulturen. Børnehaven har desuden stor fokus på at skabe tillid og ligeværdighed i relationen til forældrene, ved at guide og være ved siden af, og samtidig skabe rum for at forældrene selv klarer familielivet og at navigere i den danske kultur. Temaerne i sprogpakken er fuldt implementeret og da mange af børnene er børn med anden etnisk oprindelse, er der stor fokus på tilegnelse af det danske sprog og sprogudvikling i dagligdagen. 6