Kort præsentation af rektor herunder især antal år som rektor og øvrig erfaring samt hvilke arbejdsopgaver han hovedsagelig er ansvarlig for.

Indhold Interviewguide til rektorer... 1 Interviewguide til TR... 3 Interview med Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre G... 4 Interview med Hans Christian Simonsen, TR på Nørre G... 7 Interview med Peter Schiødt, rektor på Køge Gymnasium... 8 Interview med Jacob Hinge Carlsson, TR på Køge Gymnasium... 10 Interview med Peter Ditlev Olsen... 13 Interview med Søren Johannesen... 18 Interviewguide til rektorer Introduktion: Præsentation af projekt Kort præsentation af rektor herunder især antal år som rektor og øvrig erfaring samt hvilke arbejdsopgaver han hovedsagelig er ansvarlig for. Ledelsesudfordringen: Ved forhandlingerne om arbejdstidsaftalen lagde man meget vægt på at ledelsesrummet blev udvidet. Påvirkede dette din egen rolle i forhold til at definere ledelsesrummet, som man i forhandlingerne lagde meget vægt på skulle udvides? Hvilke overvejelser havde du selv om hvordan reformen kunne implementeres, så det ikke gik ud over lærernes motivation? Overvejede du hvordan du bedst kunne inddrage lærerne i følgende 4 opgaver: Udvikle og positionere gymnasiet fagligt Lede pædagogiske processer med hensyn til nye pædagogiske opgaver Skabe ledelse og opbygge ledelseskapacitet Skabe effektiv administrativ og økonomisk ledelse Har reformen medført at I gør ting anerledes i dag end før? Og hvordan er disse ændringer kommet på banen? Er det dig eller TR der har foreslået dem? Eller har I fundet ud af dem i samarbejde? Involvering af andre parter: 1

Fremtiden: Overvejede du hvordan du kunne involvere andre i gymnasiets interne arbejde med at få implementeret arbejdstidsreformen? Fx Rektorforeningen, politikere, gymnasiets bestyrelse, GL Var der anden hjælp at hente? Hvad er status i dag? Er alt gået godt eller er der stadig meget arbejde tilbage med at få både økonomi og ressourcer til at gå op i en højere enhed? Er der andre udviklingsmuligheder fx på det pædagogiske område der kan bidrage til dette? 2

Interviewguide til TR Introduktion: Præsentation af projekt Kort præsentation af TR herunder især antal år som underviser og TR samt øvrig erfaring. TRs udfordring: Ved forhandlingerne om arbejdstidsaftalen lagde man meget vægt på at ledelsesrummet blev udvidet. Påvirkede dette den rolle du havde som TR? Blev du inddraget i at implementere aftale, så det ikke gik ud over lærernes motivation? Blev du inddraget i følgende opgaver: Udvikle og positionere gymnasiet fagligt Lede pædagogiske processer med hensyn til nye pædagogiske opgaver Skabe ledelse og opbygge ledelseskapacitet Skabe effektiv administrativ og økonomisk ledelse Har reformen medført at I gør ting anerledes i dag end før? Og hvordan er disse ændringer kommet på banen? Er det dig eller TR der har foreslået dem? Eller har I fundet ud af dem i samarbejde? Involvering af andre parter: Overvejede du hvordan du kunne involvere andre i gymnasiets interne arbejde med at få implementeret arbejdstidsreformen? Fx Rektorforeningen, politikere, gymnasiets bestyrelse, GL Var der anden hjælp at hente? Fremtiden: Hvad er status i dag? Er alt gået godt eller er der stadig meget arbejde tilbage med at få både økonomi og ressourcer til at gå op i en højere enhed? Er der andre udviklingsmuligheder fx på det pædagogiske område der kan bidrage til dette? 3

På de næste sider er kladder fra de interviews jeg har foretaget med rektorer og tillidsrepræsentanter. Tallene enten i parentes eller i starten af linjen henviser til minuttal Interview med Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre G Introduktion af JBN. Han har været på Nørre G i 14 år og inden han kom til Nørre G var han ansat på Borupgaard i 20 år. I de sidste 10 af de 20 år var han fagkonsulent i Undervisningsministeriet i Idræt. I de sidste 8 år indtil sidste sommer har han siddet i rektorforeningens bestyrelse og de sidste 4 år som formand for bestyrelsen. (6.09-6.49) Jeg har med vilje ikke brugt overenskomsten til at lave en effektivisering, fordi det er sådan mere taktisk pædagogisk at det var ikke det lærerne skulle komme og sige at ja der kan I se, det var bare en spareøvelse. Jeg har prøvet at implementere overenskomsten i det der var dens ånd og det der var den sigte. (5.55 6.09 min. inde i interviewet) I 2011 var rektorforeningen meget tæt inde på forhandlingerne og brugte mange ressourcer på at afdække hvad er udfordringerne i det her og hvordan kan vi skrue en overenskomst sammen. Vi brugte meget energi i 2011 på at skrue den overenskomst sammen som vi så fik i 13, fordi man ville indgå en aftale i 1. Forhandleren fra 11 blev erstattet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 13 (9-10 min inde i interview) I 2006 lavede de en stor ændring på Nørre G, hvor rigtig meget beslutningskompetence blev decentraliseret Vi har som princip at beslutningerne skal træffes så tæt på dem som det vedrører som overhovedet muligt og det vil sige at lærerne kan gøre rigtig mange ting uden at spørge os. Og de kan formodentlig gøre mere her end de kan gøre andre steder. Her siger vi du skal løse opgaven og du skal løse den på den bedst mulige måde.(10-11 min. inde i interview) Vi taler åbent og ærligt om organisationsansvar. Man er ansvarlig for organisationen og ikke kun sin egen undervisning.(11 min. inde i interview) For os som ledelse betyder det at vi ikke har manualer for noget som helst. Vi støtter og vi udfordrer vi har brugt et citat fra Karl Weyk at skabe tvivl i kendte variable eller stress i kendte variable. 4

