Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Relaterede dokumenter
Læsning for begyndere

Læsning for begyndere

Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Læsepolitik

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

DYSLEKSI - alles ansvar

Jeg fatter ikke en brik!

Læse-skrivehandleplan

Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

TASK på Holstebro Friskole

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

Læseprofilen for Bislev skole

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

IT og Ordblindhed, projektets formål

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Det vil jeg fortælle jer om i dag

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s d Problemstilli s. 4 1.d. s e Afhandlingens fremgangsmåde s Teorier 2.a Læseteorier s.

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Elever med dysleksi / ordblindhed

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsning på Højvangskolen i klasse

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Årsplan for 1. klasse

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

elever sig bedre i de Nationale test

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Læseundersøgelse 2009

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

At lære at læse er et fælles ansvar!

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Dysleksi / ordblindhed

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Nyt dansksystem til indskolingen

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne

Læsehandleplan 2011 / 2012

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

VEKTOR TAKTILE LÆRINGSMIDLER.

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål

Handleplan for læsning

Årsplan for dansk 1. klasse

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Allerslev Skoles læsepolitik

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Transkript:

Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder på trods af naturen Børn er født med en righoldig neural arkitektur, der støtter tilegnelsen af mundtligt sprog, som udgør den vigtigste platform for skriftsproget Læsefærdigheder udvikles ved hjælp af hjerneområder, der er udviklet til andre formål Neuroforskerne Elisabeth Norton og Marianne Wolf (2013)

Seniorforsker dr. Pæd. Bo Steffensen Neurovidenskabelige principper for læsning Hjernen er ikke født til at skulle læse Ved træning kan processer automatiseres Dele af hjernen kan lære nye specialfunktioner Nye færdigheder læres Buttom up, hvis ikke de er medfødte Der er forskel på begynder og ekspert læser

Hvad er læsning? Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998 Læsning er at forstå en skreven meddelelse

Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

Evidens for læsningens to komponenter L = A x S Forskellige faktorer forudsiger hhv. afkodning og sprogforståelse (Muter et al., 2004; Oakhill et al., 2003) Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Forskellige metoder/materialer udvikler hver af de to komponenter Der er børn med afkodningsproblemer, som ikke har forståelsesproblemer (Catts et al., 2006,; Spooner et al., 2004) Der er børn med forståelsesproblemer, som ikke har afkodningsproblemer (Nation, 2005; Snowling & Frith, 1986)

Læsningen kvalitet er afhængig af både afkodning og sprogforståelse

A er en forudsætning for S i læseprocessens 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

LUS 1987

Læsningens 5 dimensioner Udviklingen af børns læseevne omfatter flere forskellige dimensioner. Disse spiller sammen; men har også hver deres udviklingsforløb: Fonologisk afkodning Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse (Ingvar Lundberg)

Hvordan lærer børn at læse? Færdighed Oplevelse Buttom-up Top-down Elementmetode Helhedsmetode Læse-krig Phonics Whole language

Ordafkodning Lydmetode (Elementmetode) Ordbilledmetode Helhedsmetode (Whole language) Blandingsmetode

Lydmetodens gennemsnitlige fortrin sammenlignet med andre metoder februar 1. klasse: (NRP - Carsten Elbro temanummer af Folkeskolen 2006) Resultater fra forskellige undersøgelser

Carsten Elbro: Læsning og Læseundervisning Børn forsøger sig med alle skriftens principper for at læse ord fra starten. De forsøger sig med: Bogstavlyde Genkendelse af ord som helheder Betingede bogstavudtaler (fx -e) Betydningsprincippet Men det betyder ikke at de fire principper er lige vigtige. Det er veldokumenteret at lydprincippet for enkeltbogstaver er bærende i udviklingen af afkodningsfærdigheder.

