Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1
Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktører Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret, Dansk Kvæg. Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Landscentret, Planteproduktion. Grafik Michael Højholdt, Erik Maegaard, Søren Kolind Hvid og Tina Tind, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Fotos Hvis ikke andet står nævnt er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Landscentret. Tryk Scanprint a/s Oplag 2.000 stk. Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Udkærsvej 15 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax 8740 5010 www.landscentret.dk ISSN 0908-6404 2 Produktionsøkonomi Planteavl
Forord Formålet med denne pjece er at præsentere relevante resultater af analyser af 2008-regnskaber, samt emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen. Der er især fokus på salgsafgrøder. Der er udarbejdet supplerende analyser af totaløkonomien på baggrund af årsrapporter indberettet til Landscentrets økonomidatabase. I fire temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration og støtte, når der arbejdes med at udvikle og effektivisere planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: > Økonomi i økologisk produktion Analyse af økonomien i økologiske planteavlsbrug og forventninger til det fremtidige økologiske marked for planteprodukter. > Dyrkning af energipil Dyrkning af biomasse til energiproduktion har stor fokus. I artiklen præsenteres forudsætninger og DBberegninger for energipil, og der sammenlignes med dyrkning af kornafgrøder. > Autostyring og faste kørespor Teknologiske landvindinger gør det muligt at få traktoren til at styre selv og køre i samme spor år efter år. Artiklen redegør for økonomiske konsekvenser og anvendelse af teknologi i forskellige dyrkningssystemer. > Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Afmatning i investeringslysten kan medføre flere nedslidte maskiner. Artiklen belyser, hvad det betyder for vedligehold og DB og sammenligner normomkostninger med det realiserede omkostningsniveau. Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomi-teamet på Landscentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion, Økologi og Økonomi samt øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er sluttet den 10. juli 2009. Michael Højholdt, Søren Kolind Hvid og Erik Maegaard Produktionsøkonomi Planteavl 3
Indhold Forord...3 Indhold...4 Sammendrag...6 Sammendrag af regnskabsanalyserne...6 Temaartikler aktuelle emner...7 Dækningsbidrag - udvalgte afgrøder...8 Er stykomkostningerne forskellige fra bedrift til bedrift?...10 Dækningsbidrag - salgsafgrøder...12 Udvælgelse af bedrifter til analysen...14 Resultaterne for 2008...14 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Udvælgelse af bedrifter...17 Resultaterne for 2008...17 Spredning i maskinomkostninger...18 Udvikling i maskinomkostninger...19 Datasikkerhed...19 Totaløkonomien i planteavl...20 Definition af driftsresultat...20 Indtjeningen i 2008...21 Opdeling efter bedriftsstørrelse...22 Investerings- og finansieringsbehov...23 10 års udvikling i planteavlen...24 Ændring i areal...24 Bruttoudbytte og dækningsbidrag...25 Kapacitetsomkostningerne stiger...25 Finansieringsomkostninger stiger igen...26 Driftsresultat negativt...26 Økonomi i økologisk planteproduktion...28 Forudsætninger for den økonomiske analyse...29 Produktionsøkonomien de seneste fem år...29 Grundlag for en bedre produktionsøkonomi...32 Økologiske kornpriser i en bølgedal...33 Prisudviklingen på økologisk foderkorn...33 Økologiens udvikling - opbremsning i væksten...34 Tænk i at sikre økonomien...34 Tænk langsigtet...34 Nye udfordringer i horisonten...35 4 Produktionsøkonomi Planteavl
Dyrkning af energipil...36 Model for vurdering...38 Sammenligning...40 Energipil eller korn?...41 Følsomhedsanalyser...42 Konklusioner...45 Autostyring og faste kørespor...46 Autostyring...47 Hvad koster autostyring?...48 Besparelser med autostyring...48 Pløjefri dyrkning...49 Pløjning og skiveskærsåning (scenarie 1)...50 Pløjefri dyrkning med dyb harvning (scenarie 2)...50 Pløjefri dyrkning med kun øverlig harvning (scenarie 3)...51 Faste kørespor...52 Valg af arbejdsbredde...52 Økonomi ved faste kørespor...53 Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner...54 Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskinog arbejdsomkostninger?...55 Det typiske omkostningsforløb...56 Hvad koster en nedslidningsstrategi?...57 Brændstofforbrug...59 Strategier i maskinparken...59 Normomkostninger til arbejde og maskiner...60 Sammenlignende regnskabsanalyse 2008...60 Bedste DB2 på de større bedrifter...63 Nøgletalsforklaring...64 Produktionsøkonomi Planteavl 5
Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne Det samlede driftsresultat på planteavlsbedrifterne målt som gennemsnitligt driftsresultat pr. bedrift for 2008 er på -227.000 kr. I 2007 var driftsresultatet 367.000 kr. Der er således tale om et fald på 594.000 kr. i gennemsnit. Det er første gang i den analyserede 10-årige periode, at driftsresultatet har været negativt. Dækningsbidraget pr. bedrift faldt med blot 8 % fra 2007 til totalt 1.584.000 kr. pr. bedrift i 2008, men højere kapacitetsomkostninger og især højere finansieringsomkostninger er skyld i det store fald i driftsresultatet. Finansieringsomkostningerne er steget fra 657.000 kr. i 2007 til 1.014.000 kr. i 2008. Afregningspriserne faldt til et lavere niveau i 2008, samtidig med at omkostninger til energi, gødning og planteværn steg. Mange planteavlere opnåede i 2008 et højt høstudbytte i kornafgrøderne. Prisfaldet på afgrøderne kombineret med de høje høstudbytter fastholdt bruttoudbyttet i 2008 på niveau med bruttoudbyttet i 2007. Samlet set er dækningsbidraget i udvalgte kornafgrøder faldet med op til ca. 20 % fra 2007 til 2008, mens det dog er steget i vinterraps og rajgræs. Blandt andet på grund af de høje stykomkostninger er resultatet af den primære drift faldet fra 622.000 kr. i 2007 til 372.000 kr. i 2008. Ved redaktionens slutning er der ingen tegn på stigende afregningspriser, hvorfor planteproduktionen må forvente at imødese hårde økonomiske tider også i 2009-2010. 6 Produktionsøkonomi Planteavl
Temaartikler aktuelle emner Økonomi i Økologi Der er gennemført en sammenligning af de bedste og de dårligste halvdele af planteavlsbedrifter målt på driftsresultat over en fireårig periode med henholdsvis økologisk og konventionel produktion. Analyserne viser, at driftsformen ikke er afgørende for det økonomiske resultat. Efter nogle år med en væsentlig prisforskel mellem konventionel og økologisk produceret korn, er prisforskellen indsnævret. For alle producenter er det vigtigt at tænke i risikospredning og tilpasning til nye produktionsvilkår og dette gælder ikke mindst for de økologiske producenter. Dyrkning af energipil Under de rigtige betingelser kan der være fornuftigt økonomi i at dyrke energipil. På den helt gode jord ved dyrkning på større arealer og med høje kornudbytter er korn dog stadig den bedste afgrøde. Det er ligeledes en betingelse at omkostningerne ved dyrkning af pil kan holdes på et fornuftigt niveau dvs. enten via samarbejde med andre eller ved dyrkning på større arealer. Autostyring og faste kørespor En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele ved autostyring. Autostyring kan også give lidt besparelser på udsæd og planteværn. Faste kørespor har interesse i kombination med pløjefri dyrkning, fordi behovet for jordbearbejdning er mindre med faste kørespor end ved dyrkning med tilfældig trafik. Bedre jordstruktur mellem køresporene, mindre behov for jordbearbejdning og måske højere udbytter er det, der især lokker ved faste kørespor. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Hvis kapacitetskravet og teknologien tillader det, er det ofte billigst at nedslide maskinerne frem for at udskifte dem efter få års brug. Sammenlignende analyser af maskinomkostninger viser god sammenhæng mellem de forventede og de realiserede gennemsnitlige maskinomkostninger. Analysen viser desuden, at større bedrifter i gennemsnit har højere maskinomkostninger end de mindre bedrifter, men alligevel opnår de større bedrifter et højere DB2 end de mindre bedrifter. Produktionsøkonomi Planteavl 7
Dækningsbidrag udvalgte afgrøder Dyrkning af frøgræs giver en spredning af arbejdsbelastningen i forhold til ensidig dyrkning af vinterkorn. Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I 2008 kom afgrødepriserne ned på et normalt lavt niveau igen, efter det meget høje prisniveau i 2007. Omkostningerne til udsæd, planteværn og især handelsgødning steg til gengæld, blandt andet som følge af stigende energipriser. Dette medførte, at dækningsbidragene er lavere i 2008, end de var i 2007 - på trods af ret gode høstudbytter i 2008, særligt på de bedre jorder. 8 Produktionsøkonomi Planteavl Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidrag før arbejds- og maskinomkostninger i 6 forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene 2006-2008 og en prognose over den forventede udvikling i dækningsbidraget for 2009 og 2010. Resultaterne for 2006-2008 er opgjort ud fra Landscentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.
Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for 6 forskellige udvalgte salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. Tal for 2009 og 2010 er baseret på prognose over priser og omkostninger. År 2006 2007 2008 2009 2010 Vinterhvede Hkg pr. ha 70 67 85 74 74 Kr. pr. hkg 89 159 110 95 100 Bruttoudbytte pr. ha 6.577 10.778 9.551 7.250 7.600 Stykomkostninger pr. ha -2.116-2.293-2.737-3.536-3.020 Dækningsbidrag pr. ha 4.461 8.485 6.814 3.714 4.580 Vårbyg Hkg pr. ha 48 48 53 51 51 Kr. pr. hkg 88 150 134 95 100 Bruttoudbytte pr. ha 4.688 7.304 7.313 5.045 5.300 Stykomkostninger pr. ha -1.538-1.709-2.069-2.574-2.150 Dækningsbidrag pr. ha 3.150 5.595 5.245 2.471 3.150 Vinterbyg Hkg pr. ha 57 54 65 59 59 Kr. pr. hkg 91 152 116 95 100 Bruttoudbytte pr. ha 5.205 8.360 7.838 5.710 6.050 Stykomkostninger pr. ha -1.846-2.054-2.253-3.111 2.630 Dækningsbidrag pr. ha 3.359 6.306 5.585 2.599 3.420 Vinterrug Hkg pr. ha 52 40 49 48 48 Kr. pr. hkg 82 148 115 90 95 Bruttoudbytte pr. ha 4.375 5.973 5.644 4.420 4.660 Stykomkostninger pr. ha -1.984-1.681-2.268-2.614-2.201 Dækningsbidrag pr. ha 2.391 4.292 3.376 1.806 2.459 Vinterraps Hkg pr. ha 37 35 42 36 36 Kr. pr. hkg 176 205 291 210 210 Bruttoudbytte pr. ha 6.603 7.333 12.251 7.560 7.560 Stykomkostninger pr. ha -2.278-2.547-3.287-3.912-3.501 Dækningsbidrag pr. ha 4.325 4.786 9.016 3.648 4.059 Alm. rajgræs til frø Hkg pr. ha 14 12 13 13 13 Kr. pr. hkg 790 586 740 690 690 Bruttoudbytte pr. ha 6.310 7.168 9.543 8.750 8.750 Stykomkostninger pr. ha -1.976-1.807-2.450-3.720-3.330 Dækningsbidrag pr. ha 4.334 5.361 7.093 5.030 5.420 Tallene fra 2006 til 2008 er baseret på produktionsgrensregnskaber i Økonomidatabasen. EU-støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Den anførte pris kr./hkg er for det eksternt omsatte, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. Når bruttoudbytte ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm. Produktionsøkonomi Planteavl 9
