Nordfyns Kommune 2008 En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen - bygger på Junior PC-kørekort konceptet for Folkeskolen Den overordnede opgave med Junior PC-kørekortet er at udvikle et IT-bevis rettet mod eleverne i folkeskolen, der kan bidrage til, at eleverne udvikler tidssvarende ITog mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Junior PC-kørekort tager udgangspunkt i bemærkningerne til den nuværende folkeskolelov, CKFerne og Klare Mål hæfterne, hvoraf det fremgår, at IT er et fælles ansvarsområde for alle fag og samarbejdet mellem fagene. Eleverne skal således udvikle deres IT- og mediekompetencer som en integreret del af undervisningen i alle fag og emner.
Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 2
Indholdsfortegnelse Forord 7 IT- og Medie-handlingsplanens opbygning 9 De 3 kompetencer 9 Betjeningskompetence Forståelseskompetence Refleksionskompetence De 3 udviklingstrin 9 De 5 hovedområder 9 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Evaluerings- og dokumentationsformer 10 Samtale med eleverne Problemløsning Digital portfolio Procesbeskrivelse i logbog Afprøvning af kompetencer Vurdering af it- og medieprodukter Dagligt indtryk Junior PC-kørekortbeviset 11 Hovedområder Trinmål og Slutmål 13 Trin 1 alle hovedområder 13 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Trin 2 alle hovedområder 19 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Trin 3 alle hovedområder 25 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Slutmål alle hovedområder 31 It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 3
Læringsplaner- alle årgange 37 IT og Medier Læringsplan - 1. klasse 37 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Billedbehandling IT og Medier Læringsplan - 2. klasse 38 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Billedbehandling Kommunikation Lydbehandling IT og Medier Læringsplan - 3. klasse 39 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Præsentation Talbehandling Billedbehandling Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling IT og Medier Læringsplan - 4. klasse 41 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 5. klasse 44 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 6. klasse 47 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 7. klasse 50 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 4
Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering Styring/simulering IT og Medier Læringsplan - 8. klasse 53 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering IT og Medier Læringsplan - 9. klasse 55 Forord Generelle færdigheder Tekstbehandling Talbehandling Billedbehandling Grafisk layout Præsentation Informationsindsamling Kommunikation Lyd/video-behandling Web-publicering Bilag Evaluering og dokumentation 59 It- og mediekompetencer 59 Evaluering og vurdering som en naturlig del af undervisningen Hvorfor er det så svært? Hvad er det, der skal evalueres? Hvordan bærer man sig ad med at evaluere it- og mediekompetencer? Kan man samarbejde om evaluering? Kan eleverne deltage i vurderingen? Vurdering en tillidssag Vurdering af it- og medieprodukter 64 Vurdering af it- og medieprodukter eksempel Vurdering af it- og medieprodukter - skema Samtale med eleverne 67 Samtale med eleverne eksempel Samtale med eleverne skema Procesbeskrivelse i logbog 69 Procesbeskrivelse i logbog eksempel Procesbeskrivelse i logbog skema Portfolio 74 Portfolio eksempel Portfolio skema Observation af problemløsning 78 Observation af problemløsning eksempel Observation af problemløsning skema Dagligt indtryk 81 Dagligt indtryk eksempel Dagligt indtryk skema Afprøvning af kompetencer 84 Afprøvning af kompetencer eksempel Afprøvning af kompetencer skema Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 5
Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 6
Forord Gennem mange år har der eksisteret et teknisk pc-kursus, som hedder PC-kørekort. Dette er et kursus opbygget i moduler af programteknisk karakter. Gennem efterhånden mange år har der været gjort en stor indsats på IT-området i Folkeskolen, men der har aldrig eksisteret et komplet pædagogisk koncept på området. Derfor var der efter vedtagelsen af nuværende Skolelov og ikke mindst efter udarbejdelsen af Klare Mål hæfterne et meget stort pres politisk for at få fremstillet et undervisningstilbud på IT- og medie-området. I regeringsgrundlaget fra november 2001 står der: Der skal udvikles et IT-bevis til folkeskoleelever Undervisningsministeriet satte udviklingen i gang ved at bede ITMF-sekretariatet ved UNI-C stå for den praktiske gennemførelse af projektet, der efterfølgende (januar 2004) fik navnet Junior PCkørekort. Opgaven blev konkretiseret i følgende tekst: Den overordnede opgave er at udvikle et IT-bevis rettet mod eleverne i folkeskolen, der kan bidrage til, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Udviklingen af Junior PC-kørekort skal tage udgangspunkt i bemærkningerne til den nuværende folkeskolelov, CKF-erne og Klare Mål hæfterne, hvoraf det fremgår, at IT er et fælles ansvarsområde for alle fag og samarbejdet mellem fagene. Eleverne skal således udvikle deres IT- og mediekompetencer som en integreret del af undervisningen i alle fag og emner. Alle målformuleringer og konkrete tiltag er hentet direkte ud af Skolelovens CKF-er og Klare Mål hæfter, hvorfra alt vedr. IT- og Medier er trukket ud og placeret i denne IT- og Mediehandlingsplan. (I dag hedder Klare Mål hæfterne Fælles Mål hæfterne) Det skal hermed også præciseres, at denne plans gennemførelse ikke sker gennem et selvstændigt skolefag, men i et samspil mellem alle klassens lærere i alle klassens fag, hvor klassens lærerteam er ansvarlig for IT- og Medieundervisningens gennemførelse. Det er en klar forudsætning, at gennemførelsen af denne pædagogiske IT- og Mediehandlingsplan forventes implementeret som en helt naturlig proces i den daglige undervisning med støtte i nødvendigt omfang fra skolernes IT-vejledere, Junior PC-kørekortkoordinatorer og skolekonsulenten for IT. Ingmar Madsen Skolekonsulent for IT Nordfyns Kommune 2008 Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 7
Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 8
IT- og Medie-handlingsplanens opbygning De 3 kompetencer IT- og Medie-handlingsplanen (Junior PC-kørekortet) kompecencebeskrivelser tager udgangspunkt i fagenes fælles mål og elevens alsidige personlige udvikling. De består af 3 kompetenceelementer: Betjeningskompetence Evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og it- og medieværktøjerne Forståelseskompetence Den enkelte elevs evne til selv at vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen og forstå de arbejdsmetoder og processer, som it- og medieværktøjerne indgår i. Refleksionskompetence Evnen til at kunne vurdere og perspektivere de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af it- og medieværktøjerne. De 3 udviklingstrin IT- og Medie-handlingsplanen beskriver målene for it- og mediekompetencerne på 3 udviklingstrin. Det er ikke lagt fast, på hvilke klassetrin målene for de 3 trin skal være opnået. Det vil afhænge af den enkelte elevs udvikling. Men som hovedsigte sigter målene i Trin 1 til 1. 3. klasse, Trin 2 til 4. 6. klasse og Trin 3 til 7. 9. klasse. De 5 hovedområder IT- og Medie-handlingsplanen er opdelt i 5 hovedområder: It- og mediestøttede læreprocesser Hovedvægten ligger på elevens evne til at bruge it- og medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Ikke alene i skolen, men også i uformelle situationer skal eleven forholde sig til de muligheder, der ligger i netbaserede grupper og fællesskaber. Han skal sammen med andre kunne udnytte de muligheder, der er for at lære i de netbaserede miljøer. Informationsindsamling Indholdet er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Eleven skal kunne bruge de værktøjer og tjenester, der bruges til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Han skal kunne analysere afsenderens hensigt og mål med at gøre informationen tilgængelig på nettet, og han skal forholde sig til validitet og kvalitet, inden han bruger den. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 9
Produktion og analyse Handler om de traditionelle it-værktøjsprogrammer og de it-baserede medieværktøjer. Eleven skal kende og kunne bruge produktionsmetoder og virkemidler i et moderne mediesamfund. Ved selv at arbejde med produktion opnår eleven indsigt i mediernes begreber og virkemidler. Han skal kunne analysere og tage stilling til de medier, som leverer en meget stor del af den information, der udsendes i en stadig stigende strøm. Kommunikation Handler om den elektroniske udveksling af information som e-mail, i konferencer og som webkommunikation. Eleven skal selv og sammen med andre kunne betjene, udnytte og udvikle sig i de netbaserede fællesskaber, som er en del af samfunds-, fritids- og arbejdslivet. Kommunikationsmulighederne giver adgang til en større verden, ikke mindst den uden for vores egne grænser. Ud over at kunne betjene værktøjerne skal eleven være bevidst om regler og normer for accepteret adfærd på nettet. Han skal være i stand til at sige fra, før kommunikationen løber af sporet. Computere og netværk Beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. Eleven skal ud over at kunne bruge udstyret, kende begreber og retningslinier i forbindelse med it og medier. Han skal kunne tage stilling til spørgsmål om arbejdsmiljø, sikkerhed, virus og hacking. Evaluerings- og dokumentationsformer Lærerteamet beslutter ud fra undervisningens indhold og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det aktuelle forløb. Samtale med eleverne Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål. Problemløsning Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de it- og medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil i forløbet. Digital portfolio Elev og lærere udvælger i fællesskab produkter til en portfolio, der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces. Procesbeskrivelse i logbog I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når han beskriver, hvad han vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder han har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet. Afprøvning af kompetencer Elevernes kompetencer kan afprøves i form at test, der kan være lærerfremstillede, eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer Vurdering af it- og medieprodukter I læreforløb med it og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte metoder osv. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 10
Dagligt indtryk I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes it- og mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og aktiviteter. Junior PC-kørekortbeviset Elev og lærerteam beslutter, hvornår der skal foretages en samlet vurdering af elevens it- og mediekompetence i forhold til beskrivelserne op et givent trin. Hvis lærerteamet vurderer, at eleven har de beskrevne kompetencer, kan eleven få et bevis på de opnåede kompetencer. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 11
Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 12
Trin 1 alle hovedområder 1. It- og mediestøttede læreprocesser 2. Informationsindsamling 3. Produktion og analyse 4. Kommunikation 5. Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Vejledning Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at it er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 13
2. Informationsindsamling Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Vejledning Eleverne møder internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på f.eks. klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på internettet. I arbejdet med Internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra internettet. På internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. Når eleverne bruger internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det, der står, nu kan passe. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på web-stedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, f.eks. måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 14
3. Produktion og analyse Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Vejledning De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skrive-programmer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 15
4. Kommunikation Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en e-mail vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage e-mail på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med f.eks. venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber f.eks. i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 16
5. Computere og netværk Trinmål 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt netværk. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det sker ved at være opmærksom på omgang med personlige koder og ved af fremmede filer på computeren. Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne f.eks. kommer med egne erfaringer om dette. Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 17
Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 18
Trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk 1. It- og mediestøttede læreprocesser Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Vejledning Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens respondenter og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på, når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter. Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i lære-forløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio. I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfælde. Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne bruger computer og net til spil. I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles platform på Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte mulighederne for at arbejde fleksibelt. De skal være bevidste om, at på nogle platforme kan læreren registrere deres adfærd. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 19
2. Informationsindsamling Trinmål 2 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at kende enkle principper for Internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Vejledning Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge internettet, skal de lære, hvilke principper, der ligger bag opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at offentliggøre information på internettet. På dette trin skal de være i stand til at analysere sig frem til et websteds hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan være. Hvis man skal have udbytte af at søge information på Internettet, skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de forskellige værktøjer. Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt. Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den information, man har fundet, så det passer til det, man skal bruge det til. Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre. Internettet indeholder mange websider, men store dele af informationen ligger i databaser. Man skal kende de grundlæggende principper for en data-base for at kunne søge hensigtsmæssigt i den. Når eleverne bruger informationerne fra internettet, det være sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne forholde sig til almindelige regler om ophavsret. Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på internettet. Nogle har 'public service' forpligtigelser, mens andre kan have forretningsmæssige motiver. På internettet kan man også finde websteder med agiterende eller propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers websteder, så de kan forholde sig kritisk til de forskellige hensigter, der kan ligge bag. Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau. Nordfyns Kommune 2008, En pædagogisk IT- og Mediehandlingsplan for Folkeskolen Side 20