Jeg vil sige at de fleste af vores lærerede vil sige hvordan løser vi denne opgave bedst muligt (12.14) Efter overenskomstforhandlingerne så vidste lærerne godt hvor Jens B. Nielsen stod, og det han fastholdt var at nu skulle medarbejderne blive akademiske arbejdere og ikke mere være lønarbejdere. Og I er allerede langt hen ad vejen akademiske medarbejdere for så vidt at I har ansvaret for alting selv nu får I også bare ansvar for jeres egen tid. (12.43) Der er et team omkring hver klasse på 5 6 personer og alle lærere er med i 2 teams. Og der er masser af møder. 3 møder om året hvor det bliver diskuteret hvordan det går og hvordan er fornemmelsen omkring din arbejdsopgaver i forhold til din tid. Der afholdes samtaler om dette i oktober/november, januar/februar, marts/april. De skal have tid til overs til andre opgaver, hvis der nu skulle komme noget. I 2006 gik man over til at være en løs koblet organisation med mange grupper som der er valg til hvert år og så er der projekter (15/16. min.) 20 min om forhandlingsprocessen og resultatet i GL der sker ikke noget i GL 25 min med hensyn til tillidsrepræsentanten det går sådan set meget godt 26 min. merarbejde Hvis du ikke kan styre dit merarbejde, så har jeg et lokale herinde ved siden af hvor du kan sidde fra 8 til 4 og så kan vi have en dialog om hvordan du løser dine opgaver 27 min lærerne har ligesom accepteret at jamen sådan er det og så prøver vi at hjælpe hinanden og så tager vi det ved samtalerne og så prøver vi at regulere på opgaverne. Vi tager det ved samtalerne, men ellers så står døren også altid åben. Vi er 5 ledere og så tager vi 20 25 lærere hver. Referat af samtalerne, der godkendes og skannes ind. Jeg har en forventning om at lærerne påtager sig nogle opgaver Efter min mening har den nye overenskomst løftet ansvaret nu kommer lærerne til teammøder og er ansvarlige og nu kommer man til møderne fordi man ved at man har en opgave der skal løftes (34/35 min) 36 om Moderniseringsstyrelsen som forhandlingspartner og Undervisningsministeriet som blev koblet af. 5

Under den gamle overenskomst havde de store problemer med at få studieretningsprofilen tydelig hvor er det henne at studieretningsfagene arbejder sammen udover i AT sådan at det giver sammenhæng og mening (44,30 45) I og med at vi får lærerne til at gå sammen, så presser vi også lærerne til at stå på tæer sammen. Jeg har aldrig haft så få lærer klage sager som jeg har i de her år. 47/48 min. Efteruddannelse for faggrupper hvordan kan de forskellige fag spille sammen 49. min. Kombination af team samarbejdet og faggruppe samarbejdet, der skal der være en kombination og en balance og det er en balance i skal skabe. 51. min. Men i de kommende år skal vi spare. Men jeg siger til lærerne at det er jer der skal finde hvor vi skal stramme skruerne det bliver ikke mig der kommer og siger at I får en klasse ekstra. Vi må sige at vi må se hvordan vi kan gøre det. Pædagogisk råd er droppet (lærerne mener så meget forskelligt) 53 min. Personalemøde 5-6 stk. om året af 1 times varighed, fx studieretnings området. Det er ledelsen der træffer beslutningen. Væk fra at tænke akkorder til at tænke hvordan man løser opgaven. Der er en diskurs i Undervisningsministeriet om at lederne bare er lærere, der nu har fået en lederstilling. (59:48), men de er mere lærere end ledere. Og da vi nu har fået denne nye overenskomst, som virkelig giver meget mere rum til ledelse det giver rum for at man kan løse opgaverne på mange forskellige måder. Nu har vi ligesom fået ændret det opfattelse at det er lederne der ikke vil lede og derfor går det ikke at man laver aftaler der begrænser det ledelsesrum. (1,00,47) 6