Dækningsbidrag i vinterhvede Forventet 2008 Realiseret 2008 Hkg pr. ha 64 85 Kr. pr. hkg 150 110 Bruttoudbytte kr. pr. ha 9.800 9.551 Stykomkostninger kr. -2.906-2.737 Dækningsbidrag kr. 6.694 6.814 Prognoserne er baseret på det bedste skøn over priser og omkostninger for henholdsvis 2009 og 2010. Dækningsbidragene for 2008 blev moderat anderledes end forventet i prognosen fra august 2008. F.eks. forventedes i foråret 2008 et dækningsbidrag for vinterhvede på 6.694 kr. pr. ha. Det realiserede blev på 6.814 kr. pr. ha. Landscentret udarbejder prognoser, forventede salgspriser og priser på indsatsfaktorer, som ajourføres hvert kvartal. De ajourførte priser kan findes på www.farmtalonline.dk. Forventningerne til dækningsbidrag for 2009 og 2010 er på et lavere niveau, end det der er opnået i 2008. Dog forventes det, at omkostningerne vil falde svagt i 2010, hvorfor dækningsbidraget her forventes at stige lidt i forhold til 2009. Er stykomkostningerne forskellige fra bedrift til bedrift? Der er lavet en analyse af de samlede dækningsbidrag for planteavlere, hvor der er taget udgangspunkt i alle indberettede regnskaber for planteavlere. Det gennemsnitlige realiserede dækningsbidrag for hvede er dermed næsten det samme som det forventede. Men den gode sammenhæng mellem prognose og resultat dækker over en væsentlig forskydning mellem udbytter og priser. Den realiserede høst blev godt 30 % større end forventet til gengæld blev de realiserede priser knap 80 % af det forventede. Forventningerne til prisudviklingen for 2009 og 2010 er holdt på et forsigtigt skøn og skal ses i lyset af, at det er gennemsnitspriser for hele året, der vil fremgå af regnskaberne. Hovedparten af de forventede priser er fastsat med udgangspunkt i de prisprognoser, der udarbejdes af Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse ved Landbrug og Fødevarer. I denne analyse indgår i alt 955 bedrifter, der er inddelt i 5 lige store grupper efter dækningsbidrag pr. ha. I analysen indgår ikke oplysninger om høstudbytte i hkg pr. ha eller priser. Det er derfor ikke muligt at kvantificere årsagen til forskelle i bruttoudbytter. Der kan dog konstateres en tendens til, at andelen af sandjord er størst ved de lave dækningsbidrag - næsten 70 %. Ved de høje dækningsbidrag andrager sandjord kun 34 %. Andelen af kornafgrøder er stort set identisk i de enkelte grupper - nemlig ca. 70 %. Øvrige afgrøder er fortrinsvis frø og raps. Sammensætningen af dækningsbidragene er vist i tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af dækningsbidraget. Gennemsnit for alle bedrifter. Bedrifterne er opdelt i fem grupper efter bruttoudbytte. Gns. bruttoudbytte kr. Udsæd kr. Gødning kr. Planteværn kr. Diverse kr. Gns. DB kr. 4.421-586 -878-591 -387 1.979 5.900-572 -857-683 -358 3.430 7.231-566 -893-739 -365 4.668 8.607-559 -913-774 -374 5.986 11.358-595 -979-914 -424 8.446 10 Produktionsøkonomi Planteavl
Gruppe med gns. DB = 1.974 kr. pr. ha -586 1.974-878 Udsæd Gødning Planteværn Diverse DB Figur 1. DB-specifikation for dårligste gruppe målt på DB. -387-591 Gruppe med gns. DB = 8.446 kr. pr. ha -595-979 -914 Udsæd Gødning -424 Planteværn 8.446 Diverse DB Figur 2. DB-specifikation for bedste gruppe målt på DB. Sammensætningen er illustreret i figur 1 og 2, der viser sammensætningen for grupperne med henholdsvis laveste og højeste dækningsbidrag pr. ha. Det fremgår af tabellen og figurerne, at der ikke er nogen væsentlig forskel i de enkelte omkostningsposter. Ejendomme med de laveste dækningsbidrag har stykomkostninger på i alt 2.442 kr. pr. ha, hvorimod de ejendomme, der opnår de højeste dækningsbidrag har stykomkostninger på 2.912 kr. Det vil sige, at der er en forskel på mindre end 500 kr. Derimod er bruttoudbyttet tilsyneladende afgørende for at opnå et højt dækningsbidrag enten ved et højt høstudbytte, en høj afregningspris eller helst en kombination af begge dele. Et højt dækningsbidrag er ikke et mål i sig selv, men med et lavt dækningsbidrag er det vanskeligt at opnå en god økonomi i planteproduktionen. Produktionsøkonomi Planteavl 11
Dækningsbidrag - salgsafgrøder Gode dækningsbidrag kræver godt håndværk - f.eks. ensartet etablering og fremspiring. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavlsbedrifter og svinebedrifter er opgjort i tabel 3 og er opdelt efter den fremherskende bonitet på ejendommen. Tabellen giver mulighed for at benchmarke det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift mod gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges nemt ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget som vist i boksen, og der kan nu sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha 12 Produktionsøkonomi Planteavl
