Inspirationsmateriale til undervisning



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Grundlæggende undervisningsmateriale

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Inspirationsmateriale til undervisning

Pædagogiske AMU-kurser forår 2016

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Inspirationsmateriale til undervisning

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Grundlæggende undervisningsmateriale

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne

Inspirationsmateriale til undervisning

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Spil for pædagogstuderende

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Organisationsteori Aarhus

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Pædagogiske AMU-kurser forår 2017

Identitet og dannelse

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Grundlæggende undervisningsmateriale

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Inklusion - Et fælles ansvar

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Læservejledning til resultater og materiale fra

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul Forår Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Hvis du vil videre med pædagogik...

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Didaktik i børnehaven

APPROACHING INCLUSION

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Inspirationsmateriale til undervisning

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Narrative fortællinger

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Sundhedspædagogik i børnehaven

Grundlæggende undervisningsmateriale

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Mål for GFO i Gentofte Kommune

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Transkript:

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser UCC, Højvang/Ballerup Ejbyvej 35 2740 Skovlunde Tlf.: 41897300 Juni 2010

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelse har den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr. 2726 Arbejdet på klubområdet og i kulturhuse som moder-fkb. Uddannelsen har tilknytning til den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence: Igangsættelse af aktiviteter med og for større børn og unge. FKB en kan findes på uddannelsesadministration.dk Arbejdsfunktioner Klubområdet har igennem de sidste år været igennem en stor forandringsproces som stadig foregår, som betyder, at klubopgaverne forandrer sig. Der kommer øget fokus på betydningen af relationer, både relationer mellem større børn og unge, relationerne mellem de forskellige grupperinger og relationen barn/ung og voksen. Der kommer mere og mere fokus på større børns og unge kompetencer og muligheder for at fungere i en omskiftelig verden, og i denne identitetsproces spiller jævnaldrene en betydelig rolle. Klubben kan med de mange forskellige samværsformer, kulturbaggrunde, aktivitetsmuligheder og medarbejdernes forskellige kompetenceprofiler være med til at sætte hensigtsmæssige og sommetider nødvendige retningspile for større børn og unge i denne identitetsproces og danne rammen for et godt og udviklende ungdomsliv. Udviklingen sætter således også fokus på klubbernes evne til at skabe rammer, der kan inkludere en bred gruppe af større børn og unge. Det betyder at medarbejderne skal kunne bidrage til at udvikle og fastholde en pædagogisk praksis, som understøtter et inkluderende miljø i klubben og samtidig kan bidrage aktivt til inddragelse og deltagelse af alle børn i aktiviteter og fællesskaber i klubben. Denne uddannelse sætter netop fokus på, hvordan man kan udvikle en inkluderende pædagogisk praksis i klubberne. Denne udvikling på klubområdet skaber behov for kompetenceudvikling for den ikke uddannede klubmedarbejder, og denne uddannelse kan være en sådan mulighed. Deltagerforudsætninger Målgruppen for uddannelsen er klubmedarbejdere, som arbejder med eller ønsker at arbejde med større børn og unge og som har en uddannelsesmæssig baggrund 1 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - til og med en erhvervsuddannelsesniveau. Der er ikke krav om bestemte deltagerforudsætninger, men det kan være relevant, at deltagerne har haft erfaringer med pædagogisk arbejde med større børn og unge i en organisatorisk ramme hvor større børn og unges alsidige udvikling er det centrale. Deltagerne kan have meget forskellige værktøjer og forudsætninger med fra deres individuelle livsforløb. Nogle er ret unge og har ikke prøvet andet end at arbejde i én klub, mens andre efter mange forskellige jobs gennem et langt liv nu arbejder i klub og ønsker at dygtiggøre sig. Målgruppens baggrund i forhold til klubarbejdet kan også være meget forskellig. Der er således 4 forskellige typer af klubber: De socialministerielle klubber ifølge dagtilbudsloven, klubber efter folkeoplysningsloven, klubber oprettet i tilknytning til ungdomsskolen (lov om ungdomsskolen og produktionsskoler) samt klubber oprettet i henhold til folkeskoleloven (kap.2.stk.4). Fælles for de fleste deltagere er, at de møder med en praksiserfaring, som man som underviser med fordel kan inddrage i undervisningen. Det didaktiske element mellem praksis og teori er værdifuldt, og det er relevant at tage udgangspunkt i deltagernes egen praksis og derefter inddrage relevant teori. Et særligt fokusområde kan være, at mange af deltagerne har en bevidsthed om, at det arbejde, de hidtil har udført, har været relevant og udviklende for større børn og unge, så hvis deltagerne nu oplever, at de skal reflektere og handle på andre måder end deres tidligere praksis, så kan der opstå modstand/protest. Barrierer kan nedbrydes, ved at de øvrige deltagere fortæller om deres overvejelser/handlinger/stategier, og ved at disse forskellige tilgange til arbejdet inddrages aktivt i undervisningen. Struktur Det kan være relevant at kombinere den aktuelle uddannelse med eksempelvis en eller flere af følgende uddannelser: 41973 Ungdomspædagogik og ungdomskultur 44431 Planlægning af pædagogiske aktiviteter 41685 Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet 44274 Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 42172 Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 2 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Da den aktuelle uddannelse retter sig mod en ret grundlæggende arbejdsfunktion, vil det være oplagt at deltagerne efterfølgende kan bygge videre på uddannelsen ved at inddrage en række andre uddannelser, som har relevans for arbejdet på klubområdet. AMU udbuddet giver mulighed for at sammensætte forløb, der møder de konkrete behov for målgruppen. Se den samlede oversigt over tilknyttede uddannelser på epos-amu.dk eller på uddannelsesadministration.dk. 2. Ideer til tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af uddannelsen skal gerne tilpasses, så deltageren får mulighed for at arbejde konkret med forskellige relevante opgaver i et samspil med arbejdspladsen, så nye overvejelser/handlinger/strategier kan afprøves i virkelighedens verden. Der skal være mulighed for at kunne reflektere og handle i et samspil med større børn og unge, så den handlingsorienterende målformulering kan udfolde sig under de allerbedste forudsætninger nemlig i det konkrete samspil mellem deltageren og den/de større børn og unge - det samspil, som er afsæt og grundlag for deltagernes grundlæggende arbejdsfunktion. Uddannelsen kan derfor tilrettelægges som modulundervisning, hvor det enkelte tema udfoldes, og hvor det efterfølgende kan afprøves. Det kan være svært helt præcist at beskrive, hvordan de enkelte moduler kan og skal tilrettelægges. Klubområdet har meget forskellige forudsætninger at arbejde under og det giver klubmedarbejderne nogle forskellige forudsætninger for at deltage. For nogle vil det være væsentligt at have sammenhængende forløb, medens det for andre ikke kan lade sig gøre i et sammenhængende forløb og her kan en modul tilrettelagt undervisning være oplagt. Det er kort sagt vigtigt, at forløbene kan tilrettelægges ud fra de muligheder og behov, der gør sig gældende for målgruppen på området. Indholdet i uddannelsen er naturligvis det samme, uanset hvordan forløbene afvikles. Temaer Ud fra målformuleringen for uddannelsen udspringer følgende 4 temaer: Tema 1 Inklusion og eksklusion Tema 2 Inddragelse og deltagelse af alle større børn og unge i klubben 3 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 3 Identifikation af barriere og handlemuligheder for at støtte samspillet mellem enkelt-individer og grupper af større børn og unge Tema 4 Kommunikationens betydning i samspillet med større børn og unge Det foreslås at gennemgå temaerne i den rækkefølge, som de er oplistet i. Temaerne uddybes nedenfor med bud på, hvilke emner det kan være relevant at behandle under hvert tema. Tema 1: Inklusion og eksklusion Inklusion og eksklusion er et spørgsmål om forholdet mellem gruppen og det enkelte individ og mellem den enkeltes måde at fungere på og fællesskabets normer og værdier. Med udgangspunkt i en afklaring af de to begreber diskuteres, hvordan man som klubmedarbejder kan bidrage til at udvikle de bedst mulige inkluderende rammer om de unges samvær. Emner som er relevante for dette tema: Hvad er inklusion og eksklusion! Forskellighed som ressource eller problem Udviklende fællesskaber hvordan