Interview med Hans Christian Simonsen, TR på Nørre G Årsnorm eller et timetal for ens ansættelsesgrad. Man udnytter lærernes arbejdstid mere effektivt med den nye arbejdstidsaftale. Man skulle forhandle hvad der lå i akkorden. Man tager ikke tidsregistreringen som ligger i den nye overenskomst alvorligt (7 min.). Ledelsespligt til at hjælpe med at løse arbejdsopgaverne. Det er en af de store knaster her på stedet. Der er perioder hvor man arbejder væsentligt mere end 37 timer. Der er også nogle fornuftige ting som ledelsen har besluttet, fx at der ikke er faste kontortider på stedet. Fordi det ikke giver mening at man skal være tilstede i fx en august dag. Fra ledelsens side er der ikke en opfordring til at tidsregistrere. Ifølge overenskomsten skal der finde en tidsregistrering12 min. Manglende ret til overtidsudbetaling. 14.00. Her er det Unge mennesker der kommer ind i dag de forventer at der er en ledelse, der leder. Der var vi tidligere mere vant til selv at have et råderum. De fleste her fornemmer at hvis man tager et initiativ, der virker rimeligt fornuftigt og der er i overensstemmelse med det som gymnasiet har som vision eller som overordnet målsætning, så er der opbakning til det i klart de fleste tilfælde. For 2 år siden skulle man så blive enige om det, hvor at nu kan man bare gå i gang. Og hvis man ikke har tid, så kunne man fravægle det, men det er der ingen der har gjort endnu.22 min Vi har ikke skema tyranni det kan vi selv. Det er ikke noget man blander sig i fra ledelsens side 25/26 min. Opgaveportefølge dynamisk fx 29 min. Mange møder både op til vedtagelsen af overenskomsten og de forhold der er på skolerne 31 Har været TR i 4 år og har været 17 år på gymnasiet Vi skal ikke sidde som grædekoner og sige at det hele er slemt 41.10 Lærerne bliver ikke nedprioriteret på Nørre G Samtalerne med ledelsen begynder at tage form og man kan fx diskutere hvor meget tid man har tilbage i forhold til sin årsnorm ved samtalerne 44/45 7

Det er vigtigt at vi får tingene på skinner nu skal jeg fx ind og tale om lønaftaler. Det ændrer sig ikke heller ikke for tillidsrepræsentanterne. Det kan bliver tungere forhandlinger fordi der bliver lagt mere ud i aftalerne. Incitamenter skal være retfærdige. TR siger om jens Boe at: Han forstår at årsnormen er akkorden og at tidsregistreringen er vejledende. Interview med Peter Schiødt, rektor på Køge Gymnasium Introduktion Implementere at man var selvstyrende Ledelsesrummet blev udvidet med OK 13 OK er ikke kernen, der var et ledelsesrum før og det er ikke den store omvæltning Lærerne har arbejdet uhensigtsmæssigt på anden måde og har (3.52) og nu fungerer det med at man har mindst 2 nærleder dialog samtaler om året hvor man går til samtale med sin nærleder om arbejdsopgaver og hvordan det ser ud med tidsforbrug. (4 min) 25 gymnasielærere pr. leder Hver enkelt leder har spredning i fag og køn. Lederne forskellige arbejdsopgaver fx internationalisering Undervisningsformer er det blevet lettere med den nye OK (5.36) ja det er blevet nemmere Modstand i faggruppen det 1. år, nu er vi i gang med at implementere de nye undervisningsformer, som der åbnes op for med OK Forberedelse (7.00) teamlærerstruktur hvor lærerne forestår en klasse. Over dem er der så studievejledere, der har en fordeling af klasser og over dem har vi en årgangsstruktur med årgangsledere, der hver har en årgang på STX eller HF afdelingen. Samarbejdet er meget struktureret. Problemer løses i første omgang på team niveau. Alle lærere får besøg i deres undervisning af leder i forbindelse med MUS samtalen. (8.30) De nye lærere får en mentor og der er en støttegruppe for de nye lærere, så vi er meget opmærksom på deres forhold HF kræver en ekstra indsats, da de er mere studiefremmede (9/10) og det kræver ekstra indsats som vi har lavet(11) Gymnasiefællesskab med 15 andre gymnasier men ikke et egentligt formaliseret samarbejde, men her drøftes udviklinger på området også (11.30) EVA s rapport og ledelsesopgaverne. Har du gjort meget til at få opgaverne spredt ud. Ja man skal støtte nogle processer i lærerkollegiet. Jeg vil hellere overlade det meste til lærerne, men da jeg kom for 5 år siden var lærerne meget ledelsesfremmede. Positionering det er rektors opgaverne. Talentprogram (12/13) 8

Byens gymnasium så vi skal have en bredere vifte af tilbud. Synliggøre fx sprogfag. Spansk projekt i Guatemala, men det er frivilligt at deltage i rejsen til sommer. Der bruges ikke Debat af studierejser og hvad de skulle have for det og det er vi forbi. Men det var GL der lagde op til atnu skulle vi rigtig tælle timer og bruge det som værktøj 16. Vi har ikke givet merarbejde men vi har gennemgået arbejdet og konstateret at der ikke var grund til at bruge så meget tid på specifikke opgaver. Men hvis lærere har påtaget sig fx vikararbejde har de selvfølgelig fået udbetalt for dette. 17. Vi har nu gjort status og nu ser det meget mere rimeligt ud end sidste år, så jeg tror at lærerne er ved at vænne sig til den vejledning som de får i samtalen med nærlederne. Og dermed tager man snakken om hvordan de løser opgaverne og hvilke opgaver, der skal ændres til at løses på andre måder. Fx undgå at gennemrette opgaver (18.45) Tilstedeværelse de skal møde forberedt, de skal komme til kollegiale møder og de har tid nok til at forberede sig. Underviser gymnasielærere mere (19.55)? Rigsrevisionens rapport var fortaler for en meget firkantet undervisning. Undervisningsministeriets fleksible lærings og undervisningsbegreb her kom Rigsrevisionens rapport på tværs 21. Omlægge undervisningen så den bliver baseret på at man fx underviser større klasser og dermed har mere tid til vejledningen er noget vi er gået i gang med og skal til at udvikle. Undervise mere? Ja 3 procent på grund af lønstigningen (22) svarer til 10 øvrige opgaver, fx forældremøde, idrætsdag eller brobygningshold Bliver der forfordelt? Ja nye lærere med under 2 års erfaring får færre opgaver 23: Undervisningsministeriets projekter. Ingen GL projekter Er der noget understøttende til at få gennemført den nye OK, Kontrol og tilsynsdelen har fået en ny departementschef og dermed en ny stil. Gymnasieafdelingen i UVM er meget konstruktive og har kommet med nogle gode udspil og har en god fleksibel undervisningsforståelse og de er understøttende (25). Finansministeriet Refusionsområdet er der noget understøttende der? Nej (26.23) Det finansierer vi selv 27. Finansministeriets udmelding om at rektorerne ikke kunne påtage sig ledelsesopgaven 28. Færre der skal gå på gymnasiet? Det kommer til at koste. Jeg har kigget på hvad det vil koste hvis vi fik et adgangskrav på 4 og 7 Det sociale taksameter og 2 % besparelser svarer til at vi skal finde 2,2 mio om året vi skal finde og det er da ikke særlig understøttende, men det finder vi ud af. 9

