Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Kapitel 2 Forskningstyper... 4 2.1. Den beskrivende forskningstype...4 2.2. Den forklarende forskningstype...4 2.3. Den forstående forskningstype...4 2.4. Den handlingsrettede forskningstype...4 Kapitel 3 Fra paradigmer til forskningstyper... 5 3.1. Begrebet paradigme...5 3.2. Et nutidigt eksempel på paradigmer og deres betydning inden for sundhedsområdet...5 3.3. Samfundsvidenskabelige paradigmer...5 3.3.1. Det positivistiske paradigme...5 3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme...5 3.3.3. Kritisk teori...5 Kapitel 4 Forskningsprocessen formål, problemformulering, teori og design. 6 4.1. Forskningsprocessens faser og projektbeskrivelse6 4.2. Emnevalg og emneafgrænsning...6 4.3. Formål og primære målgruppe...6 4.4. Problemformulering...6 4.5. Begrebsdefinitioner...6 4.6. Det teoretiske rum...6 4.7. Forskningsdesign...6 4.7.1. Survey design:...7 4.7.2. Felteksperiment design...7 4.7.3. Case studie design...7 4.7.4. Aktionsforskning og formativ evaluering...7 4.7.5. Et blandet forskningsdesign...7 4.8. Valg af enheder...7 4.9. Strategier for udvælgelse af stikprøver og cases..7 Kapitel 5 Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder... 8 5.1.1. Kvantitative eller kvalitative metoder...8 5.1.2. Strukturerede og ikke-strukturerede dataindsamlinger...8 5.1.3. Retrospektivt, statisk eller prospektivt perspektiv...8 5.1.4. Forskerstyret og deltagerstyret dataindsamling...8 5.2. Tre hovedgrupper af metoder og deres grad af strukturering...8 5.2.1. Spørgemetoder...8 5.2.2. Observationsmetoder...8 5.2.3. Dokumentarmetode...8 5.3. Det strukturerede spørgeskema...8 5.4. Den kvalitative forskningsinterview...8 5.4.1. Styrker og krav...8 5.4.2. Interviewet som meningskonstuerende...8 5.5. Fokusgruppeinterview...9 5.5.1. Historik og anvendelse...9 5.5.2. Styrker og svagheder ved fokusgruppeinterview...9 5.5.3. Afgrænsning af population, udvælgelse af deltagere og valg af lokalitet...9 5.5.4. Udarbejdelse af interviewguide...9 5.5.5. Valg af moderator (ordstyrer)...9 5.5.6. Gennemførelse af fokusgruppeinterview...9 Kapitel 6 Forskningsprocessen Dataklargøring, analyse- og fortolknigsmetoder...10 6.1. Dataklargøring... 10 6.1.1. Fra registrering til tabel... 10 6.1.2. Fra registrering til materialeuddrag... 10 6.2. Analyse og fortolkning... 10 6.2.1. Analyse overfor fortolkning... 10 6.2.2. Analyse i en kvantitativ undersøgelse... 10 6.2.3. Fortolkning i en kvalitativ undersøgelse... 10 6.2.4. Resultater, diskussion og anbefalinger... 10
Kapitel 1-Indledning Kapitel 1 Indledning 1.1. Generelt Det drejer sig ikke om at ophøje bestemte forskningsmetoder til at være guddommelige, men man skal kunne dens force og dens begrænsninger. 1.2. Læsevejledning Kap 2,3 er videnskabsteoretiske og metodetekniske. Kap 4-7 fører læseren gennem forskningsprocessens forskellige faser. 1.3. Kundskab er afmagt Da vi aldrig ved nok, er at tro man har kundskab afmagt overfor omverden, man prøver at sætte den i bås. 3
Kapitel 2-Forskningstyper Kapitel 2 Forskningstyper Forskningstyper: den beskrivende, den forklarende, den forstående, den handlingsrettede. 2.1. Den beskrivende forskningstype Kernespørgsmålet: Dykke ned og opdele data Hvordan fordeler X sig på Y Fx: Hvordan fordeler Danmarks befolkning sig på køn, på medicinforbrug, på beskæftigelse. Meget Pålidelighed, reliabilitet, vil sige at forskeren skal være neutral, at han ikke påvirker forsøget. Gyldigt, forskeren måler faktisk det som hans teori siger han vil måle Præcist, hvor nøjagtigt måler han, med gram eller milligram. Generaliserbart, om det synes givet at stikprøven vil være generaliserbar for den samlede befolkning som man undersøger. Det dominerende perspektiv er ekspertens, da det er ham som formulerer problemstillingen. Det er også ham som præsenterer dataene. Relationen mellem forsker og udforskede er præget af afstand og værdineutralitet, ellers vil kvalitetskriterierne ikke kunne opfyldes. 