Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Relaterede dokumenter
Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Boksforsøg nr. 105 og 106

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Forsøg med Easy-Strø

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

4. Byggeri, teknik og Miljø

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

4 Byggeri, teknik og miljø

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Fodringsstrategier for diegivende søer

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

Business Check Slagtekyllinger 2012

Bilag 6: Bootstrapping

Rapport 23. november 2018

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Kvægavlens teoretiske grundlag

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Slagtesvineproducenterne

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Foreløbige ulykkestal september 2016

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam

Små virksomheders andel af offentlige

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

temaanalyse

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Transkript:

Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar 2008 Camilla Fisker Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

Sammendrag Boksforsøg nr. 100 blev udført i perioden fra den 11. december 2007 til den 20. januar 2008, hvor forsøget blev afsluttet på dag 38. Der blev anvendt fire forskellige nippeltyper i afprøvningen; Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Der var en tendens til forskelle i vægt på dag 7, men forskellene imellem de fire nippeltyper blev først signifikante ved dag 22, og i resten af forsøget. De to Corti-nipler havde produktionsresultater, der var meget tæt på hinanden, og det samme var gældende for de to Impex-nipler. Kyllingerne, som drak af Impex-niplerne, opnåede de højeste vægte og den bedste foderudnyttelse, mens kyllingerne i bokse med de to forskellige Corti-nipler opnåede de laveste trædepudeværdier. Det konkluderes, at Impex 10025-2 er den bedste nippel i denne afprøvning. 1 Indledning Her ses den samlede rapport for Boksforsøg nr. 100. Forsøget er det andet af i alt tre forsøg med afprøvning af drikkenipler. Den første nippelafprøvning, Boksforsøg nr. 98, er afrapporteret og kan findes på www.lr.dk/fjerkrae. Den sidste nippelafprøvning, Boksforsøg nr. 101, vil blive afsluttet medio marts 2008. Efter afslutning af Boksforsøg nr. 101 vil resultaterne blive samlet for alle tre boksforsøg. 1.1 Formål Formålet med Boksforsøg nr. 100 var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af, hvilken nippeltype der var installeret i boksen. 1.2 Baggrund I Boksforsøg nr. 100 er følgende fire drikkenipler afprøvet: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model, dvs. at både triggerpinden og selve stemplet er stanset ud), Impex 10025-2 samt Impex 10012. Alle nipler er forsynet med spildbakker. Corti Stempel (drejet model) er de oprindelige nipler i boksene. Disse nipler blev installeret efter afprøvningen i efteråret 2004 og har dermed været anvendt i tre år. De øvrige tre modeller er nye og indsat i boksene til denne afprøvning. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 11. december og sluttede dag 38 den 20. januar 2008. Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på 47 uger. Der blev indsat 70 kyllinger i hver boks. Ved indsættelse vejede kyllingerne 46,3 gram. Alle bokse blev strøet med fint snittet hvedehalm, svarende til ca. 1 kg/m 2. 2

2.2 Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne blev tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima start, medio, vokse og slut). Foderet blev opblandet med hel hvede efter programmet anført i tabel 1. Der blev opnået en samlet hvedeprocent på 20,1 pct. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Tabel 1. Hvedeprogram. Periode, dag Hvedeandel, pct. 0-6 0 7-12 5 13-15 8 16-19 12 20-22 16 23-24 19 25-26 22 27-28 25 29-30 28 31-33 30 34-slagtning 32 2.3 Drikkenipler og vandtildeling I tomgangsperioden inden forsøgets start blev der indsat nye rør med nye nipler for hver af de tre fabrikater Corti Stempel (dobbelt-stanset), Impex 10025-2 samt Impex 10012. Der blev indsat 5 nipler i hver boks, dvs. 14 kyllinger pr. nippel. Nippelrøret blev monteret på det eksisterende bærerør, og trykregulatoren i hver enkelt boks blev også genanvendt. Der blev sat et nyt vandstandsrør ind i boksene med Impex 10025-2. Det nye rør var 80 cm, mod normalt 50 cm. Detaljer vedrørende produktnavn og leverandører fremgår af tabel 2. Hver nippeltype blev afprøvet i tre bokse (tre gentagelser). Tabel 2. Oversigt over nippeltype og leverandører Nippeltype Leverandør /tlf. nr. Corti Stempel (drejet) Landmeco 7524 5511 Corti Stempel Landmeco 7524 5511 (dobb.st.) Impex 10025-2 America-Thisted 9792 0122 Impex 10012 America-Thisted 9792 0122 Det var planlagt, at alle bokse indtil omkring 3 uger efter indsættelse skulle have samme vandtryk. Vandtrykket i perioden efter 3 uger ville blive vurderet undervejs i forsøget. Eftersom Impex 10025-2-niplerne blev leveret med ekstra lang vandstandspibe, var det forventet, at vandtrykket skulle øges mere ved denne nippeltype end ved de øvrige. 3