Ledelsesgruppen har møde hver uge og det er et lukket møde. Der er en ugentlig møde med TR og TR suppl samt vicerektor. Og ideerne til udvkling videregives på ledermøderne til de 4 mellemledere 31 MIO med udvidet lærerrepræsentation og det fungerer godt. Der er 6 lærerrepræsentanter og de kom ind i forbindelse med OK 13. Pædagogisk Råd er nedtonet meget 32. Alle lærere sidder i Pædagogisk Råd, men nu er de rådgivende og ikke 34. Fremtiden tilpasninger måske alt efter hvad eleverne vælger. Faglige miljøer Biotek, Idræt og Musik er meget selvkørende. Sprog skal stadig understøttes. Optimalt skal lederne understøttende og opmuntrende. 35. Samtale med lærer skal understøtte 36. Stigende elevtilfredshed. Jeg har gennemtvunget fokus på eleverne og der gik jeg måske for meget over gevind på et tidspunkt så der måtte vi 37. Jo mere vi kan mødes om at få eleverne i fokus, jo mere kan vi også mødes om at få lærerarbejdsmiljøet med i den retning, men lærernes ATU er knap så positiv som elevernes Her har der været en konsulent ud ei forbindelse med nedlæggelsen af pædagogisk råd og der har været en erhvervspsykolog ud men det blev nok ikke så vel modtaget. Men det er i proces og vi udvikler tingene. Jo mindre styring, jo mere oplever lærerne at de får plads, så jeg synes vi har et godt miljø. Interview med Jacob Hinge Carlsson, TR på Køge Gymnasium Introduktion, hvor han løber interviewguiden igennem. Hvilken rolle har I spillet som TR? TR på 3. år, efterfulgte en anden TR, der gik på pension. Hun havde været TR i 7 år. Arbejdstidsaftalen kom da han havde overtaget som TR men han var helt grøn og var med til sit første repræsentantskabsmøde. Hvad gjorde I her på Køge Gymnasium? GL var hans kontakt og så skulle man Fra den anden side trak man sig lidt tilbage og sad og overvejede hvad skal man gøre med de aftaler. UVM holdt sig ude af implementeringen 8/9 blev ikke meget inddraget 10

Her på stedet blev det hurtigt meldt ud at budgettet skulle holdes og derfor skulle den enkelte lærer undervise mere. 10. Udgiftsneutral 11. Pædagogisk temamøde i foråret hvor man diskuterede hvordan man kunne spare noget tid, så man kunne undervise mere. Lærerne ville ikke diskutere hvor det var der skulle laves kvalitetsforringelser. Det skal være synligt hvis der skulle laves forringelser. Og så insisterede lærerne på at de diskussioner skulle foregå i MIO samarbejdsudvalg og ikke i Pædagogisk Råd. Efter en kort tvist så blev det accepteret at der blev oprettet et OK 13 udvalg, der diskuterede hvordan man mødte besparelser og det at man skulle lave mere. Efterfølgende er det lagt over i MIO. 14. Samtaler mellem ledere og lærere. Det blev ikke holdt så konsekvent i det første år. Nu er de i gang med at lukke sagen for dem der havde arbejdet for meget. Nu kom der en mail ud om at hvis nogen har timer de mener der skulle kompenseres for. 17. Papiret om Lærernes opgaver TR synes det er en god idé, men det er Peters papir som efterfølgende er godkendt i MIO og hvor lærerne har haft mulighed for at komme med tilføjelser. Det gode ved det papir er at så ved man hvad der er arbejdsopgaver og skal registreres som sådanne. Overvejelser om timetælleri? 19 Er det blevet mere fleksibelt at lede og fordele opgaver? Ja. Men der er også mange der har oplevet at det giver også noget ufleksibilitet. Tidligere var man enormt fleksibelt nu skal man tage stilling til hvornår man er på arbejde og hvornår man holder fri. 21. Tværfaglige undervisningsforløb det er ikke ændret på Køge, men vi ligger et sted midt imellem. 23 Begge lærere er der når der fx skal fremlægges 24. Har I været medinddraget i EVA s 4. ledelses opgaver.? Nej vi har ikke været inddraget og vi er ikke nødvendigvis de bedste til det arbejde. 11

