Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning
Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars Skafte Når sanserne stimuleres øges motorikken hvilket giver støre mulighed for at følge med og indgå i et aktivt fællesskab. Et fælles ønske er, at vores børn og unge er glade, at de trives med sig selv og andre, samt at de kan bevæge sig frit og ubesværet med masser af overskud til at lege og til fysisk aktivitet. De skal kunne deltage ligeværdigt i aktiviteten med de andre og evne at fordybe og koncentrere sig. Om fysikken og motorikken er egnet og klar er mindst lige så vigtigt som at kunne opføre sig ordenligt, kende regler, tale pænt o.li. for at kunne indgå i teamet og sociale sammenhæng. Som voksen omkring børn og unge bør vi kigge på, om grundforudsætningerne er på plads, og om vi kan være med til at bibringe dem. I arbejdet med børn og unge støder vi ofte ind i en overset problematik der gør, at børnene har svært ved at indgå i idrætssammenhænge. Det kan der være forskellige grunde til, en af dem kan være at barnet ikke har den nødvendige fysik og motorik som let kan være en af betingelserne for at aktiviteten eller idrætten kan blive til en god oplevelse. Undersøgelser viser at omkring 11 % af alle danske børn ikke har en alderssvarende motorik. 5 % af disse børn har medfødte motoriske vanskeligheder, og 6 % har motoriske vanskeligheder pga. understimulation af sanseindtryk. I gruppen af udsatte børn er denne procentsats langt højere end det almene gennemsnit. Motorikken er afhængig af sanseindtrykkene. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. Hjerneceller trænes og styrkes igennem sanseindtryk. Hjernen bliver derved bedre til at fortælle, hvad kroppen skal gøre. Aktiviteter og leg er barnets redskab til at indtage og sanse verden. Det er også grundlaget for barnets udvikling, kropsbevidsthed og trivsel. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden hvorpå barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk, psykisk og socialt.
Når børn sansemotorisk stimuleres tilstrækkeligt, har det betydning for dem resten af livet. Understimulerede børn kan have mange motoriske problemer, de mest iøjefaldende er: kropslig uro eller meget svære at få i gang. Har svært ved kropskontakt enten fordi de ikke bryder sig om berøring eller fordi de går for tæt på andre børn. Svært ved at holde balancen og bliver hurtigt svimle, svært ved øje-hånd og øje-fod koordination. Kan have svært ved at mærke deres egen krop, fx hvor spændte musklerne er eller skal være for at udføre en aktivitet. For at barnet kan indgå i en fysisk aktivitet, er det derfor en nødvendighed, at barnets motorik fungerer. Bliver Oliver svimmel af at løbe, er det helt sikkert, han gør alt hvad han kan, for at undgå det også selvom det betyder eksklusion fra holdet eller masser af skæld ud det kan hjælpe at styrke sanserne. I arbejdet med at styrke motorikken, er fokus på de 3 primære sanser: Vestibulær (labyrint)sansen der registrerer hovedets bevægelse og stilling. Taktil (føle)sansen der registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Kinæstesi (muskel-led)sansen der registrerer kroppens stilling og bevægelse. Vestibulærsansen/labyrintsansen der registrerer hovedets bevægelse og stilling Inde bag vores ører sidder labyrint-organet. Det består af 3 buegange og 2 små udposninger kaldet sækkene. En væske inde i labyrintorganet fortæller, hvordan vores hoved vender og registrerer vores bevægelser. Buegangene fortæller, om roterende bevægelser og sækkene holder styr på de retlinjede bevægelser. Hvis sansen er understimuleret, bliver børnene svimle og bryder sig ikke om at få hovedet i alle mulige retninger. Nogle gange er det kun bestemte rotationer, der gør barnet svimmelt. Fx vuggende fra side til side, som lå det i en hængekøje. Og så er det præcis denne bevægelse, der skal trænes. Når man tester labyrintsansen, prøver man derfor at rotere barnet i 3 forskellige retninger. Fx snurre rundt på en kontorstol, kolbøtter og vejrmøller. Alt efter hvor barnet føler ubehag, sætter man ind med træning.
Lege der stimulerer Vestibulærsansen Formålet er at få vendt og drejet hovedet i så mange retninger som muligt. Alle tre retninger, roterende og lineære bevægelser skal tænkes ind i overvejelserne. Karrusel stå-trold: Leges som almindelig stå-trold, men i stedet for at befri tikkede ved at kravle igennem benene, skal de tage en svingtur. Finsk rundbold: Deltagerne deles op i 2 hold. Det ene er inde, og det andet ude som i almindelig rundbold. Når en spiller har kastet bolden ud på banen, skal han løbe rundt om sine holdkammerater, der har stillet sig i en rundkreds. Der tælles omgange fortløbende, indtil alle deltagere har været igennem herefter byttes om på inde- og udehold. Før udeholdet kan kaste bolden tilbage til opgiveren, skal den trilles igennem en tunnel, som alle spillerne på holdet har dannet ved at stille sig i en kø med spredte ben. Den sidste i rækken tager bolden og kaster den ind til opgiveren. Tunnel-bold: Hvert hold består af seks-syv børn, som laver en slange (kø) med 1 meters mellemrum mellem hver deltager. Første person i hver slange triller en bold mellem alles ben. Sidste mand tager bolden og løber eller dribler (med hånd eller fod) i slalom mellem alle holdkammerater og op foran den første i slangen, triller igen bolden mellem alles ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagerne en eller to gange, har vundet. I stedet for at trille bolden mellem benene kan bolden afleveres til næste mand på forskellig måde: Med basketball-fatning og drejning af kroppen eller over hovedet på hver anden elev og mellem benene på hver anden. Klemme-tik: Hver deltager får udleveret 1 klemme. Klemmen må fastgøres alle steder på kroppen. Men for bedst stimulering af vestibulærsansen, kan man opfordre til at sætte klemmerne på buksebenene, på ryggen eller numsen. De andre deltagere skal nu prøve at få fat på så mange klemmer som muligt. På et tidspunkt stoppes legen, og det gælder nu om at have så få klemmer som muligt. Man kan komme af med sine klemmer ved at sætte dem på de andre deltagere. Gynge hovedet nedad snurre rundt snurre rundt trille koldbøtter hængekøje vippe svingtur Taktilsansen / følesansen der registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Under huden ligger der små følere, der hele tiden fortæller hjernen om fx berøringer, varme/kuldepåvirkninger og hvilket underlag vi går eller sidder på. Hvis sansen er understimuleret kan der være uorden i dette system, og et barn kan opfatte berøring som noget negativt, eller have svært ved at mærke noget overhovedet. En taktilsky (meget følsom) vil bryde ud af en rundkreds og trække sig fra kontakten hvilket man skal respektere op prøve at finde en anden tilgang for barnet. Taktilsky børn føler sig truede, når andre kommer for tæt på. Deres grænse for hvornår det er for tæt er ikke 30 cm. som hos de fleste den kan være på 50 60 80 cm. Det kan også være, at det har svært ved at regulere varme og kulde og fx går med vin-
terjakke om sommeren eller uden overtøj om vinteren. Det kan være at barnet ikke kan tænke på andet, end at gulvet er koldt, fedtet eller sandet og derfor har meget svært ved at høre efter, hvad træneren siger. Hvis et barn har svært ved at tackle berøringer, kan det godt udvise en voldelig adfærd, fordi det ikke bryder sig om at blive rørt ved og derfor ønsker at stoppe det, inden det sker. Dette behøver ikke have noget med psyken at gøre og kan trænes væk gennem taktilsansen. Omkring hvert tyvende barn er født taktilsky. Taktilsansen kan stimuleres ved berøring, temperatursvingninger og tryk. Det er vigtigt, at barnet bliver berørt af andre mennesker og gennem leg får mulighed for at undersøge og opdage forskellige elementer. Fx leg i forskellige vejrforhold med mad, sand, pløre, vand, græs, varme/kolde og hårde/bløde ting. Lege der stimulerer taktilsansen Det er berøringen af huden, der er den primære opgave i disse lege Gæt hvad jeg tegner: Deltagerne er sammen 2 + 2. Den ene tegner noget på den andens ryg. Den anden skal herefter gætte, hvad der er tegnet. Katten efter musen: Alle deltagere sidder rundt om en faldskærm med benene under faldskærmen. Musen kravler rundt under faldskærmen katten ovenpå faldskærmen. De øvrige deltagere skal nu prøve at gemme musen ved at lave blæsevejr med faldskærmen. Når katten finder musen, stopper legen, og der udvælges to nye. Udvælgelsen sker ved, at musen og katten hver hiver en af deltagerne i benene ind under faldskærmen. Bilvasken: Deltagerne står i to lige lange rækker. Hvis der fx er 10 i hver række bliver rækken opdelt i 3 afdelinger med 3 personer i hver, og 2 der skal starte med at køre igennem bilvasken. De personer der står forrest i rækkerne, går nu imellem de to rækker. De første 3 sæber ind, de næste 3 vasker og de sidste 3 tørrer. Gæt en ting: Med hænderne på ryggen skal man mærke og gætte en ting. Kan også udføres hvor man putter hænderne i en pose, hvor tingen er. Man kan f.eks. gætte frottèklud, børste, svamp, dun, neglebørste, forskellige stykker stof, mærk forskel mellem ris, sand, majs, gule ærter o.lign. Afspænding : Efter høj aktivitet kan man spænde af ved at gå sammen to og to, den ene ligger på maven medens den anden ruller en bold hen over hele bagsiden af kroppen.
