Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Relaterede dokumenter
Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg S&A/JEM

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Analyserapport Februar 2010

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

PENDLING I NORDJYLLAND I

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Kilde: jobindsats.dk

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Akademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Udflytning af statslige arbejdspladser

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

Krisen og dens betydning for omstilling af

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Uddannelse blandt energibeskæftigede

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Kapitel 2: Befolkning.

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

Stramt arbejdsmarked i flere områder

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Rebilds udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Bornholms vækstbarometer

Årlig lægedækningsberegning

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Transkript:

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel... 5 Figur 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors... 6 Figur 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland... 6 Figur 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg... 7 Tabel 1 Socioøkonomiske tal for arbejdskraftoplande i Nordjylland 2007 for de 16-64 årige... 7 Figur 6 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland... 8 Figur 7 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken 16-64 år i kommunerne i Nordjylland... 9 Tabel 2 Arbejdsstyrkefremskrivning i kommunerne i Nordjylland... 10 Tabel 3 Uddannelser hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år... 10 Figur 8 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken 16-64 år i regionerne og på landsplan... 11 Tabel 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken (16-64 år) i regionerne og på landsplan... 11 Tabel 5 Udvikling i arbejdsstyrken 16-64 år i regionerne og på landsplan i forhold til... 11 Årsager til den demografiske udfordring...12 Figur 9 Befolkningens alderssammensætning og udvikling i Nordjylland 1999-... 12 Figur 10 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra 1999 til... 13 Figur 11 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til... 13 Figur 12 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til... 14 Figur 13 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til... 14 Figur 14 Indekseret fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper i Nordjylland... 15 Tabel 6 Befolkningsfremskrivning i Nordjylland... 15 Løsninger på den demografiske udfordring...16 Figur 15 Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau svarende til 290.335 (16-64 år)... 16 Figur 16 Erhvervsaktiv alder der holder arbejdsstyrken på niveau... 17 Figur 17 Erhvervsfrekvens i 2007 fordelt på uddannelsesgrupper i Nordjylland... 18 Tabel 7 Erhvervsfrekvens for personer 16-64 år fordelt på uddannelse i Nordjylland i 2007...18 Figur 18 Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst i Nordjylland i 2007... 19 Tabel 8 Arbejdsstyrken efter herkomst og potentiel gevinst ved at øge erhvervsfrekvensen... 19 Bilag...20 Bilag 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken på arbejdskraftoplande 16-64 år i Nordjylland frem til... 20 Bilag 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen 16-64 år i Nordjylland frem til... 20 Bilag 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland... 21 3.1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 21 3.2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Vesthimmerland... 21 3.3 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Læsø... 22 3.4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Brønderslev... 22 3.5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Mariagerfjord... 23 3.6 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg... 23 3.7 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Frederikshavn... 24 3.8 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Morsø... 24 3.9 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Hjørring... 25 3.10 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Rebild... 25 3.11 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Jammerbugt... 26 3.12 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thisted... 26 3.13 Erhvervsfrekvensen i kommunerne i Nordjylland i 2007... 26 Bilag 4 Fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper og arbejdsstyrken i kommunerne... 27 Bilag 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland... 30 Bilag 6 Indekseret fremskrivning af befolkningen 16-64 år på arbejdskraftoplande i Nordjylland... 31 Bilag 7 Udviklingen i befolkningens socioøkonomiske parametre fra 1997-2007 i Nordjylland... 31 Bilag 8 Uddannelser hvor 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år... 32 2

Resume 30.000 færre i arbejdsstyrken frem mod Arbejdsmarkedet presses af et faldende udbud af arbejdskraft. Faldende arbejdsstyrke trækker ledigheden ned Ca. 1/3 af faldet i ledigheden fra 1997-2007 skyldes af arbejdsstyrken var faldende. Denne tendens kan blive forstærket fremover. Stigende mangel på arbejdskraft om få år. Den faldende arbejdsstyrke fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsen kommer under pres af den faldende arbejdsstyrke Om kun to år kan faldet i arbejdsstyrken presse beskæftigelsen ned i Thisted og på Læsø. Nordvendsyssel og Thy - Mors rammes først af faldet i arbejdsstyrken Det skyldes at befolkningen falder hurtigst i disse områder. Arbejdsstyrken falder hurtigst på Læsø og i Frederikshavn Aalborg klarer sig gennem faldet Nordjylland bliver hårdere ramt end resten af Danmark Arbejdsstyrken falder hurtigere i Nordjylland end i resten af landet. På landsplan falder arbejdsstyrken med 124.000 frem mod. 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år i en lang række job Næsten 24.000 personer i arbejdsstyrken har en uddannelse hvor 1/3 er over 50 år. Der kan blive stigende mangel på bl.a. murere, konstruktører, folkeskolelærere og læger. 38.0000 færre 16-64 årige frem mod er skyld i den faldende arbejdsstyrke Samtidig bliver der 55.000 flere over 64 år som vil kræve mere personale i plejesektoren. Uddannelse øger arbejdsstyrken De ufaglærte trækker arbejdsstyrken ned, de videregående uddannede trækker arbejdsstyrken op. Uddannelse kan teoretisk set løse udfordringen med den faldende arbejdsstyrke. Men der er en stor udfordring med 160.000 kortuddannede. 5 år mere på arbejdsmarkedet frem til Hvis den erhvervsaktive alder øges fra 16-64 år i dag, til 16-69 år frem til, vil det bremse faldet i arbejdsstyrken. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan blive nødvendigt. Stigende behov for kompetencer Med en faldende arbejdsstyrke bliver det i stigende grad nødvendigt, at den tilbageværende arbejdsstyrke har de kompetencer virksomhederne efterspørger. Brug for flere kvinder og indvandrere i arbejdsstyrken Hvis alle kvinder havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst, ville det øge arbejdsstyrken med 14.000 personer. Hvis alle indvandrere og efterkommere havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen, ville det øge arbejdsstyrken med 3.400 personer. Bedre integration på arbejdsmarkedet kan dermed øge arbejdsstyrken. Det kan blive nødvendigt at rekruttere mere udenlandsk arbejdskraft 3

Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder kraftigt i Nordjylland de kommende år. Derfor kan det forventes, at den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, - dvs. arbejdsstyrken - også vil falde i de kommende år. Arbejdsstyrken falder med næsten 30.000 frem mod Arbejdsstyrken falder så meget, at det kan blive et problem at opretholde det nuværende antal beskæftigede. Den faldende arbejdsstyrke bevirker også, at ledigheden falder, uden der behøver komme flere i beskæftigelse, fordi personer, der før var ledige, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Figur 1 viser, hvordan arbejdsstyrken vil udvikle sig, hvis erhvervsfrekvensen dvs. den andel af befolkningen, der er i arbejdsstyrken holdes konstant på niveauet i 2007, som var på 78,7% 1. I denne fremskrivning falder arbejdsstyrken med samme takt, som befolkningen forventes at falde jf. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland. Faldet i arbejdsstyrken fører til mangel på arbejdskraft Arbejdsstyrken viser det samlede udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet i form af både ledige og beskæftigede. Antal beskæftigede er et mål for efterspørgslen efter arbejdskraft. Så længe udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen, er der arbejdsløse på arbejdsmarkedet. Figur 1 viser, at udbuddet af arbejdskraft kan forventes at falde kraftigt i de kommende år. Hvis efterspørgslen holdes konstant på 2007 niveauet, kan man teoretisk set ende i en situation, hvor der ikke er mere ledig arbejdskraft. Og hvis udbuddet af arbejdskraft fortsætter med at falde, vil det presse antallet af beskæftigede ned. I figur 1 rammer udbuddet af arbejdskraft efterspørgslen efter arbejdskraft i. Herefter vil en faldende arbejdsstyrke presse beskæftigelsen ned. Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland 2 295.000 290.000 291.112 285.000 280.000 Arbejdsløse 285.292 277.757 275.000 270.000 265.000 271.072 Undeskud af arbejdskraft 260.000 261.189 255.000 beregnet arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Faldende arbejdsstyrke trækker ledigheden ned Virksomhederne får problemer med at finde den rette kvalificerede arbejdskraft længe inden. Selv om der er ledige i dag, har virksomhederne ofte problemer med at finde den rette medarbejder til de ledige job, der er. Det ses tydeligt inden for områder med flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Der har altid været en vis ledighed på arbejdsmarkedet - selv på toppen af en højkonjunktur. Derfor kan det forventes, at den faldende arbejdsstyrke fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for få år. Selv i en situation med flere ledige vil den faldende arbejdsstyrke trække antallet af ledige 1 Erhvervsfrekvensen er defineret som den andel af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dvs. den andel af de 16-64 årige som enten er beskæftigede eller ledige. 2 Fremskrivningen bygger på den demografiske udvikling, og medtager ikke fremtidige mulige virkninger af reformer på arbejdsmarkedet. 4

ned. Ca. 1/3 af faldet i ledigheden fra 1997-2007 skyldes, at arbejdsstyrken var faldende jf. bilag 7. Denne tendens kan blive forstærket fremover. Samtidig kan en faldende arbejdsstyrke skabe problemer med at besætte jobbene fra dem, der træder ud af arbejdsmarkedet. De ledige, der er på arbejdsmarkedet, kan ikke uden videre overtage jobbene fra dem der træder ud af arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at arbejdsstyrken løbende får flere og nye kompetencer der løbende tilpasses til virksomhedernes efterspørgsel. Geografisk forskel på udviklingen Nordjylland kan opdeles i fire områder hvor arbejdskraften er særlig tæt forbundet. Det er kommuner som i høj grad udveksler arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne. 3 Det er relevant at belyse arbejdsstyrken inden for disse områder særskilt, fordi disse kommuner sædvanligvis både rekrutterer og afsætter meget arbejdskraft til hinanden. 4 Nordvendsyssel og Thy - Mors bliver hårdere ramt af faldet end resten af Nordjylland Figur 2 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel for de 16-64 årige. Arbejdsstyrken var på 101.997 i 2007 jf. tabel 1. Arbejdsstyrken er dermed faldet siden 1999, hvor den var på 107.330. Og tendensen kan forventes at fortsætte med et markant fald i arbejdsstyrken fremover. Allerede i kan arbejdsstyrken være faldet så meget, at det ikke længere er muligt, at opretholde det samme antal beskæftigede som i 2007, som var på 97.500. Nordvendsyssel har en lidt større andel erhvervsaktive end gennemsnittet med en erhvervsfrekvens på 79,0% mod 78,7% i gennemsnit for Nordjylland. Alligevel falder arbejdsstyrken hurtigere her end gennemsnittet for Nordjylland. Det skyldes, at befolkningen i aldersgruppen 16-64 år falder hurtigere i Nordvendsyssel end gennemsnittet jf. bilag 6. Behov for at tiltrække flere folk til Nordvendsyssel og Thy - Mors Figur 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordvendsyssel 105.000 101.876 100.000 98.339 95.000 94.218 90.000 89.528 85.000 85.141 80.000 Arbejdsstyrken i Nord Vendsyssel Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger: Kommuner: Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Jammerbugt Figur 3 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors. I 2007 var arbejdsstyrken på 33.353 personer i aldersgruppen 16-64 år jf. tabel 1. Dermed er arbejdsstyrken faldet siden 1999, hvor arbejdsstyrken var på 34.645. Tendensen forventes at fortsætte fremover. Allerede om to år i kan arbejdsstyrken være faldet så meget, at det ikke længere er muligt, at opretholde det samme antal beskæftigede, som i 2007 som var på 32.708. Thy - Mors har ligesom Nordvendsyssel en lidt større andel erhvervsaktive end gennemsnittet med en erhvervsfrekvens på 79,1% mod 78,7% i gennemsnit for Nordjylland. Alligevel falder arbejdsstyrken hurtigere i Thy - Mors end gennemsnittet for Nordjylland. Det skyldes også her, at befolkningen i aldersgruppen 16-64 år falder hurtigere i Thy - Mors end gennemsnittet for Nordjylland jf. bilag 6. 3 Dette er belyst nærmere i undersøgelsen Pendling i Nordjylland fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. 4 Udviklingen i hver enkelt kommune i Nordjylland findes som bilag. 5

Figur 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thy - Mors 35.000 34.000 33.000 32.000 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 56.000 55.500 55.372 55.000 54.500 54.571 54.000 53.500 53.337 53.000 52.500 52.000 52.392 51.500 51.000 50.500 50.925 50.000 Arbejdsstyrken i Thy - Mors Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger. Kommuner: Thisted og Morsø Figur 4 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland. Udviklingen skiller sig i væsentlig grad ud fra udviklingen i Nordvendsyssel og Thy - Mors. Arbejdsstyrken kan ganske vist forventes at falde i de kommende år, men Himmerland er bedre rustet end det øvrige Nordjylland med den højeste erhvervsfrekvens på 80,8% og en befolkningsudvikling over gennemsnittet jf. bilag 6. Figur 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Himmerland Arbejdsstyrken i Himmerland Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1, egne beregninger: Kommuner: Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord 6