25. Spændende undervisningsforløb gør at man skal indkalde TR, men i kommissoriet for samarbejdsudvalg og pædagogisk råd 26. Omtaler SIP projektet fra UVM og deres erfaringer derfra. 27. Sidder i bestyrelsen for gymnasiet 28. Regnearksledelse er ikke helt det han bliver udsat for. Men med OK 13 har der været en chance for at styrke ledelsens position i forhold til TRs arbejde, selvom der er nogle steder hvor det havde været givtigt at man havde hørt hvad TR mener. 30. Aftalen var en konsekvens af en magtdemonstration. 31. Der var blevet åbnet op for at man godt kunne lave puljer der skulle deles ud af 32.Rektorerne er jo ikke aftalepart de skal bare administrere den aftale der bliver indgået. Han undrer sig over at rektorerne ikke har sagt fra i forhold til at indgå denne aftale 33. Moderniseringsstyrelsen ville gerne åbne op for at man kunne spare uden at det skulle være på overenskomsterne. Der har ikke været fokus på kvalitet, der har været meget fokus på økonomi. GL kunne komme ind og snakke kvalitet. 35. Nu er det tid man opgør tiden på, nu er det ikke en akkord længere. 36. Elev tilfredsheden var høj, men det er lærerne ikke. Er det advarselstegn. Det bekymrer TR og det bør man som arbejdsgiver også bekymrer sig om. 37. En øm tå lige nu at en del lærere ikke har det godt. Med selvejet er der et stort fokus på at eleverne er kunderne i butikken. Arbejdsklimaet er meget vigtigt. Og jeg tror ikke at Peter ville blive fornærmet over hvis han kunne genkende det citat om at der er en oplevelse hos lærerne af at opmærksomheden er mere rettet mod eleverne end lærerne. Og hvis man har det hos ledelsen, så kan det ikke undre at tilfredsheden hos eleverne er højere end hos lærerne.37/38 38. Men der er en god årsag til at fokus er der, for det er dem der sørger for at der kommer penge til gymnasiet. 12

40. Der er en fornemmelse hos lærerne om at man glemte at tænke lærerne med ind og at de skulle inddrage lærerne mere automatisk. 41. Det ville være godt hvis man inddrog lærerne i højere grad og deres perspektiver på forskelige sager 42. min. Rødovre Gymnasium. På Nørre G lavede man projekter. Her er vi blevet opmærksomme på ved SIP konceptet er at ministeriet gerne vil gøre opmærksom på hvad der er ledelsens opgave. Her på stedet har vi været meget selvstyrende hos lærerne, fordi der har været en ledelse, der betød at lærerne klarede sig selv. Og nu har vi fået en ny ledelse der så starter med en ny dagsorden. 45. Det bliver sværere og sværere med tværfaglighed at satse på at lærerne bare klarer det hele. 46. Hvordan oplever i det at eleverne bliver sat som konge hvordan kan I så opleve det. Fast aftale om at det første man skal spørge utilfredse elever om det er har du talt med læreren om. Men der er en meget stor lydhørhed overfor elevsynspunkter. Interview med Peter Ditlev Olsen Præsentation af projekt og af rektor 2. Har været rektor på RG i 5 år. Var inspektor på Ingrid Jespersens Gymnasium i en 3-4 år før dette. Har arbejdet med pædagogisk udvikling at gøre og har med de overordnede strukturer og fx det pædagogiske råd at gøre, samt overordnet personaleledelse og økonomi samt det værste baryler af elever. Leder af leder gruppen 3.30 Her har man en meget demokratisk indstilling og arbejder med medarbejder demokrati nu er det omdøbt til m. indflydelse og lærerne er meget med i beslutningerne. 5. Hvordan arbejder vi med de elever der har den socioøkonomiske baggrund som de nu har og så prioritere pædagogisk udvikling indenfor det område. Og det er alt fra forskellige læringsstile Cooperative Learning, relationskompetence i klasse rummet og coaching af elever og hvordan det kan være. Det har vi brugt tid på. Men nogle lærere føler at man dermed fjerner sig for meget fra fagligheden. 13

6 Er vokset op med reformen det var ikke meningen at alle nu skulle i gymnasiet. Kampe og diskussioner på RG. AT har nu fundet en god form. De er stadig i tvivl om eleverne lærer så meget, men lærerne har lært meget. 7. Foregår der stadig en større grad af tværfaglighed 8.Med OK 13 troede de at nu skulle de til at tælle timer dialog møder med en række lærere, rektor og TR samt vicerektor, og derefter helskolemøder viste at den måde de bedst bibeholdt den pædagogiske iderigdom og den pædagogiske udvikling var ved at bevare nogen af de ting, der lå i den klassiske aftale, som gav den enkelte en autonomi. Der har ikke været problemer med at få folk til at arbejde sammen og få projekter til at blomstre op. 9. Han savner at man kan bruge ressourcerne mere hensigtsmæssigt ind i mellem. Men det positive ved at have nogle fælles rammer for det gav noget mere frihed. Nu har man så fx aftalt en ramme til møder af forskellige karakterer. 11. De mål der er sat op med OK 13 med større mulighed for pædagogisk udvikling og tværfagligt samarbejde dem kunne jeg allerede udfylde inden overenskomsten kom. 12. Indkaldt til ministeriet. Han kunne ikke acceptere deres påstand om at den gamle overenskomst forhindrede pædagogisk udvikling, for jeg mente rent faktisk at vi var et af de steder i landet, som havde masser - jeg kunne i hvert fald sagtens finde andre steder her i landet hvor de havde mindre eksperimenterende arbejde. Og så er det der hvor min aftale mangler lidt det er i forbindelse med hvis der skal 2 lærere ind, så kan man bare sige at jamen så gør i det. Fx erfaringerne fra AT har vist at lærerne godt kan opfatte den ramme som de får. Det er noget jeg flere gange påpeger fx i forbindelse med skriftlighed. 13/14 2 lærer ordning og et par andre hjørner der kunne være landet anderledes. Men det opvejer ikke den arbejdsglæde og motivation vi har oplevet her i de sidste par år. 14/15 Er der flere projekter efter den nye arbejdstidsaftale? Nej det er ikke øget. Eksempler på hvilke emner der arbejdes med 14

