IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Transkript

1 IT-Plan for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Udviklingsplan Status Handlingsplan Maj 2007 IT-udviklingsplan side 1

2 IT- plan for Solrød Kommunes folkeskoler Indhold: 1. Forord...side 3 2. IT-planens delområder...side 4 3. Udviklingsplan...side Eleverne...side Informatikværkstedet...side SkoleIntra og SkoleKom...side Det pædagogiske servicecenter...side Lærerne...side Software...side Hardware...side Arbejdspladser...side Handlingsplan for kapitel 3...side Status for software, hardware og hovedområderne...side Status for software og hardware pr. 1/ side Status for hovedområderne...side Handlingsplan for software og hardware i årene side Arbejdspladser...side Software...side Netværk, internet og Sektornet...side Vedligeholdelse...side Finansieringsoversigt...side Økonomi...side Definitioner...side Økonomioversigt...side 38 IT-udviklingsplan side 2

3 1. Forord Skolerne i Solrød har brugt IT-udstyr i undervisningen siden Skolernes IT-udviklingsplan er siden 1985 blevet revideret næsten årligt på grund af den hastige udvikling på IT-området Nærværende plan, IT-plan , bygger på de forrige udviklingsplaner og på udviklingsarbejder og erfaringer. Den samlede plan har været til høring i skoleledergruppen, skolebibliotekargruppen, konsulentgruppen og i gruppen af skolernes IT-lærere. Resultatet af høringerne er blevet indarbejdet i planen. Solrød Strand maj 2007 Preben Larsen IT-udviklingsplan side 3

4 2. IT-planens delområder Udviklingsplanen I henhold til folkeskoleloven skal skolerne inddrage IT i undervisningen i alle fag. I Danmark er det en kulturteknik at kunne anvende en computer på linie med at kunne læse, skrive og regne, og folkeskolerne i Solrød skal kunne tilbyde kvalificeret anvendelse af computere i undervisningen fra børnehaveklassen til afgangsklassen. Det er målet, at eleverne i løbet af deres skoletid har arbejdet med IT integreret i undervisningen på alle klassetrin på en sådan måde, at eleverne kender til de grundlæggende ITmuligheder, de efter folkeskolen møder i virksomheder og på videreuddannelsessteder. Udviklingsplanen beskriver den ønskede udvikling for folkeskolerne i Solrød på IT-området i årene Udviklingsplanen er inddelt i hovedområderne 3. Udviklingsplanen 3.1 Eleverne 3.2 Informatikværkstedet 3.3 SkoleIntra og Skolekom 3.4 IT og Det Pædagogiske Servicecenter 3.5 Lærerne 3.6 Software 3.7 Hardware 3.8 IT-Arbejdspladser 3.9 Handlingsplan for kap. 3 Fra 2001 har skolerne fået tildelt et fast årligt beløb til IT-udvikling. Beløbet har været på kommunens budgetoversigt 4 år frem, og skolerne har derved fået mulighed for at langtidsplanlægge IT-udviklingen. Udviklingsplanen bygger på, at denne mulighed også er til stede i planens åremål. Handlingsplan for software og hardware Status Statusdelen beskriver status for IT-udstyret på skolerne pr. 1/ Handlingsplanen Skolernes hardware og software er indrettet, så mange forskellige behov kan opfyldes på samtlige IT-arbejdspladser på en hensigtsmæssig måde. Samtidig tilstræbes en stor grad af ensartethed for software og hardware skolerne imellem. Ud fra visionerne i udviklingsdelen beskriver IT-handlingsdelen skolernes behov for IT-udstyr i årene Handlingsplanen er inddelt i hovedområderne 4. Status for software, hardware og hovedområderne 4.1 Status for software og hardware pr. 1/ Status for hovedområderne IT-udviklingsplan side 4

5 5. Handlingsplan for software og hardware for årene Arbejdspladser 5.2 Software 5.3 Netværk, internet og Sektornet 5.4 Vedligeholdelse 6. Finansieringsoversigt 6.1 Økonomi 6.2 Definitioner 6.3 Økonomioversigt IT-udviklingsplan side 5

6 3. Udviklingsplanen 3.1 Eleverne Formål Formålet med at anvende IT i undervisningen i Solrød Kommune er, at den enkelte elev: bliver fortrolig med at anvende IT-værktøjer og -metoder. får kendskab til begreber, der knytter sig til IT. bliver i stand til at anvende IT problemløsende, udforskende og kreativt. bliver i stand til at vurdere valg og fravalg af IT i forhold til arbejdets indhold. bliver i stand til at finde og anvende digitale informationer. bliver i stand til at vurdere digitale informationer etisk og moralsk. får forståelse for IT's indvirkning på og betydning for individ og samfund. Kort sagt bliver i stand til at indgå som aktiv borger i IT-samfundet. Undervisning i, med og om IT skal ske, således: at anvendelsen af IT ikke bliver et mål i sig selv. at IT kun indgår, hvor det er naturligt og givende. at IT indgår som ét blandt flere midler til at udvikle og forbedre undervisningen. at der fokuseres på grundlæggende og generelle færdigheder og begreber. at læringsplanens mål opfyldes gradvist igennem skoleforløbet. at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs og klasses muligheder. at eleven fornemmer sammenhæng og progression Læringsplan for IT og medier på skolerne i Solrød Kommune Hensigten med denne læringsplan er at udstikke fælles mål for skolernes læring i, med og om IT og medier. Læringen skal sikre, at eleverne bliver i stand til at: bruge IT og medier (betjeningskompetence) forstå IT og medier (forståelseskompetence) forholde sig til IT og medier (refleksionskompetence) Grundlaget er Junior PC-kørekortet (JPCK), som alle kommunens skoler er tilmeldt. Junior PC-kørekortet administreres af UNI-C, som er en selvstændig IT-virksomhed under Undervisningsministeriet. Kørekortet blev introduceret i 2004 og har sin egen hjemmeside på hvor lærere i Solrød Kommune kan logge på med deres eget UNI-login og få vejledning og inspiration til integrationen af IT og medier. Fra denne side udskrives også beviserne for Junior PC-kørekortet (se senere). Hensigten med Junior PC-kørekortet er at sikre, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. Målene i Junior PC-kørekortet er hentet ud af fagenes Fælles Mål. Der er således ikke tale om, at der med Junior PCkørekortet er kommet et nyt sæt mål ind i undervisningen. Klassens lærere er i fællesskab ansvarlige for, at eleverne når de beskrevne mål i Junior PCkørekortet, fordi IT og medier skal integreres i alle fag, og fordi målene er hentet fra fagenes IT-udviklingsplan side 6