I 1999 var arbejdsstyrken på 55.693 og den var faldet til 53.362 i 2007. Dermed falder arbejdsstyrken også i Himmerland og det forventes den også at gøre fremover. Men pga. det solide udgangspunkt med den højeste erhvervsfrekvens og en befolkningsudvikling, som ikke er helt så faldende som gennemsnittet i Nordjylland, kan Himmerland først forvente at, den faldende arbejdsstyrke presser det nuværende antal af beskæftigede ned omkring. Figur 5 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg kommune. Aalborg skiller sig ud fra resten af Nordjylland ved at have den laveste erhvervsfrekvens på 77,3% af befolkningen i arbejdsstyrken, mod 78,7% i gennemsnit. Samtidig er Aalborg det eneste område i Nordjylland, hvor befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at stige fremover. Det er først i, at der forventes at være færre i aldersgruppen 16-64 år, end der er i dag. Arbejdsstyrken forventes at stige en smule med 1,2% frem til, hvorefter den begynder at falde. Derfor forventes arbejdsstyrken ikke at presse antallet af beskæftigede i Aalborg frem til. Aalborg klarer fladet i arbejdsstyrken Figur 5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg 103.000 102.000 101.817 101.000 100.000 99.000 100.663 100.324 98.000 97.000 98.294 96.000 95.000 94.000 93.000 Arbejdsstyrken i Aalborg Beskæftigede 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog108 & Ras1F1,egne beregninger. Aalborg kommune. Tabel 1 viser, hvordan befolkningen er sammensat i de fire arbejdskraftoplande i Nordjylland. Det fremgår bl.a. at der bor ca. lige så mange i Nord Vendsyssel som i Aalborg. Erhvervsfrekvensen er dog lidt lavere i Aalborg end Nord Vendsyssel, fordi der er flere uden for arbejdsstyrken og færre beskæftigede i Aalborg. Tabel 1 Socioøkonomiske tal for arbejdskraftoplande i Nordjylland 2007 for de 16-64 årige Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Aalborg Nordjylland Beskæftigede 97.500 32.708 53.362 94.788 278.358 Arbejdsløse 4.497 645 1.430 5.405 11.977 Arbejdsstyrken 101.997 33.353 54.792 100.193 290.335 Uden for arbejdsstyrken 27.178 8.826 12.997 29.431 78.432 Befolkning 129.175 42.179 67.789 129.624 368.767 Erhvervsfrekvens 79,0% 79,1% 80,8% 77,3% 78,7% Kilde: Danmarks Statistik; Ras207, egne beregninger 7

Figur 6 viser en indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland. Det fremgår, at arbejdsstyrken falder hurtigst i Nordvendsyssel og Thy - Mors, og at arbejdsstyrken falder moderat i Himmerland, mens den stiger i Aalborg frem til. I Nordvendsyssel og Thy - Mors skyldes faldet, at folketallet i aldersgruppen 16-64 år falder hurtigere end gennemsnittet i Nordjylland, mens den stigende arbejdsstyrke i Aalborg skyldes et stigende antal 16-64 årige i befolkningen. I Himmerland kan der kun forventes et moderat fald i befolkningen 16-64 år, og Himmerland har samtidig den højeste erhvervsfrekvens i Nordjylland. Derfor falder arbejdsstyrken mere behersket i Himmerland end i Nordvendsyssel og Thy - Mors. Figur 6 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken i arbejdskraftoplandene i Nordjylland 110 105 100 95 Indeks: =100 90 85 80 75 70 Aalborg Nord Vendsyssel Thy - Mors Himmerland Nordjylland i alt Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger 8

Figur 7 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland. Det fremgår, at der er markante forskelle i arbejdsstyrkens udvikling på kommuneniveau. Arbejdsstyrken falder i alle kommuner i Nordjylland på nær Aalborg. Arbejdsstyrken falder hurtigst på Læsø og i Frederikshavn, og væsentligt langsommere i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Figur 7 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken 16-64 år i kommunerne i Nordjylland 105 100 95 Indeks: = 100 90 85 80 75 70 65 60 Brønderslev 100 99,5 99,4 98,7 98,0 97,5 97,0 96,6 96,2 96,0 95,6 95,3 94,9 94,6 94,5 94,2 94,0 93,7 93,3 93,0 92,4 91,9 91,3 Frederikshavn 100 98,8 97,4 96,1 94,8 93,6 92,6 91,6 90,5 89,6 88,7 87,7 86,8 85,8 84,9 84,1 83,3 82,5 81,6 80,7 79,9 78,9 77,9 Hjørring 100 99,7 99,0 98,4 97,5 96,8 95,7 94,9 94,2 93,5 92,7 92,0 91,3 90,6 90,0 89,3 88,6 88,0 87,2 86,5 85,8 85,0 84,2 Jammerbugt 100 99,4 98,6 97,9 96,8 95,7 94,9 94,3 93,5 92,9 92,2 91,6 90,9 90,5 90,1 89,7 89,3 89,0 88,4 87,8 87,0 86,3 85,5 Læsø 100 97,2 94,2 92,2 89,1 86,4 84,2 81,4 80,3 78,9 77,7 76,3 75,8 74,6 73,1 71,1 70,3 69,9 69,3 68,6 67,5 66,4 65,7 Mariagerfjord 100 99,9 99,8 99,3 99,0 98,6 98,3 98,1 97,7 97,2 97,0 96,6 96,0 95,6 95,2 94,8 94,4 94,2 93,8 93,3 92,7 92,0 91,3 Morsø 100 99,5 98,5 97,6 96,4 95,3 94,4 93,4 92,6 91,5 90,7 89,6 88,7 87,7 86,8 85,8 85,0 84,4 83,5 82,6 81,8 80,9 80,1 Rebild 100 100,1 99,9 99,5 99,1 98,6 98,3 98,0 97,8 97,6 97,5 97,4 97,3 97,1 97,0 96,9 96,8 96,5 96,3 96,0 95,7 95,2 94,8 Thisted 100 99,2 98,4 97,4 96,4 95,5 94,4 93,4 92,4 91,4 90,5 89,6 88,9 88,1 87,2 86,5 85,5 84,8 84,0 83,2 82,3 81,4 80,6 Vesthimmerland 100 99,9 99,6 99,3 98,9 98,5 98,0 97,6 97,1 96,9 96,7 96,3 95,9 95,5 95,2 94,6 94,2 93,7 93,2 92,7 92,0 91,4 90,6 Aalborg 100 100,4 100,7 100,7 100,8 100,9 100,9 101,1 101,1 101,2 101,1 101,0 100,8 100,6 100,4 100,2 99,8 99,7 99,3 99,0 98,6 98,1 97,6 Nordjylland 100 99,8 99,5 99,0 98,5 98,0 97,5 97,1 96,7 96,3 95,9 95,4 95,0 94,5 94,0 93,6 93,1 92,7 92,2 91,6 91,1 90,4 89,7 9

