Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især medvirke til, at de offentlige opgaver løses ved brug af færre ressourcer. Dermed frigøres der ressourcer i den offentlige sektor, som i stedet kan prioriteres til den private sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal samtidig forenkle såvel borgernes som virksomhedernes samspil med den offentlige sektor. Det vil give borgerne en bedre oplevelse af den offentlige service, og virksomheder vil få frigjort ressourcer, som de i stedet kan bruge på deres kerneopgaver. En effektiv offentlig sektor vil give de private virksomheder en konkurrencefordel i forhold til virksomhederne i andre lande. Udfordringer for digitaliseringen af den offentlige sektor Danmark har en digital førerposition både generelt og i forhold til digitaliseringen af den offentlige sektor specifikt. Danskerne er et af de mest it parate folkefærd i verden. 88 pct. af borgerne mellem 16 og 74 år har været på internettet inden for de seneste 3 måneder, og 77 pct. er på internettet dagligt. Samtidig er der over de senere år opbygget en unik tværoffentlig digital infrastruktur, som udgør et solidt grundlag for det videre arbejde med at digitalisere den offentlige sektor. Et aktuelt eksempel er Nem ID, der blevet til i et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor og bankerne. Danmarks digitale førerposition er medvirkende til at forbedre den danske konkurrenceevne. Digitaliseringen medvirker til at reducere ressourceforbruget i den offentlige sektor, og den it parate befolkning giver danske virksomheder et forspring i forhold til virksomhederne i andre lande. Der er dog fortsat områder, hvor der er rum til forbedring i digitaliseringen af den offentlige sektor. Det drejer sig konkret især om: It skal udbredes på velfærdsområderne Manglende brug af de digitale selvbetjeningsløsninger It skal udbredes på velfærdsområderne Hidtil har den fællesoffentlige digitaliseringsindsats særligt haft fokus på de administrative og sagsbehandlende områder. Den hastige teknologiske udvikling, og de udfordringer samfundet står over for i form af bl.a. en aldrende befolkning, betyder imidlertid, at digitaliseringen i de kommende år vil skulle tættere på den service, der leveres til borgere og virksomheder. Selvom digitale hjælpemidler allerede er udbredt på nogle af de store velfærdsområder, fx sundhedsområdet, så er velfærdsområderne under ét den gruppe af offentlige opgaver, hvor den digitale understøttelse er mindst udbygget og velfungerende. Det er samtidig den gruppe af offentlige opgaver, hvor der er bundet flest økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer. En væsentligt forbedret digital understøttelse af opgaverne inden for velfærdsområderne skal medvirke til at frigøre en del af disse ressourcer. I regi af ABT

fonden er der igangsat digitale satsninger på sundhedsområdet, som blandt andet indebærer udbredelsen af telemedicinske løsninger og udrulningen af et medicinkort, jf. boks. 1. Boks 1 Eksempler på udvikling af forbedret digital understøttelse på sundhedsområdet Telemedicinsk sårvurdering Mange borgere med komplicerede sår, fx på ben og fødder som et resultat af diabetes, behandles hjemme af en hjemmesygeplejerske. Hjemmesygeplejen har sjældent mulighed for at rådføre sig med en ekspert, når borgeren har vanskelige sår. Det betyder, at det for alt for mange patienter bliver nødvendigt med indlæggelser og amputationer, der kunne være undgået ved en tidlig og hurtigere indsats. ABT fonden giver støtte til et projekt, hvor hjemmesygeplejersker via videotelefoner kan kommunikere med klinisk personale og udveksle digitale billeder. Dermed får hjemmesygeplejersker mulighed for at få stillet en diagnose og igangsætte den rette behandling hurtigere. Fælles medicinkort Ved indlæggelse på hospital skal borgeren selv informere om sin egen medicinering, fx ved at hjemmeplejen laver en liste over den medicin, som borgeren tager. Dette giver ofte et uklart billede af den enkelte borgers medicinering, hvilket leder til medicineringsfejl i sundhedsvæsenet. ABT fonden giver