7 Fælles Mål. Junior PC-kørekortet er derfor en oplagt opgave for klasseteamene. Junior PCkørekortet skal opfattes som en hjælp til en klasses lærere til i fælleskab at integrere IT og medier i den almindelige undervisning. Junior PC-kørekortet består ligesom fagenes Fælles Mål af slutmål og tre trinmål. Hvert trin afsluttes med en evaluering og udskrivning af et bevis til hver enkelt elev fra kørekortets hjemmeside. Det er ikke fastlagt på hvilke klassetrin, de tre trinmål skal placeres. De enkelte skoler beslutter derfor selv på hvilke klassetrin, de vil placere trinmålene. Skolen kan også vælge at lade trinmålene være flydende, så det enkelte klasseteam selv vurderer, hvornår klassen skal evalueres. Afgørende er, at slutmålene nås inden udgangen af 9. klasse. Skolerne udarbejder deres egen læringsplan for IT og medier med udgangspunkt i Junior PCkørekortet og denne læringsplan. Skolernes læringsplaner revideres og ajourføres efter behov. Skoler, der er tilmeldt Junior PC-kørekortet, har forpligtet sig til at have én eller flere ITkoordinatorer, som kan hjælpe klasseteam og faglærere med at planlægge og evaluere integrationen af IT og medier. Til denne funktion afsættes i Solrød Kommune 2 timer pr. klasse, der evalueres. Det er ledelsens ansvar, at skolen har en uddannet IT-koordinator. Ved planlægning af undervisningsforløb, hvori IT og medier indgår, kræves såvel fagdidaktiske som IT- og mediedidaktiske overvejelser. Der må ud over de gængse fagdidaktiske overvejelser træffes valg om, hvilke værktøjer, det er mest hensigtsmæssigt at inddrage, og hvordan det bedst gøres. Det er derfor vigtigt, at lærerne kender og kan udnytte de forskellige værktøjers pædagogiske muligheder. I princippet har hvert værktøj sin egen didaktik, som lærerne må kende til Junior PC-kørekortets trinmål Junior PC-kørekortets 5 hovedområder præsenteres på de følgende sider. På kørekortets hjemmeside, findes tilhørende vejledning. IT-udviklingsplan side 7

8 1. hovedområde: IT- og mediestøttede læreprocesser IT- og mediestøttede læreprocesser, hvor hovedvægten ligger på elevens evne til at bruge IT- og medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Ikke alene i skolen, men også i uformelle situationer skal eleven forholde sig til de muligheder, der ligger i netbaserede grupper og fællesskaber. Eleven skal sammen med andre kunne udnytte de muligheder, der er for at lære i de netbaserede miljøer. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Digitale undervisningsmaterialer bruge digitale undervisningsmaterialer bruge IT- og mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer Logbog og portfolio bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio Eksperimenter og simulering bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb i IT- og medieværktøjer forholde sig til eksperimenter som en del af læreforløb Elektroniske platforme bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer arbejde procesorienteret bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge IT- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform IT-udviklingsplan side 8

9 2. hovedområde: Informationsindsamling Informationsindsamling er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Eleven skal kunne bruge de værktøjer og tjenester, der bruges til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Han/hun skal kunne analysere afsenderens hensigt og mål med at gøre informationen tilgængelig på nettet og forholde sig til validitet og kvalitet, inden han/hun bruger den. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Internettet - søgning bruge internettet bruge hypertekster bruge forskellige søgetjenester gøre rede for principperne bag søgetjenester opstille og bruge en søgestrategi Internettet - vurdering og udvælgelse af information forholde sig til søgeresultater udvælge information i søgeresultater analysere søgeresultater forholde sig til regler for copyright Databaser bruge digitale databaser Digital dataopsamling bruge digitale dataopsamlingsværktøjer bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer kende enkle principper for internettets struktur bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere indholdet på et websted analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer IT-udviklingsplan side 9

10 3. hovedområde: Produktion og analyse Produktion og analyse handler om de traditionelle IT-værktøjsprogrammer og de IT-baserede medieværktøjer. Eleven skal kende og kunne bruge produktionsmetoder og virkemidler i et moderne mediesamfund. Ved selv at arbejde med produktion opnår eleven indsigt i mediernes begreber og virkemidler. Han/hun skal kunne analysere og tage stilling til de medier, som leverer en meget stor del af den information, der udsendes i en stadig stigende strøm. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Skabe og producere producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Analyse og vurdering forholde sig til tekst-, lyd-, billede-, videoog multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til IT- og medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et IT- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser planlægge og tilrettelægge en produktion af et IT- og medieprodukt forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed IT-udviklingsplan side 10

