Bachelorafhandling Studerende( Institut2for2økonomi2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222Louise2Terkelsen,22012097352 2Cecilie2Stadel2Lippe,2201207617 Vejleder( 2Valdemar2Smith22 CartelFormationandStability ( 2 inab2bandb2cperspective 2 Maj(2015( 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Antal2tegn:2145.6722
Executive)summary) The$purpose$of$this$thesis$is$to$examine$and$explain$to$what$degree$there$are$differences$in$ the$formation$and$stability$of$cartels$in$b2b$and$b2c$market$positions. $ This$is$done$by$studying$and$explaining$general$cartel$theory$and$then$applying,$to$two$case$ studies,$the$cartel$theory$relating$to$formation$and$stabilization$factors.$in$the$theory$section,$ various$ motives$ for$ cartel$ formation$ are$ explained,$ including$ the$ most$ prevalent$ motive,$ profit$maximization.$additionally,$the$free$rider$problem$is$treated,$explaining$why$cartels$by$ nature$ are$ unstable.$ Furthermore,$ the$ numerous$ factors$ concerning$ cartel$ formation$ and$ cartel$ stability$ are$ examined,$ including$ seller$ concentration,$ market$ transparency$ and$ entry$ barriers.$ The$societal$consequences$ of$ cartels$ are$ illustrated,$ and$ the$ methods$ of$ combating$ cartels$are$commented.$ $ The$ two$ cases$ concern$ respectively$ market$ sharing$ in$ the$ airline$ industry,$ a$ B2C$ market$ position,$ and$ pricedfixing$ regarding$ banana$ import$ in$ Northern$ Europe,$ a$ B2B$ market$ position.$ The$ two$ case$ studies$ are$ analyzed$ individually$ by$ the$ use$ of$ Porter s$ Five$ Forces.$$ Porter s$five$forces$is$employed$to$analyze$the$two$industries$and$to$explain$whether$or$not$ cartel$formation$theoretically$would$be$possible$and$stable$in$the$two$industries$in$question.$ Afterwards,$the$two$case$studies$are$scrutinized$and$set$up$in$a$comparative$analysis,$where$ various$ factors$ in$ the$ two$ industries$ are$ compared$ and$ contrasted.$ $ Furthermore,$ cartel$ theory$is$applied$more$broadly$to$the$b2b$and$b2c$market$positions,$in$order$to$shift$focus$ from$individual$cases$to$a$more$general$perspective.$$ $ The$thesis$finds$that$more$cartels$are$discovered$in$the$B2B$market$position$compared$to$the$ B2C$ market$ position.$ This$ finding$ might$ be$ due$ to$ the$ fact$ that$ it$ can$ be$ more$ difficult$ to$ detect$ cartels$ in$ the$ B2C$ market$ position,$ since$ buyers$ in$ the$ B2C$ market$ position$ may$ not$ have$sufficient$information$and$industry$knowledge$to$be$aware$of,$and$accuse$companies$of,$ cartel$formation.$$another$reason$for$the$finding$of$substantially$more$b2b$than$b2c$cartels$ can$simply$be$because$of$the$greater$number$of$companies$in$the$b2b$position,$since$the$b2b$ position$covers$a$greater$portion$of$the$value$chain.$ $ Additionally,$ with$ the$ cartel$ formation$ factors$in$mind,$it$might$be$easier$to$form$a$cartel$in$a$b2b$market$position,$since$there$is$not$
as$ much$ buyer$ transparency$ in$ a$ B2B$ market$ as$ in$ a$ B2C$ market$ position,$ and$ a$ greater$ product$differentiation$in$the$b2c$market$position.$$furthermore,$there$are$fewer$companies$ in$industries$in$a$b2b$market$position,$which$makes$coordinating$behavior$among$the$cartel$ members$much$easier.$$ $ Therefore,$the$thesis$concludes$that$it$is$easier$to$form$a$cartel$in$a$B2B$market$position$than$ in$a$b2c$market$position.$although$it$is$easier$to$form$a$cartel$in$the$b2b$market$position,$the$ cartel$stability$of$the$two$market$positions$seems$to$be$quite$similar.$this$is$because$buyers$in$ the$b2c$market$position$have$less$power$and$influence$over$the$cartel$compared$to$the$b2b$ market$ position.$ Furthermore,$ the$ cost$ function$ is$ most$ similar$ in$ the$ B2C$ market$ position,$ thusly$stabilizing$the$cartel.$although$the$cartel$stability$in$the$two$market$positions$appears$ quite$similar,$the$fact$that$more$b2b$cartels$are$discovered$than$b2c$cartels$could$be$a$result$ of$cartels$being$more$stable$in$b2c.$ $ In$conclusion,$it$can$additionally$be$debated$whether$cartel$theory$is$relevant$to$use$in$this$ context,$since$all$theory$is$based$upon$already$uncovered$cartels.$$thusly,$all$theory$is$based$ on$unstable$and$exposed$cartels,$while$the$cartels,$which$remain$undiscovered,$are$not$a$part$ of$the$cartel$theory.$$ $ $
Indholdsfortegnelse- 1.#Indledning#...#2 1.1#Afgrænsninger#...#3 1.2#Metode#...#4 2.#Hvad#er#et#kartel?#...#5 3.#Motiver#for#at#danne#et#kartel#...#6 3.1#Samlet#profitmaksimering#...#6 3.1.1Samletprofitmaksimeringvedkartelsamarbejde...6 3.1.2Free;riderproblemet...9 3.2#Andre#motiver#for#karteldannelse#...#11 4.#Konsekvenser#ved#karteller#...#12 5.#Karteldannelse#og#stabilitet#...#14 5.2#Markedsandele#...#15 5.3#Omkostningsstruktur#...#15 5.4#Produkter#...#16 5.5#Adgangsbarrierer#...#16 5.6#Markedsgennemsigtighed#...#17 5.7#Købernes#magt#...#18 5.8#Efterspørgselsstabilitet#...#18 5.9#Kvoteopdeling#...#19 5.10#Intern#kontrol#&#sanktioner#...#19 5.11#Ikke#økonomiske#faktorer#...#20 6.#Kartelbekæmpelse#...#21 6.1#Konkurrencemyndighedernes#midler#...#21 7.#SAS#og#Mærsks#markedsdelingskartel#...#22 7.1#Beskrivelse#af#SASPMærsk#Air#casen#...#22 7.2#Afgrænsning#af#markedet#...#23 8.#Analyse#af#SAS#og#Mærsk#Airs#markedsdelingskartel#...#23 8.1#Porters#five#forces#...#23 8.1.1Truslenfranyeindtrængere...24 8.1.2Truslenfrasubstituerendeprodukter...27 8.1.3Købernesmagt...30 8.1.4Leverandørernesmagt...32 8.1.5Konkurrencesituationenibranchen...33 9.#Banankartellet#i#Nordeuropa#...#36 9.1#Beskrivelse#af#casen:#Banankartellet#i#Nordeuropa#...#37 9.2#Markedsafgrænsning#...#38 10.#Analyse#af#Banankartellet#i#Nordeuropa#...#38 10.1#Porters#five#forces#...#39 10.1.1Truslenfranyeindtrængere...39 10.1.2Truslenfrasubstituerendeprodukter...43 10.1.3Købernesmagt...44 10.1.4Leverandørernesmagt...46 10.1.5Konkurrencesituationenibranchen...47 11.#Komparativ#analyse#...#50
11.1#B2B#markedsposition#...#51 11.2#B2C#markedsposition#...#51 11.3#Var#kartellerne#oplagte#og#stabile#ud#fra#teorien?#...#51 11.3.1Salgskoncentration...53 11.3.2Adgangsbarriere...54 11.3.4Produkttyper...54 11.3.5Priselasticitetogsubstituerendeprodukter...55 11.3.6Køberkoncentration/købernesmagt...56 11.3.7Leverandørkoncentration/leverandørernesmagt...57 11.3.8Markedsgennemsigtighed...57 11.3.9Gradenafrivalisering...58 11.3.10Gradenafvertikalintegration...59 11.3.11Omkostningsstruktur...59 11.3.12Lovgivning...60 11.4#Er#der#forskel#på#karteldannelse#og#stabilitet#i#B2B#og#B2C?#...#61 12.#Perspektivering#...#63 13.#Konklusion#...#64 14.#Litteraturliste#...#67 - - - - - - 1