2.2. Den forklarende forskningstype Kernespørgsmålet: årsags-virkningsforhold Hvilke X er årsag til Y? eller Hvilke Y er konsekvenser af X? Disse er typisk eksperimentelle og ofte bruges også en kontrolgruppe. Årsager og virkninger skal være beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, og sandsynligt at kunne generalisere, og desuden årsags-virkningsforholdet. 2.3. Den forstående forskningstype Man prøver at forstå hvad subjektet er for noget. Hvad er X? Fortolkning er en dialektisk proces mellem at afdække (forklar) og at tilegne (forstå). Der er et større krav om indlevelse i det undersøgte subjekt, man kan ikke blot distancere sig. En fare ved de forstående undersøgelser ligger i en forskers manglende respekt for den udforskede mening. Erkendelsesinteressen i den forstående undersøgelsestype indeholder en stræben efter at give mening og forståelse, at formidle tradition. Resultaterne af fortolkningen kan ikke verificeres, men kan være genstand for argumentation og diskussion. 2.4. Den handlingsrettede forskningstype Kernespørgsmålet: Hvordan udvikler aktører handlinger ud fra viden, som tilegnes/formidles under forskningsprocessen? De typiske design inden for den handlingsrettede forskning er aktionsforskning og formativ (udviklingsorienteret) evaluering. Det forudsættes at den andre forskningstyper har fundet sted, da man kun kan lave handlingsrettet f. på baggrund af en allerede erkendt viden om subjekt. 4
Kapitel 3-Fra paradigmer til forskningstyper Kapitel 3 Fra paradigmer til forskningstyper 3.1. Begrebet paradigme Et paradigme definere en forskningsmetode og dermed en verdens anskuelse. At være i et paradigme er ligesom at have taget nogle bestemte briller på. Bliver man bedt om at prøve en anden mands briller, vil verden kunne blive tåget, og man selv irriteret. Man føler sig hjemme med sine egne briller på. Paradigme: a) Forskernes grundlæggende syn på deres forskningsemne, fx en læges sygdomsopfattelse. b) Forskernes videnskabsopfattelse, fx forskningsopgaver der bør prioriteres, og hvilke metoder der bør anvendes. 3.2. Et nutidigt eksempel på paradigmer og deres betydning inden for sundhedsområdet Hvis man forsøger at skabe et skift fra et gammelt paradigme, er der godt at have et bedre på hånden så folk ved hvad de skal gå efter. I sundhedsvæsnet ville det være godt med et skift fra det mekanistiske objektiverende paradigme til det subjektorienterede praksisparadigme. 3.3. Samfundsvidenskabelige paradigmer 3.3.1. Det positivistiske paradigme Det positivistiske-analytiske paradigme lægger vægt på testning, empirisk iagttagelse, på det objektiverende, værdineutrale, på systemmekanismer og lovmæssigheder. Nogle tror på en enhedsvidenskabideal, så al forskning uanset hvad man forsker i så kan det gøres efter samme metode. 3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme Hvor naturvidenskaberne er lovmæssigheds- og forklaringssøgende (nomotetiske) på basis af eksperimentelle iagttagelsesmetoder, er åndsvidenskaberne orienteret mod dybtgående og indlevende forståelse af unikke fænomener på basis af hermeneutisk fortolkning (idiografisk). Den fortolkningsvidenskabelige tilgang bygger på en antagelse om, at en udtømmende forståelse af menneskelige og sociale handlingsforløb kan opnås ved at fortolke og sammenføje den præbevidsthed og bevidsthed, der allerede ligger hos folk, til et meningsfuldt hele. 3.3.3. Kritisk teori Arbejder både med det bevidste og det ubevidste hos subjektet, men forholder sig kritisk til subjektet. Der er derfor en større grad af kommunikation mellem forsker og objekt, da begge antages at have meninger som skal udtrykkes i forskningen. 5
