Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten giver ikke stabilitet 3. Finanspagten øger arbejdsløsheden 4. ECB trækker krisen i langdrag ved at påtage sig risikoen, uden at mindske ubalancerne i udenrigshandlen
= 100 Figur 2.4. Enhedslønomkostninger i privat sektor 140 Italien 130 120 Spanien 110 100 Frankrig 90 Tyskland 80 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 Kilde: OECD,ec. outlook, dec. 2011
Stigende betalingsbalance uligevægte, over- og underskud, - 10% Betalingsbalancen i pct. af BNP, - 5% 0% -5% Belgien Finland Irland Grækenland Portugal Holland Østrig Spanien Italien Frankrig Tyskland Danmark Sverige Storbritannien Euro-zone USA -10% Germany Euro-zone balance! -15% Spain -20% Kilde: OEDC, Economic Outlook
procent af BNP Figur 2.3 Saldoen på betalingsbalancens løbende poster 10 8 6 4 2 0-2 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 France, Germany Italy Spain -4-6 -8-10 -12 Kilde: OECD, novem ber 2011
Hvorfor gik det galt? Betalingsbalanceunderskud var ensbetydende med stigende privat gæld, der via private banker blev finansieret i udlandet! Det gjorde de private banker både I underskuds- og overskudslandene sårbare, da finanskrisen meldte sig
procent p.a. Figur 2.5 - lang rente, statsobligationer 7 6 5 4 3 France Germany Italy Spain 2 1 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Kilde:OECD, Ec. Outlook,dec. 2011
Arbejdsløshed i EU-landene,
procent af arbejdsstyrken Figur 3.1. Arbejdsløshed, -2012 25 20 Spanien 15 10 Frankrig Italien 5 Tyskland 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Kilde: OECD, Economic Outlook, Dec. 2011
procent af BNP Offentlig sektor budget, exkl. renter 8 6 Italie n 4 2 0-2 1996 1997 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Tyskland -4 Frankrig -6-8 Spanie n -10-12 Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
procent af BNP Figur 4.7 Offentlig bruttogæld, ØMU-definition 140 Italien 120 100 Frankrig 80 Tyskland 60 Spanien 40 20 0 1995 1996 1997 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
procent af BNP Figur 4.5 Nettorenteudgift af offentlig gæld 14 12 Italien 10 8 6 Spanien 4 2 Tysklan d Frankrig 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Procent af BNP Figur 4.2 Offentlig sektors budget 4 2 Spanie n 0-2 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2009 2010 2011 2012 Tyskland -4 Italie n -6 Frankrig -8 Spanie n -10-12 KIlde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Hvad er problemerne? At udlandsgælden fortsætter med at vokse At arbejdsløsheden fortsætter med at vokse
Hvorfor løses euro-krisen ikke? 1. Forskellen i omkostningsniveau fortsætter uforandret fortsat betalingsbalanceuligevægt 2. Kapitalmarkederne har mistet tilliden til den sydeuropæiske euro kapitalflugt mod nord den høje rente og kreditrationering rammer især den private sektor i de svageste lande 3. Finanspagten forøger arbejdsløsheden generelt og forlænger herved den europæiske recession 4. ECBs bazooka hjælper i bedste fald de private banker af med dårlig gæld, men øger derved de statslige forpligtelser, hvilket navnlig den tyske bundesbank mener er omgåelse af EU-traktaten 5. Federalisme er ikke en løsning i sig selv se på Italien, Spanien, Tyskland, Storbritannien store regionale forskelle! Det kræver en langt mere solidarisk fællesskabspolitik.
Hvad kunne være en løsning? Der er ingen lette løsninger; men jo længere krisen trækker ud, desto større gældssætning og dermed risiko for sammenbrud. 1. Tyskland har hovedansvaret for at løse krisen, hvilket kræver en mere ekspansiv økonomiske politik (Det er der plads til så længe arbejdsløsheden ligger på 6½ pct.) og samtidig accepterer en lønudvikling markant over ømu-gennemsnittet? Men er det realistisk? 2. Vil ECB acceptere en inflation, der ligger i intervallet 3-5 pct. p.a.? Er det realistisk? 3. Hvis nej, så kan euro en ikke reddes i sin nuværende form. Nogle sydeuropæiske lande vil falde fra et efter et.
Vil sammenbruddet være en katastrofe? - Afhænger af om det forberedes og sker forholdsvist hurtigt det er set mange gange før - De lande, der først forlod guld-standarden i 1930erne, kom lettest igennem krisen. - og det vil i så fald muliggøre at EUsamarbejdet på langt vigtigere områder intensiveres! - Men..
Tak for opmærksomheden!