1.-Indledning- Samfundetharbrugforkonkurrence.Hviskonkurrenceelementetkunstigtbliverholdtnede, går det ud over forbrugerne og samfundet som helhed. På kort sigt bliver den enkelte forbruger og samfundet påvirket i form af prisstigninger, og på lang sigt ved manglende innovations; og produktivitetsudvikling. Virksomhederne har forskellige midler, hvis de ønsker at hæmme konkurrencen på markedet. Et af disse midler er at påbegynde et kartelsamarbejde.etkartelkantageforskelligeformer.detkanforeksempelværeiformafet markedsdelingskartel eller et priskartal. Uanset formen er alle konkurrencebegrænsende aftalerulovlige,jævnførdendanskekonkurrencelovogeuropakommissionen.samfundethar desenesteårhaftetøgetfokuspåkartelbekæmpelse,hvilketkanhaveinflueretstabiliteten ogdannelsenafkarteller.konkurrencemyndighedernesmidleroggenerelkartelteoribygger påalleredeopdagedekarteller,hvilketefterladerenvisusikkerhediheleopfattelsenaf,hvad der stabiliserer og danner et kartelsamarbejde. Det står dog klart, at karteller rammer samfundet, lige meget hvor i forsyningskæden kartelsamarbejdet foregår. Gennemgår man tidligerekartelsager,sesdetumiddelbart,atdererflerekartelleribusinesstobusiness(b2b) end i business to consumer (B2C) markedspositioner. Denne konstatering savner en forklaring.detteførertilspørgsmåletom,dererforskelpådannelseogstabilitetafkartelleri detomarkedspositioner.etkartelib2crammerdenendeligeforbrugerdirekte,hvorimodet kartelib2bmuligvisvilhaveenmindreeffektpåforbrugeren.denneeffektkandogafhænge af produktets karakter, da noget af tabet i et B2B;kartelsamarbejde muligvis vil gå til virksomhederne. En mulig forskel vil eventuelt kunne påvirke, hvordan karteller skal bekæmpes i de to positioner, da der sandsynligvis findes mange karteller i B2C, som endnu ikkeeropdaget.påbaggrundafdettevurderesdetrelevantatundersøgekartellerietb2bog B2Cperspektiv,hvilketdannergrundlagforfølgendeproblemstilling: Er#der#forskel#på#dannelse#og#stabilitet#af#karteller#i#B2B#og#B2C#brancher? Foratkunnesvarepådetteerderenrækkeunderspørgsmål,sommåbesvares: Hvaderetkartel? Hvilkemotivererdertilkarteldannelse? Hvadpåvirkerdannelsenafkarteller? Hvilkefaktorerpåvirkerstabilitetenafkarteller? HvaderkarakteristiskforenB2BogenB2Cmarkedsposition? 2
HvordanerfordelingenafdeopdagedekartelleriB2BogB2C? Hvisdererenforskelmellemdetomarkedspositioner,hvadbestårdenforskelsåi? Der vil i projektet blive arbejdet med stabiliteten og dannelsen af karteller i to forskellige brancher, som har forskellige positioner på markedet. Dette gøres ved at lave en brancheanalyse ved hjælp af Porters five forces af de to brancher, hvori der behandles, hvordankartellerneibrancherneeropstået.derudoversesderpå,omdetermerelogisk,at derblevdannetetkartelidenenebranchefremforidenanden.dettekommertiludtrykien komparativ analyse. De to branche positioner, der fokuseres på, er B2B positionen og B2C positionen.påbaggrundafdetteerderudvalgttocasestilanalysen,derhverrepræsenterer en markedsposition. De to cases repræsenterer brancherne: import af bananer til Europa (B2B)ogluftfartiNordeuropa(B2C). I opgaven defineres business to business som salg af produkter og services mellem virksomheder, også selvom virksomheden er den endelige forbruger af produktet. Mens business to consumer defineres som salg af produkter og services til den endelige enkelte private forbruger i samfundet. I opgaven vil business to business og business to consumer bliveomtaltsomhenholdsvisb2bogb2c.deudvalgtecasesiopgavenersageromhandlende karteller dømt under EU lovgivningen. Lovgivning i EU og Danmark er dog næsten ens på området,hvilketbevirker,atdeerumiddelbartsammenlignelige. 1.1-Afgrænsninger- Opgavenshovedfokuserpåkarteldannelseogstabilitet i markedspositionerne B2B og B2C, hvilketmedfører,atderistedetforatfokuserepåproduktetskarakteridetoudvalgtecases, ervalgtatfokuserepåvirksomhedernespositionpåmarkedet.devalgtecasesvilikkepåalle punkter være tilstrækkelige til at repræsentere markedspositionerne, da alle karteller er unikke.analysenafdemvildogstadigværerelevant,eftersomdetvilværeumuligtatfinde encase,derkanafspejlemarkedspositionerneperfekt.yderligereerdertilmangekartelsager begrænset information, da det er fortroligt materiale. Til de valgte cases har der dog været nokinformationtilrådighedtilatkunnegennemføreenuddybendeanalyse. Derkunnehaveværetvalgtenandenvinkeltilhovedfokusiopgaven,eksempelviskunneder have været fokuseret på bekæmpelsen af karteller. Den valgte vinkel er vurderet særligt 3
interessant, da der forekommer forskel i antallet af karteller i de to positioner, og denne forskel er endnu ikke belyst i en særlig høj grad. Endelig ville denne indsigt efterfølgende kunnebrugestilatændreimådenkartellerbekæmpes,mendetteliggerudenforrammerneaf denneopgave. I B2C markedspositionen vil der, grundet definitionen af denne, være en relation til brancheforeningergenerelt.detsamarbejde,derfinderstediformafenbrancheforening,har i nogle tilfælde, ført til et kartelsamarbejde. Denne form for karteller, der er opstået med udgangspunktienbrancheforening,vilopgavenikkebehandle. 1.2-Metode- Opgaven bygger på teori, der hovedsagligt stammer fra industriøkonomien og mikroøkonomien. Structure;conduct;performance (SCP) paradigmet, som stammer fra den neo;klassiske økonomi, er den videnskabsteoretiske position opgaven har afsæt i. GrundlæggendehørerSCPparadigmettiliindustriøkonomien,ogtagesdermedogsåibrug, når der ses på karteladfærd. Paradigmet forklarer, at der er en relation mellem begreberne structure, conduct og performance på et givet marked, og at de alle påvirker hinanden (Lipczynskietal.,2009). SCP paradigmet er valgt som udgangspunkt, da dette tager højde for, at strukturen på markedet vil påvirke virksomhedernes beslutninger, som efterfølgende vil påvirke deres resultat. Det er netop det, der undersøges, når der i opgaven ses på faktorer, der påvirker karteldannelse og stabilitet i de forskellige markedspositioner. Derudover anerkender SCP paradigmetbehovetforreguleringafvirksomhederiformaffxkonkurrenceloven,hvilketeri modsætningtilchicagoskolen,derikkemenerdetoffentligeskalblandesigikonkurrencen. UdenlovgivningpåområdetmenesderiSCPparadigmet,atenenkeltvirksomhedvilkunne påvirke hele markedet. Dermed har SCP hypotesen også dannet grundlag for mange landes konkurrencelove(lipczynskietal.,2009). Kilderne, der tages i brug i opgaven, er alle indsamlet med et kildekritisk syn. De stammer enten fra Europa kommissionens hjemmeside eller fra andre troværdige hjemmesider og medier.iopgavenerdergjortbrugafdenpositivemetode,sombyggerpåhvadderer(holm 2011, s. 28). Teoriafsnittet i opgaven tager udgangspunkt iindustriøkonomiske lærebøger, 4