Kapitel 4-Forskningsprocessen formål, problemformulering, teori og design Kapitel 4 Forskningsprocessen formål, problemformulering, teori og design 4.1. Forskningsprocessens faser og projektbeskrivelse Forskningsprocessens hovedfaser kendetegner alle forskningstyper: (i) Emnevalg og afgrænsning c) Formål og primære målgruppe d) Problemformulering e) Begrebsdefinitioner f) Det teoretiske rum g) Forskningstyper h) Forskningsdesign i) Valg af enheder j) Strategier for udvælgelse af stikprøver og cases k) Dataindsamlingsmetoder l) Analyse/-fortolkningsmetoder m) Resultater n) Konsekvenser o) Formidling og anvendelse af samfundsforskning Det er normalt ikke forskerens opgave at sørge for at hans forskning også kan anvendes. 4.2. Emnevalg og emneafgrænsning God idé med personlige kontakter. 4.3. Formål og primære målgruppe Hvad skal undersøgelsen bruges til, og hvem skal bruge den. 4.4. Problemformulering Problemstillinger skal helst: (i) Peger på hvide pletter på videnskortet p) Udfordrer gængs og almindelig accepteret viden ved at stille nye og provokerende spørgsmål q) Er udviklet på baggrund af et teori- og modelarbejde Endvidere er problemstillinger bedre jo højere grad de: (i) Dækker formålet med undersøgelsen (hvem skal bruge undersøgelsens resultater til hvad?) r) Er realistiske at besvare i forhold til undersøgelsens ressourcer. 4.5. Begrebsdefinitioner Man skal være nøjagtig med sine begreber, og sørge for at alle er enige om hvad man mener med et begreb. Uenighed om forskningsresultaterne kan netop bunde i, at begrebsdefinitionernes gyldighed vurderes forskelligt af forsker, udforskede og opdragsgiver. 4.6. Det teoretiske rum Forskel mellem teori og model. Man kan nemt bruge flere teorier på samme model. Teorier er forskellige virkelighedsopfattelser. Man skal have fat i nogle teorier, eller vinkler, på det emne man er ved at behandle. 4.7. Forskningsdesign Til hver forskningstype svarer et typisk design, men at flere forskellige design var mulige for en given forskningstype. 6
Kapitel 4-Forskningsprocessen formål, problemformulering, teori og design 4.7.1. Survey design: Stikprøveundersøgelse, hvor man ved enquete (udsendt spørgeskema) eller ved telefoninterview stiller en kategori af mennesker en serie spørgsmål med overvejende faste (forhåndsdefinerede) svarkategorier. Fordele er at man hurtigt og relativt billigt får mange oplysninger fra mange mennesker. Ulemper er at man må afgrænse sig til enkle og entydige spørgsmål, som let kan besvares, og at det er vanskeligt at indfange udvikling over tid, selv om panelsurvey (med gentagne målinger af samme personer) kan råde bod herpå. Det kritiske punkt i et survey, at opnå høj svarprocent af hensyn til generaliserbarhed, er endvidere vanskeligt og ressourcekrævende. 4.7.2. Felteksperiment design Er en virkningsfuld fremgangsmåde til at dokumentere årsag-virknings relationer. De er svære at implementere hvis det foregår udenfor et laboratorium med mus, men hvis man får et positivt resultat er det en meget sikker indikation. 4.7.3. Case studie design Kan defineres som en metode til at studere et komplekst tilfælde, og er baseret på en dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse og analyse af tilfældet taget i sin helhed og i sin sammenhæng (kontekst). Et komplekst tilfælde vil sige, at input og output ikke kan relateres let og sikkert. Grunden til at anvende case studie er fordi det ellers vil være vanskeligt at opnå en dækkende og fyldestgørende forståelse for tilfældet. Svagheden ved case studie design er, at man koncentrerer undersøgelsen om et eller få tilfælde og derved mister i bredde, hvad der vindes i dybde. 