Tabel 2 viser en antalsmæssig fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne. De røde markeringer viser, hvornår det kan forventes, at arbejdsstyrken falder til under niveauet for beskæftigelsen i 2007. 5 Aalborg kommune er den eneste i Nordjylland, hvor arbejdsstyrken ikke falder så meget, at den kan komme til at presse antallet af beskæftigede frem mod. Allerede om to år kan Thisted og Læsø opleve faldende beskæftigelse pga. en faldende arbejdsstyrke Tabel 2 Arbejdsstyrkefremskrivning i kommunerne i Nordjylland Arbejdsstyrkefremskrivning i Nordjylland 16-64 år Brønderslev 17.425 17.314 17.193 17.069 16.984 16.833 16.761 16.613 16.535 16.487 16.373 Frederikshavn 30.731 29.929 29.528 29.118 28.775 28.141 27.800 26.954 26.667 26.368 25.614 Hjørring 33.387 33.058 32.849 32.556 32.307 31.686 31.457 30.709 30.478 30.241 29.592 Jammerbugt 19.440 19.175 19.039 18.815 18.602 18.597 18.505 17.805 17.679 17.598 17.359 Læsø 924 870 852 823 798 752 742 705 701 689 649 Mariagerfjord 21.257 21.214 21.109 21.046 20.959 20.861 20.765 20.526 20.410 20.326 20.066 Morsø 10.578 10.420 10.325 10.200 10.085 9.878 9.790 9.479 9.388 9.281 8.994 Rebild 15.069 15.057 14.988 14.935 14.852 14.761 14.663 14.677 14.663 14.635 14.582 Thisted 22.735 22.375 22.154 21.927 21.714 21.236 21.008 20.382 20.206 20.025 19.445 Vesthimmerland 19.050 18.983 18.922 18.831 18.763 18.597 18.505 18.347 18.274 18.187 17.944 Aalborg 100.669 101.324 101.415 101.477 101.554 101.788 101.823 101.632 101.495 101.294 100.516 Nordjylland 291.112 289.574 288.235 286.674 285.292 282.782 281.491 277.757 276.418 275.079 271.072 Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger Den faldende arbejdsstyrke får især betydning for de job, hvor en stor del kan forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Det kan føre til stigende mangel på arbejdskraft inden for disse områder. Tabel 5 viser 10 eksempler fra hver gruppe af uddannelser, hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år. Disse uddannelser har en særlig stor udfordring med at tiltrække flere nye folk til arbejdsstyrken i de nærmeste år, hvis ikke udbuddet af arbejdskraft skal falde pga. tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det fremgår bl.a., at der er et særligt stort behov for at tiltrække flere murere, konstruktører, folkeskolelærere og læger til arbejdsstyrken i de kommende år. En stor del af disse faggrupper kan forventes at træde ud af arbejdsmarkedet i nær fremtid. Det er i særlig grad vigtigt at øge arbejdsstyrken inden for disse områder. Bilag 8 viser flere uddannelsesgrupper med samme problemetik. 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år inden for en lang række jobs Næsten 24.000 personer i arbejdsstyrken har en uddannelse hvor 1/3 er over 50 år Tabel 3 Uddannelser hvor mere end 1 ud af 3 i arbejdsstyrken er over 50 år. 10 eksempler på jobtyper fra hver uddannelsesgruppe Uddannelser hvor mere end 1/3 af arbejdsstyrken er over 50 år Faglærte Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående Murer Konstruktør Folkeskolelærer Læge Snedker Økonoma Socialrådgiver Psykolog Tømrer Fiskeri Bibliotekar Tandlæge Skibstømrer Offentlig administration Maskinmester Dyrlæge Maler Teknonom Journalist Farmaceut Grafiker Farmakonom Sygeplejerske Jura Fisker Installationsteknolog Skibsfører Arkitekt Frisør Politi Bygningskonstruktør Politologi Maskinarbejder Fængselsvæsen Bioanalytiker Sociologi Social- og Kunsthåndværk Skov- og sundhedshjælper / Design landskabsingeniør Geografi Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, egne beregninger 5 Bilag 5 beskriver en mere detaljeret udvikling på enkeltår i kommunerne. 10

Den demografiske udfordring i regionerne i Danmark Figur 8 viser en fremskrivning af arbejdsstyrken i regionerne og på landsplan. Det fremgår bl.a., at arbejdsstyrken kan forventes at falde i alle regioner og på landsplan frem til, hvor Midtjylland dog først kan forvente at få en faldende arbejdsstyrke fra. Den faldende arbejdsstyrke skyldes færre personer i den erhvervsaktive alder fremover. I Nordjylland kan arbejdsstyrken forventes at falde mere end i de øvrige regioner. Frem til kan arbejdsstyrken i Nordjylland falde med 2,9%, med 6,9% frem til og med 10,3% frem til. Arbejdsstyrken falder mest i Nordjylland Figur 8 Indekseret fremskrivning af arbejdsstyrken 16-64 år i regionerne og på landsplan 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 Indeks: =100 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland DK Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog408, egne beregninger Tabel 4 viser en antalsmæssig fremskrivning af arbejdsstyrken i regionerne ud fra deres erhvervsfrekvens i 2007 og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Det fremgår ex., at arbejdsstyrken i Syddanmark kan falde fra 594.855 i til 555.622 i, et fald på 39.233, hvilket svarer til 6,6%. I Nordjylland kan arbejdsstyrken falde med over 29.000 frem mod, og det svarer til et fald på 10,0%. Midtjylland er den eneste region, hvor det kan forventes, at arbejdsstyrken stiger en smule frem til. Af tabel 5 fremgår det desuden, at stigningen i arbejdsstyrken i Midtjylland kan dække faldet i arbejdsstyrken i Nordjylland frem til og med, hvis altså den overskydende arbejdsstyrke er villig til at flytte til Nordjylland. Tabel 4 Fremskrivning af arbejdsstyrken (16-64 år) i regionerne og på landsplan Erhvervs- Regioner frekvens i 2007 Hovedstaden 79,2% 864.850 858.686 857.798 859.105 859.102 856.032 846.787 838.210 Sjælland 78,6% 408.913 404.178 399.044 396.840 396.300 394.147 389.758 385.396 Syddanmark 78,4% 594.855 590.728 584.822 580.684 579.087 571.991 562.792 555.622 Midtjylland 79,8% 639.498 643.199 644.415 644.657 644.656 643.569 639.898 635.257 Nordjylland 78,7% 291.112 286.674 281.491 277.757 276.418 271.072 265.085 261.189 Danmark 79,0% 2.798.375 2.782.520 2.766.524 2.757.933 2.754.433 2.735.614 2.703.067 2.674.397 Tabel 5 Udvikling i arbejdsstyrken 16-64 år i regionerne og på landsplan i forhold til Regioner Hovedstaden -859-2.638-4.212-6.164-7.405-6.064-5.628-5.745-5.748-8.818-18.063-26.640 Sjælland -465-1.693-2.907-4.734-8.924-10.396-11.207-12.072-12.613-14.766-19.155-23.516 Syddanmark 278-779 -2.230-4.126-8.884-10.727-12.115-14.170-15.767-22.864-32.062-39.233 Midtjylland 2.185 3.167 3.672 3.701 4.667 5.572 5.615 5.159 5.157 4.071 400-4.241 Nordjylland -494-1.539-2.877-4.438-8.330-10.761-11.981-13.355-14.694-20.040-26.027-29.923 Danmark 623-3.527-8.622-15.855-29.051-32.594-35.553-40.442-43.942-62.762-95.308-123.978 Kilde til tabel 4 og 5: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog408, egne beregninger 11