11 4. hovedområde: Kommunikation Kommunikation handler om den elektroniske udveksling af information som , i konferencer og som webkommunikation. Eleven skal selv og sammen med andre kunne betjene, udnytte og udvikle sig i netbaserede fællesskaber, som er en del af samfunds-, fritids- og arbejdslivet. Kommunikationsmulighederne giver adgang til en større verden, ikke mindst den uden for vores egne grænser. Ud over at kunne betjene værktøjerne skal eleven være bevidst om regler og normer for accepteret adfærd på nettet. Han/hun skal være i stand til at sige fra, før kommunikationen løber af sporet. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Offentliggørelse - publicering bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter Kommunikation bruge elektroniske platforme på internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber Kommunikation og samfund forholde sig til IT- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester IT-udviklingsplan side 11

12 5. hovedområde: Computere og netværk Computere og netværk beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. Eleven skal ud over at kunne bruge udstyret, kende begreber og retningslinier i forbindelse med IT og medier. Han/hun skal kunne tage stilling til spørgsmål om arbejdsmiljø, sikkerhed, virus og hacking. Slutmål Trin 1 Trin 2 Trin 3 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: Computeren som arbejdsplads bruge en computer som et personligt arbejdsredskab bruge et lokalt netværk Sikkerhed forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af computere og netværk bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold forholde sig til regler og etik ved computerarbejde Fysisk arbejdsmiljø bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde vide, hvordan man forebygger ergonomiske arbejdsskader som følge af computerarbejde kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø IT-udviklingsplan side 12

13 3.1.4 Evaluering af elevernes IT- og mediekompetencer Efter hvert af de tre trin skal eleverne have evalueret deres IT- og mediekompetencer og udleveret et bevis med tre læreres underskrifter. Beviset udskrives fra kørekortets hjemmeside. Klasseteamet er ansvarlig for integrationen af IT og medier og evalueringen af de opnåede kompetencer, mens skolens IT-koordinator får 2 timer pr. klasse, der evalueres, til at hjælpe med dette arbejde - bl.a. til udskrivning af beviser. Som tidligere nævnt er målet, at eleverne bliver i stand til at: bruge IT og medier (betjeningskompetence) forstå IT og medier (forståelseskompetence) forholde sig til IT og medier (refleksionskompetence) Betjeningsfærdigheder kan måles forholdsvis hurtigt, mens forståelses- og refleksionskompetencer bedst manifesterer sig over et tidsforløb. Erfaringen viser, at der kræves forskellige metoder til at afdække, om eleverne har nået de opstillede mål. Junior PC-kørekortet opstiller syv forskellige metoder til at evaluere elevernes IT- og mediekompetencer. Metoderne er beskrevet nedenfor. Evalueringens udformning og tilrettelæggelse afhænger i praksis af mange faktorer, fx de praktiske rammer, sædvane i klassen, lærerens præferencer, lærerens egne IT- og mediekompetencer osv. Det kan være en fordel at kombinere flere metoder. Problematikken omkring evalueringen er uddybet på kørekortets hjemmeside. 1. Samtale med eleverne Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål. 2. Problemløsning Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de IT- og medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil i forløbet. 3. Digital portfolio (mappe) Elev og lærere udvælger i fælleskab produkter til en portfolio, der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces. 4. Procesbeskrivelse i logbog I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når han/hun beskriver, hvad han/hun vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder han/hun har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet. 5. Afprøvning af kompetencer Elevernes kompetencer kan afprøves i form af test, der kan være lærerfremstillede, eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer. 6. Vurdering af IT- og medieprodukter I læreforløb med IT og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte metoder osv. IT-udviklingsplan side 13

14 7. Dagligt indtryk I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes IT- og mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og aktiviteter. 3.2 Informatikværkstedet Klasseteam og faglærere har sammen ansvaret for, at eleverne får de IT- og mediekompetencer, der nævnes i Junior PC-kørekortet. Det vil være oplagt at aftale hvilke lærere, der er ansvarlige for hvilke områder: fx at dansklæreren introducerer tekstbehandling, matematiklæreren regneark, natur/teknik-læreren præsentation osv. Nogle områder er dog så omfattende og tværfaglige, at klassens lærere må løfte opgaven i fællesskab. Det gælder ikke mindst internettet (fx søgning, udvælgelse, kildekritik, bearbejdning, formidling, ophavsret). For at støtte klasseteam og faglærere i dette arbejde, skal der på hver skole afsættes mindst 5 timer om ugen til én eller flere pædagogiske IT- og medievejledere (Informatikværkstedet). Antallet af timer bør tilpasses antallet af elever. Hjælpen kan ydes ad-hoc eller som kurser for klasser sammen med lærere, til grupper af elever, til enkeltelever og til lærere og lærerteam i forbindelse med lærernes forberedelse af undervisningen. Såfremt skolen vælger at oprette obligatoriske kurser for klasserne, planlægger og forestår de pædagogiske IT-vejledere disse kurser - evt. koordineret med de kurser, som det pædagogiske servicecenter tilbyder. De pædagogiske IT-vejledere har en særlig opgave i forbindelse med introduktion af nye programmer, ElevIntra, SkoleKom, skolens netværk og koder m.v. Det er skolens ansvar, at pædagogiske IT-vejledere har en pædagogisk ITvejlederuddannelse eller tilsvarende kompetence. Informatikværkstedets standardkurser: Se næste side. IT-udviklingsplan side 14