Tabel 3. Dækningsbidrag for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. I enkelte af grupperne er antallet af bedrifter så lavt, at robustheden af tallene er begrænset Bedrifter med hovedproduktion af korn Antal bedrifter til beregning af gns. DB kr. pr. ha, gennemsnit Uden svin DB kr. pr. ha, bedste tredjedel Lerjord 392 5.619 8.099 Finsand 192 3.772 5.988 Grovsand 148 3.069 4.922 Med svin Lerjord 755 5.944 8.268 Finsand 474 4.183 6.184 Grovsand 345 3.715 5.495 Bedrifter med hovedproduktion af frø Uden svin Lerjord 58 7.933 10.505 Finsand 10 6.700 9.573 Grovsand 6 6.334 10.943 Med svin Lerjord 49 6.418 8.105 Finsand 30 4.668 6.153 Grovsand 6 4.431 5.577 Bedrifter med hovedproduktion af kartofler Uden svin Lerjord 9 9.489 17.821 Finsand 27 9.197 14.995 Grovsand 75 7.663 11.571 Bedrifter med hovedproduktion af sukkerroer Lerjord - uden frøavl og uden svin 90 7.389 9.708 - med frøavl og uden svin 45 7.972 10.224 - med svin og uden frøavl 11 8.620 11.359 Produktionsøkonomi Planteavl 13
Udvælgelse af bedrifter til analysen Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. For at bedriften kommer til at figurere som svineejendom, skal mindst en tredjedel af dækningsbidraget komme fra svineproduktionen, og mere end to tredjedele af dækningsbidraget skal komme fra summen af planteavl og svineproduktion. Det har været målet at udvælge typebedrifter, som er repræsentative og give mulighed for at demonstrere, hvor stort dækningsbidraget typisk er for en given bedriftstype. Man bør ved vurderingen være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysen. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt bedre (eller dårligere) resultater end forventeligt, hvis der er tale om meget få ejendomme i analysen. Der er anvendt følgende kriterier, for at bedriften indgår i den specifikke gruppe: Bedrifter med korn har maksimalt 5 procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 procent for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 procent for hver af afgrøderne. Uden frøavl har maksimalt 10 procent af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 procent at arealet med frøafgrøder. Resultaterne for 2008 Der er meget stor spredning på resultaterne, både hvad angår gennemsnittet og mellem bedste tredjedel. I nogle tilfælde (kartofler) er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 % større end gennemsnittet af alle bedrifter med samme produktion. Det betyder, at dækningsbidraget for de dårligste 2/3 af bedrifterne udgør under halvdelen af dækningsbidraget for den bedste tredjedel. Der er en tendens til, at de bedrifter, der har korn- og svineproduktion, opnår et højere dækningsbidrag pr. ha end de bedrifter, der kun har korn. Til gengæld er det tendensen, at bedrifter med svine- og frøproduktion har et lavere dækningsbidrag i marken. Årsagerne kan dels være forskelle i priser på korn mellem de, der sælger alt korn, og de der køber, og dels at svineproducenterne måske er i stand til at udnytte gyllen bedre. Når svineproducenten, der har frø, opnår dårligere dækningsbidrag end den planteavler, der har frø, kan en af årsagerne være, at planteavleren med frø har specialiseret sig mere, og har planteproduktionen som et stærkt fokusområde. Til beregning af dækningsbidraget for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Bedrifter med roer har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. 14 Produktionsøkonomi Planteavl
Markært til modenhed dyrkes kun i meget begrænset omfang, selv om det er en god sædskifteafgrøde. Produktionsøkonomi Planteavl 15
Maskinomkostninger på planteavlsbrug Maskinomkostninger afhænger bl.a. af, hvor meget maskinerne bliver brugt. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter fordelt på bonitet er vist i tabel 4. Tabellen giver mulighed for at sammenligne omkostningerne mellem bedrifter, i forhold til egen bedrift og egne resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af arbejdskraft - hverken egen eller medhjælpers. ningerne som vist i boksen, og det er nu muligt at sammenligne med gennemsnittet og den bedste tredjedel for gruppen. Maskinomkostninger Maskinstation (ekskl. løn) + brændstof + vedligehold Tabellen kan bruges til sammenligning ved at finde en bedriftstype, som matcher ens egen bedrift. Karakteristika for de foruddefinerede grupper er vist nedenfor. Derefter udregner man maskinomkost- 16 Produktionsøkonomi Planteavl + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha
Tabel 4. Maskinomkostninger uden arbejde for udvalgte bedriftstyper, konventionel driftsform, uden svin. Bedrifter med hovedproduktion korn Maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Gennemsnit Bedste tredjedel Lerjord 290 2.276 1.162 Sandjord 338 2.319 1.208 Bedrifter med hovedproduktion frø Lerjord 63 2.147 996 Bedrifter med hovedproduktion kartofler Grovsand 116 3.431 1.978 Udvælgelse af bedrifter Når mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. I analysen indgår ikke svinebedrifter. Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark. Dette giver mulighed for at sammenligne maskinomkostninger for de givne bedriftstyper. Kornbedrifter har maksimalt fem procent af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 50 procent af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 procent og maksimalt 35 procent af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under fem procent for hver af afgrøderne. Til beregning af maskinomkostningerne for den bedste tredjedel indgår en tredjedel af de anførte regnskaber. Der er kun analyseret bedrifter med mere end 50 ha. Resultaterne for 2008 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper over 2.000 kr. pr. ha. Skal man have de reelle omkostninger til dyrkning af marken vurderet, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke - men vil typisk ligge mellem 5 og 8 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 6 timer pr. ha á 175 kr. i timen, kan det forventes, at en gennemsnitsbedrift ligger på omkring 3.400 kr. pr. ha til dyrkning af afgrøderne. Maskinomkostningerne målt som gennemsnit er stort set ens uanset produktion, dog med en tendens til lidt større omkostninger for ejendomme med kartofler. Definitionen af en kartoffelejendom er, at arealet med kartofler udgør mellem 15 og 35 pct. De meget specialiserede kartoffelproducenter indgår således ikke i opgørelsen. Produktionsøkonomi Planteavl 17