16 sommetider har vi for mange projekter i gang og vi kan heller ikke følge med i at få trukket al viden ud af pilotprojekter 16.45 Pædagogisk råd er afskaffet andre steder. Det er det ikke helt på RG, men man har indført en Ny mødestruktur i år hvor der ikke er så mange møder i pædagogisk råd. Personale møde og en større ledelsesfacilitering af møder. Møde strukturen er på når vi diskuterer hvordan vi bruger vores tid bedst og det er den uanset hvilken overenskomst vi har. 18.30. En af vores konklusioner var at jo tættere man kom på sin hverdag/kerneydelsen og de pædagogiske refleksioner man havde jo mere anvendeligt blev de for den praktiske anvendelse i klasselokalet. Vi kunne at pædagogiske dage hvor man snakker meget teori, det flytter ikke rigtig noget, mens hvis man er ude i klassen så betyder det rigtig meget. 19. Ledelse kommer ud i Køge og ser hvordan lærerne varetager deres arbejde. Det har vi ikke gjort her på grund af ledelsesressourcerne. 20 ingen opblomstring af sekretariater, med mindre man kigger på en 20 årig periode. 21. Det er enhver ledelses opgave at forholde sig til ledelsesniveauet og det behov ledelsen har for at vide hvad der foregår, men ligeså meget kigge på medarbejder niveau og se på hvad er det for en facilitering de har behov for i forhold til at udføre deres opgave på bedste vis. Tænke den overordnede strategi ind i deres fag, mens andre fastholder deres faglighed. 22. Men hvis man laver en ren OK 13 og fastholder at det er mig der dikterer hvad I skal lave og hvornår og sådan noget. 23. merarbejde. Aftale med margin, men det ville TR ikke gå med til. Det at du kan tælle op til 1924 timer behøver ikke at betyde at du har lavet et års arbejde. Jeg tror at flere af mine lærer arbejder mere end det som akkorderne giver, fordi så lever de bedre op til den kvalitet de gerne selv vil levere. Timetælleriet er en reminiscens af industrisamfundet. 25 Så rigide systemer er der ingen der er interesseret i. Men der er noget man må betale for fx i forbindelse med sygemeldinger. 15

26 Hvad ligger der i folks forberedelse. Fx giver det at I skal beskæftige jer med innovation ikke ekstra arbejde. 27. Jeg har arbejdet med opfattelsen blandt lærerne om at forberedelsen var lærerens egen og hvis ledelsen ville mere end det, så var det noget ekstra. Men det synes jeg vi har landet meget godt og til en rimelig fælles forståelse af det. Men den mulighed lå der med den gamle overenskomst. 27.30 Projekt om alternative undervisningsformer mellem GL og Rektorforeningen. Blev det gennemført? Nja 28 Jo den forståelse om at man kunne lave andre undervisningsformer. Her er den slået igennem hos den enkelte lærer. I dag har vi alle samfundsfags elever over i aulaen der arbejder sammen om et oplæg. Den der forståelse om at det skulle være noget ekstra den har man ikke i en OK 13 kultur. Det har jeg ikke ret mange diskussioner af om der kan aftales nogle andre undervisningsformer. 30 Jeg tror meget det er ledelsen, der har slået bremserne i fordi der ikke er plads til dem eller det afhænger af at man ikke kan skemalægge det på den måde der foreslås fra lærerside. 32. undervisningsformer skal være forskellige. Fx projektundervisning, tavle undervisning Den er der god mulighed for 33. Klasseteams på Nørre G. Det har vi ikke fordi min erfaring er at man kommer til at bruge ufatteligt lang tid på koordinering og ikke så meget på indhold, men det er baseret på folkeskole erfaring. 34 Kunne man sige at der var en overordnet skemaplanlægning og så kunne lærerne ellers aftale indbyrdes at flytte rundt på timer? Ja og det gør de allerede i stor stil. Men vi har ikke opfordret til det 35. her har vi gjort noget med at trække administrationen ind i administrationen og dermed har vi givet lærerne plads til at koncentrere sig om deres pædagogiske virke, fremfor at de skulle koncentrere sig om hvorhenne og hvornår den skulle leveres. 16