Årsager til den demografiske udfordring Figur 9 viser, hvordan befolkningen har udviklet sig aldersmæssigt siden 1999, og hvordan alderssammensætningen kan forventes at udvikle sig fremover. 6 Det fremgår bl.a., at der var 373.633 personer i den erhvervsaktive alder fra 16-64 år i 1999, mens det er faldet til 369.901 personer i og 331.879 personer i. Det er kernen i den demografiske udfordring for arbejdsstyrken. Det fremgår samtidig, at det samlede folketal forventes at stige en smule fra og frem til. Det skyldes, at der bliver væsentligt flere i aldersgruppen over 64 år. Denne befolkningsgruppe stiger fra 96.842 i til 152.378 i. Det er en vækst på 55.536, og det svarer til en vækst på 57,3%. Samtidig falder antallet af personer i den erhvervsaktive alder med 38.022 personer, og det er et fald på 10,3%. Det stiller yderligere krav til arbejdsmarkedet, da flere ældre bl.a. vil kræve mere personale i plejesektoren. Væsentligt færre Nordjyder i den erhvervsaktive alder Figur 9 Befolkningens alderssammensætning og udvikling i Nordjylland 1999-600.000 500.000 92.030 96.842 122.205 152.378 400.000 300.000 200.000 373.633 369.901 356.227 331.879 100.000 0 114.318 112.096 101.114 101.831 1999 I alt: 579.981 I alt: 578.839 I alt: 579.546 I alt: 586.088 0-15 år 16-64 år Over 64 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A, Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 6 Det skal bemærkes at der er forskel på antallet af personer i aldersgruppen 16-64 år og arbejdsstyrken i aldersgruppen 16-64 år. Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og de ledige, mens befolkningstallet yderligere indeholder personer uden for arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken er bl.a. de ikke arbejdsmarkedsparate ledige og personer på pension og efterløn. 12

Figur 10 beskriver nærmere hvilke aldersgrupper, der har været hhv. stigende eller fladende i befolkningen i perioden fra 1999 til. Det er desuden markeret, hvor den erhvervsaktive del af befolkningen 16-64 år ligger på aldersskalaen. En række aldersgrupper har været i antalsmæssig fremgang, og samtidig har andre aldersgrupper haft en antalsmæssig tilbagegang. Aldersgruppen 16-64 rummer både aldersgruppen 19-39 år der har haft et fald på 23.299 og en stor del af aldersgruppen 56-72, som har haft en samlet vækst på 22.018. Samlet set er der blevet 3.732 færre i aldersgruppen fra 16-64 år og 1.142 færre i befolkningen. Figur 10 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra 1999 til 3.000 2.500 2.000 1.500 Samlet vækst + 36.088 Samlet fald - 37.230 Udvikling i alt - 1.142 1.000 500 0-500 - 8.049 0-9 år + 8.136 10-18 år - 23.299 19-39 år + 3.980 40-47 år - 3.743 50-55 år + 22.018 56-72 år - 1.836 73-78 år + 1.877 Over 78 år -1.000-1.500-2.000 16-64 år 0-15 år: - 2.222 16-64 år: - 3.732 Over 64 år: + 4.812 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A & Bef1A07, egne beregninger Figur 11 viser udviklingen i befolkningen fra til. Det fremgår bl.a., at der har været et markant fald i antallet af personer i aldersgruppen 28-47 år på 21.637. Selv om der er aldersgrupper, der vokser i antal, så falder antallet af personer i aldersgruppen 16-64 år med 13.674. Det er derfor arbejdsstyrken forventes at falde med knap 11.000 i samme periode - jf. tabel 4 - samtidig med, at den samlede befolkning forventes at stige med 707 personer. Der bliver 25.519 flere personer over 63 år. Figur 11 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til 3.000 2.500 2.000 1.500 Samlet vækst + 38.115 Samlet fald - 37.408 Udvikling i alt + 707 1.000 500 0-500 - 12.482 0-18 år + 7.663 19-27 år - 21.637 28-47 år + 4.775 48-56 år - 3.004 59-63 år + 25.519 Over 63-1.000-1.500-2.000 16-64 år 0-15 år: - 10.982 16-64 år: - 13.674 Over 64 år: + 25.363 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 13

Figur 12 viser udviklingen i befolkningen fra til. Det fremgår bl.a., at der har været et stort fald i antallet af personer i aldersgruppen 40-61 år på 25.778. Selvom der er aldersgrupper, der vokser i antal, så falder antallet af personer i aldersgruppen 16-64 år med 24.348. Det er derfor arbejdsstyrken forventes at falde med over 19.000 i samme periode - jf. tabel 4 - samtidig med at den samlede befolkning forventes at stige med 6.542 personer. Der bliver 29.340 flere personer over 72 år. Figur 12 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til 3.000 2.500 2.000 1.500 Samlet vækst + 44.930 Samlet fald - 38.388 Udvikling i alt + 6.542 1.000 500 0-500 -1.000 + 3.020 0-9 år - 11.091 10-27 år + 7.236 28-39 år - 25.778 40-61 år + 5.256 62-68 år - 1.441 69-72 år + 29.340 Over 72 år -1.500-2.000-2.500-3.000 16-64 år 0-15 år: + 717 16-64 år: - 24.348 Over 64 år: + 30.173 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger Figur 13 viser den samlede udvikling i befolkningens alderssammensætning fra til. Det fremgår, at der kan forventes et markant fald i aldersgruppen 28-62 år på 37.518 personer, og et samlet fald på 38.022 personer i aldersgruppen 16-64 år. Det er derfor, at arbejdsstyrken forventes at falde med næsten 30.000 fra til jf. tabel 4. Der bliver 10.265 færre under 16 år, 38.022 færre 16-64 årige og 57.657 flere over 62 år. Det er den demografiske udfordring frem mod, som sætter arbejdsmarkedet under pres. Figur 13 Udviklingen i befolkningens alderssammensætning i Nordjylland fra til 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Samlet vækst + 60.221 Samlet fald - 52.972 Udvikling i alt + 7.252 + 2.418 23-27 år + 57.657 Over 62 0-500 -1.000-15.380 Indtil 22 år - 37.518 28-62 år -1.500-2.000-2.500-3.000 16-64 år 0-15 år: - 10.265 16-64 år: - 38.022 Over 64 år: + 55.536 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Kilde: Danmarks Statistik; Bef1A07 & Prog408, egne beregninger 14