Tabel 5. Spredning i maskinomkostninger. 2008 Laveste 1/3 Midterste 1/3 Højeste 1/3 Antal ejendomme 125 125 125 Areal i gns. ha 157 147 163 Vedligehold kr. 451 526 808 Maskinstation kr. 70 178 286 Brændstof og diverse kr. 426 530 675 I alt variable kr. 947 1.234 1.769 Afskrivning kr. 699 931 1.547 Forrentning kr. 233 310 516 I alt faste kr. 932 1.241 2.063 I alt maskinomkostninger kr. 1.879 2.475 3.832 Tabel 6. Udvikling i maskinomkostninger. Årstal 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Antal ejendomme 794 758 727 791 432 402 375 Areal i gns. ha 113 116 126 128 114 120 156 - Kr. pr. ha - Vedligehold 623 624 645 595 594 621 591 Maskinstation 42 103 39 97 255 134 132 Brændstof og diverse 814 834 830 746 545 687 557 I alt variable 1.479 1.561 1.514 1.438 1.394 1.442 1.280 Afskrivning 1.026 1.047 948 969 958 998 1.067 Forrentning 324 342 300 310 313 329 356 I alt faste 1.350 1.389 1.248 1.279 1.271 1.327 1.423 I alt maskinomkostninger 2.829 2.950 2.762 2.717 2.665 2.769 2.703 Korrigeret for prisindeks 2.829 2.889 2.673 2.583 2.486 2.540 2.370 Indeks 2002 = 100 100 102 95 91 88 90 84 Spredning i maskinomkostninger I tabel 5 er vist maskinomkostninger opgjort efter de samme principper som ovenfor, men uden hensyn til jordbund eller hovedproduktionsgren. Til gengæld er der sket en opdeling efter omkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Givet de usikkerheder, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel, der har højeste maskinomkostninger, har omkostninger der er næsten 2,5 gange højere end hos de, der har de laveste maskinomkostninger. ejendommene med de højeste maskinomkostninger også har større udgifter til maskinstation. I honoraret til maskinstation indgår også løn til maskinfører, hvilket påvirker sammenligneligheden, da løn ellers ikke indgår. 18 Produktionsøkonomi Planteavl
Udvikling i maskinomkostninger Tabel 6 angiver udviklingen i maskinomkostninger over de seneste 7 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha og opgjort i det aktuelle års prisniveau. For at give et fingerpeg om udviklingen er der i tabellen korrigeret for prisudvikling i form af forbrugerprisindekset. På den nederste linie i tabellen er omkostningerne for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostningerne er på 84 i 2008. Der er altså sket et fald i omkostningerne på 16 pct. over de 7 år, der er vist i tabellen. Dette skyldes formentlig bedre udnyttelse af maskinerne som følge af den generelle strukturudvikling. Udviklingen i maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden 2002-2008 er illustreret i figur 3. Datasikkerhed Det er regnskabspraksis på en lang række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under maskinværdi, men derimod under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter, som vurderes at have lavet decideret fejlkontering, er udelukket. Dette er sket, hvis værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under 2.000 kr. pr. hektar eller over 15.000 kr. pr. hektar maskinstationsindtægterne er over 1.000 kr. pr. hektar der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar. Maskinomkostninger korrigeret for prisudvikling 2002-2009 3.000 kr. pr. ha 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Afskrivning og forrentning Variable omkostninger 1.350 1.417 1.186 1.164 1.118 1.194 1.195 1.479 1.592 1.438 1.309 1.227 1.298 1.075 Figur 3. Maskinomkostninger korrigeret for inflation 2002-2008. Produktionsøkonomi Planteavl 19
Totaløkonomien i planteavl Vårbyg på uvandet sandjord kan trække ned i det økonomiske resultat. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. I 2008 opnåede de fleste planteavlere et økonomisk resultat, der var dårligere end året før. Høje høstudbytter samt at prisfaldet på afgrøder ikke helt er slået igennem i 2008-regnskaberne, betyder at udbyttet er ikke faldet i forhold til 2007 - til gengæld er omkostningerne steget kraftigt. Dette påvirker det økonomiske resultat så meget, at resultat af primær drift i 2008 er på niveau med det tilsvarende resultat i 2006. Totaløkonomien for planteavlere er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Landscentrets Økonomidatabase. Tallene er indtil ca. medio august at betragte som foreløbige. Det vil sige, at der i en op- 20 Produktionsøkonomi Planteavl gørelse - udført ultimo 2009 - kan forekomme mindre afvigelser i forhold til de tal, der præsenteres her (primo juli 2009). Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning mv. fra Danmarks Statistik er de 756 bedrifterne på landsplan vægtet til at gælde for 3.023 planteavlsbedrifter i 2008. Definition af driftsresultat Driftsresultatet er et begreb, som ikke er defineret i årsrapporten, men er et udtryk, som bruges til at vise resultatet for landbrugsdriften. Private renteindtægter og -udgifter samt indtægter fra anden virksomhed indgår ikke driftsresultatet.
