1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har chikaneret klager i forbindelse med hendes køb af et rækkehus, og om indklagede derfor skal betale klager erstatning for svie og smerte. Sagen angår videre spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes indklagede, at klager havde dobbelt husleje i en periode, og om indklagede skal erstatte klagers udgift hertil. Sagens nærmere omstændigheder: Indklagede havde et rækkehus til salg, som klager var interesseret i at købe. Klager har oplyst, at hun gav et købstilbud på ejendommen, som sælger afslog, og at klager derefter fremsatte et nyt købstilbud, som lød på 1.800.000 kr. med overtagelse den 1. november 2010. Den 11. maj 2010 skrev sælger til indklagede bl.a.: Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] Indklagede gav klager besked om sælgers accept og sendte den 12. maj 2010 sælgers e-mail videre til klager.
2 Parterne har samstemmende til nævnet oplyst, at sælger efterfølgende fortrød, at han havde sagt ja til klagers købstilbud og hellere ville sælge til en bekendt, men at sælger, da klager fastholdt handlen og truede med advokat, alligevel accepterede at sælge til klager. Den 27. maj 2010 sendte indklagede købsaftalen til klager pr. e-mail. Det fremgår af e-mailen, at aftalen var betinget af, at klager underskrev aftalen, og at aftalen var returneret til indklagede med begge parters underskrift senest den 28. maj kl. 14.30. Købsaftalen, der var underskrevet af sælger den 27. maj 2010, blev underskrevet af klager den 28. maj 2010. Det fremgår af købsaftalen, at handlen var betinget af, at klagers advokat, klagers pengeinstitut og sælgers advokat kunne godkende handlen i sin helhed, og at indsigelser skulle være indklagede i hænde senest den 4. juni 2010. Det fremgår af sagen, at hverken klager eller indklagede kunne komme i kontakt med klagers advokat, som skulle godkende handlen. Den 16. juni 2010 skrev indklagede til klager bl.a.: Vi og sælgers advokat har endnu ikke modtaget den endelige godkendelse fra din advokat, selvom denne iflg. (indklagedes medarbejder) telefonisk har lovet, at dette skulle foreligge i mandags, den 14. juni. Efterfølgende har jeg talt med advokatens sekretærer indtil flere gange men intet sker. Sælger har bedt mig meddele dig, at såfremt den endelige godkendelse ikke foreligger straks, vil handlen fra sælgers side blive ophævet. Den 17. juni 2010 skrev klagers advokat til klager, at de havde meddelt mægleren, at handlen var endelig. Klager har bl.a. anført: Indklagede har chikaneret klager i forbindelse med klagers køb af ejendom, hvorfor indklagede er erstatningsansvarlig over for klager og indklagede skal desuden betale et stort beløb til klager for svie og smerte. Klager havde aftalt pris og overtagelsesdato med sælger, og al forhandling var gået gennem indklagede. Alligevel blev klager efterfølgende kontaktet af indklagede, som meddelte, at sælger ikke ville underskrive købsaftalen. Det er klagers opfattelse, at
3 indklagede forsøgte at presse en anden køber op i pris ved hjælp af klagers købstilbud. Denne antagelse støttes af, at indklagede sagde til klager, at han ikke havde tid til at udarbejde købsaftale før ugen efter. Klager finder dette helt uhørt, idet købsaftaler normalt udarbejdes med det samme. Indklagede giver sælgeren skylden for at have presset indklagede til at kontakte klager for at få klagers accept af, at deres aftale kunne brydes, så sælger kunne sælge til en anden. Klager finder dette utroværdigt og i strid med god ejendomsmæglerskik. Da sælger havde underskrevet købsaftalen, fik klager en usædvanlig kort frist til at underskrive aftalen. Klager følte sig derfor presset til at underskrive aftalen uden at have haft tid til at læse sagens øvrige dokumenter. Dette er i strid med god ejendomsmæglerskik. Indklagede havde endvidere betinget aftalen af sælgers advokats godkendelse af handlen, hvilket er under al kritik, idet det gav sælger en mulighed for at fortryde handlen. Klager erkender, at det var uheldigt, at hverken hun eller indklagede kunne få fat på klagers advokat, som skulle godkende handlen. Indklagede havde mundtligt stillet klager i udsigt, at hun kunne måle op til nyt køkken, efter at der var handlet, men inden overtagelsen. Klagers rådgiver har desuden