ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

7 Virksomhedens markedssituation

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

1 Monopoler (kapitel 24)

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Velkommen til Økonomi 1!!!!

1 Oligopoler (kapitel 27)

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

1 Monopoler (kapitel 24)

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

1 Monopoler (kapitel 24)

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

1 Oligopoler (kapitel 27)

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Velkommen til ØkIntro!

1 Oligopoler (kapitel 27)

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15)

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Økonomiske Principper B

Adgang til bogens hjemmeside via:

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december Indhold

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Opgave 1: Mikro (20 point)

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Rettevejledning Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006

Erhvervsøkonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Velkommen til ØkIntro!

Ugeseddel - uge

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

Hvad kan de forskellige aftagere betale for halmen? Seminar med fokus på halm

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved handel i en simpel model for et marked med én køber og én sælger Hvad forstår vi ved et marked? Hvad hvis der er mange købere og sælgere? Hvad bestemmer køb og salg af en vare samt prisen på et frit marked? Hvordan virker markedsmekanismen?

Markeder Definition: Marked En gruppe af købere (efterspørgere) og sælgere (udbydere) af et gode eller en serviceydelse Eksempler på forskellige typer af markeder

Fuldkommen konkurrence Definition: Kompetitivt marked/fuldkommen konkurrence marked Et marked hvor der er mange købere og mange sælgere af den samme vare, således at hver enkel har en ubetydelig indflydelse på markedsprisen (dvs. de er pristagere) Kapitel 4 fokuserer udelukkende på fuldkommen konkurrence, som er lettest at analysere Ikke alle markeder er kendetegnet ved fuldkommen konkurrence, men modellen kan alligevel være en god approksimation

Andre konkurrenceformer Definition: Monopol Et marked med kun én udbyder Definition: Oligopol Et marked med kun få sælgere Definition: Monopolistisk konkurence Et marked med mange sælgere, men som hver sælger et produkt som er lidt anderledes fra konkurrenterne I alle 3 tilfælde har sælger markedsstyrke Vi vender tilbage til dette i kapitel 15-17

Efterspørgsel Definition: Efterspurgt mængde Den mængde af en vare, som købere ønsker at købe og har råd til at købe ved en given pris. Loven om aftagende efterspørgsel Den efterspurgte mængde falder, alt andet lige, hvis prisen på varen stiger Efterspørgselskurven/funktionen Angiver hvordan den efterspurgte mængde afhænger af prisen (når alt andet holdes fast)

Eksempel: Individuel efterspørgselskurve Pris 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Eksempel: Individuel efterspørgselskurve Pris 60 50 40 30 20 10 D 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Eksempel: Individuel efterspørgselskurve Pris 60 50 40 30 20 10 D 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Egenskaber ved individuel efterspørgsel Hvis der ikke er perfekt delelighed, vil efterspørgselskurven være hakket Hvis der er perfekt delelighed, vil efterspørgselskurven typisk være glat Efterspørgselskurven vil ofte have en blød L-form Vi vil typisk forsimplende antage, at efterspørgselskurven er glat Der er ingen grund til at efterspørgselskurven skal være lineær, men ofte er det bekvemt at skitsere lineære efterspørgselskurver

Lars + Louise = I alt Pris 60 50 40 30 20 10 0 Pris 60 50 40 30 20 10 0 Pris 60 50 40 30 20 10 D 1 2 3 4 5 6 7 D 1 2 3 4 5 6 7 0 1 2 3 4 5 6 7 8 8 8 Mængde Mængde Mængde

Fra individuel efterspørgsel til aggregeret efterspørgsel Efterspørger 1 Efterspørger 2 I alt Pris 60 50 Pris 60 50 Pris 60 50 40 30 20 10 D + 40 30 20 10 1 2 D = 40 30 20 10 D 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8

Fra individuel efterspørgsel til aggregeret efterspørgsel Definition: Markedsefterspørgsel Angiver den samlede efterspurgte mængde som funktion af prisen (når alt andet holdes fast) Samlede efterspurgte mængde = summen af alle individers efterspurgte mængde ved den pågældende pris Markedsefterspørgselskurven findes grafisk ved at Bemærk, at den aggregerede efterspørgselskurve er mere flad end de individuelle kurver

Eksempel: Is pålægges en afgift Pris 60 50 40 30 A 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Eksempel: Pris 60 50 40 30 20 A B 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Ændring i efterspørgsel Vigtigt at skelne mellem: Ændring i efterspurgt mængde o o bevægelse langs efterspørgselskurven Sker hvis prisen alene ændres Ændring i efterspørgsel o o Efterspørgselskurven flytter sig, dvs. ændring i efterspurgt mængde ved et given prisniveau Kan forårsages af ændringer i en række forhold UNDTAGEN prisændringer

Skift i efterspørgselskurven Individuelle efterspørgselskurver kan rykke pga. ændring i: o Indkomst (og formue) o Priser på relaterede varer osmag o Forventninger Den aggregerede efterspørgselskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle efterspørgselskurver o Antallet af købere/efterspørgere

Skift i efterspørgselskurven En højere indkomst bevirker: 1. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: 2. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler:

Skift i efterspørgselskurven En højere pris på en relateret vare bevirker: 1. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler: 2. Varen er Efterspørgselskurve rykker til Eksempler:

Skift i efterspørgselskurven Individuelle efterspørgselskurver kan rykke pga. ændring i: o Indkomst (og formue) o Priser på relaterede varer o Smag o o Forventninger o Den aggregerede efterspørgselskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle efterspørgselskurver o Antallet af købere/efterspørgere o

Udbud Definition: Udbudt mængde Den mængde af en vare, som sælgere ønsker at sælge, og som de faktisk kan sælge ved en given pris. Loven om stigende udbud Den udbudte mængde stiger, alt andet lige, hvis prisen på varen stiger Udbudskurven/funktionen Angiver hvordan den udbudte mængde afhænger af prisen (når alt andet holdes fast)

Eksempel: Individuel udbudskurve Pris 60 S 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Eksempel: Individuel udbudskurve Pris 60 S 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Eksempel: Individuel udbudskurve Pris 60 S 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Egenskaber ved individuel udbud Hvis der ikke er perfekt delelighed, vil udbudskurven være hakket Hvis der er perfekt delelighed, vil udbudskurven typisk være glat Udbudskurven vil ofte bue op ad Vi vil typisk forsimplende antage, at udbudskurven er glat Der er ingen grund til at udbudskurven skal være lineær, men ofte er det bekvemt at skitsere lineære kurver

Fra individuel udbud til aggregeret udbud Udbyder 1 Udbyder 2 I alt Pris 60 50 S Pris 60 50 1 2 S Pris 60 50 S 40 30 20 10 + 40 30 20 10 = 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde 8

Fra individuel udbud til aggregeret udbud Definition: Markedsudbud Angiver den samlede udbudte mængde som funktion af prisen (når alt andet holdes fast) Samlede udbudte mængde = summen af alle individers udbudte mængde ved den pågældende pris Markedsudbudskurven findes grafisk ved vandret addition af de individuelle udbudskurver Bemærk, at den aggregerede udbudskurve er mere flad end de individuelle kurver

Ændring i udbud Vigtigt at skelne mellem: Ændring i udbudt mængde o o bevægelse langs udbudskurven Sker hvis prisen alene ændres Ændring i udbud o o Udbudskurven flytter sig, dvs. ændring i udbudt mængde ved et given prisniveau Kan forårsages af ændringer i en række forhold UNDTAGEN prisændringer

Skift i virksomheders udbudskurven Individuelle virksomheders udbudskurver kan rykke pga. ændring i: o Inputpriser (råvarepriser, lønninger, leje af maskiner etc.) o Produktionsteknologi o Forventninger Den aggregerede udbudskurve kan rykke pga. ændring i: o Individuelle udbudskurver o Antallet af sælgere/udbydere

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvad forstås ved Ligevægt?

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Definition: Markedsligevægt En situation, hvor prisen har netop det niveau, hvor den udbudte mængde er identisk med den efterspurgte mængde Lad S(P) og D(P) betegne hhv. udbudt og efterspurgt mængde som funktion af prisen P: Ligevægtsprisen/markedsclearingsprisen er da det prisniveau, P*, hvor S(P*) = D(P*). Ligevægtsmængden, X*, er mængden købt/solgt ved ligevægtsprisen, dvs. X* = S(P*) = D(P*) Ligevægten (P*,X*) findes hvor den aggregerede udbudskurve krydser den aggregerede efterspørgselskurve

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Pris 60 S 50 40 30 Ligevægt 20 P* 10 D 0 1 2 3 X* 4 5 6 7 8 Mængde

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Pris 60 S 50 40 Overskudsudbud 30 20 P* 10 D 0 1 2 3 X* 4 5 6 7 8 Mængde

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Pris 60 S 50 40 30 20 10 Overskudsefterspørgsel D 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvordan bliver prisen lig ligevægtsprisen p*? Markedsmekanismen (udbud-efterspørgsels-loven) Prisen på en vare tilpasser sig for at bringe udbudt mængde og efterspurgt mængde i overensstemmelse med hinanden (Adam Smith s usynlige hånd) Når der er overskudsefterspørgsel presses prisen opad, og når der er overskudsudbud, presses prisen nedad Bemærk dog, at i modellen er selve processen som skulle etablere p* helt ubeskrevet

Samspil mellem udbud og efterspørgsel Hvad bestemmer allokeringen af begrænsede ressourcer i et frit marked? Dvs. hvem producerer varen, hvor stor bliver den samlede produktion, og hvem forbruger varen?

Ændringer i ligevægten Komparativ statik = sammenlign ligevægt før ændring med ligevægt efter ændring Analyseres i 3 skridt: 1. Ændring på udbudssiden eller på efterspørgselssiden (eller begge dele) 2. Find ud af om kurven(erne) skifter til venstre eller til højre 3. Anvend udbuds-efterspørgsels-diagrammet til at udlede implikationerne for ligevægtsprisen og ligevægtsmængden

Eksempel: Ændringer i ligevægten Pris S A S B 60 50 40 30 20 10 A B D 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde

Ændringer i ligevægten Antag udbuddet af en vare pludselig falder, mens efterspørgslen stiger. Hvad bliver konsekvenserne? Vi observerer, at både prisen og mængden købt/solgt på et marked er faldet. Hvad er sket?

Diskussion af model