Beregning af driftsresultat Resultat af primær drift + EU-støtte - Renteudgifter landbrug + Renteindtægter landbrug - Forpagtningsafgift + Forpagtningsindtægter + Finansieringstilskud - Leasing = Driftsresultat Tabel 7. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. År 2006 2007 2008 Antal regnskaber 899 1.129 756 Antal bedrifter 2.818 2.979 3.023 Ha i alt i gns. pr. bedrift 168 174 175 - i 1.000 kr. - Bruttoudbytte 1.755 2.375 2.348 Stykomkostninger 551 645 763 Dækningsbidrag 1.203 1.730 1.584 Maskinstation 84 109 119 Driftsmæssige afskrivninger 260 318 370 Andre kapacitetsomkostninger 505 695 725 Driftsresultat før renter 354 608 372 Afkoblet EU-støtte 389 401 415 Finansieringsomkostninger 527 668 1.014 Driftsresultat 216 342-227 Indtjeningen i 2008 Tabel 7 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2006, 2007 og 2008. I 2008 var der data for bedrifter vægtet til 3.023 bedrifter med 175 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet er i 2008 på godt 2,3 mio. kr. pr. bedrift eller ca. 13.400 kr. pr. ha. Dette er på bedriftsniveau kun 27.000 kr. mindre end i 2007, men næsten 600.000 kr. bedre end i 2006. Selv om der er sket store fald i kornpriserne fra 2007 til 2008, er det ikke slået igennem i bruttoudbyttet, når det opgøres i regnskabet. Årsagen til dette er formodentligt, at der blev solgt en række afgrøder på kontrakt til afregning i 2008 på et forholdsvis højt prisniveau, samt at der blev solgt afgrøder i 2007 på kontrakt til en lavere pris end den aktuelle handelspris for efteråret 2007. Det forventes, at de lave afgrødepriser i efteråret 2008 og foråret 2009 vil slå igennem i 2009-regnskaberne. Dermed bliver det meget svært at fastholde bruttoudbyttet for den gennemsnitlige planteavlsbedrift i 2009 på samme niveau som 2007 og 2008. På trods af at bruttoudbyttet i 2008 har kunnet fastholdes, er driftsresultatet i 2008 mere end 550.000 kr. dårligere end i 2007 - og mere end 440.000 kr. lavere end i 2006. Stykomkostningerne er steget dog kun med godt 100.000 kr. Dækningsbidraget er således godt 150.000 kr. lavere end i 2007. Kapacitetsomkostningerne er steget på alle områder totalt set er de steget med knap 100.000 kr. fra 2007, og med mere end 350.000 kr. i forhold til 2006. Dette svarer til, at kapacitetsomkostningerne i 2008 er ca. 2.000 kr. højere pr. ha end i 2006. På trods af disse stigninger i omkostningerne, er resultatet af primær drift lidt bedre end i 2006, men markant dårligere end i 2007. Når slutresultatet - målt som driftsresultat - alligevel er så meget dårligere i 2008 end i 2007 skyldes det, at finansieringsomkostningerne er steget med mere end 90 % fra 2006 til 2008 og med mere end 50 % fra 2007. Stigningen i finansieringsomkostningerne er dels forårsaget af, at der er optaget lån som følge af investeringer og dækning af tidligere underskud, men i høj grad også af bogførte kurstab på finansielle instrumenter. En del af disse kurstab er dog ikke realiserede. Hvis de ikke alle bliver realiseret, kan der være udsigt til, at finansieringsomkostningerne bliver mindre i 2009, end de var i 2008. Produktionsøkonomi Planteavl 21
Tabel 8. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse. Antal ha Gns. alle brug Under 100 100-150 150-200 200-250 Over 250 Antal bedrifter 3.023 603 857 527 589 447 Ha i alt 175 72 117 170 218 372 - heraf forpagtet 58 17 26 49 88 147 Areal med lerjord, pct. 61% 54% 57% 61% 60% 65% Areal med højværdiafgrøder, pct. 13% 17% 13% 9% 14% 14% Lønningsevne pr. normtime -163-73 -325-222 -151-65 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.348 1.303 1.282 2.134 2.942 5.270 - heraf planteavl 1.685 806 922 1.563 2.200 3.800 Dækningsbidrag 1.584 834 855 1.473 2.008 3.570 Lønomkostninger 162 116 46 105 222 438 Maskinstation 119 60 81 95 144 264 Driftsmæssige afskrivninger 370 187 264 383 432 720 Andre kapacitetsomkostninger 562 308 380 526 742 1.058 Resultat af primær drift 372 161 84 363 468 1.090 Afkoblet EU-støtte 415 187 290 397 521 845 Finansieringsomkostninger 1.014 323 667 980 1.341 2.219 Driftsresultat -227 25-293 -220-352 -284 Driftsresultat, kr. pr. ha -1.298 349-2.507-1.296-1.613-764 Aktiver i alt 34.637 17.025 28.358 36.802 40.575 60.041 Gældsprocent 42 34 36 40 48 46 Brugers alder 48 51 50 49 47 43 Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag 9.054 11.579 7.304 8.663 9.211 9.598 Driftsresultat -1.298 349-2.507-1.296-1.613-764 Dækningsbidraget udgør i 2008-årsrapporterne 67 pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2007 udgjorde 72 procent. Denne andel kaldes også for dækningsgraden. Der har således været et beskedent fald i dækningsgraden. Kapacitetsgraden, som er kapacitetsomkostningerne sat i forhold til dækningsbidraget, var i 2007 på 155 pct., mens den i 2008 kun var på 130 pct. Dette fald på ca. 25 procentpoint er udtryk for, at der er væsentligt mindre til rest til dækning af finansieringsomkostninger og til overskud end tidligere. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 8 ses driftsresultaterne for de samme 3.023 bedrifter. Driftsresultatet er negativt for gennemsnitsbedrifterne. For de mindre bedrifter (under 100 ha.) er driftsresultatet positivt, mens det for alle andre størrelsesgrupper er negativt og stort set på samme niveau, målt i kr. pr. bedrift. Blandt bedrifterne fra 100 ha og opefter er der en tendens til, at de større bedrifter klarer sig lidt bedre end de mindre. Dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat er omregnet til kr. pr. ha og vist i figur 4. 22 Produktionsøkonomi Planteavl