støtte til udviklingen af et fælles medicinkort, der skal reducere hyppigheden af medicineringsfejl og frigøre ressourcer fra medarbejderne i sundhedssektoren. Det fælles medicinkort vil gøre det muligt for alle de centrale aktører i sundhedssektoren til enhver tid på deres skærm at se en korrekt og aktuel oversigt over den medicin, som borgeren modtager. Dermed reduceres arbejdet med at afklare borgernes medicinering og hyppigheden af medicineringsfejl. Manglende brug af de digitale selvbetjeningsløsninger Det hidtidige fokus på de administrative og sagsbehandlende områder har resulteret i udviklingen af en lang række borger og virksomhedsrettede digitale selvbetjeningsløsninger. Imidlertid er brugen af disse selvbetjeningsløsninger begrænset set i forhold til potentialet især når det kommer til borgerområdet. Mens 77 pct. af borgerne mellem 16 og 76 er på internettet dagligt, anslår KL, at anvendelsen af kommunernes selvbetjeningsløsninger kun er omkring 20 pct. Analyser har vist, at det kun er hver fjerde borger, der går i gang med en digital transaktion, der rent faktisk gennemfører den. Den begrænsede brug af de digitale selvbetjeningsløsninger betyder, at et stort effektiviseringspotentiale ikke bliver realiseret. Københavns kommune har beregnet, at det i gennemsnit koster kommunen omkring 20 gange så meget at håndtere en henvendelse fra en borger pr. brev, som hvis henvendelsen sker via digital selvbetjening, jf. tabel 2. 2

Tabel 2 Prisen for håndtering af en henvendelse i Københavns Kommune Henvendelsestype E mail eller brev Personlig betjening Telefon Digital selvbetjening Estimeret pris 110 kr. 80 kr. 40 kr. 3 kr. Kilde: Københavns Kommune, Citizen 2012 Brugen af digital selvbetjening skal først og fremmest øges ved at udvikle færre men kvalitativt bedre selvbetjeningsløsninger. Det kan være selvbetjeningsløsninger, hvor store dele af oplysningerne på forhånd er udfyldt af det offentlige, og det kan være selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne en afgørelse med det samme. Det kan også overvejes at gøre brugen af udvalgte digitale selvbetjeningsløsninger obligatorisk. Fx har det siden 2009 alene været muligt at ansøge om SU digitalt, og SU støttemeddelelserne sendes også kun ud til borgerne digitalt. En ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011 2015 Regeringen arbejder sammen med kommunerne og regionerne om at udforme en ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2011 2015. Strategien lanceres i foråret 2011. Visionen for den kommende digitaliseringsstrategi er, at digitalisering skal skabe en smartere offentlig sektor, der er enkel, effektiv og sammenhængende. Arbejdet med digitaliseringsstrategien fokuserer på syv særlige digitale indsatsområder : 1. Beskæftigelsesområdet. Her er overordnet set fokus på, hvordan digitalisering kan hjælpe til at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Særligt betyder overgangen til en enstrenget kommunal beskæftigelsesindsats, at statslige systemer skal udfases, og kommunerne skal implementere nye systemer. Regeringen har endvidere valgt at samle flere tidligere kommunale opgaver i det nyetablerede Udbetaling Danmark. De omfattende omorganiseringer forudsætter et udvidet fokus på digitalisering ikke mindst for at sikre en stabil drift gennem omorganiseringerne men også for at sikre at digitaliseringsindsatsen u dnytter de muligheder, som omorganiseringerne giver. 2. Erhvervsområdet (uddybes nedenfor). 3. Miljøområdet. Effektiv, sammenhængende og enkel forvaltning på miljøområdet forudsætter, at de tværgående forvaltningsprocesser baseres på et fælles administrations og datagrundlag, og at administrationen sikres med mindst muligt bureaukrati. De gode erfaringer med samarbejde på tværs af forvaltningsniveauer skal videreudvikles for at sikre mere effektiv fælles styring og organisering. 3