15 Informatikværkstedet kan for eksempel tilbyde følgende standardkurser: Tekstbehandling Billedbehandling Grundlæggende Word Tegning og skrivning Adobe Photoshop, PhotoFiltre og tekstbehandling Videregående Word Skanning og digitalfoto Adobe Photoshop og, PhotoFiltre Integreret layout i tekstbehandling og Indsamling, redigering og brug af billeder Word - Photoshop - internet Regneark Grundlæggende Excel Videregående Excel Problemløsninger og grafik Excel Database Grundlæggende Multimedie internet Skolens netværk Videoredigering Lydbehandling Undervisningsprogrammer Præsentation (tekst-billed-lyd) Mediator Brug af internet i sammenhæng med undervisningsprojekter Internet Explorer Grundkursus i brug af skolens netværk Brug af og konferencer i forbindelse med undervisningsprojekter SkoleKom Videoredigering Videoredigeringsanlæg og Pinnacle Studio Behandling af lyd Audacity (lydbehandlingsprogram) Anvendelse af undervisningsprogrammer Ovenstående skema er et eksempel på, hvordan lærerne i Informatikværkstedet kan planlægge standardkurserne. I kursiv er nævnt eksempler på de programmer, som på den enkelte skole bruges i forbindelse med kurserne. Når der for eksempel under regneark står Grundlæggende Excel i klasse betyder det, at man senest i løbet af 5. klasse skal have præsenteret eleverne for et simpelt regneark. Hvis det passer i undervisningen må man selvfølgelig gerne begynde at anvende regneark tidligere end 3. klasse. Når Grundkursus i brug af skolens netværk starter i 1. klasse er det fordi, man allerede i den grundlæggende tekstbehandling i 1. klasse benytter skolens netværk til at gemme tekster, og derfor skal eleverne have et grundkursus tilpasset klassetrinet allerede i 1. klasse. Informatikværkstedets standardkurser er tilbud. Den enkelte lærer behøver ikke bruge Informatikværkstedets tilbud, hvis læreren selv kan forestå undervisningen i det pågældende område. 3.3 SkoleIntra og SkoleKom Skoleintra Skolernes Intranet er webbaseret, og kan derfor bruges fra alle computere tilsluttet internettet. Intranettet bygger på programsystemet SkoleIntra, der indeholder følgende dele: IT-udviklingsplan side 15

16 SkolePorten, som er en del af hver skoles offentlige hjemmeside. Kræver ikke password. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. Kræver forældrepassword. Med et password har den enkelte forældre adgang til den pågældende klasses forældreintranet. LærerIntra, som er lærernes Intranet. Kræver lærerpassword ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Kræver elevpassword. Med et elevpassword har eleven adgang til Intranettet for den pågældende klasse. I forbindelse med arbejdet med IT i klasserne bruges ElevIntra i mange sammenhænge. Da ElevIntra er webbaseret, kan det også bruges hjemmefra. Eleverne og lærerne har hermed mulighed for at integrere arbejdet i skolen og arbejdet hjemme på en hensigtsmæssig måde SkoleKom SkoleKom er skolernes - og konferencesystem. SkoleKom er et tilbud til både lærere og elever, og det giver adgang til et fælles system med personlig samt et konferencesystem med både åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer, hvor for eksempel lærerne på en skole kan have eget konferencesystem. Adgangen til SkoleKom er et fælles loginsystem, Uni-Login, hvor adgangskoderne kan bruges til mange forskellige tjenester. Adgangen til de nationale test er Uni-Login for både lærere og elever. 3.4 IT og Det pædagogiske Servicecenter Skolebiblioteket fik med skoleloven af 1993 en styrket funktion i folkeskolen: 19 stk. 2 Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Visionen fra projektet: "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet". Et skolebibliotek bør være et sted, der aktivt bidrager til skabelsen af læringsmiljøer, hvor elevernes egen aktivitet er i centrum, og hvor gamle og nye medier spiller sammen. Dette er målet vi vil arbejde frem imod. En af de første betingelser for at kunne opfylde dette må være, at skolebiblioteket har åbent i hele skoletiden gerne med dobbeltdækning i mange timer midt på dagen, så skolebibliotekaren har god mulighed for at give individuel vejledning til materialesøgning via bøger, tidsskrifter, internet m.v. og hjælp til IT- og medieopgaver. Dobbeltdækning vil desuden give mulighed for, at én i teamet i perioder kan gå fra for at give elever kurser i skolebiblioteksorientering, IT eller medier. Der bør desuden reserveres tid specielt til afvikling af projektopgaverne i klasserne Lokaleforhold Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet : Skolebiblioteket... en del af skolens læringsmiljø. Set fra elevernes synsvinkel indebærer det, at skolebiblioteket opfattes som en forlængelse af klasseværelset, f.eks ved informationssøgning, produktion af opgaver, oplevelseslæsning og lignende. IT-udviklingsplan side 16