Tabel 9. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, 2008. Investering i: Gns. alle brug Under 100 100-150 150-200 200-250 Beløb i 1.000 kr. Fast ejendom 565 6 340 373 36 2.673 Maskiner 223 76 79 215 332 564 Driftsbygninger 241 56 62 169 388 721 Øvrigt inventar 202 110 87 141 184 645 Besætning og beholdninger 46-46 -37 76 171 127 Grundforbedring 16 7 12 12 29 21 Øvrige landbrugsaktiver -1 3-19 6-50 87 Landbrugsinvesteringer i alt 1.292 212 524 992 1.091 4.839 Driftsmæssige afskrivninger 370 187 264 383 432 720 Nettoinvesteringer 922 24 260 608 659 4.119 Finansieringsbehov, netto -1.481-321 -735-1.228-1.231-5.102 Nettoinvestering, kr. pr. ha 5.269 336 2.224 3.579 3.022 11.073 De nederste rækker i tabel 8 viser udvalgte nøgletal for bedrifterne. De samlede aktiver udgør over 34 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 42 procent gæld. Til sammenligning var der sidste år godt 31 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 41. På trods af en stigning på ca. 10 % i aktivmassen, er gældsprocenten altså alligevel steget. Kr. pr. ha 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0-2.000 Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser 2008 Dækningsbidrag Resultat primær drift Driftsresultat Over 250 Egenkapitalen er steget med godt 1,5 mio. kr. Dette svarer kun til halvdelen af stigningen i aktivmassen. Der er derfor en stigning i gælden på den gennemsnitlige planteavlsbedrift på ca. 1,5 mio. kr. Investerings- og finansieringsbehov I tabel 9 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne, for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. De investeringer, som landmanden ikke selv kan finansiere ved den løbende drift, skal finansieres et andet sted, og er i tabellen opgivet som finansieringsbehov. Det er de største bedrifter, der har investeret mest i 2008. Gruppen over 250 ha har som gennemsnit investeret over 11.000 kr. pr. ha. Andre bedriftsstørrelser - undtagen gruppen under 100 ha - har investeret for stort set samme beløb, ca. 2.200 til 3.600 kr. pr. ha. -4.000 0-100 100-150 150-200 200-250 Over 250 ha Figur 4. Sammenhæng mellem bedrifternes størrelse og resultat. Produktionsøkonomi Planteavl 23
10 års udvikling i planteavlen Vinterhvede giver stabile og gode dækningsbidrag på de bedre jorder. >> Landskonsulent Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion. Tabel 10 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings økonomidatabase. Der indgår data fra 726 bedrifter i analysen. Via oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er disse 756 bedrifter vægtet til at gælde for 3.023 planteavlsbedrifter på landsplan i 2008. 24 Produktionsøkonomi Planteavl Ændring i areal Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem de seneste 10 år. Arealet er steget fra 127,5 ha i 1999 til 175,0 ha i 2008 som gennemsnit for planteavlsbedrifterne. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på over 3 %. Der er samtidig sket en stigning i tilforpagtet areal, og det gennemsnitlige tilkøbte areal udgør i 2008 ca. 30 ha. Andelen af ejet areal
Tabel 10. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 1) 2006 2007 2008 Antal bedrifter 3.504 3.347 4.042 3.972 3.765 3.223 2.914 2.818 2.918 3.023 Antal ha 127,5 139,1 134,7 138,0 142,4 161,0 169,0 168,0 171 175 - heraf forpagtet ha 40,7 51,9 48,4 46,3 47,6 63,2 57,7 62,8 57,3 58,3 Hkg kerne i korn pr. ha 65 69 68 62 65 64 63 59 60 64 Beløb i 1.000 kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte 1.639 1.974 2.010 1.859 2.085 2.203 1.540 1.755 2.419 2.348 heraf mark 1.248 1.507 1.495 1.368 1.586 1.303 934 973 1.845 1.685 Dækningsbidrag 1.168 1.448 1.438 1.289 1.503 1.554 1.014 1.203 1.731 1.584 Kapacitetsomkostninger 656 781 748 757 800 883 790 849 1.109 1.213 heraf løn 101 156 108 104 117 142 100 109 189 162 heraf maskinstation 44 50 48 57 61 99 77 84 98 119 heraf driftsmæssige afskrivninger 223 237 234 225 234 261 245 260 325 370 Afkoblet EU-støtte 363 389 402 415 Finansieringsomkostninger 352 428 432 422 432 513 499 527 657 1.014 Driftsresultat 159 239 258 109 271 159 88 216 367-227 Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede 6.000 6.451 6.628 5.697 6.821 6.225 3.539 4.507 8.485 6.814 Pris pr. hkg, vinterhvede 81 81 84 