Må eleverne få mellemtimer? Ja, så kan de lave skriftlige afleveringer og de kan besøge studie cafeen og hver eftermiddag er den bemandet med lærere 38 vi har arbejdet med en anderledes strukturering af elevernes dag, hvor man havde færdighedsindlæring om formiddagen og så projekt om eftermiddagen 39. Men det kan være det dermed bliver vanskeligt for elever at opnå de færdigheder som de skal have fx i fysik eller i sprog, hvis man bruger gruppearbejde især i naturvidenskab. 40 Men det er ikke overenskomsten der er til hinder for dette, det er mere et logistisk problem 41 Er lærerne blevet inddraget i de opgaver EVA beskriver som lederens opgave.? Den 1. opgave (positionere og udvikle) er en fælles opgave hvor lærernes initiativer har været bærende. Men der har også været nogen områder hvor det har været bærende og hvor ledelsen har skulle ind over. Vi har lanceret et grundforløbsudvalg der overvejede hvordan vi fik de uddannelsesfremmede unge igennem og hvor vi lærte dem hvordan man fx læste eller skrev en stil på 5 sider. 43. Den løbende refleksion over egen praksis er den vigtigste for læreren og det kan pilotprojekter være med til at udvikle. Et pilotprojekt udsprang af at alle var frustrede over at de ikke vidste hvordan de skulle angribe de der 1. g ere. Og der sagde jeg at så skulle vi sætte os ned og tage en snak om hvad vi kan gøre for at hjælpe dem på vej. 45. Snakker ledelsen sig på plads først og så taler de med lærerne gør I det her? Nogen gange kan vi i ledelsen godt have en fornemmelse af et problem og så drøfter vi det og derefter taler vi med medarbejderne om hvad og hvordan vi kan løse det. det er meget sjældent at der kommer diktater ovenfra uden at vi har vendt det med nogle medarbejdergrupper (45.57) 46 Lærerne har den største viden om både elever og hvad der kan virke. Økonomi jo det er de med inde over. Vi har drøftet hvilke klodser det er vi har. Studieretningsudvalg hvor meget prioriterer vi fx A og C hold som er større eller mindre. Papegøje hold hvor vi har forskellige valgfag, der ellers ikke kan kombineres i en studieretning 48. Arbejdstidsaftaler på grund af de økonomisk rammer gjorde at man skar i forberedelsen 49. Vi skal give penge til det sociale taksameter det havde vi ikke lige regnet med. 17

50. OK 13 gav et andet forhandlingsrum om arbejdstidsaftalen 51. Det er ikke fordi lærerne ikke kan se den store sammenhæng, men de fokuserer meget på hvad de kan få af ressourcer til deres område. 52. OK 15 Hvis vi ser 10 år frem så har vi nok ikke en aftale mere, men vi hører mange forskellige ting og væsensforskellige ting TR og jeg om hvordan det går. Men vi har talt om at gå over til en form for tidsregistrering og at vi så er væk fra aftalesystemet. Det giver ikke nogle nye forhold, for vi laver en god skole og som har engagerede medarbejdere og det er grunden til at vi lavede den første aftale 55. Medarbejdersamtaler bliver kørt af rektor og vicerektor. Og det er en udfordring de stadig står overfor. Som det er nu, så har det fungeret, men vi kan godt have en fornemmelse af at vi kunne hjælpe den enkelte lærer mere. Men nu skal vi til at implementere en ny ledelse og så bliver vi en 4 5 ledere, der kan stå for samtalerne med lærerne. 56/57 APV er 2 år gammel og der var nogle områder om at ledelsen blev bedre til at komme tættere på og så var der noget med stress eller stress lignende symptomer og det har de stadig. Akkord kan være med til at stresse medarbejderne for mange skrev at det var for at leve op til deres egne krav at de lavede for meget. 59 Dialog om hvad er det der er for meget i forberedelsen og den diskussion er der i pædagogisk råd. Vi skal have en bedre diskussion om hvordan man laver den bedste undervisning så der sker den bedste læring hos eleverne. Interview med Søren Johannesen Præsentation af projektet og af TR Skole der er mangfoldig og som rummer dem der bor i området og vil gå i gymnasiet. Gymnasielærer siden 1986 og siden 1987 på Rødovre Gymnasium. Har siddet i samarbejdsudvalget og sidder i bestyrelsen før selvejet. Har været TR siden 2006, før det var der ingen TR fordi der havde været noget bøvl med OK 1999. Selvom rektor var ok, så kørte det skævt. Der var flere og flere der kørte ned og så var vi nogle der satte os sammen i en GL bestyrelse og så har jeg så været TR og med god opbakning fra den lokale GL bestyrelse. 18

