Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne

Relaterede dokumenter
Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Januar januar 2019 J-nr.: /

Marts marts 2018 J-nr.: /

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Det gennemsnitlige byggesagsgebyr pr. time er steget fra 602 kr. i 2015 til 620 kr. i 2016

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner

Notat 9. juni 2017 J-nr.: /

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Notat om Byggesagstider 4. april 2019 J-nr.: /

Boligmarkedet 1. kvartal 2015

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

To kommuner er gået frem. Fx er Middelfart sprunget hele 24 pladser frem på ranglisten, og kommunen er nu den mest erhvervsvenlige på Fyn.

Skattesmæk på vej til virksomhederne

Bilag 5 Skatteindtægter

Notat 25. august Kommunerens genbrugspladser har udvidet åbningstiden de seneste år

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat 07. august 2015 J-nr.: /

Store gebyrudsving for erhvervsbyggeri

Notat August 2019 J-nr.: /

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Notat 13. juli 2015 J-nr.: /

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Notat 16. juni 2017 J-nr.: /

Notat 4. oktober 2016 J-nr.: /

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige

Notat 14. marts 2016 J-nr.: /

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

NOTAT. Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Notat 02. august 2016

Analyse 19. august 2013

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Befolkningsudviklingen i Danmark

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

katter samt tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder

Skatteprocenter. Indkomstskat

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Notat om skatteindtægter

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

Flere elever går i store klasser

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Katter, tilskud og udligning

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Flere elever går i store klasser

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

Transkript:

Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire kommuner har valgt helt at afskaffe dækningsafgiften, og 14 kommuner har sænket dækningsafgiften. Ingen kommuner har valgt at hæve dækningsafgiften. Analysen viser endvidere, at størstedelen af kommunerne, der opkræver den maksimale dækningsafgift, er placeret i hovedstadsområdet. Analysens resultater 37 kommuner opkræver dækningsafgift i 2017 Frederikssund, Kalundborg, Nyborg og Horsens har valgt at afskaffe dækningsafgiften i 2017 I 2017 opkræver ti kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille, hvoraf otte af disse kommuner er placeret i hovedstadsområdet I perioden fra 2011 til 2017 har i alt ti kommuner valgt at afskaffe dækningsafgiften Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2017 at beløbe sig til ca. 2,3 mia. kr., hvilket er ca. 95 mio. kr. mindre end året før Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon 26 79 71 34 Anette Sørensen, journalist, telefon 30 36 02 65 Dokumentnr. 2177560 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Postboks 2125 1015 København K Telefax 72 16 00 10 info@danskbyggeri.dk

Udviklingen i dækningsafgiften Der er sket en positiv fremgang, når man ser på udviklingen i dækningsafgiften blandt kommunerne. Et historisk tilbageblik til 2011 viser, at 51 kommuner dengang ikke opkrævede dækningsafgift, mens 24 kommuner opkrævede en dækningsafgift på hele 10 promille, hvilket er det maksimale niveau. I 2017 har dette billede ændret sig betydeligt. Nu er der 61 kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift, og kun 10 kommuner, der opkræver en dækningsafgift på 10 promille. I perioden 2011 til 2017 er der således 14 kommuner, som har valgt at afskaffe dækningsafgiften helt. I figur 1 ses det desuden, at 23 kommuner har sænket dækningsafgiften i perioden, mens ingen kommuner har hævet afgiften. Figur 1: Udviklingen i kommunernes dækningsafgift 100 90 80 70 60 Antal kommuner 24 23 10 27 10 promille 50 Under 10 promille 40 Ingen dækningsafgift 30 20 51 61 10 0 2011 2017 Antallet af kommuner, der sænker dækningsafgiften, er steget i perioden 2011 til 2017. I perioden 2011 til 2013 var der i gennemsnit tre kommuner om året, som sænkede dækningsafgiften, mens der i perioden 2014-2017, har været 19 kommuner i gennemsnit. Endvidere ses det, at fire kommuner har valgt at afskaffe dækningsafgiften i 2017. Dette er en stigning i forhold til 2016, hvor kun én kommune fjernede dækningsafgiften. I 2017 er der således 37 kommuner, der fortsat opkræver dækningsafgift, i modsætning til 2016, hvor tallet var 41 kommuner. Dertil er der 14 kommuner, som sænkede dækningsafgiften i 2017, hvoraf ni af kommunerne også sænkede dækningsafgiften i 2016. Der er således en positiv udvikling i gang i forhold til afskaffelsen af dækningsafgiften. Side 2 af 5

Aftagende tendens i opkrævning af dækningsafgifter I 2011 opkrævede virksomhederne i alt 3.284 mio. kr. i dækningsafgift, og i 2017 forventes der et samlet provenu på 2.274 mio. kr. Det betyder, at virksomhederne i dag bliver opkrævet ca. 31 % mindre i dækningsafgift, end de gjorde i 2011. I perioden fra 2011 til 2017 er de samlede dækningsafgifter faldet med over én mia. kr. Fra 2016 til 2017 forventes kommunernes samlede provenu at falde med ca. 95 mio. kr. Eksempelvis har Københavns Kommune budgetteret med at indkrævede 938 mio. kr. i dækningsafgift i 2017, hvilket svarer til godt 40 % af det samlede provenu for dækningsafgift på landsplan, som er på 2.274 mio. kr. Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser Mio. kr. 3.400 3.284 3.200 3.000 2.800 2.851 2.789 2.600 2.532 2.400 2.416 2.370 2.274 2.200 2.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017* *Foreløbige budgettal Regionalle forskelle Af figur 3 fremgår den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Der er en klar tendens til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. I 2017 opkræver 37 kommuner dækningsafgift. Her er to tredjedele af kommunerne er placeret i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Samtlige af kommunerne i hovedstadsområdet opkræver afgiften, mens det gælder otte ud af elleve kommuner i Nordsjælland. De tre kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift i Nordsjælland, er Frederikssund, Gribskov og Halsnæs. Side 3 af 5

Der er dog også nogle få jyske kommuner, som stadig har dækningsafgift. Det drejer det sig om Randers, Fredericia, Kolding, Vejle, Aarhus og Aalborg. Aarhus og Aalborg har ikke ændret på dækningsafgiften i perioden 2011-2017. Figur 3: Dækningsafgiften regionalt fordelt, 2017 Side 4 af 5

Metode Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Kommunerne beslutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af forretningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Den nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beskatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra 2014 anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017. Eksempel på udregning af dækningsafgiften Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien udgør 500.000 kr., bliver forskelsværdien 1.500.000 kr. Der fratrækkes altid 50.000 kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal betales dækningsafgift. I dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på 1.450.000 kr., som satsen for dækningsafgiften ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på 14.500 kr. om året. Tabel 1: Udregning af dækningsafgift Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdi Beregningsgrundlag Maksimal dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling 2.000.000 kr. 500.000 kr. 1.500.000 kr. 1.450.000 kr. 10 promille 1.450.000 kr. * 0,010 = 14.500 kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end 50.000 kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5