På dag 22 havde kyllingerne i boksene med Impex 10012 en trædepudescore på 57 point og en væsentlig højere vandoptagelse end i de øvrige bokse. Det blev derfor besluttet, at vandtrykket i boksene med Impex 10012-niplerne først skulle hæves 4 dage efter de øvrige bokse. På dag 31 var kyllingerne i boksene med Impex 10012 stadig de største med det højeste vandforbrug. Det blev derfor besluttet, at vandtrykket fortsat skulle ligge under niveauet for de øvrige nipler, ca. 4 dage forskudt. På dag 31 havde kyllingerne i boksene med Impex 10025-2-niplerne samme produktionsniveau som de øvrige kyllinger (vægt, foder- og vandoptagelse). Det blev alligevel besluttet at øge vandtrykket mere for disse nipler end for de øvrige, da det var forventet, at kyllingerne med stigende vandbehov kunne få problemer med at få vand nok med disse nipler. I figur 1 ses det planlagte og det i praksis målte vandtryk i boksene. I tabel 3 ses forklaringen til figur 1. Tabel 3. Forklaring på illustrationer i figur 1. Illustration på figur 1 Forklaring Dage Nippeltyper Sort linie Planlagt vandtryk som det var tænkt ved forsøgsplanlægning 1, 7, 22 Alle Store sorte prikker Målt vandtryk Corti Stempel (drejet) 31 Corti Stempel (d.st.) Impex 10025-2 36 Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (d.st.) Små gule prikker Planlagt vandtryk 31-36 Impex 10025-2 Stor gul prik Målt vandtryk 36 Impex 10025-2 Små blå prikker Planlagt vandtryk 25-36 Impex 10012 Store blå prikker Målt vandtryk 31, 36 Impex 10012 4

Figur 1. Planlagt og i praksis anvendt vandtryk. Se forklaring i tabel 3. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 22, 31 og 38, samtidig med at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 22 og 35 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 1069. Døde kyllinger blev registreret med dag og boksnummer og derefter erstattet med en kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem drikkenipler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 1, 7, 22, 31 og 36 for alle drikkenipler i alle 12 bokse. Niplens vandydelse ved hhv. lodret og vandret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Niplernes vandydelse blev altså bestemt dagen efter indsættelse og derefter ved fire forskellige kyllingealdre. 2.5 Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af nippeltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. 5

Der antages at være statistisk sikker effekt af nippeltype, hvis sandsynligheden (pværdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem typerne, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 3 Resultater 3.1 Resultater På dag 7 vejede kyllingerne, som drak vand fra niplerne Corti Stempel (drejet) og Corti Stempel (dobbelt-stanset) 189 gram. Kyllingerne, som fik vand fra Impex 10025-2- niplerne, vejede 192 gram, mens kyllingerne, som drak af Impex 10012-niplerne, blev størst med en syvdagesvægt på 199 gram. Vægtforskellene var ikke signifikante, men der var dog en meget stærk tendens til det. Impex 10012-niplerne var netop de nipler, som gav mest vand ved vandret tryk i starten af perioden, og dette boksforsøg viser dermed det samme som Boksforsøg nr. 98, nemlig at nem adgang til vand (ved aktivering af niplen fra siden) giver højere syvdagesvægt. Niplernes ydelse er i øvrigt behandlet i afsnit 3.2. På dag 22 var kyllingerne i boksene med Impex 10012 stadig de største med en vægt, som var 70 gram højere end ved kyllingerne, der drak af Corti Stempel (drejet). Der var ingen signifikant forskel på foderoptagelsen. Det var der imidlertid på vandoptagelsen; kyllingerne, som drak af Impex 10012, havde på dag 22 drukket 220 ml mere pr. kylling end de kyllinger, der havde drukket af Corti Stempel (drejet). Forskellen i vand/foder-forholdet blev også signifikant, hvor Corti Stempel (drejet) havde det mindste forhold på 1,79, lå Corti Stempel (dobbelt-stanset) på 1,86, Impex 10025-2 lå på 1,80 og endelig var vand/foder-forholdet klart højest ved Impex 10012-niplerne, hvor forholdet var 1,96. Disse sidstnævnte kyllinger havde også den signifikant højeste trædepudescore på dag 22, nemlig 57 point. På dag 31 var vægtforskellene stadig de samme kyllingerne på de to Corti Stempelnipler havde den laveste vægt, mens kyllingerne, som fik vand af de to Impex nippel-typer, opnåede de højeste vægte. Ved afslutning af forsøget var billedet stadig det samme. Kyllingerne, som drak af de to Corti-nippel-typer, var de mindste, mens kyllingerne i boksene med de to Impexnippeltyper var de største. Kyllingerne, som drak af Impex-niplerne, havde den højeste vandoptagelse og samtidig den højeste trædepudescore. Dette stemmer overens med fundene i Boksforsøg nr. 98; jo mere vand, jo højere trædepudescore. Både ved forsøgets afslutning ved 38 dage og efter korrektion for faste- og transportsvind var der en tendens til, at kyllingerne som drak af Impex 10025-2, fik den bedste foderudnyttelse, mens kyllingerne, som drak af Corti Stempel-niplerne (begge udgaver), havde de dårligste foderudnyttelser. Ved omregning til en fast vægt på 2.200 gram viste Impex 10025-2 sig at være de mest interessante nipler. Kyllingerne, som drak af disse nipler, opnåede hurtigst de 2.200 gram med den bedste foderudnyttelse. Det skal dog også med i betragtningen, at disse kyllinger havde den højeste trædepudescore i forsøget, nemlig 43 point. 6

