Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg

Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg ELEVHÆFTE

Nyborg Slot Nyborg Slot som det ser ud i dag, 800 år efter dets opførelse. 2

Danehoffets by Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Indledning I slutningen af 1100-tallet blev der midt i Danmark bygget en stor borg med mæg tige mure og tårne. Borgen kom til at hedde Nyborg, og den skulle beskytte Danmark imod sørøvere og sikre kongen imod oprørske riddere og bønder. En stor og mægtig borg som Nyborg tiltrak hurtigt både håndværkere og handelsfolk, og en by voksede op ved borgen. Byen kom ligesom borgen til at hedde Nyborg. Den voksede sig hurtigt stor og fik som borgen både voldgrave og volde til at beskytte den imod fjender. Nyborgs placering midt i Danmark betød, at stedet var et rigtig godt sted at mødes, når kongen indkaldte til rigsmøde. Ved et rigsmøde besluttede man, hvordan Danmark skulle regeres, og der blev vedtaget love og afholdt retssager. Man kaldte rigsmødet for Danehoffet. Det blev endda vedtaget ved lov, at Danehoffet skulle afholdes i Nyborg. Danehoffet blev afholdt fra midten af 1200-tallet og frem til starten af 1400-tallet. I disse 200 år var Nyborg en slags middelalderens Christiansborg. Danmark som det så ud i middelalderen med Slesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Når vi i dag snakker om middelalderen, er det tidsperioden fra 1050-1536. 3

Danmark var i 1000- og 1100-tallet plaget af vendere, der var hedenske sørøvere fra det nordtyske område. De hærgede de danske kyster og plyndrede, voldtog og dræbte, hvor end de kom frem. Det gjorde danskerne også i de vendiske områder. Til andre tider kunne man også bo fredeligt sammen og handle sammen. I anden halvdel af 1100-tallet var den danske kongemagt stærk nok til at kæmpe tilbage mod sørøverne. De danske konger byggede nu borge over hele landet og tog samtidig på korstog mod venderne og flyttede derved kampen væk fra Danmark. Danmarks størrelse har igennem årene ændret sig meget. Dette skyldes ikke mindst krige, der virkelig har flyttet rundt på landets grænser. Det er dog kendetegnende, at Danmark med årene er blevet mindre og mindre. I middelalderen hørte de nuværende svenske områder Skåne, Halland og Blekinge med til Danmark. Derudover var det store hertugdømme Slesvig også en del af Danmark. I dag kender vi landsdelen Slesvig som Sønderjylland, men oprindeligt gik hertugdømmet fra Kolding og helt ned til floden Ejderen, der var dansk grænse indtil 1864. 4

tema 1 Danehof på Nyborg Slot en fortælling Nyborg 1282 Den følgende historie er en lille fortælling om en ung adelsdreng, og hvordan han oplevede at tage til Danehof i Nyborg. Håndarbejde Ved at følge dette link kan du lære at lave dit eget sværd. 5

Østfyn Anno Domini 1282 Kong Erik Glipping (1259-1286) Den danske konge havde netop sendt bud til sine stormænd og kaldt dem til sig fra nær og fjern til Danehof i Nyborg. Et følge af stormænd nærmede sig nu Nyborg slot, og bagerst i følget sad ridder Magnus søn: Erik, der for første gang havde fået lov til at følge sin far på en af hans mange rejser i kongens tjeneste. Fra gammel tid var det sådan, at hvis der udbrød krig, skulle kongens stormænd/riddere stå klar med militær hjælp. På slagmarken var de i lang tid kongens bedste tropper, som med deres sværd, lanse og rustning var stort set ustoppelige. Som belønning for deres militærtjeneste betalte stormændene/ridderne ikke skat til kongen. Første glimt? Var det virkelig første glimt af Kongens by Nyborg? Erik sad og kiggede spændt fremad. Bare hans far snart ville kalde på ham, så ville han kunne følge med i alle de spændende historier, som blev fortalt blandt de riddere, der red forrest i følget. Erik var nemlig utrolig stolt over, at hans far havde kæmpet ved kongens side i et stort slag. Erik havde hørt rigtig meget om slaget på de kolde vinteraftener, hvor hans far fortalte historier om de gamle dage, hvor han trofast tjente Danmarks konge som ridder på slagmarken. Da Erik endelig nåede frem til sin far, fik han et stort chok. Hvad var det? Talte stormændene virkelig om regnskaber og giftermål? Og hvad var det? Var de glade for, at der endelig var fred og ro i riget, og at det takket være kong Erik ikke længere var nødvendigt at kæmpe som riddere? Men hvorfor havde Kongen så kaldt dem alle til Nyborg, hvis ikke han skulle bruge dem som riddere i et stort slag? Erik var selv født kort tid efter, at hans far havde kæmpet i det store slag for kongen, og når han tænkte lidt over det, havde han egentlig aldrig set sin far kæmpe som ridder. Eriks far styrede altid arbejdet på deres store 6

Det er i dag ca. 900 år siden, at man fandt på at kæmpe til hest med lanse og skjold. Dengang var ridderen beskyttet af ringbrynje (som var små sammensatte jernringe), en stålhjelm og selvfølgelig det vigtige skjold. I løbet af middelalderen fik ridderen bedre udstyr og fra ca. år 1400 var han helt dækket af stålplader. En sådan rustning kunne veje helt op til 30-35 kilo. Når han sænkede sin lanse, og hesten galoperede mod fjenden, var der stort set intet, der kunne stoppe ham. Han var ligesom en moderne tank på slagmarken. gods, men rejste til tider også af sted i kongens tjeneste for at snakke med andre vigtige konger og herremænd. Eriks far snakkede altid om, hvor vigtigt det var for Erik og hans mange søskende, at de lærte at skrive og regne. Det var også vigtigt, at de lærte at tale forskellige sprog, for at de - som deres far ofte sagde: kunne tjene deres land og konge på bedste måde. Erik forstod ikke helt, hvorfor det var vigtigt at lære at læse og skrive for at blive en god ridder? Det vigtigste måtte jo være at være en god krigsmand for sin konge. Det var vel også derfor, at han havde lært at slås med våben stort set siden, han havde været gammel nok til at holde et sværd i hånden. Som middelalderen skred frem mistede ridderen mere og mere sin særlige plads på slagmarken. Våbnene blev bedre og bedre, og den tidligere uovervindelige ridder kunne let miste livet til bueskytter, armbrøstskytter, bøsseskytter (geværer) og kanoner. I middelalderen var Danmark et rejsekongedømme, hvor kongen rejste fra borg til borg. Borgene stod ikke fuldt møblerede året rundt, og møbler, service, klæde m.m. fulgte kongen på rejserne. Slottenes beholdning af service og møbler var ofte ikke nok til de mange gæster, der kom rejsende fra både nær og fjern. Man sendte derfor befalinger af sted til både herremænd og borgere om at sende låneservice og lånemøbler til slottet, når kongen kaldte til møde eller fest. 7

To riddere brager sammen i en turnering til hest med lanser. Billedet er fra 1400-tallet og stammer fra en næsten 600 år gammel bog på Det Kongelige Bibliotek i København. Eriks storebror: Eske var godt nok lige rejst ud på en stor rejse i Europa. Her skulle han lære forskellige sprog og lære, hvordan man regerede i andre lande, og hvilke love der gjaldt der. Det havde Erik undret sig meget over, og han kunne ikke rigtig forstå, at det havde noget som helst at gøre med at være ridder? voldgrave og palisader (en mur af store træstolper, der står side om side) og lå helt tæt op af den store borg, hvor kongen ventede på Eriks far. Byen var pyntet op til fest, og overalt var der fest og musik. Der var rigtig mange herremænd i byen, og Eriks far hilste pænt til dem alle, og Erik forsøgte på bedste vis at efterligne sin far. Endelig dukkeede Nyborg frem i horisonten. Erik havde aldrig set så stor en by. Byen var omkranset af store Erik syntes pludselig, at han hørte en forbipasserende nævne et stort bryllup på slottet. Åh nej, tænkte han De danske stormænd koncentrerede sig mere og mere om driften af deres egen jord/landbrug. De var samtidig med til at styre det store apparat, som var nødvendigt for at få Danmark til at fungere. Derfor blev det også nødvendigt, at de gjorde sig gode til både at skrive, læse og forstå andre sprog. Det blev med tiden almindeligt at afslutte sin skolegang med en stor rejse ud i Europa sådan en som Eriks storebror netop var rejst ud på. En ridder måtte kunne mere end at slås, hvis han skulle være en god ridder for sin konge. 8