mendererogsåtagetrelevantevidenskabeligeartikleribrug.iopgavensammenholdesden anvendtekartelteorimedtorelevantecasesienanalyseforatse,omdannelseafkartelleti branchenvaroplagtogforatundersøge,omdererforskellealtefterbranchenspositionpå markedet.denneanalysebyggerpåenindustriøkonomisktilgang. 2.-Hvad-er-et-kartel?-- Der opstår et kartel, når en gruppe af konkurrerende virksomheder indgår en ulovlig samarbejdsaftale.kartellererulovligeidanmarkjf.konkurrencelovens 6 Det#er#forbudt#for# virksomheder# m.v.# at# indgå# aftaler,# der# direkte# eller# indirekte# har# til# formål# at# begrænse# konkurrencen,ogieujf.teuf;traktatensartikel101.årsagentilatvirksomhedervælgerat indgåietsådansamarbejde,påtrodsafatdeterulovligt,erdengevinstvirksomhedernefår udafsamarbejdet.gevinstenbestårideflestetilfældeafenøgetprofitsamtøgetsikkerhed forvirksomheden.deterenudfordringforkonkurrencemyndighederneatopdagekarteller, da virksomhederne i kartelsamarbejdet har en fælles interesse i at holde samarbejdet hemmeligt.hvisetkartelbliveropdaget,kandetbetydestorebøderogfængselsstrafforde involveredevirksomhederogpersoner.dererfleretyperafkarteller.oecdskelnermellem4 forskelligetyperaf hardcore karteller(oecd,2015&kfsta,2013): # Prisfastsættelse:# Hvis virksomhederne i kartellet aftaler en fast salgspris, eller hvis virksomhederne internt taler sammen om ændringerne i udbudspriserne. Derudover kunne det også være en aftale om at give ens rabatter eller helt at lade være med at give rabatter (KFSTa,2013).# Begrænsning# af# produktionen: Denne form for kartelsamarbejde indebærer, at man bestemmer hvor meget virksomhederne i kartellet skal producere, eller hvor meget de skal sælge(kfsta,2013). Markedsdeling:Nårkonkurrerendevirksomhederpåetmarkedvælgeratopdelemarkedet mellemsig.dettekunnefxværekundekategorierellergeografiskeområder(kfsta,2013). 5
Samordning# af# tilbud:# Hvis karteldeltagerne internt i kartellet bliver enige om, hvilke virksomhederderskaltagebestemtetilbud.dettekunneskevedetkoordineretsystemeller vedregelmæssigemøder,hvortilbuddeneuddeles(kfsta,2013). 3.-Motiver-for-at-danne-et-kartel-- Virksomheder som danner et kartel kan have forskellige motiver for at være med i et kartelsamarbejde. En af de primære årsager til et kartelsamarbejde er, for de fleste virksomheder, profitmaksimering, men der findes også andre motiver som for eksempel risikominimering.demestrelevantemotivervilblivebehandletidefølgendeafsnit. 3.1-Samlet-profitmaksimering-- Detprimæremålfordeflestevirksomheder,erattjenepenge,oghelstsåmangesommuligt. Det kan man gøre på mange måder for eksempel ved at optimere omkostninger i virksomheden og maksimere virksomhedens effektivitet. Disse muligheder er ikke altid nok tilattilfredsstillevirksomhedensvisionomenhøjprofit,hvilketfårnoglevirksomhedertilat søge mod andre kreative løsninger. Og det er netop derfor, at det er så fristende for en virksomhedatdeltageietkarteliengivenbranche,hvisbranchensudformningtilladerdet. Et kartel i en branche, gør det nemlig i nogle tilfælde muligt at presse prisen helt op til monopolpriser hvilketblivergjortvedhjælpafensamletprofitmaksimering.detvilblandt andet gøre det lettere for virksomhederne at danne et kartel, hvis der er få virksomheder i branchen, homogene produkter og høj producent gennemsigtighed. Disse faktorer vil blive omhandletnærmereisenereafsnit(lipczynskietal.,2009,s.161;166). 3.1.1-Samlet-profitmaksimering-ved-kartelsamarbejde- Idetfølgendevilderblivegennemgåetteorienbagdensamledeprofitmaksimering,derskeri enbranche,nårallevirksomhederneibranchenindgårietkartel.detteeksempelvilipraksis ikkeværesårealistisk,dadetersjældent,atallevirksomhederienbranchevilværemedtil at indgå i et kartelsamarbejde. Dette skyldes, at en virksomhed der bryder ud af et kartel, mensderesterendevirksomhederforbliverikartellet,somudgangspunktvilopnåenhøjere profit,endhvisdenblevikartellet.hvilket er enafgrundenetilatkarteller,ifølgestigler 6
(1966), er ustabile af natur. Dette omtales i teorien som free rider problemet, og vil blive nærmerebeskrevetietsenereafsnit(lipczynskietal.,2009). Nårsamtligevirksomhederienbranchedanneretkartel,vilderesopførselpåmarkedethave etmonopolistisksigte,dettevilsigeatdevilagere,somomdehavdemonopolpåmarkedet. Denmonopolistiskeadfærd,deharmulighedforatudlevepåetsådanmarked,betyderatde kan presse prisen op og få en profit der er højere, end hvis hver enkelt virksomhed skulle konkurrereimodhinandenpåmarkedet.teorienbagdenneformforprofitmaksimeringvil blivegennemgåetmedudgangspunktifigur1(lipczynskietal.,2009,s.161;166). Figur#1:#Samlet#profitmaksimering# Kilde:Lipczynski,J.Wilson,JohnO.S.,Goddard,J.(2005).Industrial#Organization.2ndedition.Harlow:Prentice Hall.s.173 Ifigur1fremgårderhenholdsvisheledenbranchehvoriderindgåsetkartel(Industry)samt treenkeltevirksomhederibranchen,somerendelafkartellet(firma,bogd).deforskellige virksomheder,derindgårikartellet,harikkenødvendigvis,somdetogsåfremgåraffigur1, samme omkostningsfunktioner. Det antages i dette eksempel, for bedre at kunne illustrere teorien, at der er tale om et marked med homogene produkter, og at truslen fra nye indtrængendeerelimineret(lipczynskietal.,2009,s.161;166). I modellen for hele branchen indgår den marginale omsætning (MR), som er afledt af den gennemsnitlige omsætning (AR), samt hele branchens marginal omkostninger (MC). Marginalomkostningerne for hele branchen er en horisontal summering af de enkelte virksomheder i branchens marginale omkostninger. Den mængde (QM) som hele markedet 7
skal udbyde bliver, ligesom ved fuldkommen konkurrence, fastsat i det punkt hvor den marginale omsætning (MR) er lig med de marginale omkostninger (MC). Men da virksomhederne opfører sig som monopol på markedet, og derfor har mere kontrol over prisfastsættelsen, bliver prisen fastsat til der hvor QM rammer den gennemsnitlige omsætning(ar),hvilketresultereriprisenpmimodellen.dettebetyder,athelebranchentil sammenskalproducereenmængdepåqm,tilenprispåpm(lipczynskietal.,2009,s.161; 166). Den samlede mængde (QM) skal herefter fordeles ud på de forskellige virksomheder, der indgårikartellet.detteforegårpådenmåde,athvervirksomhedblivertildeltenkvote,den skalproducere.størrelsenafdennekvotebliverfastlagtmedhenblikpå,atvirksomhederne hver især producerer til det omkostningsniveau, som svarer til MR=MC i hele branchen. Dermed producerer alle virksomhederne i kartellet til de samme marginale omkostninger, menmedforskelligestørrelserafoutput,daderesomkostningsfunktionerikkeerens.denne metode vil minimere de samlede omkostninger på markedet (Patinkin, 1947). I figur 1 fremgårdetatfirma,skalproducereenmængdepåqa,somerhøjereendfirmd,derskal producereenmængdepåqd.altsåskaldevirksomheder,somermesteffektiveogderforhar enmerefladmarginalomkostningskurve,producereenstørremængdeenddevirksomheder, der ikke er så effektive og har en stejl marginalomsætningskurve(lipczynski et al., 2009,s. 161;166). Denne måde at uddele kvoterne på, betyder ikke kun at virksomhederne skal producere forskellige mængder, men også at de tjener forskellige profitter, da alle virksomheder i kartelletskaludbydevarernetildenpriskartelsamarbejdeterblevetenigom.denprofit,som denenkeltevirksomhedtjener,erforskellenmellemdegennemsnitligeomkostninger(ac)i virksomhedenfordengivnemængdeogprisenpåmarkedet(pm).detteerifigur1markeret med grå skravering. Det faktum at profitten ikke er ens for alle virksomheder, der indgår i kartellet,erendestabiliserendefaktorforkartellet,somkanresultereiuoverensstemmelsei mellemvirksomhederne,derindgårikartelsamarbejdet(lipczynskietal.,2009,s.161;166). 8
3.1.2-FreeArider-problemet- Idetfølgendevilderblivebelystenandenvinkelafkartelteorien,hvorfokusvilværepåfree rider problemet. Det faktum, at der er nogle virksomheder i branchen, som står uden for kartellet, er en mere virkelighedsnær skildring, end hvis alle branchens virksomheder deltagerikartellet,somsetifigur1. Denne gennemgang vil tage udgangspunkt i figur 2, som omhandler en branche, hvor der indgåretstortantalafmindrevirksomheder.antalletafvirksomhederihelebranchenern, og den andel af virksomhederne i branchen, som indgår i kartellet, er K, hvilket betyder at antalletafdevirksomhederibranchen,somikkeermedikartellet,ern;k.derudoverantages det, i denne model ligesom i figur 1, at det er homogene produkter, og at truslen fra nye indtrængereerelimineret,menimodsætningtildettidligereeksempelbliverdetherantaget, atallevirksomhedernehardensammeomkostningsfunktion. Figur#2:#Free#rider#problemet## Kilde:Lipczynski,J.Wilson,JohnO.S.,Goddard,J.(2005).Industrial#Organization.2ndedition.Harlow:Prentice Hall.s.173medegneændringer. Ifigur2fremgårbådedendelafbranchen,somikkeindgårikartellet,ogdendelafbranchen somindgårikartellet.derudoversesenmodel,derillustrererforskellenioutputogprofitien virksomhed,somerhenholdsvisindenforogudenforkartelsamarbejdet.imodellenlængsttil højrevisesfunktionenfordemarginaleomkostningerforalledevirksomheder,somikkeer en del af kartellet ". Da omkostningsfunktionerne er ens for alle virksomheder i # 9
branchen,sesentilsvarendegrafformarginalomkostningerneidiagrammetimidten ", som er de virksomheder, der indgår i kartellet. Derudover er der, i dette diagram, også illustreret en efterspørgselskurve for hele branchen(dtotal), en residual efterspørgselskurve (Dcartel)ogenfunktionderviserdenmarginaleomsætningikartellet(MRcartel).Denresiduale efterspørgselskurve (Dcartel) er udledt ved at finde forskellen mellem hele industriens efterspørgselsfunktionogdetsamledeudbudvedenhverprisfordevirksomheder,somikke erendelafkartellet(lipczynskietal.,2009,s.161;166). Virksomhederne,derstårudenforkartellet,erpristagere,ogderforindordnerdesigefterden pris kartellet bestemmer. Prisfastsættelsen i kartellet forgår på samme måde som i figur 1, hvor samlede profitmaksimering er i fokus.mængdendeproducerer, findes ved MR=MC, i dette tilfælde MRcartel= ", og prisen bliver fastsat der hvor den fastlagte mængde Q1 rammerefterspørgselskurvenforkartelvirksomhedernedcartel(ellerarsomifigur1).hvilket resultererienfastprisihelebranchenpåp1.konsekvenserneafdenneprisfastsættelseer,at marginalomkostningerne for den enkelte virksomhed i kartellet er lavere end den fastsatte pris P1, hvis de producerer mængden q1=q1/k. Hvor marginalomkostningerne for virksomhederneudenforkartelleterligmedprisenp1,dadissevirksomhederharmulighed for at producere en større mængde q2=q2/(n;k). Dette vil alt andet lige også resultere i, at virksomhederne uden for kartellet ender med en højere profit. Dette er illustreret i diagrammettilvenstreifigur2,hvordenprofitenkartelvirksomhedgårglipafermarkeret medgråskravering(c;b;d)(lipczynskietal.,2009,s.161;166). Denne forskel i profit inden; og udenfor kartelsamarbejdet er med til at skabe en indre ustabilitetikartellet,davirksomhederneikartelletkunneblive fristet tilatforladekartellet ved at producere q2 og dermed få en højere profit. Virksomhederne udenfor kartellet free rider pådefordelesomkartelsamarbejdetskaffer,idettetilfældedenhøjepris.menhvisalle virksomhederne i kartellet togchancenogøgedederesoutput,villedertilsidstikkevære nogetkarteltilbage,ogprofitterneforallevirksomhederneibranchenvilleblivenormale.det ville dog være forskelligt, hvor stor en effekt en enkelt afhopper fra kartellet ville have, da effektenblandetandetafhængeraf,hvormangevirksomheder,derermedikartellet joflere kartelmedlemmer,jomindreeffekt.hviseffektenerlille,kandetblivemereomkostningsfyldt atfåenafhopper til at blive i kartelletend at lade stå til og tage konsekvenserne af en free rider,hvorfordettenoglegangeaccepteresafetkartel(lipczynskietal.,2009,s.161;166). 10
D Aspremontetal.(1983)mener,atmodellenvillefåetanderledesudfald,hvisdenantagelse til teorien i figur 2, som omhandler antallet af virksomheder i branchen, blev ændret. Hvis man i stedet for at antage, at der var tale om en branche med mange virksomheder N, nu antogatdervartaleomenbranchemedfåvirksomheder,villedetfåbetydningforeventuelle free riders. Ifølge denne teori ville en afhopper fra kartellet nu have den konsekvens, at udbudskurvenfordevirksomheder,somikkeermedikartellet,bliverforskudttilhøjre,samt kartellets efterspørgselskurve og marginalomsætning bliver forskudt til venstre. Disse ændringer ville påvirke kartelsamarbejdets prisfastsættelse, og prisen vil sammen med profitten falde. Derfor skal man i denne situation ifølge D Aspremont et al. (1983) sammenligne profit og pris på følgende måde, hvis man ønsker at forlade kartellet og blive free;rider: Profit som kartelvirksomhed versus revideret profit som free rider, efter en virksomhed har forladt kartelsamarbejdet. Og ikke som tidligere nævnt, profit som kartelvirksomhed versus profit som free rider. Dette kaster et andet lys på