oplyst hende om, at det er ulovligt at nægte køber at besigtige ejendommen med håndværkere. Denne chikane fra indklagede medførte, at klager først kunne flytte ind i rækkehuset 3 måneder senere end forventet, og indklagede skal derfor betale 2 måneders dobbelt husleje á 6.022 kr., i alt 12.044 kr. til klager. Hele forløbet af handlen har været medvirkende til, at klager har fået stress og har haft sygemeldinger. Indklagedes optræden har været uacceptabel og uprofessionel, og indklagede skal pålægges at betale for svie og smerte. Indklagede har bl.a. anført: Efter at klager og sælger var blevet enige om handelspris og overtagelsesdato, blev indklagede kontaktet af sælger, som hellere ville sælge til en bekendt. Indklagede oplyste i den forbindelse sælger om, at sælger jo havde indgået en bindende aftale med klager. Sælger fastholdt dog, at indklagede skulle meddele klager, at han ikke ville sælge til hende alligevel. Indklagede gav herefter denne besked videre til klager. Klager gjorde gældende, at der var indgået en bindende aftale mellem klager og sælger, og fastholdt denne, ligesom hun, hvis det blev nødvendigt, ville antage advokatbistand for at få handlen gennemført.
4 Det er indklagedes opfattelse, at sælger søgte juridisk bistand og herefter accepterede at sælge til klager. Sælger underskrev herefter købsaftalen. Den korte frist til dagen efter kl. 14.30 for købers underskrift på købsaftalen var givet af sælgers advokat. Indklagede betinger generelt alle sine købsaftaler af såvel købers som sælgers advokats godkendelse, så det er ikke specielt for aftalen mellem sælger og klager. Fristen for klagers advokats godkendelse sprang, blandt andet fordi hverken indklagede eller klager kunne komme i kontakt med klagers advokat. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at sælger ikke ville lade klager få adgang til ejendommen med henblik på at opmåle til nyt køkken. Det er ellers helt almindeligt og praktiseres i mange handler, at sælger giver køber adgang til ejendommen for at tage mål. Da klager adviserede sælger om, at køber gerne ville foretage opmåling på ejendommen, meddelte sælger, at han ikke ville tillade, at køber fik adgang før overtagelsesdagen, og sælger ændrede ikke mening, selvom flere af de ansatte hos indklagede forsøgte at tale med ham om det. Nævnet udtaler: Sælger af ejendommen bekræftede i e-mail af 11. maj 2010, at han havde accepteret klagers købstilbud, og nævnet finder, at det ikke kan bebrejdes indklagede, at sælger efterfølgende fortrød, og gennem indklagede meddelte klager, at han alligevel ikke ville sælge til klager. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede skulle have udnyttet klagers købstilbud til at få en anden køber til at fremkomme med et højere købstilbud. Ved e-mail af 27. maj 2010 oplyste indklagede over for klager, at klagers accept af købsaftalen skulle være indklagede i hænde senest næste dag kl. 14.30. Indklagede har oplyst, at den korte frist var fastsat af sælgers advokat. Nævnet kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om det var indklagede eller sælgers advokat, der fastsatte den korte frist. Nævnet finder ikke anledning til kritik af fristens længde. Selvom fristen for klagers tiltrædelse af købsaftalen var kort, var handlen betinget af godkendelse fra såvel klagers advokat som pengeinstitut, og fristen for indsigelser var aftalt til den 4. juni 2010. Nævnet finder således, at klager havde mulighed for at sætte sig ind i de tilhørende dokumenter m.v., før hun blev bundet af aftalen. Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at indklagede i købsaftalen indføjede en klausul om, at handlen var betinget af sælgers advokats godkendelse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at købsaftalen tager stilling til mange andre forhold end pris og overtagelse.
5 Nævnet finder, at det ikke kan bebrejdes indklagede, at sælger ikke ville lade klager måle op til køkken på ejendommen forinden overtagelsen, og nævnet finder ikke, at det kan bebrejdes indklagede, at klager således senere end forventet kunne flytte ind i rækkehuset. Nævnet kan herefter ikke pålægge indklagede at erstatte klagers udgift til dobbelt husleje. Konklusion: Klagen tages ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand