Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Relaterede dokumenter
Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Hvad er økologi? Køer på græs

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

1. hovedforløb Kvier

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

Udvikling af bedriften:

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Grovfoderskolen så meget giver det

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Når fodringsmanagement bliver konkret

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Samarbejde giver højere indtjening

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Kløvergræsmarken i centrum

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

Få styr på Grovfoderproduktionen

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

Virksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

Indhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Forsikrede ledige. Redskabsfordeling for forsikrede ledige i aktivering

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Kroner frem for kilo

Afgræsning contra staldfodring

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Forsikrede ledige. Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt

Forsikrede ledige. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Forsikrede ledige. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Transkript:

Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med 450 senge 2 ejere, 3 fuldtidsmedarbejdere, 2 deltidsmedarbejdere (25 t)

Markdrift Driver 260 ha + 150 ha forpagtet natura 2000 areal 110 ha majs resten med græs til slet og afgræsning - 23 ha vedvarende græs Sædskiftet er ret stramt, da der ikke kan dyrkes majs på arealerne med græs Der er 75 ha omkring ejendommen til afgræsning Antal dyr på græs (gns.) Malkekøer: 367 stk. Kvier: 320 stk. Goldkøer: 50 stk.

Hvordan bliver afgræsning en succes? Køer Er ejendommen egnet til afgræsning? Er der jord til afgræsning omkring husene inden for maksimalt 1 km? Kan der etableres gode drivveje? Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

Hvordan bliver afgræsning en succes? Kvier Godt hegn Vand Fangefold til alle kvier i et hold Læsserampe til fast vej Opsyn med ATV Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

Fangefold

Hav altid en plan - og et alternativ

Det gør vi mht. køerne Starter, når græsset er i vækst Plan 8-10 FEN frisk græs, når væksten topper, og ca. 2 FEN når vi slutter i oktober Fuldfoder på stald trappes hurtigt ned (der skal være ædt op, når malkeholdet møder ind) Porte åbnes, når vi har dem, vi skal bruge i separationsboks (ca. 6.30) - 8 timer på græs Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

Det gør vi mht. styring Reguleret storfold med 5-6 cm græshøjde Aktuel vækst i marken sammenholdes med græsoptagelsen og fodringen på stald Opfølgning i græsnings erfa gruppe møde ca. hver 14 dag Beregning af græsoptagelse med EFK Sammenhold med aktuelle vækst og hvordan fodringen fungere Beregning af udbytte i marken og sammenligning med slæt Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne

Udbytte opgørelse - kl. græs Dage i FEN pr ko FEN pr dyr FEN i alt Netto FEN /ha Periode Areal perioden periode pr dag pr dag Udbytte dgl Netto/ha 26-apr 15-maj 30 19 112 5,9 2270 43.130 76 1.438 16-maj 29-maj 30 14 78 5,3 1997 29.869 67 996 30-maj 12-jun 42 14 69 4,5 1625 25.354 39 604 13-jun 03-jul 42 21 93 4,4 1537 33.201 37 791 04-jul 07-aug 42 35 166 5,1 1856 59.378 44 1.414 08-aug 28-aug 35 21 95 3,9 1361 33.779 39 965 29-aug 25-sep 35 28 84 2,1 823 30.576 24 874 26-sep 08-okt 42 13 27 2,1 823 10.699 20 255 09-okt 15-nov 60 38 192 8,0 1080 36.157 18 603 203 917 302.142 7.937

Det gør vi mht. styring Mindst et slæt på afgræsningsmarkerne i løbet af sommeren Skifter arealer efter slæt Afgræsningsarealer med mest buskgræs på tages fra til slæt Da græstilvæksten falder hen over sommeren, øges arealet gradvist og forventet græsoptagelse pr. ko sænkes

Det gør vi mht. goldkøer Goldkøer på 23 ha vedvarende græs 4,5 km fra stalden Arealet kan delvist bruges til slæt 10 ha til afgræsning i maj 23 ha i oktober. Bruger Orbesealer ved afgoldning og direkte til eng Typisk 40 til 60 køer, som udelukkende lever af græs i goldperioden De tages hjem 1-2 uger før kælvning