free rider problemet,dadetidettetilfældeikkealtidergaranteret,atmanfårenstørreprofit,hvisman forladerkartellet(lipczynskietal.,2009,s.161;166). # 3.2-Andre-motiver-for-karteldannelse-- Selvom opnåelsen af en samlet højere profit generelt er et primært mål for de fleste virksomheder,samtenafhovedårsagernetilatderopstårkarteldannelse,erderogsåandre omstændigheder, som kan føre virksomheder i samme branche ind i et kartelsamarbejde. Dettekanblandtandetværeforatfåkontroloverrisikoengenereltpåmarkedetsåvelsomi denenkeltevirksomhed. IfølgeMacGregor(1906)erdertoformerforrisici,manskalhåndteresomenvirksomhedpå etkonkurrencefyldtmarkedet.deneneerkunderne.kundernevilaldrigblivestandardiseret, hvilketgivernogleudfordringerforvirksomhederne,daman,foratoverleve,altidskalprøve at efterkomme kundernes behov. Et samarbejde af kartelkarakter mellem virksomhederne kunne være en af mulighederne for at nedsætte denne form for risiko og øge sikkerheden i branchen.denandentyperisiko,macgregor(1906)benævner,erkonkurrencen.denstore konkurrence mellem virksomhederne på et marked medfører en stor risiko for mange virksomheder, da de kan risikere at over; og underestimere produktionen, hvilket i sidste 11
endekanpåvirkeprisenpåmarkedet.dennerisikovilblivestærktnedsatveddannelsenafet kartel,daenafkonsekvensernevedetkartelsamarbejdeerenkraftigsænket,hvisikkehelt elimineret, konkurrence. Det skal dog pointeres, at der også er andre, men mere omkostningsfyldte metoder, til at neutralisere disse risici på, for eksempel ved produkt differentiering,innovationogvertikalintegration(lipczynskietal.,2009,s.166;169). Foruden kontrol af risici vil fokus på sikkerhed og sårbarhed overfor andre virksomheder i branchenogsåværenogetvirksomhedenvilgålangtforatværneom.hvisvirksomhedernei enbranchedelernoglerelevanteinformationermellemsig,vildetmindskeusikkerhedenog sårbarhedenfordenenkeltevirksomhed.dettevilgivedenenkeltevirksomhedmulighedfor at skabe et overblik over markedet, hvilket blandt andet kan resultere i bedre investeringsbeslutninger, som for eksempel om der skal investeres i ny kapacitet. En øget informationsdelingvilogsåresulterei,atdenenkeltevirksomhederbedrerustettilattage beslutninger under destabiliserende markedsbegivenheder. Dette vil være en af sidegevinsterne ved at danne et kartel, men højest sandsynligt ikke den primære årsag. Desuden kan et motiv for at medvirke i et kartelsamarbejde være utilfredsstillende performance i virksomheden. Hvis resultaterne i virksomheden ikke er som ønsket, kan de højereprofitter,derinogletilfældekanopnåsietkartel,væretillokkende.dettevilletypisk være, hvis der er nedgang i branchen. Dette motiv lægger sig dog meget op af den samlede profitmaksimering, som blev beskrevet tidligere i afsnittet (Lipczynski et al., 2009, s. 166; 169). 4.-Konsekvenser-ved-karteller- Somvistitidligereafsnit,erhovedformåletvedetkartelsamarbejdeatøgevirksomhedernes profit. Kartellerne opfører sig som monopolister, hvorved de sætter prisen højere end marginalomkostningernevedproduktionen.dettevilgåudoverbådedenenkelteforbruger, samtresultereietsamletvelfærdstab.dettetabkansesifigur3,somviserdetdødvægtstab, deropstårnår,derermonopoler. # # # 12
Figur#3:#Monopolets#dødvægtstab# Kilde:Christensen,NielsB.&Poulsen,A.(2005).Mikroøkonomi.VentusPublishing.S.71. Ved et monopol vil den pris, der sættes på markedet, være højere end marginalomkostningerne.detteresultereri,atforbrugernekøbermindreafdenpågældende vare. Størrelsen af velfærdstabet ved karteller vil afhænge af, hvor tæt kartellet er på at opføre sig som et rent monopol. Hvis det antages, at kartellet kan opføre sig som et rent monopol,oghersammenlignesmedensituationhvordererfuldkommenkonkurrence,kan det ses hvor stort velfærdstabet vil blive. De forbrugere, der køber produktet på trods af monopol prisen (Pm), vil miste arealet B,dadebetalerprisen Pm i stedet for prisen under fuldkommen konkurrence (Pc). De forbrugere der ikke køber produktet til den højere pris, men som gerne ville købe til den lavere pris Pc, vil miste det der svarer til areal D. Producenten vil tjene område B, svarende til den højere pris der tages for produktet. Dog misterproducentenområdee,somvilværedenekstraprofit,producentenkunnehavetjent ved at sælge en større mængde, svarende til qc. Dermed vil det samlede dødvægtstab ved monopolværeområdetd+e(pindyck&rubinfeld,2009,christensen&poulsen,2005,s.71). Som det ses vil der ske et dødvægtstab, hvilket giver samfundet et samlet velfærdstab,på både kort og lang sigt. Udover det umiddelbare tab vil karteller på sigt kunne påvirke samfundet ved at hæmme innovations; og produktivitetsudviklingen. Dette påvirker produktkvaliteten,efficiensenogproduktiviteten.årsagentilforringelsenskyldes,atdeikke konkurrererdirekteogdermedikkeståroverforsammerisici,hvisdeikkeerinnovative.en naturlig følge heraf er, at de ikke investerer nær så meget i forskning og udvikling(london Economics,2011). 13
5.-Karteldannelse-og-stabilitet- Ifølge litteraturen vil dannelsen af karteller være mere oplagt i nogle, frem for andre, industrier,endviderevilkartellersstabilitetligeledesværepåvirketafenrækkefaktorer.hvis fordelene ved at samarbejde i form af karteldannelse er relativt store, i forhold til fordelen ved at snyde i kartellet, vil det ses at industrien ligger indenfor rammerne, hvor karteldannelse er muligt(levenstein& Suslow, 2006). Overordnet set bliver karteldannelse ogstabilitetbådepåvirketaffaktorerinterntikartellet,menligeledesafeksternefaktorerpå markedet. 5.1-Salgskoncentration-og-antallet-af-virksomheder- Dererengenerelhypoteseom,atdeterlettereforvirksomhederatdannekarteller,nårder enteneretlavtantalvirksomhederibranchen,ellerdererenhøjsalgskoncentration.-detteer baseretpåteoriomgrupperogderessamarbejde,somantyderatsandsynlighedenfor,atder eksisterer forskellige mål blandt karteldeltagerene, vil være mindre, når der er færre deltagere(lipczynskietal.,2009,s.170;175).- Ved et stort antal virksomheder i branchen vil den enkelte virksomhed have mindre indflydelse og produktion, hvilket vil give en mindre samlet gevinstafkartellet. Dette vil kunnemedføreatkartelletbliverustabilt,dadervilværestørreincitamenttilatbrydeaftaler, ogsandsynlighedenforatopdagedettevilværevæsentligtmindre.kontrologovervågningaf kartellervildermedværesværerevedetstørreantalvirksomheder.effektivkoordineringog kommunikationen vil ligeledes være væsentligt sværere, når antallet af virksomheder, og dermed antallet af kanaler i kartellet, stiger (Lipczynski et al., 2009, s. 170;175 og Grout & Sonderregger,2005). Salgskoncentrationen for en given branche kan måles ud fra forskellige koncentrationsmål. DetmestanvendtemålforkonkurrenceforholdenepåmarkedeteretCRnindeks,deroftest baseres på de fire største virksomheders markedsandele, dog afhængigt afbranchen. De størstevirksomhedersmarkedsandele,idenvalgtebranche,summeres,hvorfraderdanneset koncentrationsmål.erdetteover80%,vilderværetegnpå,atdererforlidtkonkurrencei branchen ifølge konkurrencestyrelsen (KFST,2007). Der er flere ulemper ved de enkelte koncentrationsmål, eksempelvis tager CRn indekset ikke højde for fordelingen af 14