17 Det er vigtigt, at skolebiblioteket er centralt beliggende. Det skal ligge i umiddelbar nærhed af eller tæt på elev- og lærerarbejdsrum, lyd- og videoredigeringsrum, IT-lokale, pædagogisk værksted og lærerværelset. Princippet forlængede arm@ er vigtig: At materialer, programmer, hjælp og støtte til opgaver ikke må være længere væk forlænget arm@. Skolebiblioteket skal være stort nok til at kunne rumme diverse bogsamlinger og et rimeligt antal pc'er opkoblet til skolens lokalnet og internettet. Der skal være elevarbejdspladser med og uden pc'er, så enkeltelever, grupper af elever og hele klasser kan arbejde der. På skolebiblioteket skal brugerne kunne søge information via bøger, interne/eksterne baser, cd-rom=er, intra- og internet. Via en fælles server (Dantek BiblioMatik) ligger skolebibliotekernes fælles base på internettet. Her kan der søges på alle skolens maskiner med adgang til internettet samt hjemmefra. Skolebiblioteket skal give vejledning og mulighed for at hjemlåne bøger til opgaveløsning, læsetræning og fritidslæsning, da skolebiblioteket ikke længere kun er et sted, hvor man går ind for at låne bøger. Her kan eleverne frit arbejde med alle medier! Skolebiblioteksteam Til skolebiblioteket er knyttet et team, der tilsammen dækker spektret af medieformer og IT-funktioner. Alle i dette team skal være uddannet, så de kan afhjælpe simple problemer indenfor AV, IT og skolebiblioteksområdet, mens Aeksperten@ tager sig af det mere specifikke. Dette team skal kunne afhjælpe opståede problemer indenfor én dag. Hvis ikke, skal der være mulighed for at tilkalde hjælp via en IT- eller AV-Lærer. Skolebiblioteksteamet står i fællesskab for udlån, kurser, vejledninger og løbende support af disse funktioner. Teamet skal gives mulighed for at afholde kursus både til elever og lærere i brug af skolebibliotek, IT og medier, udbygget med skriftlige minivejledninger til de Alokale@ apparater, IT-værktøjer, søgebaser m.v. Teamet udarbejder i fællesskab minivejledninger til skolens apparater (f.eks. skanner, redigeringsanlæg, digitalkamera, cd-brænder), medier og IT-programmer, så elever og lærere hurtigt kan hjælpes på vej. Dette vil forhindre, at materiel/programmel står ubenyttet hen, fordi kun enkelte kender til brugen af det. Teamet skal have et nært samarbejde med fagudvalgene, ledelsen og kommunebiblioteket og til dels Center for Undervisningsmidler i Roskilde. Det er også vigtigt at holde årlige teammøder samlet for de fire skolers skolebiblioteks-, IT- og medieteam, så teamene løbende får koordineret, orienteret og inspireret hinanden om nye initiativer, tiltag m.v. Skolens egne skolebiblioteks-, IT- og medieteam afholder møder med ledelsen og med andre Alokale@ team. Teamet kan udarbejde en samlet skolebiblioteks-, IT- og mediehandleplan for klasserne på de enkelte årgange. Undervisningen indenfor disse tre områder tilrettelægges funktionelt, således at kompetencerne udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Teamet planlægger og koordinerer i samarbejde med klassens team elevernes arbejdsperioder på skolebiblioteket samt deres brug af undervisningsmidler, for blandt andet at udnytte de fælles ressourcer optimalt og vurdere, hvornår det er hensigtsmæssig at inddrage undervisningen i de tre områder i de konkrete undervisningsforløb. IT-udviklingsplan side 17

18 3.4.3 Brugerne Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet@: Skolebibliotekararbejdet er først og fremmest et pædagogisk arbejde, der indbefatter vejledning og undervisning af både elever og af lærerkolleger. Det er endvidere en del af jobbet som skolebibliotekar at tage initiativ til kurser og udvikling inden for påtrængende områder. Det er her naturligt, at det sker i tæt samarbejde med ledelsen. Skolebiblioteket er med i front, når det handler om at understøtte og udvikle pædagogisk nytænkning, for eksempel i forbindelse med projektarbejdsformen. Brugerne - eleverne og lærerne - tilbydes et dynamisk læringsmiljø, hvor de kan bearbejde og formidle de indsamlede informationer under vejledning, for på denne måde kan undervisningen varieres mellem de forskellige organisationsformer som klasseundervisning, gruppearbejde, parsamarbejde samt individuel fordybelse og eksperimenteren Lærerne For at udnytte den enkelte skoles materiale bedst muligt er det nødvendigt, at brugerne bliver instrueret i anvendelsen. Lærerne skal kunne anvende de relevante maskiner, programmer og værktøjer som findes på skolen. Det vil på nogle områder være nødvendigt med kurser - interne og eksterne - hvis det skal sikres, at lærerne følger med i IT-udviklingen, ligesom det vil være en god investering at etablere en egentlig ordning med pædagogisk IT-vejledning af lærerne. Denne vejledning kan varetages af skolens IT-vejledere og lærerne i Informatikværkstedet og kan udvides med en eller flere resursepersoner på skolebiblioteket. Det er også vigtigt, at der etableres et kommunalt netværk med mulighed for udveksling af erfaringer og informationer. Interne kurser kunne for eksempel være kurser i brugen af SkoleKom, anvendelse af databaserne i SkoDa, internetsøgning og skolens intranet. Også her vil en mappe eller folder kunne støtte lærerne. En sådan mappe kunne indeholde f.eks.: Databaser i SkoDa (f.eks. vejledning i adgang og søgning) SkoleKom (f.eks. mailboks og konferencer for lærere og elever) internettets bibliografiske muligheder (f.eks. Netpunkt, Forfatterweb, Roskilde CFU, Solrødbasen) internettet som faglitteratur (f.eks. SkoDa, netbaseret faglitteratur, søgning på nettet) Eleverne I skolebiblioteket skal eleverne have mulighed for at foretage: informationssøgning informationsbearbejdning informationsformidling Informationssøgning læres gennem undervisning i både IT og bibliotekskundskab, mens informationsbearbejdning og -formidling læres gennem brug af billede, lyd og IT. Dermed er der en naturlig sammenhæng i undervisningen på de 3 områder. Da eleverne frigøres fra læreren gennem for eksempel projektarbejdsformen, skal skolebiblioteket være parat til at inspirere og vejlede dem i at inddrage og indtænke de forskellige medier i deres opgaver, og i at anvende de bedst egnede medier til de specifikke opgaver. Skolebibli- IT-udviklingsplan side 18