skabes og udvikles de indenfor klubbens rammer? Kan der være større børn og unge som klubbens rammer ikke kan inkludere, og hvilke opgaver har klubben og den enkelte medarbejder i denne problematik? Grænser for inklusion hvor vil klubben sætte grænsen for inklusion i forhold til etiske værdier og adfærdsnormer! Hvilke overvejelser skal den enkelte medarbejder gøre sig i relation til inklusion og eksklusion og hvilken betydning kan disse overvejelser få? Tema 2: Inddragelse og deltagelse af alle større børn og unge i klubben Et centralt mål for uddannelsen er at klæde klubmedarbejderne på til at arbejde med, hvordan klubben kan skabe rammerne for en rummelig samværskultur, hvor flest muligt unge kan føle sig som en del af et samlet fællesskab. Emner som er relevante for dette tema: Hvordan skabes der rammer og muligheder i klubben, så alle større børn og unge får mulighed for inddragelse og deltagelse? 4 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvordan kan den enkelte medarbejder arbejde for, at alle større børn og unge oplever, at der er muligheder for inddragelse og deltagelse i klubbens aktiviteter? Hvordan kan der skabes rammer for et inkluderende fællesskaber på tværs af køn, alder og eventuelle etniske og andre kulturelle forskelle? Hvilke overvejelser skal den enkelte medarbejder gøre sig med hensyn til alder, køn, etnicitet og samfundsgruppe for klubbens aktiviteter? Tema 3: Identifikation af barrierer og handlemuligheder for at støtte samspillet mellem enkelt-individer og grupper af større børn og unge Nogle unge har af personlige og/eller kulturelle årsager brug for støtte og vejledning for at finde ind i fællesskabet med de andre unge i klubben. Derfor må klubmedarbejderne have redskaber til både at kunne afdække tendenser og årsager til eksklusion og til at udstikke rammerne for en pædagogisk strategi, der kan understøtte den enkelte unges inklusion. Emner som er relevante for dette tema: Tilknytning og vækst hvilken betydning har dette for den enkelte? Hvilke barrierer oplever den enkelte og hvordan kan den enkelte medarbejder få øje på disse barrierer og hvilke handlemuligheder har den enkelte medarbejder indenfor klubbens rammer? Hvilke muligheder har større børn og unge for læring og vækst indenfor klubbens rammer? Når man som medarbejder oplever barrierer hos sig selv, hvordan kan den enkelte så arbejde med disse barrierer? Tema 4: Kommunikationens betydning i samspillet med større børn og unge Emner som er relevante for dette tema: Personlig kommunikation hvad er det? Kommunikationens forskellige niveauer og betingelserne for god kommunikation. Har vi brug for et fælles sprog i klubben og hvordan skaber vi det? Hvordan skal kommunikationens rammer være i klubben? Hvordan påvirker den enkelte medarbejder kommunikationen i klubben? Hvilke overvejelser skal man som medarbejder gøre sig om sin egen og det øvrige personales kommunikationsform? Hvordan kan den enkelte medarbejder hjælpe større børn og unge med at forebygge og håndtere deres indbyrdes konflikter? 5 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 3. Litteraturliste mv. Schou, Carsten; Carsten Pedersen (Red): Samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk perspektiv. Akademisk Forlag. 2. udgave. 2009. Erling, Ann; Philip Hwang (Red.): Ungdoms Psykologi. Udvikling og livsvilkår. Gads Forlag. 1. udgave, 1. oplag. 2002. Morgan, Alice: Narrative samtaler. Hans Reizels Forlag. 2000. Weirsøe, Bodil: Girafsprog. Empatisk kommunikation i pædagogisk arbejde. Hans Reitzel. 1. udgave, 3. oplag. 2006 Clausen, Peter; Erik Krigger: Personlig kommunikation i teori og praksis. Børn og Unge. 2. udgave, 2. oplag. 2000 Tverskov, Eva; Karin Hald: Under ordene. Om kommunikation og pædagogik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 1996. Rutter, Michael; Marjorie Rutter: Den livslange udvikling. Forandring og kontinuitet. Hans Reitzel. 2. udgave. 2000 Schaffer, H. Rudolpf: Social udvikling. Hans Reitzels Forlag. 1996. Gudmundsen, Ursula: Unge overhaler pædagogikken. Artikel i Socialpædagogen. Nr. 13. 26. juni. 1997. Madsen, Bent: Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzel. 1. udgave, 6. oplag. 2009. Pedersen, Carsten (red): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzel. 2009. Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag. 1. udgave, 3. oplag. 2009. Hertz, Berit; Frank Iversen (Red): Mere anerkendelse i børnehøjde. Dansk Psyko- 6 af 7

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - logisk Forlag. 1. udgave, 1. oplag. 2007. Fribo, Arne: Inklusion og eksklusion i pædagogers arbejde, Akademisk Forlag 2010, 1. udgave, 1.oplag. 7 af 7