Figur 14 viser en indekseret udvikling i befolkningens aldersgrupper fra til. Det fremgår, at der er væsentlige forskelle i udviklingstrækkene. Samlet set falder befolkningen i aldersgruppen 16-64 år med 10,3% jf. figur 9. Befolkningen i aldersgruppen over 64 år får en kraftig vækst på 57,3%, og antallet af unge under 16 år falder med 9,2%. Figur 14 Indekseret fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper i Nordjylland 160 150 140 130 Indeks: = 100 120 110 100 90 80 70 0-15 år 16-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 16-64 år Over 64 år Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger Tabel 6 viser en antalsmæssig fremskrivning af befolkningen i Nordjylland på aldersgrupper. Det fremgår bl.a. at de 40-49 årige er den aldersgruppe, der kan forvente det største fald på over 23.000 og det svarer til et fald på over 27% Tabel 6 Befolkningsfremskrivning i Nordjylland Udvikling 08-30 0-15 år 112.096 106.066 101.114 99.798 100.326 101.831-10.265-9,2% 16-29 år 93.539 96.546 99.158 97.168 93.678 90.866-2.673-2,9% 30-39 år 72.341 67.664 60.814 61.607 66.023 67.554-4.787-6,6% 40-49 år 84.646 82.135 75.315 68.974 62.903 61.534-23.112-27,3% 50-59 år 78.923 79.054 83.019 81.412 77.076 71.553-7.370-9,3% 60-64 år 40.452 38.863 37.921 38.723 41.276 40.372-80 -0,2% 16-64 år 369.901 364.262 356.227 347.884 340.956 331.879-38.022-10,3% Over 64 år 96.842 108.640 122.205 134.087 142.989 152.378 55.536 57,3% I alt 578.839 578.962 579.547 581.771 584.270 586.091 7.252 1,3% Kilde: Danmarks Statistik; Prog108, egne beregninger 15

Løsninger på den demografiske udfordring Antallet af personer i den erhvervsaktive alder 16-64 år vil falde i de kommende år. Det kan der ikke laves om på. Man kan derimod forsøge at få de tilbageværende personer i aldersgruppen 16-64 år til, i højere grad end i dag, at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil svare til, at man hæver erhvervsfrekvensen for denne del af befolkningen. Erhvervsfrekvensen var på 78,7% i 2007. Dvs. at 78,7% af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller som ledige. Figur 15 viser, at erhvervsfrekvensen skal stige ganske meget fremover for at opretholde antallet i arbejdsstyrken på 290.335, som det var i 2007. Befolkningen i aldersgruppen 16-64 år falder fremover, og derfor skal en stadigt større andel af dem indgå i arbejdsstyrken for at holde et konstant antal i arbejdsstyrken på 290.335 personer 7. Behov for kraftig stigning i Nordjydernes erhvervsfrekvens Figur 15 Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau svarende til 290.335 (16-64 år) 88% 87% 86% 85% 84% 83% 82% 81% 80% 79% 78% 77% 76% 79,7% i 82,3% i 87,5% i Erhvervsfrekvens der holder arbejdsstyrken på 2007 niveau Erhvervsfrekvens i 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger Figur 15 viser, at det kræver en markant stigende erhvervsfrekvens for at opretholde et konstant niveau i arbejdsstyrken fremover, og dermed undgå at arbejdsstyrken falder. I skal erhvervsfrekvensen stige til 79,7% af befolkningen, for at holde arbejdsstyrken på samme antal som i 2007. Hvis erhvervsfrekvensen stadig er på 78,7% i fremgår det af tabel 4, at arbejdsstyrken i Nordjylland vil være faldet med 4.438 i forhold til, men dette fald kan undgås, hvis erhvervsfrekvensen stiger til 79,7% i. Hvis en stigende erhvervsfrekvens alene skal holde arbejdsstyrken på et konstant niveau skal den stige til 87,5% af befolkningen i Nordjylland frem til. Et så højt niveau vil i givet fald aldrig være set tidligere. 7 Arbejdsstyrken stiger en smule fra 2007-. Derfor starter erhvervsfrekvensen der holder arbejdsstyrken på 2007 i på et niveau lidt under 2007 niveauet for erhvervsfrekvensen. 16

Figur 16 viser hvor mange år, den erhvervsaktive alder skal øges med for at holde arbejdsstyrken på niveau med, ved en uændret gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 78,7%. Det fremgår, at en stadig større del af befolkningen over 64 år skal inddrages i den erhvervsaktive alder, hvis en øget tilbagetrækningsalder alene skal forhindre, at arbejdsstyrken falder. Den erhvervsaktive alder skal stige fra 16-64 år i dag til 16-65 år i perioden fra til og op til 66 år frem til - for at holde arbejdsstyrken på antallet i. Frem til skal den erhvervsaktive alder omfatte alle i aldersgruppen 16-69 år, for at undgå at arbejdsstyrken falder. Den erhvervsaktive alder skal dermed udvidedes med 5 år, fra 16-64 år i dag til 16-69 år, frem til. 5 år mere på arbejdsmarkedet frem til Figur 16 Erhvervsaktiv alder der holder arbejdsstyrken på niveau Alder fra 16 år til: 70 69 68 67 66 65 64 63 62 2006 2007 Kilde: Danmarks Statistik; Prog408 og Ras1F1, egne beregninger Figur 17 viser erhvervsfrekvensen for personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Det fremgår, at jo længere en uddannelse en person har, jo højere erhvervsfrekvens vil de sandsynligvis have. De kortuddannede, dvs. personer med en uddannelse indtil gymnasialt niveau har den laveste erhvervsfrekvens på 66,7%, mens personer med en længerevarende videregående uddannelse (LVU) har en gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 93,7%. I gennemsnit står 87,9% af befolkningen med en videregående uddannelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er faktisk en så høj andel, at uddannelse teoretisk set kan løse udfordringen med den faldende arbejdsstyrke og manglen på arbejdskraft fremover. Det fremgår dog, af tabel 6, at der er næsten 160.000 kortuddannede personer i befolkningen, og det er derfor ikke realistisk, at alle disse personer får en videregående uddannelse på kort sigt. Uddannelse øger arbejdsstyrken Det er særligt vigtigt at uddanne flere, inden for områder hvor der kan forventes stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år jf. tabel 3 og bilag 8. 17

Figur 17 Erhvervsfrekvens i 2007 fordelt på uddannelsesgrupper i Nordjylland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66,7% 78,1% 78,7% 86,6% 87,9% Kortudd. Bachelor Gns. i alt Faglærte Gns. videregående udd. 89,8% 91,0% 93,7% MVU KVU LVU Kilde: Danmarks Statistik; RasU11, egne beregninger Tabel 7 viser antallet af personer i befolkningen og i arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesbaggrund i 2007. Det fremgår, at der er næsten 160.000 kortuddannede i Nordjylland. De har den laveste erhvervsfrekvens på 66,7%, og det høje antal trækker den gennemsnitlige erhvervsfrekvens ned. Der er 208.962 personer med en videregående uddannelse, som har en erhvervsfrekvens på 87,9%, og det trækker den gennemsnitlige erhvervsfrekvens op. Potentielt set kunne arbejdsstyrken øges med 33.925 personer, hvis de kortuddannede havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet for de videregående uddannede. Tabel 7 Erhvervsfrekvens for personer 16-64 år fordelt på uddannelse i Nordjylland i 2007 Videregående uddannelse Uddannelsesniveau Arbejdsstyrken Befolkning Erhvervsfrekvens Kortudd. 106.593 159.805 66,7% Faglærte 113.483 131.073 86,6% KVU 15.621 17.164 91,0% MVU 37.911 42.222 89,8% Bachelor 3.030 3.878 78,1% LVU 13.697 14.625 93,7% Videregående uddannelse 183.742 208.962 87,9% I alt 290.335 368.767 78,7% Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1, egne beregninger 18