76 89 93 80 89 159 110 DB pr. ha, vinterraps 5.771 5.771 5.616 4.809 6.304 6.435 2.455 4.350 4.786 9.016 Pris pr. hkg, vinterraps 141 141 170 165 176 168 151 176 205 291 1) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet udgør ca. 2/3 af det dyrkede areal. Da kun heltidsbedrifter indgår i analysen, er stigningen i arealet et udtryk for, at det kræver et større arealtilligende på den enkelte bedrift for at opretholde heltidsbeskæftigelse. Bruttoudbytte og dækningsbidrag Bruttoudbyttet i 2008 er næsten på samme niveau som det, der blev opnået i 2007. Da stykomkostningerne (gødning, planteværn mv.) til gengæld er steget, er dækningsbidraget totalt set faldet med ca. 8 pct. i forhold til 2007. Ved vurdering af dækningsbidragene over tid skal man være opmærksom på, at hastøtten fra 2004 blev lagt om til en støtte, der var uafhængig af produktionen. Derfor indgår denne ikke i dækningsbidraget. I figur 5 ses dækningsbidrag inkl. støtte, hvor den afkoblede ha-støtte er indregnet. Kapacitetsomkostningerne stiger Kapacitetsomkostningerne har i perioden 2000-2005 ligget på stort set samme niveau. Fra 2005 til 2006 steg kapacitetsomkostningerne med godt 7 pct. Fra 2006 til 2007 er de steget med 206.000 kr. - eller godt 31 pct., og fra 2007 til 2008 er de steget med godt 100.000 kr. Det er især lønninger og afskrivninger, der er steget gennem perioden. Forsøget på at holde lønomkostningerne nede ved at investere i store og effektive maskiner er ikke Produktionsøkonomi Planteavl 25
helt lykkedes. Dog er det, som det fremgår af andre afsnit i denne pjece, lykkedes at holde maskinomkostningerne nogenlunde i ro. Omkostninger til energi er steget markant gennem de senere år, specielt som følge af højere brændstofpriser. Finansieringsomkostninger stiger igen Omkostningerne til rente mv. er steget kraftigt igen i 2008, med 50 pct. i forhold til 2007. Dette skyldes flere forhold øget gæld pga. investeringer og løbende underskud, samt kurs- og værditab. Nogle poster henført til finansieringsomkostninger er optaget til status men er ikke realiserede. Der kan derfor være håb om, at ikke alt skal realiseres som tab, og at tabet i 2009 bliver mindre, end det var i 2008. Driftsresultat negativt Driftsresultatet i 2008 er negativt for første gang i den 10-årige periode. Dette øger på den anden side lånebehovet i 2009 for at dække driftsunderskuddet. Der vil derfor for de gennemsnitlige planteavlsbedrifter være et lånebehov i 2009 for at finansiere underskuddet. 1.000 kr. pr. bedrift 2.500 Dækningsbidrag inkl. EU-tilskud 1.500 Gns. dækningsbidrag inkl. EU-tilskud i 1.000 kr. pr. bedrift 500 1999 2001 2003 2005 2007 Figur 5. Udvikling i dækningsbidrag inkl. EU-støtten. 26 Produktionsøkonomi Planteavl
Spinatmark til frøproduktion. Produktionsøkonomi Planteavl 27
Nøgletalsforklaring Resultatudtryk 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger. 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget, det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 3. Dækningsbidrag Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). 4. Kontante kapacitetsomkostninger Den del af omkostningerne, der ikke - eller kun delvist ændres med produktionsomfanget. Det vil sige energi, maskinstation, vedligehold, lønudgifter, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 5. Driftsmæssige afskrivninger Den del af kapacitetsomkostningerne, der udgøres af en beregnet årlig reel forringelse af produktionsapparatet. 6. Kapacitetsomkostninger i alt Kontante kapacitetsomkostninger (4) plus driftsmæssige afskrivninger (5). 7. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3) minus kapacitetsomkostninger i alt (6). 8. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 9. Finansieringsomkostninger Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, kurstab/kursgevinst på finanslån, indeksering af jordbrugslån og forpagtningsafgift. 10. Driftsresultat Driftsresultat af primær drift (7) plus afkoblet EU-støtte (8) minus finansieringsomkostninger (9). 11. Nettoinvestering Landbrugsinvesteringer minus driftsmæssige afskrivninger (5). Nettoinvestering viser de faktiske forøgelser af produktionsanlægget. 12. Gennemsnitlige landbrugsaktiver Opgøres som et simpelt gennemsnit af landbrugsaktiver primo og ultimo. Dækningsbidrag (3) Dækningsgrad = x 100 Bruttoudbytte (1) Dækningsgraden fortæller, hvor god virksomheden er til at styre sine stykomkostninger. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden til at styre stykomkostningerne. Dækningsbidrag (3) Kapacitetsgrad = x 100 Kapacitetsomkostninger (4+5) Dette nøgletal viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er < 1, kan kapacitetsomkostningerne - og heller ikke finansieringsomkostningerne dækkes 100 %. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige dækkes, men der er intet tilbage til at dække finansieringsomkostningerne. 64 Produktionsøkonomi Planteavl