19 oteket skal løbende give eleverne vejledning og kurser i brug af de forskellige medier og værktøjer. Skolebiblioteket skal også give eleverne kursus i, og mulighed for, at anvende e- mail, internetsøgning og spil. I forbindelse med kurser for elever udarbejdes mini-vejledninger, og der oprettes hjemmesider med links til de konkrete opgaver eller links til sider på nettet, hvor der er gode muligheder for at hente relevante informationer for eksempel i forbindelsen med projektopgaven. Skolebiblioteket skal desuden give eleverne mulighed for at bearbejde deres indsamlede informationer via diverse tekst- og layoutprogrammer, multimedie-produktioner m.v., og give dem mulighed for og hjælp til fremvisning af de færdige produkter Undervisningsmaterialer Citat fra "Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet@: Skolebiblioteket integrerer gamle og nye medier. Skolebiblioteket integrerer skrift, lyd- billede og multimedier og har som sit arbejdsområde derfor både det trykte medie, båndoptager, foto, video og computer. Derfor tilstræbes det, at der er sammensættes et team omkring skolebiblioteket, der dækker alle medier. Det er vigtigt at samtlige medier integreres på skolebiblioteket, så vejledning kan samles på et centralt sted. Skolebibliotekets samling er registreret på edb og udlånes og er søgbart på en nem og tilgængelig måde. Dette gælder både skolebibliotekets egen samling og skolebibliotekernes fællessamling. Skolebiblioteket bør være et sted, der aktivt bidrager til skabelsen af læringsmiljøer, hvor elevernes egen aktivitet er i centrum, og hvor gamle og nye medier spiller sammen. IT-udviklingsplan side 19

20 3.5 Lærerne I henhold til folkeskoleloven skal lærerne inddrage IT i undervisningen i alle fag. Lærernes udnyttelse af IT i undervisningen afhænger af muligheder og uddannelse Muligheder Det skal sikres, at lærerne har mulighed for at anvende tidssvarende IT i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. På skolerne skal der derfor være adgang til IT-udstyr, hvor lærerne kan forberede undervisningen uden at være afhængig af, om computerne er optaget af elever. De fleste lærere har computere hjemme, og hjemmecomputerne bruges til forberedelse af undervisningen. Ved valg af software på skolerne sikres det, at lærerne i stor udstrækning har lov til at bruge skolernes software på hjemmecomputerne. Ved aftaler om arbejdstid for lærere med særlig IT-viden sikres det, at skolens lærere kan få råd og vejledning af en eller flere IT-lærere på skolen. Lærernes muligheder sammen med elever: Se afsnit 3.2 om Informatikværkstedet Uddannelse Ved kursusvirksomhed sikres det, at den viden, som lærerne erhverver, vedligeholdes og udvides i overensstemmelse med udviklingen på IT-området. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for hver lærer, således at hver lærer opnår en viden svarende til indholdet i Skole-IT, Det Pædagogiske IT-Kørekort. I de kommende skoleår tilbydes følgende kurser: Skole-IT, Det Pædagogiske IT-Kørekort: Skole-IT er et fleksibelt tilrettelagt kursus, hvor læreren sammen med sine kolleger får et grundlæggende computerkendskab og lærer at bruge de mest almindelige programmer. Læreren får også indsigt i, hvordan man integrerer informations- og medieteknologien i undervisningen. Se Grundkursus i IT Kurset afholdes lokalt på hver skole efter behov. Kurset henvender sig til begyndere og lettere øvede lærere, som har behov for et grundkursus inden man begynder på IT-kørekortet. Kurset er en del af de kommunale kurser under kursuskoordinatoren. Lokale faglige kurser Kurserne afholdes efter behov hvert år indenfor områderne tekstbehandling, regneark, databaser, undervisningsprogrammer, , SkoleIntra, internet mm. Kurserne er en del af de kommunale kurser under kursuskoordinatoren. Kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet og andre kursusudbydere Lærere kan deltage i kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet og andre uddannelsesinstitutioner. Disse kurser søges og godkendes i den normale ansøgningsprocedure for disse kurser. IT-udviklingsplan side 20