Samlet er Impex 10025-2 et interessant valg. Trædepuderne ligger dog lige over den tilladelige grænse på 40 point. Trædepuderne ville sandsynligvis have været bedre i alle boksene, hvis der havde været anvendt spåner som strøelse. Tabel 4. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 22, 31 og 37. Vist for hver af de fire drikkenipler Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (dobbelt-stanset), Impex 10025-2 og Impex 10012. Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (dobb.- stanset) Impex 10025-2 Impex 10012 p-værdi Antal bokse, n 3 3 3 3 Vægt dag 7, g/kyl. 189 189 192 199 p=0,05 Foderopt. dag 0-7, g/kyl. 179 180 182 184 p=0,30 FU, dag 0-7 0,95 0,95 0,95 0,93 p=0,12 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl. 345 343 338 348 p=0,45 Trædepudepoint, dag 7 32 22 20 35 p=0,27 Vægt dag 22, g/kyl. 911 a 925 ab 961 b 981 c p<0,05 Foderopt. dag 0-22, g/kyl. 1.142 1.165 1.176 1.207 p=0,18 FU, dag 0-22 1,25 ab 1,26 a 1,22 c 1,23 bc p<0,05 Vandopt. dag 0-22 ml/kyl. 2.048 a 2.162 b 2.110 ab 2.368 c p<0,01 Vand/foder dag 0-22 1,79 a 1,86 a 1,80 a 1,96 b p<0,01 Vand (l)/kg kylling dag 0-22 2,25 a 2,34 b 2,20 a 2,41 c p<0,01 Trædepudepoint, dag 22 15 a 23 a 37 a 57 b p 0,05 Vægt 31 dag, g 1564 a 1581 a 1647 b 1651 b p<0,01 Foderopt. dag 0-31, g/kyl. 2.285 a 2.333 abc 2.394 bc 2.436 c p<0,05 FU, dag 0-31 1,46 1,48 1,45 1,48 p=0,56 Vandopt. dag 0-31, ml/kyl. 3.669 a 3.838 b 3.926 b 4.226 c p<0,01 Vand/ foder dag 0-31 1,61 1,65 1,64 1,74 p=0,06 Vand (l)/kg kylling dag 0-31 2,35 a 2,43 a 2,38 a 2,56 b p<0,05 Vægt dag 38, g 2.192 a 2.206 a 2.305 b 2.283 b p<0,01 Foderopt. dag 0-38, g/kyl. 3.525 3.540 3.611 3.626 p=0,22 FU, dag 0-38 1,63 1,62 1,58 1,61 p=0,07 Hvedeandel, % 20,0 20,0 20,1 20,2 Pct. døde dag 0-38 3,3 2,9 2,9 2,9 Vandopt. dag. 0-38, ml/kyl. 5.981 a 6.293 b 6.483 b 6.721 c p<0,01 Vand/ foder dag 0-38 1,72 a 1,80 ab 1,81 ab 1,88 b p<0,05 Vand (l)/kg kylling dag 0-38 2,76 a 2,88 ab 2,83 a 2,98 b p<0,05 Trædepudepoint, dag 35 3 a 22 b 43 c 42 c p<0,01 Korrigeret vægt dag 38*, g 2.107 a 2.121 a 2.220 b 2.198 b p<0,01 Korrigeret FU, dag 0,38* 1,69 1,69 1,64 1,67 p=0,05 Foderudnyttelse v. 2.200 g 1,71 a 1,70 ab 1,64 c 1,67 bc p<0,01 Alder ved 2.200 g 39,0 a 38,9 a 37,8 b 38,0 b p<0,01 * Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 7