markedsandeleefterdestørstevirksomheder.dermedvilder,foratkunnevurderehvorvidt ensalgskoncentrationerhøjellerlav,ogsåskulletagesstillingtilandrefaktorerpåmarkedet. Dererlidtuenighedomhvorstorenrollekoncentrationsmåletspilleriforholdtildannelsen afkarteller.iempirienerderstudier,somviserenkorrelationmellemhøjsalgskoncentration og dannelse, men ligeledes studier der viser det modsatte. En højere koncentration vil medføre,atfordelenforikkekarteldeltagendevirksomhedervilværemindre.derudovervil enstigningikoncentrationenøgehvervirksomhedsgevinstafkartellet,hvorimoddetteikke vilhaveindflydelsepåderesincitamenttilatsnydekartellet(lipczynskietal.,2009,s.170; 175ogLevenstein&Suslow,2006). 5.2-Markedsandele- Udover salgskoncentration på et marked kan markedsandelene vurderes. Hvor det kan konstateres,atnogenlundeensmarkedsandelevilkunneøgesandsynlighedenfordannelsen afkarteller.derudovervilnogenlundeensteknologiogandreensattributterivirksomheder ligeledeskunnebefordrekarteldannelse(lipczynskietal.,2009,s.171;172). Ved ens markedsandelevilde mindre virksomheder måske allerede være udkonkurreret. Hvis der forekommer store forskelle i markedsandelene, vil de små virksomheder muligvis ikke være med til en kvote opdeling baseret på markedsandelene. Derudover vil de større virksomheder sandsynligvis samarbejde for at øge deres samlede magt. Der kan dog ved asymmetripåmarkedetogsåargumenteresfor,atfåstorevirksomhedervillaveenaftaleom prislederskab, hvorpå de små virksomheder forventes at følge efter, da de hurtigt vil kunne blivestraffetafdestørreledereiformafprisnedsættelser(lipczynskietal.,2009,s.171;172) 5.3-Omkostningsstruktur- Brancher hvor virksomhederne har en nogenlunde ens omkostningsstruktur vil ofte finde dannelsen af karteller lettere end, brancher hvor strukturen er asymmetrisk. Dette kan begrundes med, at hvis man står overfor gennemsnitsomkostninger, der falder med produktionen,vilincitamentettilatdeltageietkartelværelavt,idetmanikkeerinteresseret iatmisteensopportunitycostvedenstørreproduktion(lipczynskietal.,2009,s.171) 15
Problemet ved en asymmetrisk omkostningsstruktur ville kunne løses ved, at lav; omkostningsvirksomheder får en større markedsandel og hermed har mindre tab i deres opportunitycost.dettevildogikkesynesattraktivtforvirksomhedermedhøjeomkostninger, da de vil miste profit. Dermed vil forskelle gøre det væsentligt sværere at danne karteller, mensamtidigtogsågøredemustabile,dalavomkostningsvirksomhedervilværefristettilat øgeproduktionen(grout&sonderregger,2005) 5.4-Produkter- Virksomhederdersælgerrelativthomogeneproduktervilhaveletterevedatfastsættefælles priserforderesvarer,daprodukternevilværenæresubstitutterogikkehavenærsåmange forskellige produktkarakteristika, som skal prisfastsættes (Lipczynski et al., 2009, s. 172; 173).Derudovervilhomogenitetgivemeregennemsigtighedfordeltagerne,hvilketdermed vil gøre det lettere at kontrollere, om den enkelte deltager overholder aftalerne (London Economics, 2011). På baggrund af dette vil homogenitet i produkter både kunne fungere karteldannende, men samtidigt også stabiliserende. Produkthomogenitet vil dog være en faktor,somkanvarierealtefter,hvordandenneundersøges(levenstein&suslow,2006). Switching costs er de omkostninger, der er forbundet med skift af leverandør. De switching costs,dermåtteværevedetprodukt,kanhaveindflydelsepåincitamentettilkarteldannelse. Umiddelbart vil de gøre produkterne mere heterogene, da man som forbruger ikke længere vil være indifferent overfor valget af leverandør. Derudover vil høje switching costs give en stor markedsmagt overfor forbrugeren, hvilket dermed gør incitamentet til karteldannelse mindre. Switching costs kan dog omvendt øge dannelsen, hvis man har at gøre med et markedsdelingskartel,dahøjeswitchingcostsoftevilværegeografiskbestemt,hvilketgør,at detgivermeremeningatopdelemarkedet(lipczynskietal.,2009,s.172;173). 5.5-Adgangsbarrierer- Kartellervilselv skabe et incitament for nye indtrængere, eftersom de skaber en attraktiv branche, hvor priserne er høje. Stabiliteten af kartellerne vil dermed på sigt i høj grad afhængeaf,hvorhøjeadgangsbarriererdererpåetgivetmarked.adgangsbarrierernepået marked kan måles ud fra flere forskellige faktorer. Eksempelvis ud fra niveauet af investeringer for at kunne trænge ind i branchen eller ud fra stordriftsfordelene i branchen 16
(Grout&Sonderegger2005).Vedlaveadgangsbarriererviltruslenfranyeindtrængerevære høj,idetdehøjekartelpriserviltiltrækkenyevirksomheder.hvorimodhøjeadgangsbarrierer vilmindsketruslenfranyeindtrængereibranchen(lipczynskietal.,2009,s.181). Derudover vil virksomheder i brancher, hvor der er lave adgangsbarrierer, bedre kunne modståfristelsentilatindgåietkartelsamarbejde,eftersomdeved,detteblotvilføretilnye virksomhederpåmarkedet,ogdermedmindskederesprofit(levenstein&suslow,2006). Ifølge Levenstein& Suslow(2006) vil nye virksomheders indtrængen være en af de største udfordringer karteller står overfor og muligvis være en af de væsentligste grunde til, at kartellergåriopløsning.dettegøratadgangsbarrierernepåetmarkederenvigtigfaktori dannelsenogstabiliteten. 5.6-Markedsgennemsigtighed- Gennemsigtighedenpåetmarkedkanværeafgørende,nårmanserpådannelsenafkarteller. Her kan der skelnes mellem producent; og forbrugergennemsigtighed. Forbruger; gennemsigtighed er den viden forbrugerne har omkring pris og kvalitet på produkterne på markedet. Mens producentgennemsigtighed er den viden producentsiden har omkring hinandenspriser. En høj forbrugergennemsigtighed vil virke destabiliserende, da det vil gøre, at forbrugerne reagererkraftigerepåprisnedsættelser,ogdermedvildetfristekarteldeltagernetilatsnyde hinandenvedatsænkeprisenogøgeproduktionen.menshøjproducentgennemsigtighedvil virkefremmendepåkarteller,dadererstørrevidenomkonkurrenterspriser,hvilketgørat detvilværelettereatstraffeudbrydereafkartellet(kst,2004,kap.7). Selvom det vil være lettere for den enkelte deltager at kontrollere og opdage afvigelser fra samarbejdsaftaler,vedenhøjproducentgennemsigtighed,såvildet,ifølgelondoneconomics (2011), modsat ligeledes være nemmere for myndighederne at opdage eventuelt kartelsamarbejde. Som modargument til dette ses det, at nogle karteller opdages netop på grund af manglende transparens, som resulterer i, at de blev nødt til at have hyppig kommunikation, hvilket gør det lettere at have bevismateriale overfor kartelsamarbejdet (Grout&Sonderregger,2005). 17
5.7-Købernes-magt- Detvilværeplausibelt,atkartelstabilitetenforværres,hviskøberneharenhøjmarkedsmagt. Køberemedstørremagtvilståienbedreforhandlingsposition,hvormeddekanbrugederes magt til at opløse et eventuelt kartelsamarbejde ved at spille karteldeltagerne ud mod hinanden (Lipczynski et al., 2009, s. 179;180 ). Kommunikation mellem deltagerne vil, jf. Grout&Sonderregger(2005),kunnemodvirkedennefordel.Udoverdettesesdet,atderhar væretkartelleribranchermedstorekøbere,hvilketkanskyldesatkøberneharsetenfordeli kartellet.dadestorekøberemuligvisvilfåenfordelagtigprissetiforholdtilderesmindre konkurrenter,hvormeddestorekøberevilværevilligetilataccepterehøjerepriserupstream mod at have mindre konkurrence downstream i forsyningskæden (Levenstein & Suslow, 2006). 5.8-Efterspørgselsstabilitet-- Når der er en relativt uelastisk efterspørgsel, kan det jf. Levenstein & Suslow (2006) forventes,atsandsynlighedenfordannelseafkartellervilværestørre.eftersomdeltagernevil kunnesættehøjerepriser,udendettevilhaveenvæsentligindflydelsepåefterspørgslenaf produktet. Hvis efterspørgslen på markedet falder, vil karteldeltagerne være fristet til at sænkeprisenforatkunneopretholdedensammesalgsmængde.dervilherværeforskelpå, hvordan den enkelte karteldeltager vil reagere, hvilket kan skabe usikkerhed og mistillid i samarbejdet (Lypczynski et al., 2009, s. 180;181). Studier viser dog, at negative chok i efterspørgslen kan have den effekt, at der opstår nye karteller, og at sandsynligheden for opløsning vil være lille hvis efterspørgslen er lav, men forventes at vokse (Levenstein & Suslow,2006). # Det vil dog være væsentligt at skelne imellem forudsete og uforudsete svingninger i efterspørgslen, da uforudsete svingninger skaber en større usikkerhed for karteldeltagerne enddeforudsete,sommanbedrekanaftalesigudaf. Vedstorefterspørgselkandetogsåværesværereatkontrollerekartellet,mensdetkanvære lettereatopretholdekartellet, når efterspørgslen er lav. Dette skyldes at incitamentet til at snyde kartellet, i form af prisnedsættelser, vil være mere fordelagtigt når efterspørgslen er høj. Eftersom hver virksomhed vil formode, at den kan overtage hele markedet, da fordelen vedatsnydevilværestørreendulemperneveddette#(levenstein&suslow,2006). 18
5.9-Kvoteopdeling- Veddannelsenafkartellervilderopståetproblemiforholdtil,hvordanmængdenafoutput skalfordelespådeforskelligevirksomheder.teoretisksetvilkvoterneskulleopdelessåledes, at alle virksomheder har samme marginalomkostninger. Dette ville medvirke til, at alle virksomhederne tjener forskellige profitter, hvilket virksomheder med lav profit muligvis ikke vil gå med til. Problemet kunne undgås ved, at man indfører sidebetalinger til virksomhedermedlavprofit.dettevilderogsåkunneværekomplikationerved,eftersomdet krævermegetkontrolatopretholdesådanetsystem.outputkvoternekunneogsåbestemmes sub;optimalt, således de ikke maksimerer den samlede profit, ved eksempelvis at sætte kvoterne efter en virksomheds kapacitet eller markedsandel inden karteldannelsen. Kvoteopdelingenviluansetløsningenkunneføretilkarteldestabilisering(Lypczynskietal., 2009,s.176;177). Osborne(1976)argumentererfor,hvornåretkartelerstabiltogustabilt,hvorveddetses,at den oprindelige kvotefordeling ved oprettelsen af kartellet er vigtig for kartelstabiliteten. Incitamentet til at hæve ens eget output vil være stort, hvis man ikke tror de andre virksomheder vil gøre gengæld ved at hæve deres output, hvormed man vil opnå større markedsandelogdermedstørreprofit.hvisdeandrevirksomhederderimodgørgengældved ogsåathævederesoutputvilmarkedsandeleneforblive,mensprofittenforhvervirksomhed vilfalde.dettevilresulterei,atderikkelængerevilværeincitamenttilatsnyde.dogerdette kungældendeforetudgangspunkt,hvorvirksomhederneikartelletharensmarkedsandele og samme produktionsniveau. Incitamentet til at snyde vil stadig eksistere ved uens markedsandele,dadenvirksomhedmedstørstmarkedsandelhervilkunneøgeegenprofit, selvomdeandrevirksomhedergørgengæld(lypczynskietal.,2009,s.176;177). 5.10-Intern-kontrol-&-sanktioner- Daderertaleometulovligtsamarbejde,vilkartellerikkekunneregnemedlovgivningentilat sanktionere, dermed er effektiv intern kontrol og sanktioner væsentligt for at stabilisere kartellet.derkanværeendeludfordringervedatkontrolleredeandrevirksomheder,dader ikke altid vil være fuld information om priser. Graden af hvor vertikalt integrerede virksomhederne er downstream på markedet kan influere graden af kontrol. Vertikalt integreredevirksomheder,hvorproducentenejerforhandlere,vilkunnesælgeproduktertil 19
deres egne forhandlere til lavere priser end aftalt. Dette vil være svært for de andre kartelmedlemmeratkontrollere(lypczynskietal.,2009,s.173). Udoverkontrolafdeltagernevilmulighedenforatudføresanktionerligeledeskunnehaveen indflydelsepåkartelstabiliteten.hvisenvirksomhedkanøgeprofittenvedatbrydeaftaler,vil det være nødvendigt med effektive sanktioner, ellers vil der være for stor risiko for, at deltagernevilfristestilatbrydeudafkartellet.dissesanktionerkanbeståafvidtforskellige tiltag, afhængigt af branchen, men kunne eksempelvis foregå ved, atdeandredeltagende virksomheder sænker deres priser, indtil de når samme niveau (Lypczynski et al., 2009, s. 179). 5.11-Ikke-økonomiske-faktorer- Det vil ikke nødvendigvis kun være industriens karakteristika, som påvirker kartellernes stabilitetogdannelse,menogsåikkeøkonomiskefaktorer,såsomledelse,socialbaggrundog tillid.førstogfremmestvildetkrævelederskaboginitiativfraenafkarteldeltagerne,førder overhovedet kan ske en dannelse af kartellet.det kræver nogle bestemte egenskaber hos initiativtageren,damanskalbesiddeevner,dergørenistandtilatovertaleogiværstefald trueandrevirksomheder(lypczynskietal.,2009,s.183;184). Tillidmellemdeltagerneervæsentligtforatkunnefåetsuccesfuldtkartelsamarbejde,daselv de bedste aftaler vil kunne mislykkes, hvis den enkelte ikke stoler på, at de andre ikke vil brydesamarbejdet(lypczynskietal.,2009,s.183;184). Den samme sociale baggrund blandt deltagerne vil øge stabiliteten. De vil muligvis kende nogle af de andre deltagere privat, og vil dermed kunne risikere at møde andre deltagere i sociale sammenhænge. I tilfælde af ophør af kartelsamarbejdet, eller ved snyd overfor de andre deltagere, vil man udover økonomisk straf også kunne risikere social stigmatisation (Lypczynskietal.,2009,s.183;183). 20
6.-Kartelbekæmpelse- I forlængelse af foregående afsnit kan konkurrencelovgivningen, samt fokus på kartelbekæmpelse,ligeledesinflueredannelsenogstabilitetenafkarteller.forathjælpemed kartelbekæmpelsenfindesdernoglemidlersomkonkurrencemyndighedernekantageibrug. Effektivitetenafdissekandogværesværatmåle,eftersomderikkeerfuldinformationomde karteller, der er på markedet. Som karteldeltager må det overvejes, om gevinsten ved at medvirke i kartellet opvejer den eventuelle risiko og straf ved opdagelse heraf. Eftersom deltagelseietkartelblandtandetkanresultereistorebøderoggiveettabioffentliggoodwill (Lypczynskietal.,2009,s.181;182). 6.1-Konkurrencemyndighedernes-midler- Leniency programmer, også kaldt straffritagelsesprogrammer, kan give en reduktion i bødestørrelsen, eller helt straffritagelse, for den virksomhed, som er den første, der fremlægger bevismateriale og samarbejder med konkurrencemyndighederne(lypczynski et al.,2009,s.181;182).detteerformuleretikonkurrencelovens 23a,hvorpådetses,athvis manhandleristridmedkonkurrencelovens 6(ellerEUFtraktatenartikel101,stk.1)vedat deltageikartelsamarbejde,kanmanopnåtiltalefrafald,bådefrabødenogfængselsstraffen, hvis man er den første til at henvende sig til myndighederne med oplysninger omkring kartellet.deneuropæisketraktatsvarertildendanskekonkurrencelovpåområdet. Udover disse programmer er der i marts 2013 blevet indført mulighed for fængselsstraf i Danmark.Straffenerpå1,5år,menkanværeheltoptil6årsfængselsstrafvedsærligtgrove tilfældeafkartelsamarbejde(kfstb,2013).detteharalleredeeksisteretinogentidivisse andreeuropæiskelande(londoneconomics,2011). Sidst har konkurrencemyndighederne muligheden for at melde et eventuelt ulovligt samarbejde til bagmandspolitiet, som derefter kan udføre dawn raids, hvis de har en retskendelse,jf.konkurrencelovens 18. 21
7.-SAS-og-Mærsks-markedsdelingskartel- IdetfølgendevilderbliveudførtenbeskrivelseoganalyseafkartelletmellemSASogMærsk Air, som stod på i årene 1998;2001. Dette kartel er casen, som repræsenterer B2C markedspositionenidenkomparativeanalyse. 7.1-Beskrivelse-af-SASAMærsk-Air-casen- Denne sag omhandler de to virksomheder, Scandinavian Airlines (SAS) og Mærsk Air, som indgikietmarkedsdelingskartel,derstartedei1998.kartelaktivitetenbestodienopdelingaf flyruter, som var konkurrencehæmmende og dermed til klar skade for forbrugerne. Kartelsamarbejdet stod på indtil 2001, hvor kommissionen dømte dem skyldig i ulovlig samordnet karteladfærd. I marts 1999 indgav de pågældende virksomheder en samarbejdsaftale til Europakommissionen for at få en godkendelse af denne. Den anmeldte aftale indeholdte dog kun deres samarbejde omkring code sharing og et samlet bonuspoint system (EU;kommissionen, 2001a). Code sharing er når selskaberne aftaler at bruge egne koderpåhinandensruter.etselskabsælgerdermedetandetflyselskabsbilletteridetseget navn.detteskervedatselskabetopkøberpladserpåenafganghosetandetflyselskab(kst, 2002 s. 108;111). Dermed undlod SAS og Mærsk Air at opgive deres mere omfattende og ulovligemarkedsdelingsaftale.detvarenhenvendelsefrasun;air,derfikkommissionentilat undersøgederessamarbejdsaftalenærmere(eu;kommissionen,2001a). Markedsdelingsaftalen gik blandt andet ud på, at Mærsk Air ikke måtte oprette nye internationale ruter fra København uden tilladelse fra SAS. Modsat måtte SAS ikke flyve på Mærsk Airs ruter fra Billund, og ingen af parterne måtte foretage ændringer i deres indenrigsnet. Iforlængelseafdette havde de noglespecifikkeændringer af begge parters flyruter. Hvor Mærsk Air skulle trække sig ud af ruten København;Stockholm, SAS skulle stoppemedatflyverutenkøbenhavn;venedigogligeledesophøremedatflyverutenbillund; Frankfurt(EU;kommissionen,2001b) Kartellethavdedenvirkning,atforbrugerneblevstilletvæsentligtringere.Hvilketskyldes,at udbuddet af flyruter blev betydeligt indskrænket. Derudover skete der en forværring af konkurrencen på markedet og mulige prisstigninger, da parterne ønskede at undgå priskonkurrence(eu;kommissionen,2001b) 22
8.-Analyse-af-SAS-og-Mærsk-Airs-markedsdelingskartel Dennetypeafaftaleerenklarovertrædelseafdeneuropæiskekonkurrencelov.Desudenses detogsåafbevismaterialet,atbeggeparterharværetklaroverulovlighedenafaftalen,dade ikke valgte at indgive den til kommissionen sammen med de øvrige samarbejdsaftaler. På grundlagafdette,ogandreomstændigheder,blevbeggeparterdømtafeuropakommissionen i 2001. Hvilket udmundede i bøder til begge parter. Bødestørrelsen for SAS og Mærsk Air endtepåhenholdsvis39.375.000euroog13.125.000euro(eu;kommissionen,2001a&eu; kommissionen,2001b). 7.2-Afgrænsning-af-markedet- Afgrænsningen af det relevante markedet baseres på kommissionens måde at afgrænse markedetpå.hervildetværeforbrugernessynspunkt,derhardenafgørendebetydning,når markedet skal defineres. Definitionen vil gøre brug af point of origin/point of destination princippet, hvor hver kombination af afgangssted og ankomststed skal ses som sit eget marked,altsåerhverrutesitegetmarked.afkonkurrenterpådettemarkedsesderikkeblot på andre flyselskaber, men ligeledes på andre mulige transportformer. Ved forbrugerne skelnes der generelt mellem de tidssensitive og ikke tidssensitive kunder, da der vil være forskelpåhvilkesubstitutter,dervilværerelevante(eu;kommissionen,2001b) Der er tale om et kartel, der markedsmæssigt var positioneret B2C, da ændringerne ved markedsdelingenpåvirkededenenkelteprivateforbrugerdirekte.sasogmærskairsaftaler påvirkede afgangene på de enkelte ruter, da de opdelte disse i mellem sig. Derudover påvirkede det også prisniveauet, da de nu havde mulighed for at fastsætte højere priser og ovenidetteikkeønskedeatførepriskonkurrence. 8.1-Porters-five-forces- Foridetfølgendeatkunneanalysereluftfartsbranchen,erdertagetafsætiPortersfiveforces, somhjælpermedatklarlæggemarkedetsstruktur.porters5forcestagerudgangspunktide5 kræfter: truslen fra nye indtrængere, truslen fra substituerende produkter på markedet, købernesmagt,leverandørernesmagtogkonkurrencesituationenibranchen(johnsonetal., 23