4.7.4. Aktionsforskning og formativ evaluering Denne må forstås som et overgribende design. Dvs. at man i en undersøgelse af den handlingsrettede forskningstype kan anvende case studie og survey design, men derudover skal man tilrettelægge den løbende kommunikation mellem forsker og udforskede og dermed den måde, forskningens resultater løbende tilbageføres til praksis. Aktionsforskningen var oprindeligt udsprunget af organisations- og ledelsesforskning i England i 1950 erne, og blev taget op af den kritiske samfundsforskning i 1970 erne i Skandinavien. Formativ evaluering har sin rod i evalueringsforskningen i USA og er knyttet til samarbejdet mellem evaluator og praktikere for løbende at forbedre et bestemt program eller projekt. I praksis forbindes aktionsforskningen med et kraftigere engagement fra forskerens side i praktiske forbedringer. Vanskelighederne ved disse design er især knyttet til to forhold. Forskerne kan blive så involveret i praksisfeltet at de bliver blinde for svagheder i praksis. En anden vanskelighed er, at et stærkt praksisfelt kan (mis-)bruge forskningen, som ikke er rimelige i forhold til andre aktører. Forskerne afkræves en betydelig robusthed i forhold til forskellige interesser, må fastholde sin primære rolle som forsker og samtidig forvalte flere biroller. 4.7.5. Et blandet forskningsdesign Man kan sige, at det at arbejde med flere forskningsdesign kan bidrage til at sikre en bedre gyldiggørelse af resultater. 4.8. Valg af enheder Ved en enhed forstås her ethvert fænomen, man vil indsamle oplysninger om, det være sig tekster, recepter, personer, grupper, organisationer, aktiviteter, tidsintervaller osv. 4.9. Strategier for udvælgelse af stikprøver og cases Stikprøve kan være tilfældig eller en stratificeret. Cases kan være: ekstreme/afvigende, maksimum variation, kritiske, paradigmatiske. 7
Kapitel 5-Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder Kapitel 5 Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder Inden dataindsamlingsmetoder vælges, må vi tilbage til de problemstillinger, vi har formuleret, og vi må så vurdere, hvilke dataindsamlingsmetoder der er relevante og brugbare for at få problemstillingerne belyst. 5.1.1. Kvantitative eller kvalitative metoder Hvor man enten forsøger at sætte tal på alt, eller man forsøger at definere fænomenet. En kombination af forskellige dataindsamlingsmetoder er blevet kendt under betegnelsen metodetriangulering. 5.1.2. Strukturerede og ikke-strukturerede dataindsamlinger De strukturerede er karakteriseret ved faste specifikke spørgsmål, lukkede svarkategorier som er udarbejdet på forhånd. De ikke-strukturerede varierer fra det åbne til de kun lidt specificerede spørgsmål. Der kan i dialogen arbejdes med den hermeneutiske dialektik på flere forståelsesniveauver, med større eller mindre grad af introspektion, empati og indlevelsesevne fra forskerens side. 5.1.3. Retrospektivt, statisk eller prospektivt perspektiv I en retrospektiv undersøgelse indsamles oplysninger om forhold på forskellige tidspunkter tilbage i tiden. I en statisk undersøgelse (også kaldet tværsnitsundersøgelse) søges oplysninger om forhold på et bestemt tidspunkt, eller i et kortere interval. I en prospektiv undersøgelse er man interesseret i at indsamle oplysninger på flere tidspunkter fremover i tiden (regnet fra undersøgelsesstarten). 5.1.4. Forskerstyret og deltagerstyret dataindsamling Den interaktive forskningsproces er karakteriseret ved en forskning, der som den deltagerstyrede forskning tager udgangspunkt. 5.2. Tre hovedgrupper af metoder og deres grad af strukturering 5.2.1. Spørgemetoder Svaghed er at man kun kan få noget at vide om hvad folk ved. Ved høj grad af strukturering kan man spørge mange og opnå stor grad af generaliserbarhed. Ved lav strukturering kan man få stor indsigt men i få tilfælde. 5.2.2. Observationsmetoder Ved observation kan forskeren selv danne sig sit eget indtryk uafhængigt af begreber og skriftlige beretninger. Ved høj/lav struktur menes i hvor høj grad forskeren allerede havde dannet sig et billede af hvad som skulle undersøges. 5.2.3. Dokumentarmetode Den omfatter alle former for anvendelse af skriftlige, billedmæssige og andre materialer, som er tilvejebragt med andet formål for øje end den aktuelle undersøgelse. 5.3. Det strukturerede spørgeskema Der er mange til man skal tage hensyn til for at vurdere et spørgeskema. Dens åbenhed, om den er tilstrækkelig udtømmende og dækkende. 5.4. Den kvalitative forskningsinterview Centralt for det kvalitative forskningsinterview er den forskedes perspektiv, den udforskedes stemme. 5.4.1. Styrker og krav Større grad af dialog 5.4.2. Interviewet som meningskonstuerende Især ved geninterview kan man se en mening komme til verden. 8
Kapitel 5-Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder 5.5. Fokusgruppeinterview 5.5.1. Historik og anvendelse Fra 1930 USA. Giver mere autentiske data da forskeren ikke kan styre en hel gruppe så godt som hvis det var en enkeltperson interview. 5.5.2. Styrker og svagheder ved fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er et mildt styret interview med normalt 8-12 deltagere, som koncentrer sig om et bestemt, afgrænset emne. En vigtig fordel ved fokusgruppeinterview er, at det er en billig og hurtig måde at indsamle oplysninger fra flere personer på et ret detaljeret niveau. Fordel: interaktionen i gruppen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn, virker som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger. 5.5.3. Afgrænsning af population, udvælgelse af deltagere og valg af lokalitet Ja det skal selvfølgelig være sagsrelevant. 5.5.4. Udarbejdelse af interviewguide Der kan opstilles to tommelfingerregler for rækkefølgen af spørgsmål. Den første lyder: fra de generelle spørgsmål til de mere specifikke for at undgå, at diskussionen for hurtigt indsnævrer sig. Den anden lyder: fra de spørgsmål der er mest centrale for undersøgelsens problemstilling til de mindre centrale. 5.5.5. Valg af moderator (ordstyrer) Ofte vælges en professionel som fx en psykolog. 5.5.6. Gennemførelse af fokusgruppeinterview Ja, tingene skal være forberedt fra før interviewet går i gang. 9
Kapitel 6-Forskningsprocessen Dataklargøring, analyse- og fortolknigsmetoder Kapitel 6 Forskningsprocessen Dataklargøring, analyse- og fortolknigsmetoder 6.1. Dataklargøring Data skal bearbejdes for at belyse undersøgelsens problemstillinger. 6.1.1. Fra registrering til tabel 6.1.2. Fra registrering til materialeuddrag 6.2. Analyse og fortolkning 6.2.1. Analyse overfor fortolkning 6.2.2. Analyse i en kvantitativ undersøgelse Analyse er græsk og betyder opløsning eller opdeling af noget sammensat i mindre bestanddele. 6.2.3. Fortolkning i en kvalitativ undersøgelse Fortolkning betyder oversættelse fra et sprog til et andet, at give en forklaring, udrede, udlægge eller udtyde. Den skal finde/skabe helhed, mønstre, få puslespil til at gå op. Man kan bruge fx følgende fortolkningsniveauer: den interviewedes selvforståelse, forskerens commen sense fortolkning (forskeren i forgrunden), forskerens teoretiske fortolkning. De uddrag/citater som skal vælges er: de typiske, de mest indsigtsfulde, de konfronterende, de modsigende, de der dækker variationerne, forskelle fællestræk. Hvor mange citater afhænger stort set af dokumentationskrav og krav til overskuelighed. 6.2.4. Resultater, diskussion og anbefalinger Man kan perspektivere og komme ind på nogle mulige praktiske konsekvenser af fundene, eller anskuer resultaterne under forskellige synsvinkler. 10