HVILKEN LYDMETODE? Analytisk/helhedsmetode versus Syntetisk/elementmetode

Analytisk tilgang indirekte lydmetode funktionel læseundervisning Top-down De første ord læses som hele ordbilleder. Mange strategier inddrages Fokus på de første lyde i ordene, som strategi for kvalificeret gæt Bogstav/lydarbejde adskilt fra tekst bogstaverne gennemgås gradvist Langsom progression i bogstav-lyd arbejdet. Ofte ét bogstav om ugen. Læsning og stavning trænes adskilt Opfatter staveregler som vanskelige p.g.a. mange uregelmæssige ord Der skal læres 29 bogstaver og lyde (eng)

indirekte lydmetode = mange afkodningsstrategier Vægt på indhold I begyndelsen læres udenad Parallelt og efter behov inddrages bogstav/lyd Spørg en anden Stav ordet Se på billedet Del ordet Spring over ordet

Læsetekst - helhedssyn

Direkte lydmetode - elementmetode Bottom-up Bogstav-lydforbindelser læres i hurtigt tempo og med umiddelbar fokus på læsning og skrivning af ord med de indlærte bogstav-lyde Bogstavkombinationer læres alle lyde i ordet Hvis du kan læse kan du stave (uløselig sammenhæng mellem at læse og at stave) Det danske sprog er mere lydret, end man tror. Det handler om at blive undervist i det. Nogle ord kan læres som kamera-ord. Læsning i lydrette bøger Der skal læres 44 fonemer (eng.)

Læsetekst lydeligt udgangspunkt

Lydmetode én strategi Lær alle bogstaver og bogstavlyde Lær standardlyde og betingede lyde Lær at lave lydelig analyse og syntese Lær lydklynger Lær stavelsesdeling

Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - www.scotland.gov.uk (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + suppl. aktiviteter i lydelig opmærksomhed 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser

Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver var gennemgået, blev de inddraget i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene https://www.youtube.com/watch?v=vsqegq7vsf4

Karakteristika i Letters and sounds : Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles til tegn fra starten Lydkombination og lydopdeling (syntese og analyse) anvendes straks til hhv. læsning og stavning Multisensorisk bogstavindlæring (visuel, auditiv, taktil huskekontekst) Elevernes staveforsøg korrigeres Også ved drilleord fokuseres på ordets afkodelige dele Start med at læse lydret efter kort tid (6 uger) enkle tekster Ikke et pluk-ud-program

Oversigt over forudsætninger Langtidsundersøgelser af 61 grupper af børn (også danske) Færdigheder i førskolealderen Antal undersøgelser Tidlige læsefærdigheder 21 32 % Bogstavkendskab 24 27 % Opmærksomhed på sproglyde 27 21 % Aktivt ordforråd 5 20 % Hukommelse for sætninger/historier 11 20 % Motoriske færdigheder 5 6 % Forudsigelse af god læsefærdighed i skolen Visuel skelnefærdighed 5 5 % skrift tale

Kendskab til bogstaver 47 børn fra tre forskellige klasser i det første skoleår Ingen nåede en rigtighedsprocent på mere end 20, før de kunne benævne mindst 80% af bogstaverne i alfabetet korrekt Test i aug/sept nov/dec febr/marts maj/juni Konklusion: man blive ikke en god læser uden et sikkert kendskab til de enkelte bogstaver, som ord består af. Holger Juul: Myten er punkteret Center for læseforskning

Fonologisk opmærksomhed 1. Rim remse sange 2. Ord og sætninger 3. Stavelser 4. Enkelt-lyde (Rækkefølgen er forskningsbaseret)

Rim http://www.lottesalling.dk/

Ord

Ord og sætninger her et hus og en kat her her her her her en

Fonetisk opmærksomhed kan læres og trænes - mest effektivt sammen med bogstaver Fonetisk isolation: Hvad er den første lyd i.? Fonetisk identifikation: Hviken lyd er den samme i kat, kone og kiks? Fonetisk kategorisering: Hvilket ord hører ikke sammen med de andre? Fonetisk syntese: Hvilket ord af lydene k a t? (skriv ordet læs ordet) Fonetisk segmentering: Hvor mange lyde er der i BLØD, SØDT, SENG, FAX, LØBER? Fonem udskillelse: Hvad er GRIS uden G? Fonem sammensætning: Hvad får du, hvis du sætter S foran ÅL? Fonem erstatning: Ordet er BLÅ hvad får du, hvis du erstatter Å med Y? Fokus på 1-2 typer ad gangen

Undervisning og træning Gyldendals fagportal Den første læsning - Alinea

Fonetisk opmærksomhed Lydret tingkuffert m. undervisningsforslag k a t m ål KLASSESÆT 120 ords tæppe Bee Bot Danskværksted til indskolingen Sprog og læseværksteder Hvor mange lyde?

Cooperative Learning Svar & byt Spørg mig Mix & Match Find makker Dobbeltcirkel GRUPPEARBEJDE 10-12 pers. Tre strukturer Tre værksteder To aktiviteter hvert sted med forskelligt fagligt fokus

Bevægelse og samarbejde

Syntese - analyse Bogstavernes standardudtaler Læse via lydelig syntese s o l Stave via lydelig analyse b i

Analyse eller syntese? Synteseopgave m. bevægelse

Forslag til bogstavrækkefølge (Fandango) 0. klasse l, y, s, n, å, i, m b, e, e som i måne f, k, u h, a, a som i appelsin t, p, o æ, d, d som i ged ø, j, v, v som i ræv c, g, -eg/-ig som i jeg/mig r, r som i mor e som i heks, u som i dukke o som i bold, å som i år 1. klasse i som i nisse og y som i dykker g som egern og g som i drage -ng og -ar -re og -er hv- og hj- -and og ind -nd og ld - ig og ing 3 konsonanter (str-, spr-, skj-, skr-,)

Fra begynder læser til flydende læser Målet med læseundervisningen er: Flydende læsning, hvor aldersvarende tekst læses sikkert, med passende hastighed og god forståelse

Fra begynder til flydende læser 1.Sikker afkodning 2. God hastighed 3. God tekstforståelse

FLYDENDE LÆSNING Enhver færdighed, der skal automatiseres kræver øvelse. (Elbro, 2006) Gentagen læsning og gentagen højtlæsning har effekt på den flydende læsning. (NRP, 2000) Læreren (en dygtig læser) som model (Chard et al., 2002) Direkte undervisning i strategier, der knytter sig til tænkningen før, under og efter læsningen fremmer tekstforståelsen (Cain, 2010) Læsning og stavning udvikles sideløbende og er gensidigt relaterede (Ehri 2000)

Det passende niveau? Læsetræning bør ske på 98-procent-niveau Data fra forskningsprojekt 2007 (45.000 elever): Både kvantitet og kvalitet = oplevelse af succes er nødvendig Effekt på både flydende læsning og ordforråd Lix og Let

Det passende niveau? LIX Måler meningslængde og ordlængde: LET Måler på fem faktorer via pointsystem: X = antal ord Y = antal hele sætninger Z = antallet af lange ord (7 + bogstaver) Lixtal 41 Antallet af ord Antallet af lange ord 6+ Længste sætning Syntaktiske træk Antal sider Lixtal 4 Lettal 11

Det passende niveau? Læsetræning bør ske på 98-procent-niveau

Fif til variation i læsetræning Opgaver (forlagsproducerede, viacfu.dk) Boganmeldelse Læsemålere Fælles læsning struktureret læseprogram

Forsiden: VIA CFU

Boganmeldelse Hvad er formålet?

Læsemålere Læsetræ Læseorm Læsetog Læseblomster Læseguirlande 1.a s læsetræ

Læs meget

Find den på VIACFU

Kan downloades fra VIAcfu.dk

.step til flydende læsning 1.Sikker afkodning 2. God hastighed læsetræning, gentagen læsning Der er meget høj sammenhæng mellem færdighed i ortografisk afkodning og flydende læsning

Gentagen læsning Gentaget læsning er den eneste kendte metode, der i al forskning konekvent fremmer flydende læsning hos børn. (NRP 2000: Forskningsstudier med gentaget læsning) Størst positiv effekt på læsenøjagtighed Betydelig effekt på flow Effekt på læseforståelse Øger antallet ortografiske koder (nøjagtige og fuldstændige) Øger identificeringshastigheden af allerede kendte ord.

Fif til gentagen læsning Læse-teater Hastighedstest Oplæsning for nogen (kammerater, yngre elever, ældre etc.) Digital præsentation Video, Facetalker, Tellagami.

.step til flydende læsning 1.Sikker afkodning undervisning, træning, læsetræning på passende niveau (90-95%) 2. God hastighed læsetræning, gentagen læsning 3. God tekstforståelse undervisning, højtlæsning, læreren som model, feedback

Højtlæsning Korlæsning Ekkolæsning Makkerlæsning Læsevenner for yngre elever Læseunderskrifter Læsebilletter..