Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Relaterede dokumenter
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Elever i grundskolen, 2015/16

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Fakta om frie skoler

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Profilmodel Ungdomsuddannelser

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Fordeling af midler til specialundervisning

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/ /2015

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Praktisk vejledning til skoler

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Transkript:

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. Godt 95 procent af eleverne i de kommunale skoler modtager deres undervisning i den almindelige undervisning. Denne andel har været ret stabil de sidste tre år. Flest piger er inkluderet i den almindelige undervisning. I 2015/16 er det godt 97 procent af pigerne, der er inkluderet mod godt 93 procent af drengene. Der er næsten ingen forskel på andelen af inkluderede elever, når man kigger på elevernes herkomst. Elever, der kommer fra hjem med videregående uddannelse, er oftere inkluderet end elever, der kommer fra hjem, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskolen, ungdomsuddannelse eller uoplyst. Andelen af inkluderede elever er stort set uændret siden sidste år Andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning ligger i 2015/16 på 95,3 procent. Det er stort set uændret i forhold til de seneste år, hvor godt 95 procent af eleverne i de kommunale skoler er inkluderet i den almindelige undervisning, jf. Figur 1. Figur 1. Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 94,2% 94,6% 94,8% 95,0% 95,1% 95,3% Kilde: Beregner af Styrelsen for It og Læring på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Side 2 af 5 I 2015/16 modtager knap 27.000 elever deres undervisning i et segregeret tilbud, dvs. specialklasser i folkeskoler eller kommunale ungdomsskoler, eller i specialskoler for børn eller dagbehandlingstilbud. I perioden fra 2010/11 til 2015/16 er der blevet ca. 7.300 færre elever, der modtager deres undervisning i et segregeret tilbud, jf. Tabel 1. Tabel 1. Antal elever i kommunale skoletyper Skoleår Antal elever 591.069 584.158 579.994 573.787 570.297 564.248 Elever i segregerede tilbud 34.071 31.651 30.227 28.820 27.730 26.777 Flest piger er inkluderet Der er flest piger, som er inkluderet i den almindelige undervisning godt 97 procent af pigerne modtager således undervisning i den almindelige undervisning. For drengene gælder det kun godt 93 procent. Disse andele har været ret stabile i hele perioden fra 2010/11 til 2015/16 jf. Figur 2. Figur 2. Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning opdelt på køn 100 98 96 94 92 90 88 86 84 82 80 96,6 96,8 97,0 97,1 97,2 97,3 92,0 92,5 92,7 93,0 93,2 93,3 Drenge Piger 2

Side 3 af 5 Næsten ingen forskel på inklusionsgraden blandt elever med dansk og udenlandsk herkomst Når man kigger på elevernes herkomst er der kun en lille forskel på inklusionsgraden blandt elever med hhv. dansk herkomst og udenlandsk herkomst. For elever med dansk herkomst er inklusionsgraden i 2015/16 lidt over 95 procent, mens den for elever med udenlandsk herkomst er lidt under 95 procent. Siden 2010/11 er forskellen mellem de to grupper blevet mindre, men der har hele tiden været tale om næsten samme inklusionsgrad jf. Figur 3. Figur 3. Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning opdelt på herkomst 100 98 96 94 92 90 88 86 84 82 80 94,4 94,7 94,9 95,1 95,2 95,3 93,2 93,8 94,1 94,3 94,4 94,9 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Elever der kommer fra hjem med videregående uddannelse er oftere inkluderet Når man opdeler eleverne i forhold til deres forældres højest fuldførte uddannelse ses det, at jo højere uddannelsesniveau, elevernes forældre har, jo større er andelen af elever i den almene undervisning, jf. Figur 4. For eksempel se det, at godt 97 procent af eleverne hvis forældre har en videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) er inkluderet i den almindelige undervisning. Det samme gælder knap 90 procent af eleverne, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Forskellen mellem de forskellige elevgrupper er dog blevet mindre siden 2010/11, jf. Figur 4. 3

Side 4 af 5 Figur 4. Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 85,5% 96,8% 93,3% 94,1% 93,8% 94,5% 89,9% 97,2% 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 4

Side 5 af 5 Værd at vide Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige notater, hvor der indgår elevtal. Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september. Når der i notatet skrives 2015, dækker det således over elevtallene for skoleåret 2015/2016 opgjort pr. 30. september 2015. Når man beregner inklusionsgraden indgår kun de kommunale skoletyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn og dagbehandlingstilbud. Elever, der ikke er inkluderet, er elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud. Vil du vide mere? Elevtal og inklusionsgrad for hver enkelt kommune og skole kan også findes i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen 5