Afgræsset med goldkøer Goldkøer 1.maj- 15. oktober gns 50 stk 166 dage à 8,5 FEN i gns = 1.411 FEN pr dyr gns. 13,7 ha udnyttet til afgræsning à 4.884 FEN pr ha 73.245 FEN 73.245 FEN

Det gør vi mht. kvier På græs til 1 mdr. før kælvning (fra 7 mdr.) Afgræsser 150 ha stort natura 2000 område, i 3 folde på henholdsvis 30, 40 og 80 ha. Wrap på 40 ha. Fra 15/7 kvier på hele arealet De største kvier fra løbekvier og op køres ud, når græsset er i vækst, og de mindste ca. 14 dage senere De kvier, der ikke har været ude før, går i fangefolden i ca. 6 timer

Det gør vi mht. kvier Vi tilser selv kvierne 2 gange pr. uge, og eksterne også 2 gange pr. uge (2 timer pr. gang) Kælvekvier tages løbende hjem De små kvier tages hjem medio september De store tages hjem start oktober. Efter hjemtagning: De mindste + dem der er <2 mdr. fra kælvning tages ind Resten (ca. 130 stk.) græsser køernes afgræsningsmarker Alle kvier på stald sidst i november

Afgræsset med kvier Kvier 10. maj - 8. oktober gns 320 stk 151 dage à 7,1 FEN i gns = 1.071 FEN pr dyr gns. 116 ha udnyttet til afgræsning á 2958 FEN pr ha 343.263 FEN 343.263 FEN

Økonomi på natura 2000 Udgifter Antal Pris Værdi Græsleje 150 ha 50.000 kr. Skårlægning 50 ha 165 8.250 kr. Rundballer presning 530 stk 125 66.250 kr. Hjemkørsel 30 timer 250 7.500 kr. Fragt kvier 20.000 kr. Fluemærker + ormebehandling 14.000 kr. Tilsyn med kvier 302 timer 150 45.300 kr. Udgifter i alt 211.300 kr. Indtægter Rundballer salg 240 stk. 300 72.000 kr. Rundballer opfodret 290 stk. 200 58.000 kr. Omkostninger i alt 81.300 kr. Pris pr FEN (ved 343.300 FEN) 0,24 kr.

Total afgræsning i 2015 Dyregruppe Areal Gns. antal dyr Afgræsset Udbytte pr. ha Kvier Natura 2000 320 343.263 FEN 2.858 Goldkøer Eng 50 73.245 FEN 4.884 Kælvekvier 135 36.157 FEN Malkekøer Hjemme 367 265.985 FEN 718.650 FEN 7.937

Økonomi Alt i alt afgræsset 718.000 FEN i 2015 Besparelse på 430.000 kr. med prisforskel på 60 øre pr FEN Produktionsregnskab, hvor alle FEN sælges til 1,10 kr. favoriserer ikke afgræsning!

Fordele køer Arbejdet i stalden, fodring og rengøring, kan flyttes væk fra malketimerne. Det betyder, at vi kan afvikle ferie uden at ansætte yderligere mandskab

Ulemper køer Daglig tilpasning af fodring hos køer - en udfordring at holde ydelse som ved køer på stald Der sker lettere uforudsete ting

Fordele kvier Dyreenheder væk fra bedriften. Flytter 3.000 m 3 gylle fra gylleaftaler til lejede arealer Arbejdsplanlægning Kvier passes af markfolk i vinterperioden (om sommeren er stalden næsten tom)

Ulemper kvier Kvierne 40 km væk fra bedriften, dvs. lang reaktionstid ved uforudsete ting Vanskeligt at holde tilvækst i våde år Angreb af leverikter Højere kælvningsalder (26 mdr.) Nødvendigt med brug af foldtyr (40-50 kvier pr. år)

Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne