Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1. Den aktuelle virksomhedsorientering - mod tre nye ledelsesrum Jeg fremstiller moderniseringsstrategien fra starten af 1980 erne og frem til i dag som en udvikling i 3 trin med fokus på henholdsvis budgetstyring, effektivisering og konkurrencedygtighed. Det tredje og aktuelle trin søges gennemsat via skræddersyethed og virksomhedsorientering - en radikal form for decentralisering, hvor institutionerne får en langt højere grad selvstændighed og flere organisationer opererer på grænsen af offentlig og privat. De interne grænser mellem politik, forvaltning og drift ændres og der sættes spørgsmålstegn ved grænsen offentlig/privat. Min påstand er: at den aktuelle "forvaltningsreform" kan få radikale "forfatningsmæssige" konsekvenser. Der er kamp om værktøjer for styring og ledelse, men også om selve statsformen og "kronjuvelerne" i velfærdsstaten. Hierarkiet og sektorismen udfordres, men også selve enheden i det kommunale selvstyre. Foreløbig kan vi se, at der skabes 3 nye konkurrerende rum for ledelse, nemlig koncernen, virksomheden og arbejdspladsen. Formålet er at afsløre mit perspektiv - nemlig det konstitutionskritiske blik på den aktuelle virksomhedsorientering og hermed pege på nogle vigtige spændingsfelter for den fremtidige udvikling. Fokus: nye enheder for ledelse. 2. Ledelse på grænsen - selvskabt og forhandlet ledelse Det tredje og aktuelle moderniseringstrin sætter fokus på offentlige serviceinstitutioners konkurrenceevne og driftsøkonomiske effektivitet. Der gives en generel diagnose af de aktuelle tiltag mod virksomhedsorientering som resultat- og kvalitetsmåling, bench marking, kontraktstyring, nye lønformer, strategisk kompetenceudvikling mv. Hvad er det for en styringsfilosofi, der ligger bag og hvilke nye betingelser for offentlig ledelse peger den i retning af? Jeg peger på en række generelle udviklingstræk, der følger af den økonomiske, den faglige og den løn- og personalepolitiske decentralisering. Jeg definerer på grundlag heraf offentlig ledelse ved fire forhold, nemlig: selvskabelse, flerfaglighed, forhandling responsivitet. Professionsidentiteten og kollegakulturen udfordres af kravet om et legitimt rum for offentlig ledelse på den enkelte offentlige arbejdsplads. Fokus: offentlig ledelse mod anno 2002.
3. Ledelsesudfordringer i et kommunikationsperspektiv Den aktuelle styringsomlægning og virksomhedsorientering indebærer, at strategisk virksomhedsledelse og personaleledelse bliver et must på institutionsniveau. Ligeså sikkert er det, at ledelse må udøves inden for rammerne af konkurrerende og endda modsatrettede principper. Ledelse skal rettes mod kontrol-, resultat- og ressourceorientering på én og samme tid. Jeg peger på en række konkrete ledelsesudfordringer set i et kommunikationsperspektiv og diskuterer betingelserne for ledelsens selvskabelse på forskellige niveauer og indenfor forskellige driftsområder. Der lægges op til diskussion af, hvilke dilemmaer, der skal håndteres, hvilke nye ledelseskvalifikationer, der bliver vigtige og hvilke kritiske valg, som den aktuelle udvikling sætter de kommunale ledere i. Min påstand er, at en ny styringsdialog mellem politikere, forvaltning og institutioner og en fortsat ledelses- og kompetenceudvikling er en nødvendig forudsætning for den videre decentralisering/virksomhedsorientering. Formålet er at pege på vigtige udfordringer og dilemmaer, der træder frem, som følge af den aktuelle virksomhedsorientering. Fokus: nye ledelsesudfordringer.
Ledelse i den kommunale verden Fremtidsvisioner og udfordringer 1. Den aktuelle virksomhedsorientering - mod tre nye ledelsesrum 2. Ledelse på grænsen - fra ordrer til selvskabelse 3. Ledelsesudfordringer i et kommunikationsperspektiv
New Public Management på dansk - modernisering i tre trin Trin 1 Udgiftsproblemet Budgetreform Rammestyring Lønsumsbesparelser Trin 2 Effektivitetsproblemet Trin 3 Konkurrenceproblemet Regelforenkling Rammeaftaler Personaleprojekter Virksomhed Resultat/kontrakt Ny Løn
Den fremtidige Ledelsesarkitektur? Den flerfaglige sektormodel - Integreret tværfaglig organisering - Små arbejdspladser / satelitafdelinger - Flerfaglighed - Delt ledelse/internt ledelseshierarki - Kollegial kultur Den koncernliggjorte kommunemodel - Store selvstændige driftsenheder - Kontraktstyring - Stærk lederidentitet - Kommunale ledelsesnetværk - Virksomhedskultur Den forretningsgjorte virksomhed - Privat organisering - Markedskonkurrence - Multi- funktionelle ydelser - Stærk lederidentitet Koncernkultur Den alternative organisation - Lokal fleksibel organisering - Særligt værdigrundlag - Faglig eksperimentel udvikling - Løst koblet ledernetværk - Stærk arbejdspladskultur / holdånd
Det strategiske terræn Den uskyldige institution (skjulestrategi) Er den institution, der referer opad mod det politiske niveau eller et overliggende ledelsesniveau og fuldt og helt underlægger sig politisk og administrativ styring og kontrol. Institutionen forholder sig hverken strategisk til faglighed, målsætninger eller omgivelser. Institutionsledelsen fokuseres på intern faglig udvikling og arbejdsorganisering. (1. generations virksomhedsplaner) Den strategisk integrerede institution (hacking-strategi) Kommunen har en målstyringsmodel i form af en integreret målplanproces, der sikrer udmelding af politiske mål og indsatsområder og tilbagemeldinger på de enkelte institutioners virksomhedsplaner, indeholdende f.eks. drifts-, produkt og personalemål. Institutionen er fagligt ansvarlig og foretager prioriteringer og indholdsudfyldelse indenfor politiske mål- og rammer. (2. generationsvirksomhedsplaner) Den strategisk selvstændige institution (frigørelses-strategi) Er den autonome offentlige eller selvejende institution, der forholder sig strategisk til såvel faglighed, målsætninger som omgivelser. Institutionen har bevæget sig ud af den politiske og retlige orden, der foreskriver institutionens funktion og virke i retning af en selvstændiggjort organisation, der kan forandre egne målsætninger på grundlag af et selv-programmerende beslutningssystem. (3. generations virksomhedsplaner)
Konteksten for offentlig ledelse mod år 2010 En offentlig sektor Nybrud mod.. Krav til offentlig ledelse hierarkiske og formelle ordner.lukkede monofaglige sektorer.centrale regler, aftaler og direktiver.formelle inddragelsesformer borgerlig offentlighed..løse netværk, økonomiske ordner (f.eks. koncern, virksomhed og arbejdsplads) overskridelse af faggrænser, via strategisk ledelse, tværfagligt samarbejde.lokale aftaler, ledelsesbeslutninger og skræddersyede styringsværktøjer.medieskabt virkelighed engagements baserede relationer, personligt ansvar Selvskabelse udvikling af værdier, strategiske alliancer og netværk Flerfaglighed strategisk faglighed, "hacking-" og læringskompetence Forhandling etablering af forhandlingsposition og relationer Responsivitet, personlig autoritet, direkte legitimitet
Ledelsesudfordringer i et kommunikationsperspektiv * Ledelsesdialog (afkodning, hacking, anknytning) * Supervisionsledelse og beskedenhedens politik * Værdiledelse mellem profession og virksomhed * Nye legitimeringsmåder (selvledelse,modmagt,åbenhed) * Nye dokumentationsformer (fortælling/anerkendelse) * Etisk personaleledelse * Nye organisatoriske enheder