8 Hvad skete der da OK 13 kom? Vi er en skole med stærke kollegiale og fagpolitiske traditioner som godt nok i en årrække var nedtonet i forbindelse med gymnasiereformen. Folk her var noget chokerede over GL s virke ved OK forhandlingerne og at man blev koblet på en stor aftale. Var også selv meget frustreret over situation, men her gik vi ind i en diskussion af hvordan vi kunne fastholde de gode arbejdsvilkår vi havde. 11. Jeg reagerede selv i trods og sagde at nu skulle de dælme selv få lov til at se om de kunne styre det her og lede det. Det var en trods situation, men det var jeg lidt alene med. I min første snak med Peter så havde vi en snak om at nu skulle vi nok til at registrere og gøre det som vi mente var aftalt. 12 Men vi snakker meget godt sammen og vi respekterer hinanden, når vi siger noget. Hvordan skulle det foregå? Folk var nervøse for at der blev for meget differentiering fx mellem fag og alder. Der skulle være åbenhed om hvad der blev gjort. Så fik vi diskuteret os frem til at der ikke var nogen grund til at man differentierede. 13. Samtidig var der diskussionen om tidsregistreringen. Her blev presset så stort at vi godt kunne tale om at skabe en akkord. 15 Nørre G løs koblet organisation og mange opgaver lagt ud til lærerne. Kommentarer til hvordan detvar før 1991. 17 Ledelsesrummets udvidelse gør vel at man ikke kommer ud over timetælleriet. 18 Tværfaglig undervisning og der kan også være flere lærere på en enkelt klasse. Om reduktionen af forberedelsen på baggrund af lønløftet. 19 Der var ved at ske noget på området før OK 13 med ledelsesrummet 21 Peter har været med til at udbrede den opfattelse af hvordan man underviser så man gør elever til studerende 22 væsentlig mere dialog, den nye arbejdstidsaftale er begrundet i at de i forvejen havde en detaljeret arbejdstidsaftale. 19

23. Der er åbnet op for at man kan lægge nogle nye begreber, fx innovation, som vi skal have med i undervisningen. 24 Efteruddannelse indenfor området bliver givet. 25 EVA s 4 punkter De pædagogiske opgaver er noget der traditionelt er lavet nedefra. Lærerkollegiet er meget positive overfor at påtage og udvikle undervisning på nye emner. Fx har innovation været noget man har diskuteret 26 Synes at det meste der kommer fra UVM er varm luft. Undervisningsministeriet bliver ikke brugt særlig meget, men de har nogle kolleger der er gode til at søge projekter. 27 SIP har de deltaget i, men det har været svært at bruge udmeldingerne fra ministeriet om hvad vi skal. 28 Samtalen i ministeriet Formanden for bestyrelsen og Peter samt en kontorchef fra UVM om hvordan man brugte ledelsesrummet og udmøntede aftalen. Peter åndede lettet op da han kom derindefra. 29. Hvad var formålet med samtalerne? Man kan godt høre der er pres på. 30. Stressramt vicerektor og kaos gjorde at man indgik en aftale, der sådan set bare var den gamle der var justeret. Men han er ikke sikker på at der kommer en ny aftale efter OK 15. 31 På et aftale arbejdsmarked 32 Når man tidsregistrerer, så har man dokumentation for de opgaver man har lavet. Men det kræver væsentlig mere ledelse 33 Måske kunne man lave fællesskaber omkring fx økonomifunktionen. Men så ville der blive taget et ansvar fra lærerne. 34 Det er Peter der sætter rammerne og laver selve budgetlægningen og det respekterer vi og det er fordi Peter er åben omkring det. 35 Rimelige rammer for at lave de projekter man vil. Men der bliver ikke længere drøftet antal af timer, der skal sættes af. 20

36 Hvis man ønsker at lave et projekt, så gør man det inden for de rammer der er meldt ud. 38 Forberedelsen er en tidsramme man har og hvis man sparer noget tid så bruger man det på noget andet. 39 Er der kommet andre samarbejdsformer. Jo der sker noget men det er nok mere fordi vi har fået nye kollegaer der er nyuddannet. De har ikke vist hvordan det var før. 41 Vi er gode til at hjælpe nye kollegaer men det er ikke overenskomstens skyld 42 Men det er svært at få kollegaerne til at gøre tingene på en anden måde sporafh ængighed Det er nok en grund til at vi stadig har en arbejdstidsaftale, for det fastholdt arbejdsglæden 44. Taler om GL og hvad han hører om implementeringen af reformen. De sidder sammen med gymnasierne fra det gamle amt (dvs. minus København) 45 Forskelle alt efter hvordan det går rent økonomisk 46 Øregård har flere elever der gennemfører og har derfor et højere overskud 47 Peter har luftet at der ikke er nogen arbejdstidsaftale efter næste ok, det vil mange af kollegerne været kede af. Håber på at der er noget erfaring i ledelsen og blandt kollegaerne om at der kan godt være en større grad af fleksibilitet. Det han frygter mest er at lærerne kommer til at hænge fast i den der overvejelse om hvornår er jeg på arbejde og hvornår er jeg ikke på arbejde og det giver et tab af arbejdsglæde. Kan en overvejelse om det er effektivt også stresse medarbejderne ja det kan det godt. 48 Men noget af det de også var bekymrede for var tilstedeværelsen den er manet i jorden. Men der er også fokus på at nu kommer man til møderne. Tidligere kunne man godt blive væk med den begrundelse at den dag havde man skemafri. 50 Selvfølgelig er der et pres, når man har diskuteret om at lærerne skulle være tilstede. Men det var Peter og jeg enig om. 52 Pædagogiske tiltag Jo, der er nogen der har lavet forsøg med lektiecafé via Skype og hjemmeforsøg med måling af elektriske apparater i hjemmet. 21

54 Vores elever har meget brug for at være der, men måske kunne man bruge det i vejledningsfunktioner 55 Vi har gjort meget med at få fat i eleverne fra starten 57 Der er lærere der har brugt flipped classroom, hvor eleverne havde modtaget undervisnning på IT hjemme og så havde regnet på skolen efterfølgende 58 Eleverne er glade for det sociale på skolen og kommunikationen. Men de fremhæver ikke at de får noget fagligt ud af det. 59 Vi har meget få disciplinære sager. 22