Figur 18 viser erhvervsfrekvensen fordelt på herkomst. Det fremgår, at mænd af dansk herkomst har den klart højeste erhvervsfrekvens på 82,9%, mens kvinder med indvandrerbaggrund har den laveste erhvervsfrekvens på 55,7%. Mænd har i gennemsnit en erhvervsfrekvens på 82,1%, mens kvinder har en erhvervsfrekvens på 75,2%. Kvinder og indvandrere og efterkommere kan øge arbejdsstyrken hvis de får en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen. Tabel 7 viser, hvor meget arbejdsstyrken potentielt set kunne øges. Hvis alle kvinder havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst ville det øge arbejdsstyrken med 13.945 personer. Hvis alle indvandrere og efterkommere havde en erhvervsfrekvens som gennemsnittet af befolkningen ville det øge arbejdsstyrken med 3.401 personer. Bedre integration på arbejdsmarkedet kan dermed øge arbejdsstyrken. Figur 18 Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst i Nordjylland i 2007 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 78,7% 82,1% 75,2% 79,7% 82,9% 76,3% 61,4% 67,0% 55,7% 63,1% 63,9% 62,2% 10% 0% Gennemsnit Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 I alt Mænd Kvinder Tabel 8 viser arbejdsstyrken fordelt på køn og herkomst. Det fremgår bl.a. at arbejdsstyrken kunne øges med 15.535 personer, hvis alle havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst. Tabel 8 Arbejdsstyrken efter herkomst og potentiel gevinst ved at øge erhvervsfrekvensen Potentiel gevinst ved Potentiel gevinst ved Arbejdsstyrken efter herkomst Arbejdsstyrken i 2007 82,9% erhvervsfrekvens 78,7% erhvervsfrekvens I 2007 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Dansk oprindelse 278.259 148.440 129.819 11.306 0 11.306-3.401* -7.539* 4.138 Indvandrere 11.549 6.311 5.238 4.064 1.507 2.556 3.271 1.110 2.160 Efterkommere 527 280 247 166 83 82 130 65 66 I alt 290.335 155.031 135.304 15.535 1.591 13.945 0-6.364 6.364 Kilde: Danmarks Statistik; Ras207, egne beregninger. * Her vil arbejdsstyrken falde ved en erhvervsfrekvens på 78,7%, da mænd af dansk oprindelse i forvejen har en erhvervsfrekvens på 82,9%. 19

Bilag Bilag 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken på arbejdskraftoplande 16-64 år i Nordjylland frem til Arbejdskraftoplande Aalborg 100.663 101.114 101.318 101.408 101.471 101.548 101.618 101.781 Nord Vendsyssel 101.876 101.175 100.309 99.419 98.339 97.423 96.524 95.694 Thy - Mors 33.322 33.079 32.803 32.488 32.135 31.808 31.450 31.122 Himmerland 55.372 55.348 55.249 55.016 54.808 54.571 54.375 54.217 Nordjylland i alt 291.234 290.716 289.679 288.331 286.753 285.349 283.967 282.815 Arbejdskraftoplande Aalborg 101.817 101.849 101.790 101.625 101.488 101.287 101.076 100.852 Nord Vendsyssel 94.897 94.218 93.463 92.735 92.008 91.329 90.725 90.137 Thy - Mors 30.807 30.475 30.170 29.868 29.602 29.314 29.021 28.745 Himmerland 54.001 53.840 53.722 53.542 53.337 53.137 52.970 52.775 Nordjylland i alt 281.521 280.382 279.145 277.771 276.435 275.067 273.793 272.508 Arbejdskraftoplande Efter Aalborg 100.510 100.324 99.997 99.669 99.269 98.791 98.294 Nord Vendsyssel 89.528 88.965 88.213 87.501 86.776 85.964 85.141 Thy - Mors 28.446 28.212 27.928 27.652 27.380 27.079 26.791 Himmerland 52.577 52.392 52.175 51.930 51.630 51.291 50.925 Nordjylland i alt 271.061 269.894 268.312 266.753 265.056 263.125 261.150 De røde markeringer viser, hvornår arbejdsstyrken kan være faldet så meget, at det presser beskæftigelsen ned. Bilag 2 Fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen 16-64 år i Nordjylland frem til År Arbejdsstyrke 291.112 290.618 289.574 288.235 286.674 285.292 283.913 282.782 Beskæftigede i 07 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 Forskel ml. besk. 07 12.754 og arbejdsstyrken 12.260 11.216 9.877 8.316 6.934 5.555 4.424 Udv. i arbst. i fht. 07 777 283-761 -2.100-3.661-5.043-6.422-7.553 Befolkning (16-64) 369.901 369.273 367.946 366.245 364.262 362.506 360.754 359.316 År Arbejdsstyrke 281.491 280.351 279.132 277.757 276.418 275.079 273.785 272.523 Beskæftigede i 07 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 Forskel ml. besk. 07 3.133 og arbejdsstyrken 1.993 774-601 -1.940-3.279-4.573-5.835 Udv. i arbst. i fht. 07-8.844-9.984-11.203-12.578-13.917-15.256-16.550-17.812 Befolkning (16-64) 357.676 356.227 354.678 352.931 351.230 349.529 347.884 346.281 År Arbejdsstyrke 271.072 269.906 268.332 266.768 265.085 263.159 261.189 Beskæftigede i 07 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 278.358 Forskel ml. besk. 07-7.286 og arbejdsstyrken -8.452-10.026-11.590-13.273-15.199-17.169 Udv. i arbst. i fht. 07-19.263-20.429-22.003-23.567-25.250-27.176-29.146 Befolkning (16-64) 344.437 342.955 340.956 338.968 336.830 334.382 331.879 Bilag 2 viser den antalsmæssige fremskrivning af arbejdsstyrken og befolkningen. Det fremgår ex. at befolkningen i Nordjylland i aldersgruppen fra 16-64 år kan forventes at falde fra 396.901 i til 359.316 i, et fald på 37.585, hvilket svarer til 9,5%. 20

Desuden vises den antalsmæssige forskel mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det fremgår bl.a. at forskellen er på 12.754 i, mens forskellen falder frem til, hvor den kan blive på 774. Derefter bliver fremskrivningen negativ, og situationen kan ikke opstå i praksis fordi udbuddet af arbejdskraft i form af arbejdsstyrken - aldrig kan falde til et niveau under den realiserede efterspørgsel - i form af beskæftigelsen. Udviklingen i arbejdsstyrken viser, hvor meget udbuddet af arbejdskraft kan falde med, pga. befolkningsfaldet, og ved en konstant erhvervsfrekvens på 78,8%. Det fremgår ex. at arbejdsstyrken kan falde fra 291.112 i til 282.782 i, et fald på 7.553, hvilket svarer til et fald på 2,6%. Bilag 3 Fremskrivning af arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland 3.1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland 295.000 290.000 285.000 280.000 275.000 270.000 265.000 260.000 255.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.2 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Vesthimmerland 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 21

3.3 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Læsø 1.100 1.050 1.000 950 900 850 800 750 700 650 600 550 500 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.4 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Brønderslev 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 15.500 15.000 Beregnet arbejdsstyrke Beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 22

3.5 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Mariagerfjord 22.000 21.500 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.6 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Aalborg 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 23

3.7 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Frederikshavn 35.000 32.500 30.000 27.500 25.000 22.500 20.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.8 Fremskrivning af arbejdsstyrken på Morsø 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 8.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 24

3.9 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Hjørring 35.000 32.500 30.000 27.500 25.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.10 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Rebild 15.400 15.200 15.000 14.800 14.600 14.400 14.200 14.000 beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 25

3.11 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Jammerbugt 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 3.12 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Thisted beregnet arbejdsstyrke beskæftigelse i 2007 (16-64 år) 23.000 22.000 21.000 20.000 19.000 18.000 17.000 beregnet arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger beskæftigelse i 2007 (16-64 år) 3.13 Erhvervsfrekvensen i kommunerne i Nordjylland i 2007 (jf. Danmarks Statistik; Ras1F1) Erhvervsfrekvens 2007 Region Nordjylland 78,7 Brønderslev 79,3 Frederikshavn 77,7 Hjørring 79,5 Jammerbugt 79,9 Læsø 78,9 Mariagerfjord 79,2 Morsø 77,7 Rebild 83,7 Thisted 79,7 Vesthimmerlands 80,5 Aalborg 77,3 26

Bilag 4 Fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper og arbejdsstyrken i kommunerne i Nordjylland frem til Brønderslev 0-15 år 7.284 7.248 7.174 7.156 7.113 7.062 7.007 6.974 6.935 6.896 6.890 6.854 6.863 6.840 6.815 6.805 6.821 6.828 6.845 6.866 6.889 6.916 6.942 16-64 år 21.973 21.866 21.834 21.681 21.525 21.417 21.311 21.227 21.136 21.098 21.002 20.950 20.851 20.791 20.757 20.704 20.647 20.589 20.498 20.438 20.312 20.199 20.054 Over 64 år 6.268 6.403 6.508 6.676 6.876 7.048 7.223 7.362 7.530 7.640 7.789 7.930 8.083 8.227 8.365 8.502 8.612 8.736 8.871 8.974 9.141 9.275 9.445 Befolkning i alt 35.525 35.517 35.516 35.513 35.514 35.527 35.541 35.563 35.601 35.634 35.681 35.734 35.797 35.858 35.937 36.011 36.080 36.153 36.214 36.278 36.342 36.390 36.441 Arbejdsstyrke 16-64 år 17.425 17.340 17.314 17.193 17.069 16.984 16.900 16.833 16.761 16.731 16.655 16.613 16.535 16.487 16.460 16.418 16.373 16.327 16.255 16.207 16.107 16.018 15.903 Frederikshavn 0-15 år 11.456 11.192 10.978 10.737 10.483 10.231 9.995 9.820 9.685 9.532 9.420 9.317 9.237 9.176 9.107 9.045 9.008 8.983 8.975 8.973 8.983 8.999 9.015 16-64 år 39.551 39.085 38.519 38.002 37.475 37.034 36.641 36.217 35.778 35.443 35.090 34.690 34.321 33.936 33.587 33.276 32.965 32.647 32.266 31.898 31.602 31.191 30.827 Over 64 år 11.744 12.138 12.603 13.066 13.563 13.993 14.365 14.721 15.060 15.334 15.602 15.928 16.242 16.563 16.863 17.130 17.384 17.638 17.937 18.204 18.406 18.697 18.937 Befolkning i alt 62.751 62.415 62.100 61.805 61.521 61.258 61.001 60.758 60.523 60.309 60.112 59.935 59.800 59.675 59.557 59.451 59.357 59.268 59.178 59.075 58.991 58.887 58.779 Arbejdsstyrke 16-64 år 30.731 30.369 29.929 29.528 29.118 28.775 28.470 28.141 27.800 27.539 27.265 26.954 26.667 26.368 26.097 25.855 25.614 25.367 25.071 24.785 24.555 24.235 23.953 Hjørring 0-15 år 13.485 13.229 12.995 12.696 12.465 12.262 12.113 11.954 11.802 11.696 11.613 11.530 11.485 11.419 11.351 11.299 11.310 11.292 11.297 11.308 11.327 11.351 11.376 16-64 år 41.996 41.852 41.582 41.319 40.951 40.638 40.206 39.856 39.568 39.255 38.923 38.628 38.337 38.039 37.776 37.507 37.223 36.968 36.639 36.319 36.031 35.698 35.363 Over 64 år 11.640 11.826 12.104 12.453 12.826 13.130 13.490 13.797 14.060 14.319 14.595 14.866 15.113 15.405 15.698 15.964 16.211 16.441 16.742 17.009 17.240 17.513 17.779 Befolkning i alt 67.121 66.907 66.681 66.468 66.242 66.030 65.809 65.607 65.430 65.270 65.131 65.024 64.935 64.863 64.825 64.770 64.744 64.701 64.678 64.636 64.598 64.562 64.518 Arbejdsstyrke 16-64 år 33.387 33.272 33.058 32.849 32.556 32.307 31.964 31.686 31.457 31.208 30.944 30.709 30.478 30.241 30.032 29.818 29.592 29.390 29.128 28.874 28.645 28.380 28.114 Jammerbugt 0-15 år 8.073 7.941 7.863 7.712 7.620 7.531 7.418 7.342 7.253 7.184 7.137 7.100 7.084 7.045 6.992 6.975 6.967 6.959 6.963 6.974 6.990 7.011 7.034 16-64 år 24.331 24.193 23.999 23.828 23.548 23.281 23.100 22.940 22.761 22.603 22.442 22.284 22.127 22.025 21.924 21.835 21.726 21.647 21.503 21.359 21.163 21.005 20.814 Over 64 år 6.553 6.760 6.978 7.238 7.543 7.822 8.052 8.228 8.454 8.646 8.826 9.025 9.191 9.344 9.529 9.665 9.826 9.944 10.116 10.275 10.476 10.629 10.812 Befolkning i alt 38.957 38.894 38.840 38.778 38.711 38.634 38.570 38.510 38.468 38.433 38.405 38.409 38.402 38.414 38.445 38.475 38.519 38.550 38.582 38.608 38.629 38.645 38.660 Arbejdsstyrke 16-64 år 19.440 19.330 19.175 19.039 18.815 18.602 18.457 18.329 18.186 18.060 17.931 17.805 17.679 17.598 17.517 17.446 17.359 17.296 17.181 17.066 16.909 16.783 16.630 Kilde: Danmarks Statistik; ; Ras1F1 & Prog108, egne beregninger 27