4. Socialområdet. Set i forhold til områdets størrelse er digitaliseringsindsatsen på socialområdet forholdsvis begrænset, hvilket også er en af forklaringerne på den begrænsede tværgående viden og gennemsigtighed på området. Erfaringerne med digitalisering på socialområdet har vist, at der er en massiv udbredelses og implementeringsudfordring, hvilket har bremset udviklingen. Dette gælder i særlig grad områderne udsatte børn og unge samt handicap og udsatte voksne, hvor KL og Socialministeriet har iværksat en række centrale initiativer, som skal føre til bedre digital understøttelse. Næste skridt bliver at få disse initiativer omsat til konkret it understøttelse. 5. Sundhedsområdet. Regeringen og Danske Regioner har aftalt en klarere og mere forpligtende kurs for udviklingen af sundheds it de kommende år. Fokus skal være på at understøtte det kliniske arbejde, driften af sygehusene og parternes styringsopgaver. Regeringen og Danske Regioner vil arbejde for en gennemgående digitalisering af sundhedsvæsnet, hvor både patienter og sundhedsvæsenets medarbejdere tilgodeses. 6. Undervisningsområdet (uddybes nedenfor). 7. Universitetsområdet. På universitetsområdet er der et væsentligt potentiale i at anvende digitale løsninger i flere dele af universiteternes virke, fx inden for administration, kommunikation og undervisning. For at få sat skub i udviklingen er det en særlig udfordring at styrke det tværgående samarbejde mellem universiteterne, så der tænkes i nationale løsninger og skabes en struktur for et tværgående samarbejde. I arbejdet med digitaliseringsstrategien skal der på hvert af områderne udvikles konkrete forslag til en vision, målsætninger, flagskibsinitiativer og en prioritering af digitaliseringsindsatsen frem mod 2015. Erhvervsområdet erhvervsregulering, vækst og innovation På erhvervsområdet spiller digitaliseringsindsatsen en afgørende rolle i forhold til at sikre, at den offentlige sektors erhvervsservice og regulering fjerner bøvl og administrative byrder for virksomhederne, så de i stedet kan koncentrere sig om at ruste sig til den hårde internationale konkurrence. Derudover kan digitaliseringen frigøre ressourcer i de offentlige myndigheder. Regeringen har derfor en ambitiøs målsætning om fuld digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige i 2012. Der er således en stor opgave for det offentlige med at sikre gode digitale løsninger, der muliggør, at såvel virksomheder som det offentlige bliver klar til at droppe papiret. Desuden handler det om, at den offentlige sektor skal være parat til at udnytte de nye muligheder, som digitaliseringen giver for offentlig privat samarbejde. Digitale samarbejder mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv kan have store synergieffekter, som kan udnyttes til at give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel. 4

Den offentlige sektor og det private erhvervsliv har fx med NemKonto, NemID og NemHandel skabt en digital infrastruktur, som begge kan parter bruge. Sådanne fælles digitale infrastrukturprojekter sparer udviklingsressourcer i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv, og så letter de det efterfølgende samspil, fordi parterne bruger samme digitale infrastruktur. Undervisningsområdet It skal anvendes til at fremme elevernes læring Fremtidens folkeskole vil være baseret på it teknologi og viden. Regeringen vil derfor iværksætte en national satsning inden for anvendelsen af it i undervisningen i folkeskolen. Det vil betyde øget faglighed i de almindelige fag, og det vil ruste folkeskolens elever bedre til fremtiden. Som led i arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, udarbejdes en national strategi for anvendelse af it i folkeskolen. Målet er at få it ud af computerrummet og ind i klasselokalerne. Det kræver bl.a. velfungerende digitale læremidler af høj faglig kvalitet i alle relevante fag og en fremadrettet itinfrastruktur, der matcher skolernes behov. Derfor vil regeringen prioritere ½ mia. kr. fra ABT fonden til at understøtte initiativer i den nationale strategi for it i folkeskolen. Samtidig vil regeringen iværksætte forsøg med digitale demonstrationsskoler i samarbejde med It branchen, forlag, KL, interesserede kommuner og eventuelt med inddragelse af DPU, professionshøjskolerne og IT universitetet m.fl. 5