AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Relaterede dokumenter
Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Forsøg med Easy-Strø

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

4. Byggeri, teknik og Miljø

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Fodring af smågrise og slagtesvin

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Boksforsøg nr. 105 og 106

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Det lugter lidt af gris

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Fodermøde Program

Værdi af frie aminosyrer

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

Viden, værdi og samspil

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Fodringsstrategier for diegivende søer

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Transkript:

Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES

BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2...

BAGGRUND Foder til slagtekyllinger består af indkøbt pelleteret færdigfoder med en høj andel af importerede råvarer Anvendelse af hjemmeavlet korn øger kyllingeproduktionens bæredygtighed Havre er interessant som foderkorn fordi den indeholder meget protein med en høj andel af vigtige aminosyrer (Methionin og Cystin), når den bliver afskallet Havre er interessant at dyrke, da den er meget robust, har en høj konkurrenceevne overfor ukrudt og et højt udbytte Havrens skaldele, der udgør 25-30 % af kernen, er ufordøjelige for fjerkræ. 3...

HVORFOR SE PÅ AFSKALLET HAVRE? I dag indgår havre kun i meget små mængder i fjerkræfoder. Det skyldes at havrens skaldele (25 30 % af kernen) er ufordøjelige for fjerkræ. Dette problem kan løses ved at afskalle havre. Det giver et produkt med et energiindhold på niveau med vinterhvede, og et proteinindhold på over 14 %. Afskalning øger havrens næringsværdi markant. 4...

AFSKALLET HAVRE Afskallet havre med 14 % protein forventes at kunne erstatte dobbelt så meget færdigfoder som traditionel hel hvede med et proteinindhold på 9 % Dvs.: (40 % afskallet havre + 60 % færdigfoder) = (20 % helhvede + 80 % færdigfoder). 5...

BOKSFORSØG HOS ASGER PETERSEN For at sikre at al havren er korrekt og ensartet afskallet fik vi afskallet havre til forsøget ved Dalby Mølle i Kolding. Dalby Mølle fremstiller økologisk havregryn og har dermed stor erfaring med at afskalle havre kerner så præcist og skånsomt som muligt. Formålet med forsøget var at vise hvordan slagtekyllingers vækst, foderudnyttelse, og velfærd påvirkes, når de fodres med afskallet havre sammen med en speciel og en standard færdigfoderblanding fra DLG. Specialblandingen var optimeret til at kunne anvendes sammen med afskallet havre, og indeholder derfor mindre protein og aminosyrer end en traditionel standard blanding, der er optimeret til anvendelse sammen med hel vårhvede. Forsøget omfattede 12 bokse i hhv. start og voksestald. I hver boks blev der indsat 55 hanekyllinger (Langsomt voksende Color Yield fra TopÆg) 6...

SPECIAL FODER LIDT BILLIGERE Med 2016 priser blev specialfoderet ca. 14 kr. billigere end standardblandingen. Dette skal sammenholdes med merprisen for den afskallede havre i forhold til standard blandingen der anvendes sammen med hel vårhvede. 7...

KEMISK ANALYSE AF KORN Bestanddele, % OS Afskallet havre Vår hvede Vand 12,5 14,4 Råprotein 11,7 10,7 Råfedt 8,0 2,6 Sukker 1,2 2,2 Stivelse 57,3 57,8 Råaske 2,3 1,6 ME Fjerkræ 14,3 12,5 Lysin 0,51 0,32 Methionin 0,20 0,17 Cystin 0,37 0,24 OS=Bruttoindhold 8...

PROGRAM FOR KORN TILSÆTNING 35 Korn, pct. 30 25 20 15 Korn, pct. 10 5 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 9...

RESULTATER FRA FORSØG Afsk. Havre + Specialfoder Afsk. Havre + Standardfoder Vår hvede + Standardfoder Antal bokse 4 4 4 Vægt dg 7, g/kyll. Vægt dg 28, g/kyll. 88 706 p- værdi Vægt dg 44, g/kyll. 1479 1541 1522 0,08 Vægt dg 60, g/kyll. 2305 2465 2419 0,20 FU, dg 0-60, kg foder/kg kyll. 2,92 2,83 2,84 0,04 Gns. % korn dag 0-60, pct. 26 25 25 - Trædepudepoint dag 60 5 3 2 - Dødelighed, pct. 1,9 3,2 5,1-90 722 91 706 0,44 0,36 10...

KONKLUSION Forsøget viste en klar tendens til, at kyllingerne voksede langsommere, når de fik afskallet havre og specialfoder Dette gjaldt både på dag 28, 44 og 60 Foderforbruget per kg kylling var signifikant højere for de kyllinger, der fik afskallet havre og specialfoder De kyllinger, der fik afskallet havre sammen med standardfoder, opnåede den højeste slutvægt og det laveste foderforbrug Dødeligheden var lidt lavere hos de kyllinger, der fik afskallet havre og specialfoder Der var ingen forskel på kyllingernes trædepudesundhed Det blev observeret, at kyllingernes fjerdragt var ekstra blød og mindre affedtende at håndtere, når de blev fodret med afskallet havre. 11...

ANERKENDELSER Tak for omhyggelig pasning af kyllingerne til Asger Petersen og hans medarbejdere Line og Arthur Tak til Susanne Therkildsen, DLG for foder foderoptimeringer, og til Dalby Mølle for levering af afskallet havre Tak til Anne Mette Kjeldsen, AgroTech for statistisk analyse af data. Forsøget er finansieret af Projekt MultiChick, en del af Organic RDD 2 og har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) samt Promilleafgiftsfonden.

5. maj 13... 2017