21 3.6 Software Licens Skolerne bruger en række forskellige programtyper: Undervisningsprogrammer, Officeprogrammer, grafikprogrammer, præsentationsprogrammer, sikkerhedsprogrammer mm. Programmerne har forskellige målgrupper, og forhandles på næsten lige så mange måder, som der er programudbydere. De professionelle erhvervsprogrammer har andre licenstyper end undervisningsprogrammerne, og skolerne er derfor nødt til at have en effektiv licensstyring på flere niveauer. De fleste programudbydere har en speciel skolepolitik, som normalt forvaltes gennem firmaer, som har specialiseret sig i salg af software til skoler. For at sikre, at skolerne til stadighed opfylder licensreglerne, vil skolerne normalt bruge disse forhandlere ved indkøb af software. Hvis det er muligt, indkøber skolerne software med kommunelicens eller skolelicens. Herved sikres det, at skolerne overholder licensbetingelserne Indkøb af Software Inden den endelige beslutning om indkøb af software ligger en lang række pædagogiske og praktiske beslutninger. Når beslutningen er taget vurderes indkøbsmulighederne, herunder om det er muligt og eventuelt billigere at indkøbe flere skoler sammen. Skolerne er ikke afhængige af hinanden ved indkøb af software ligesom de heller ikke er afhængige af hinanden ved indkøb af andre undervisningsmidler. Indenfor de økonomiske rammer opdateres al software til nyeste udgave. Så vidt muligt opdateres softwaren samtidig på alle skolerne Undervisningsprogrammer Skolerne skal anvende IT i alle fag og i alle klasser. Undervisningsprogrammer er undervisningsmidler, som kræver en computer for at kunne virke, men derudover er de ikke anderledes end andre undervisningsmidler på skolerne. Ved anvendelse af software i form af undervisningsprogrammer opfyldes den del af IT-anvendelsen, hvor der undervises med IT. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. I samarbejde med IT-konsulenten og IT-medarbejderne på den enkelte skole vedligeholdes bestanden af undervisningsprogrammer, sådan at der, indenfor de eksisterende økonomiske rammer, til stadighed benyttes de nyeste versioner af de anvendte programmer i alle fag. En del undervisningsprogrammer vil være fælles for skolerne, og i størst mulig udstrækning koordineres nyanskaffelser og opdateringer, så skolerne opretholder og videreudvikler en fælles bestand af undervisningsmaterialer. Herudover vil skolerne have en række undervisningsprogrammer, som kun findes på en eller få skoler i kommunen. Disse programmer en anskaffet ud fra en vurdering af det aktuelle behov på skolen, og er et udtryk for, at skolerne er forskellige. De fleste undervisningsprogrammer købes under skolelicenser, der er aftalt for eksempel gennem Region Sjælland, centrale forlagsaftaler og centrale aftaler med de enkelte software- IT-udviklingsplan side 21

22 producenter i Danmark. En del undervisningsprogrammer købes med skolelicens i abonnement. Der er derfor normalt ikke økonomiske fordele ved at indkøbe undervisningsprogrammer fælles. I de tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel i fællesindkøb koordineres indkøbet mellem skolerne Officesoftware Officesoftware er de programpakker, som indeholder tekstbehandling, regneark, database, præsentationsprogram mm. Det skal være muligt for eleverne at bruge skolens officesoftware, navnlig tekstbehandling, på linie med den officesoftware, de har hjemme, såfremt eleverne hjemme har et forholdsvis almindeligt tekstbehandlingsprogram (eleverne har som regel Word hjemme). Skolernes officesoftware skal derfor være indrettet sådan, at eleverne kan flytte tekster mm. mellem deres computer hjemme og skolens computere uden problemer. På skolerne i Solrød anvendes (i 2007) officepakken Microsoft Office 2003 med tekstbehandlingsprogrammet Word 2003 Det er hensigtsmæssigt, at skolerne anvender samme officepakke. Udskiftning af officesoftware koordineres derfor med IT-konsulenten og de øvrige skoler når det er aktuelt. Officepakker sælges under forskellige skolelicensregler og til skolepriser, der er forhandlet mellem programudbyderen og for eksempel Region Sjælland (CFU i Roskilde). Priserne er normalt uafhængige af, hvor mange skoler i den enkelte kommune der køber samtidig Anden software Ud over de nævnte softwaretyper benytter skolerne en række andre programmer til DeskTop- Publishing, grafisk arbejde, skanner, digitalkamera, kommunikation, præsentation mm. Også anvendelsen af disse programtyper standardiseres, så skolerne anvender de samme programmer i den udstrækning det er muligt Software: Pædagogisk vejledning Den pædagogiske vejledning af lærerne i forbindelse med anvendelse af undervisningssoftware foretages lokalt på den enkelte skole af Informatikværkstedet i forbindelse med Informatikværkstedets kursusvirksomhed for klasser og lærere sammen. Det er vigtigt, at elever og lærere hurtigt kan få hjælp af lokale kollegaer i stedet for at skulle vente på, at læreren måske kan komme på et kursus i fremtiden. Herudover forestår IT-konsulenten lokale kurser efter behov, i samarbejde med den lokale kursuskoordinator Software: Teknisk service Den tekniske vedligeholdelse af skolernes software foretages af skolernes IT-tilsyn, der også i begrænset omfang kan hjælpe lærerne med løsning af problemer omkring software. IT-udviklingsplan side 22

23 3.7 Hardware Hardware omfatter alt IT-udstyr, der ikke er programmer: Computere, printere, skannere, højttalere, høretelefoner, CD-brændere, faste og trådløse netværkskomponenter, interaktive whiteboards samt diverse tilbehør. I områdets periferi findes digitalkameraer, videoprojektorer, videoredigeringskort, stregkodeskannere mm. Om disse enheder hører ind under IT-udstyr eller for eksempel AV-udstyr afhænger af den brug, de primært er beregnet til. Eleverne på skolerne i Solrød skal have mulighed for at blive præsenteret for, og arbejde med, den nyeste teknologi på IT-området indenfor de rammer, som undervisningen i folkeskolen sætter. Det er ikke pædagogisk nødvendigt, eller økonomisk muligt, at alt udstyr på skolerne er af nyeste model, men en del af udstyret skal være det. Det er målet, at elever, der forlader skolen efter 9. klasse, har arbejdet med hardware, der er så nyt, at de kender til de grundlæggende muligheder, som udstyret i virksomheder og på videreuddannelsessteder har. Det tilstræbes, at skolernes IT-udstyr er så ensartet som muligt både på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Denne ensartethed sikres ved at samordne nyanskaffelser og opdateringer og ved at aftale graden af egentlige kassationer. Med en stor ensartethed bliver servicering overkommelig, og skolerne kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer. Desuden kan elever og lærere nemt benytte udstyret på andre skoler, hvis det bliver nødvendigt. Skolernes IT-udstyr er indkøbt indenfor en femårig periode. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt er forældet, og bliver kasseret med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Skolernes IT-udstyr er derfor ikke ensartet i den forstand at det er de samme computere, der står overalt. Derimod er der altid blevet nyindkøbt fælles, så det er de samme typer computere i forskellige aldre, der er på alle skolerne. Denne politik vil fortsætte. Skolerne arbejder med en forældelsesfrist på 5 år for IT-udstyr. Kommunens administrative IT har en forældelsesfrist på 3 år. De sidste år har institutioner i Solrød, herunder skolerne, kunnet overtage 3 år gamle computere, som kommunens administrative IT-afdeling har udfaset til en rimelig pris. Også dette tilbud har skolerne i begrænset omfang taget imod i den udstrækning det brugte IT-udstyr har kunnet finde anvendelse. Tilbuddet kommer en gang om året, når de administrative arbejdspladser opdateres, og ved hvert tilbud vurderer skolerne, om det er hensigtsmæssigt at opdatere og installere udstyr, der efter 1-2 år falder for aldersgrænsen Placering af hardware Skolernes hardware placeres, så der tages hensyn til de mange forskelligartede opgaver, der skal løses med den hardware, der er til rådighed. Opstillingen på skolerne prioriteres, således at så mange elever som muligt kan bruge alt udstyret, og således at enkeltcomputere ikke fastlåses til brug af nogle få elever. Det er målet, at alle opgaver skal kunne løses med et minimum af flytninger af udstyr. Ud fra de enkelte skolers fysiske forhold, opstilles elevcomputerne i edb-lokale(r), i mediateket, i smågrupper, i specialcentre, i faglokaler, og i klasser. En stor del af skolernes computere er bærbare computere med trådløst netværk, som nemt kan opstilles efter behov. IT-udviklingsplan side 23

24 3.7.2 Indkøb af hardware Indkøb af hardware sker fortrinsvis som fællesindkøb en eller nogle få gange om året. Fællesindkøbene samordnes om muligt med en eller flere nabokommuner for at opnå maksimale rabatter. Indkøbene aftales af skolernes IT-medarbejdere og koordineres af IT-konsulenten. Denne indkøbspolitik fortsættes i de kommende år. Det er ikke ønskeligt at alle computere, der kunne indkøbes for eksempel over en 4-årig periode, bliver indkøbt samtidig. Efter et par år ville skolerne have en samling af ældre computere og ingen nye. Ved nyindkøb hvert år, har skolerne hele tiden udstyr med den nyeste teknologi Udskiftning og opdatering af hardware Skolernes bestand af computere fordeler sig aldersmæssigt nogenlunde ligeligt over en periode på ca. 5 år. I computernes sidste leveår kan det blive nødvendigt at opdatere nogle af dem med ekstra ram mm. således at de kan opfylde kravet om alsidig anvendelse. Computere ældre end 5 år er ikke tidssvarende, og kasseres med mindre de kan bruges til specielle opgaver, der ikke kræver nyere computere til afvikling. Med en levetid på ca. 5 år for en skole-pc, må det påregnes, at 20% af skolernes arbejdspladser skal udskiftes hvert år i årene fremover. I de kommende år forventer skolerne samme fremgangsmåde med hensyn til udskiftning og opdatering. Ved årlige udskiftninger sikres det, at skolerne hele tiden har et antal helt nye computere, som kan afvikle de nyeste programmer. Ved årlige opdateringer sikres det, at skolernes ældste computere er funktionsdygtige indtil det ikke mere kan betale sig at opdatere dem Servicering af hardware Servicering af hardware foretages fortrinsvis af skolernes IT-medarbejdere. Hvis der opstår problemer med hardware skal de kunne ordnes umiddelbart, og om muligt indenfor det undervisningsmodul, hvor problemerne opstår. Lærere og elever skal kunne forvente: At det udstyr, der planlægges efter, fungerer når det skal bruges. At fejlbehæftet udstyr repareres hurtigt. At skolen har tilstrækkeligt udstyr til, at fejlbehæftet udstyr, der ikke umiddelbart kan repareres, i de fleste tilfælde kan erstattes af andet udstyr, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Skolernes IT-medarbejdere skal være i stand til at vægte både pædagogik og teknik i forhold til opståede problemer. Ved indkøb af hardware prioriteres forhandlerens servicering af det solgte udstyr højt. En del udstyr sælges med længere garanti end det lovbefalede, og ved nyindkøb vægtes en lang garantiperiode højt. Ligeledes vægtes forhandlerens evne til at foretage hurtig service på det solgte udstyr og dets tilslutningsmuligheder højt Sikring af hardware På hver skole foretages en løbende vurdering af sikkerheden for skolens hardware i forhold til risikoen på skolen. Indenfor de mulige økonomiske rammer sikres al hardware mod tyveri, hærværk, bortkomst, tab, sjusk mm., idet der tages både pædagogiske, økonomiske og tekniske hensyn ved sikringen. IT-udviklingsplan side 24