Turneringer blev fra gammel tid set som nødvendig krigstræning. Det var samtidig et sted, hvor ridderen kunne vinde berømmelse og hæder fuldstændig som moderne sport er det i dag. Det var ikke helt ufarligt at deltage i en turnering. Man kender til mange tilfælde, hvor folk døde af at deltage. Det var dog normalt at bruge stumpe våben, dvs. at lanserne ikke var spidse. Der kendes dog også eksempler på, at man brugte spidse lansespidser. Sådan viste man nemlig, at ridderen turde at kæmpe og udsætte sig selv for fare. Her mente man, at der var endnu mere hæder og ære forbundet med turneringen har min far taget mig med hele den lange vej til Nyborg for at deltage i et kedeligt bryllup og endda med folk, jeg slet ikke kender? Erik så dog måbende på de mange flotte huse i byen. Mange af husene var bygget i bindingsværk fuldstændig ligesom deres egen herregård. Tæt ved slottet lå et særligt flot hus, og Erik så, at riddernes væbnere havde travlt med at bringe rustninger til smedjen. Hvad er nu det, tænkte Erik har kongen alligevel kaldt Eriks far til sig for at tale om en kommende krig? På vejen op til slottet havde Erik set en stor plads, der på midten skiltes af et langt hegn. Erik havde tænkt meget over, hvad det mon kunne være? Pludselig hørte han sin fars mænd snakke om, at det var her, den store turnering skulle afholdes i morgen. Erik fik helt ondt i maven af spænding EN TURNERING så vil han alligevel få lov til at se landets bedste riddere i aktion. Det ville helt sikker alligevel blive en rigtig god tur til Nyborg Slot bryllup eller ej. En ridder fra 1200-tallet i kamp til hest Nyborg 1282 I 1282, hvor Erik rejste til Danehof, blev landets første håndfæstning underskrevet i Nyborg. En håndfæstning var en aftale mellem kongen, herremænd og kirke. Den handler om, hvordan kongen skal styre landet. Kongen havde ikke magt til at beslutte ret meget på egen hånd, men måtte i stedet lave aftaler med herremændene og kirken. 9

Parkeringspladsen foran Nyborgs rådhus blev oprindeligt anlagt som kongelig turneringsplads og markedsplads. Her ses turneringspladsen genskabt til det årlige Danehofmarked, hvor der igen bliver dystet med lanser på pladsen. Ved Nyborg Slot blev der omkring 1540 anlagt en stor permanent turneringsplads i byen. Den kan stadig fornemmes foran slottet, selvom den i dag er skjult af parkeringspladsen ved rådhuset. 10

tema 2 Gamle kort og billeder Byens udseende Nyborgs udseende har ændret sig meget i løbet af byens mange hundrede år gamle historie og frem til i dag. I middelalderen blev slot og by flere gange udvidet, ombygget og befæstet for at fremstå som en moderne, sikker og prægtig bolig for Kongen og Danehoffet. Det moderne Nyborg. Håndarbejde Ved at følge dette link kan du lære at lave din egen middelalderlige rosenkrans. 11

Nyborg Slot og by ca. 1659. Der findes desværre ingen middelalderlige kort og billeder over Nyborg. Det gør der derimod fra 1600-tallet, hvor der findes flere kort over både by og slot. På kortene kan man stadig se byens middelalderlige form med voldgrave og volde. I dag er Nyborg for længst vokset uden for den gamle middelalderlige bys grænser og ud i landskabet. Den indre del af byen ligner dog stadig middelalderbyen, og ved at sammenligne et moderne bykort med et kort fra 1600-tallet kan man se, at gaderne stadig ligger de samme steder. Når man i dag går rundt i det gamle Nyborg, går man derfor også rundt i kongernes Nyborg, som det så ud i middelalderen. På et moderne bykort kan man se, at der stadig er bevaret rigtig meget af byens gamle middelalderlige form med volde og grave. I forbindelse med en række krige midt i 1600-tallet blev der tegnet flere kort og planer over Nyborg slot og by. Planen er fra ca. 1659. 12

Det ældst bevarede billede af Nyborg Slot og by er fra slutningen af 1500-tallet. På billedet ses en biskop foran Nyborg med slot og kirke i baggrunden. Læg mærke til det store vagttårn ved slottet, der nok har været omkring 30 meter højt. Herfra kan man holde vagt over Storebælt og se helt til Sjælland og Korsør. I middelalderen var man meget troende. Vikingekongen Harald Blåtand gjorde danskerne kristne i 965, og siden er der blev bygget flere tusinde kirker i Danmark. I kirken foregik alt på det latinske sprog, og man skal op til først i 1500-tallet, før den danske konge Christian 2. besluttede, at biblen skulle oversættes til dansk, så almindelige mennesker også kunne forstå den. I Nyborg kender man til to middelalderlige kirker: Vor Frue Kirke, der ligger øst i byen, og Helligtofte Kirke nord for byen, der i dag er revet ned. 13

tema 3 Mad og drikke i middelalderen Jagt på slottet Jagt på vilde dyr havde især betydning for konge, adel og kirke. Knogler fra vilde dyr bliver derfor sjældent fundet i byerne, men findes derimod ofte på borge. Dette er også tilfældet på Nyborg Slot, hvor man ved arkæologiske udgravninger finder knogler fra vilde dyr som krondyr, vildsvin m.m. Man har i dag et godt kendskab til middelalderens kogekunst. En af de ældst kendte kogebøger er dansk og fra slutningen af 1200-tallet. Den indeholder 24 opskrifter, fuld af krydderier og i mange tilfælde udenlandske ingredienser. Det var især i de finere kredse, at man havde råd til at importere de fremmede krydderier. Selvom krydderierne Nyborg Slot var et lensslot. Danmark var inddelt i len, og Nyborg Len dækkede ca. halvdelen af Fyn. Når Nyborg Lens borgere og bønder betalte skat til kongen, sendte de forskellige varer såsom korn og kød til Nyborg. Madvarerne blev opbevaret på slottet, og herfra blev de enten brugt på slottet eller blev sendt videre rundt i landet, hvor kongen måtte have brug for dem. Når der er arkæologiske udgravninger på Nyborg Slot, finder arkæologerne ofte resterne af de mange madvarer, som blev sendt til slottet og spist af kongen og hans følge. Man slagtede normalt husdyr i det sene efterår, i november-december måned. Det kunne nemlig være et problem at finde foder til dyrene om vinteren. Kødet blev ofte saltet, så det kunne holde sig vinteren igennem. 14

På loftet af Nyborg Slot opbevarede man det korn, som blev sendt til slottet som skat til kongen. var dyre, blev der købt stort ind, når der skulle være fest på Nyborg Slot. I dag ville vi nok sige, at de dengang fornemt indkøbte krydderier hører til julen og kendes fra de krydderier, vi bruger i julekager m.m. Man indkøbte masser af safran og peber, men var også meget glad for ingefær, kanel, muskat og kommen. Krydderierne var med til at vise, at man var en fin herre eller dame, og at man derved havde råd til at indkøbe dem. I middelalderen fandtes ikke frysere eller køleskabe. Derfor var opbevaring og konservering af madvarer en livsvigtig nødvendighed. Den mest almindelige måde at få fødevarer til at holde sig længere på var ved saltning. Man saltede både kød, fisk og endda enkelte grøntsager som f.eks. kål. Man kunne derudover tørre kød, frugt, bønner, ærter, brød og urter. Det var også almindeligt at ryge bl.a. pølser og skinker. I middelalderen blev der hovedsageligt dyrket byg og rug. Byg blev især brugt til den vigtige ølbrygning, men kunne også bruges til grød eller blandes i brød. Rug var det mest almindelige at dyrke på markerne og var som brød en vigtig del af middelalderens daglige kost. 15

I kælderen på Nyborg Slot kan bl.a. ses kar til saltning, kærn til at lave smør, tønde til saltsild og tørrede krydderier. I middelalderen var får det mest almindelige husdyr. Et får gav både kød og uld, kunne klare sig de fleste steder og krævede ikke megen pasning. I Danmark producerede bønderne selv de fleste af deres daglige fødevarer. En gård havde typisk 2-3 køer og enkelte okser som trækdyr. Dengang gav køerne som regel kun mælk i sommermånederne, hvor der var føde nok til dem. Derfor bearbejdedes mælken til bl.a. ost og smør, så den kunne strække sig over det meste af vinteren. I middelalderen var det almindeligt at holde svin også i byerne. Flere steder fik svinene lov til at gå frit omkring og rode efter mad i gadeaffaldet. Det var derfor nødvendigt med færiste ind til kirkegårdene, så svinene ikke rodede jorden op og forstyrrede gravene. Fisk var middelalderens måske almindeligste spise. Ifølge den katolske tro skulle man faste 180 dage om året, hvor man ikke måtte spise kød. I stedet spiste man fisk, hvilket passede godt til et land som Danmark, hvor der aldrig er langt til havet. Ferskvandsfisk hørte til de absolut dyreste madvarer. I middelalderen kostede en pæn laks eller gedde, hvad der svarede til en halv okse. På Nyborg Slot var der ansat fiskere til at fange fisk både i Storebælt, men også til at fiske i de fiskerige voldgrave. 16

Madopskrifter Middelalderen og renæssancens mad var noget anderledes end i dag. Herunder er gengivet en række opskrifter, der kan være sjove at lave på skolen eller derhjemme som optakt til besøget på Nyborg Slot. Indbagte pærer (original tekst) Pæremoß. Skal pærerne giør en tynd dey aff Meel oc Eg Søl pærerne i denne dey og bag dem vel i Smør at de bliffue smuck brune Giør der offuer et brunt saad ag Vijn og Peberkage og giff alle slags specerj der vdi huad du vilt Ingredienser: Dej: 250 gr. mel 4 æg 3-4 dl. vand 1 tsk. salt 100 gr. sukker Sovs: ½ dl. vand + ½ dl. hvidvinseddike evt. smagt til med lidt sukker (originalopskrift siger hvidvin = 2 dl., der koges ind til det halve). 1 dl. pebernødder Lidt krydderier, f.eks. ingefær, kardemomme Evt. lidt smør Pærerne skrælles og dyppes i en tynd dej sammenrørt af de nævnt ingredienser. Steges gyldne i rigeligt smør og vindruekerneolie. Dryppes af på fedtsugende papir. Pebernødder eller andre krydrede brune kager blendes og røres i blandingen af eddike og vand. Tilsmages med f.eks. ingefær og kardemomme og røres evt. med lidt smør. Serveres lunt til pærerne. 17

HØNS MED PEBERROD (original tekst) Høns met Pebberrod. Suid først Hønset i reent vand at det bliffuer smuck mør oc bløt Tag Pebberroden oc skær den i smaa Stycker eller riff den paa et riffuejern Stød en haandfuld skalede mandel oc meng der iblandt giør saa dette til maade icket fortynt eller fortyckt. Leg saa bagede simleskiffuer paa et Fad leg Hønset der offuer oc giff saa denne Pebberrod der offuer Ingredienser: 1 stor kylling 15 cm peberrod 100 gr. smuttede mandler Hønsefond 75 gr. smør Hvedebrød i skiver Kyllingen koges til den er mør. Mandlerne blendes fint, til sidst med den fint revne peberrod; kom smørret i og spæd med den stærkt indkogte hønsefond. Sovsen skal være som en tyk sej pasta. Den må ikke løbe. Pil kødet af kyllingen. Brødskiverne ristes og dækkes med kødet, som igen dækkes med mandel-peberrodssovsen. En kok fra 1500-tallet 18

Kager af marcipan (original tekst) Marßipan at bage. Stød skalede Mandel i en Morter Giff der vnder huit sucker oc Rosenvand og stød dette vel med huer andre at det ey bliffuer fortyndt men smuck tyck Stryg dette paa affladsblade en finger tyck, smuck jeffnt som et Trætellercken Leg det i en kaaberpanden som er smuck tør Giør det under en sact Ild oc offuen paa et Kaaberlog oc offuen paa samme Log ocsaa en sact Ild Lad det saa bagis. Naar det er bagit saa ret an oc bestrø det met Coriander Aniß etc. Ingredienser (til 7-8 personer): 500 gr. rå marcipan 250 gr. flormelis 1 spsk. rosenvand 1 æggehvide Rigeligt stjerneanis/koriander til drysning 1-2 æggehvider, let piskede til pensling Ælt marcipanen med sukker, æggehvide og rosenvand til en tyk, ensartet masse. Bred massen ud med en tykkelse på 1½ cm. på bagepapir og stik kagerne ud med en cirkelrund udstikker (ca. 10 cm. i diameter). Pensl med æggehvide og strø rigeligt pulveriseret stjerneanis eller koriander på kagerne (lav evt. halvt af hver slags). Pensl efter med mere æggehvide. Bag ved 180 til de bliver gyldne ca. 15 minutter. 19

OPSUMMERING Nyborg ligger midt i Danmark. I middelalderen kunne man med rette sige, at byen var Danmarks Riges hjerte. På det moderne billede af Nyborg kan man se, at den gamle by endda er hjerteformet. Når der blev holdt Danehof i Nyborg blev der truffet vigtige beslutninger, og styringen af landet blev diskuteret. Men der var også plads til ridderlege og andre festlige begivenheder. Den kongelige by Nyborg var fra midten af 1200-tallet og til starten af 1400-tallet en slags middelalderens Christiansborg. Her indkaldtes en gang årligt til Danehof, hvor kongen sammen med herremændene og kirken besluttede, hvordan Danmark skulle regeres. På Danehoffet blev der også afholdt retssager, og man vedtog vigtige love. Nu har du læst om At Nyborg i middelalderen var en helt særlig kongelig by, hvor man afholdt Danehof. Hvordan drengen Erik for første gang kom til Danehof i Nyborg. Hvordan ridderen mistede sin uovervindelige plads på slagmarken. At Nyborg har ændret form og udseende mange gange, som århundrederne er gået. At man i middelalderen spiste anderledes end i dag. Hvordan det i middelalderen var livsvigtigt at behandle ens madvarer rigtigt for at have mad nok til hele året. 20