Lege der stimulerer Kinæsthesisansen Lege, hvor deltagerne skal bruge deres muskler, bøje og strække arme og ben og bruge kroppen, så de øger deres kropsbevidsthed. Kong Gulerod: Deltagerne ligger på maven med hinanden i hænderne i en cirkel, og forestiller de er gulerødder. 1-2 deltagere er uden for cirklen og er Kong Gulerod. Kongerne ejer gulerodsmarken, og de skal i marken og høste gulerødderne. Kong Gulerod tager fat i anklerne om den gulerod, som skal plukkes, og hiver/ trækker.hvis de har held med at trække guleroden fri fra de to sideliggende gulerødder, bliver den også til Konge og skal hjælpe med at trække de resterende gulerødder fri. Kinæsthesisans / muskel-led sansen der registrerer kroppens stilling og bevægelse. Denne sans hedder på dansk muskel-led sansen og er knyttet til dybereliggende sanseceller, beliggende i muskler, sener og led. Disse celler består af følere, der hele tiden fortæller hjernen, hvordan vores kropslige tilstand er. Er musklerne spændte, bøjede osv. Gennem kinæsthesisansen får barnet fornemmelse for legemets bevægelser, muskel- og ledfunktion, samt hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig. Den giver fornemmelse af afstande og retninger, hvor kraftig muskelspænding, der skal til for at udføre en given bevægelse, og hvornår musklen skal spænde og slappe af, bøje og rette ud. Har man dårlig kinæsthesisans optræder man ofte klodset f.eks. går ind i dørkarmen, sidder skævt eller yderst på stolen eller sætter koppen på kanten, så den falder ned. For at et barn kan deltage i en idrætsaktivitet, skal bevægelsesevnen være i orden, barnet skal have en god kropsbevidsthed, og muskler, led og sener må arbejde præcist. Man skal vide, hvor arme og ben befinder sig på kroppen og koordinere bevægelserne således, at de bliver formålstjenligt udført. Muskel-ledssansen stimuleres gennem de bevægelser, barnet aktivt øver sig i. Et overbeskyttet barn, eller et barn med dårlig taktil- og vestibulærsans, sidder ofte meget stille og kommer ikke ud på de vilde våger. Hvis understimulation skal undgås, skal barnet have mulighed for at bevæge sin krop frit, fx ved brydelege på gulvet, bevægelse på ujævne, skrå og kantede underlag, på stranden og skoven. Spejlet: Deltagerne er sammen 2 og 2. Den ene (formeren) laver en figur ud af den anden. Når formeren er færdig, lukker vedkommende øjnene og bliver ført over til en ny figur. Formeren skal nu med lukkede øjne undersøge, hvordan den nye figur er, og stille sig selv på samme måde. Jo flere detaljer, jo sværere, det kan fx være, at tommel- og pegefingre rører hinandens fingerspidser og lillefingeren er bøjet. Flyt hunden: Deltagerne er sammen 2 + 2. Begge står på alle fire side om side. Det gælder om at flytte den anden hund så langt som muligt. En anden version er, at den ene hund ligger fladt på gulvet, og den anden skal forsøge at vende hunden fra mave- til rygliggende stilling. Tæppefliseleg: Deltagerne er sammen 3+3. En stiller sig på en tæppeflise, de to andre skal trække, skubbe, hive personen ned i den anden ende af lokalet. Gøres på mange forskellige måder hvem kan finde på den sjoveste måde at blive transporteret på? Stimuler sanserne og få en god motorik Motorik betyder at kunne styre og vælge hensigtsmæssige bevægelser. Motorik kan opdeles i grov- og finmotorik Grov motorik er at bevæge kroppens store led og muskler Finmotorik er at kunne bevæge kroppens små led og muskler, såsom fingre, mund, øjne og tæer. Grundmotorik er betegnelsen for den fysiske udvikling. Bevægelser børnene lærer indefra og som alle raske børn i alle lande kan, uden at de nødvendigvis er blevet oplært i dem. Alle kommer på et tidspunkt op at sidde, også uden at være vist hvordan. Bevægelsesmønstret er naturligt, fx at et barn skal krybe eller gå før end det kan hoppe.
Den grundmotoriske udviklingstrappe: OSV,,,, Kaste Hænge Hoppe Løbe Gå Stå Kravle Krybe Rulle Reflekserne er vigtige de er bl.a. med til at sætte barnets motoriske udvikling fra liggende til stående stilling i gang. Reflekserne hjælper f.eks. barnet med at løfte hovedet og kroppen fra underlaget og trille rundt. En refleks er kendetegnet ved, at den samme sansepåvirkning giver den samme bevægelse hver gang. Reflekserne aktiveres og hjælper med at sætte nye bevægelser i gang. Forudsætningerne for en velfungerende motorik er bl.a. velfungerende sanser og velintegrerede reflekser. Når barnet gentager bevægelser rigtig mange gange gennem legen, bliver barnets bevægelser efterhånden mere og mere præcise. Herved opnår barnet kropsbevidsthed og en sikkerhed i den motoriske planlægning af de grov- og finmotoriske bevægelser, balancen og koordinationsevnen. En velfungerende motorik giver barnet muligheder for at udforske verden, lege samt lære nye færdigheder på lige vilkår med andre børn. Hvis hjernen er dårlig til at integrere sanseoplevelser, har det indflydelse på mange ting i livet. Man oplever mere besvær og flere vanskeligheder, og mindre succes og tilfredsstillelse. Mange børn har problemer med deres sanseintegration i et sådan omfang, at det går ud over deres indlæring eller adfærd. Disse børn har brug for hjælp.
DGI Midtjylland