3.2 Drikkeniplernes vandydelse Niplernes ydelse igennem produktionsforløbet er vist i figurerne 2 (lodret tryk) og 3 (vandret tryk). På figur 2 er illustreret mængden af vand, som niplen giver pr. minut, når niplen aktiveres med et lodret tryk. I Boksforsøg nr. 98 viste det sig, at Corti Stempel (stanset) gav væsentlig mere vand end Corti Stempel (drejet) ved en lodret aktivering. Dette viser sig også at være tilfældet, når Corti Stempel (drejet) sammenlignes med Corti Stempel (dobbeltstanset). Dette skal man altså være opmærksom på, hvis man udskifter sine Corti Stempel (drejet)-nipler med den dobbelt-stansede model. (Det skal i øvrigt bemærkes at Corti Stempel (drejet) forventes at blive produceret igen). Corti Stempel (drejet) og Impex 10025-2 har omtrent den samme ydelse ved lodret tryk, mens Impex 10012 giver lidt mindre vand i starten af forløbet. Dette kan dog til dels forklares ved, at det var svært at få aktiveret niplen ved enten vandret eller lodret tryk. Til slut i forløbet blev det, som forklaret i afsnit 2.3, besluttet at hæve vandtrykket mere end gennemsnittet for Impex 10025-2, og samtidig lade trykket forblive lidt lavere for Impex 10012. Dette kan tydeligt ses i figur 2. Den oprindelige plan for, hvilket vandtryk der skulle anvendes i boksforsøget, er konstrueret til Corti Stempel (drejet)-nipler. Noget kan tyde på, at der ved valg af en anden nippeltype skal arbejdes med at få det korrekte vandtryk til en given alder. Resultaterne havde muligvis været anderledes, hvis trykket havde været holdt ens på alle niplerne igennem hele forløbet. Figur 2. Nippelydelse ved lodret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat. 8

Ved aktivering af niplerne ved vandret tryk følges niplerne ad parvis. De to Corti-nipler har de laveste ydelser ved vandret tryk, mens de to Impex-nipler har de højeste ydelser. I behandlingen af produktionsresultaterne fremgik det også, at resultaterne lå parvis. Det er interessant, at niplerne, som giver den højeste mængde vand ved vandret aktivering, igen giver de største kyllinger, som det også var tilfældet i Boksforsøg nr. 98. Figur 3. Nippelydelse ved vandret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat. For at få et udtryk for, hvor stor forskel der er på ydelsen fra de enkelte nipler, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem nipler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem nipler og til sidst ganget med 100 (=variationskoefficienten). Det ses i tabel 4, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de fire undersøgte typer af drikkenipler. I tabellen er angivet variationskoefficienten for hver nippel ved den pågældende kyllingealder og hhv. lodret og vandret aktivering. 9

Tabel 4. Variationskoefficient (for gennemsnitsydelsen) for de forskellige nippeltyper, bestemt ved fem forskellige kyllingealdre, både ved lodret og vandret aktivering. Alder, Corti Stempel Corti Stempel Impex 10025-2 Impex 10012 Dag (drejet) (dobb.- stanset) Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret 1 20 24 10 20 14 15 43 10 7 24 32 11 25 35 37 63 32 22 25 25 21 21 19 21 39 28 31 15 27 23 22 14 13 12 20 36 16 19 18 14 11 9 18 18 Gns. 20 25 17 20 23 19 35 22 Det fremgår at variationen i ydelse var størst ved Impex 10012-niplerne ved de første målinger med lodret aktivering. Som allerede nævnt, er forklaringen dog til dels, at niplerne reagerede lidt anderledes på aktivering, dvs. at det var svært udelukkende at aktivere niplen enten lodret eller vandret. Dermed fremkom meget store forskelle i ydelsen fra de enkelte nipler ved de første målinger. Af samme grund har Impex 10012 den højeste gennemsnitlige variation v. lodret tryk i forhold til de andre nipler. 4 Konklusion Mht. produktionsresultaterne må Impex 10025-2 fremhæves som den bedste nippel i denne afprøvning, med den bedste foderudnyttelse og den højeste vægt. Samtidig skal det dog bemærkes at der ved valg af en anden nippel end Corti 110 skal arbejdes på at finde det korrekte vandtryk til en given alder. Trædepuderesultatet for Impex 10025-2 var lige over de tilladelige 40 point. Strøelseskvaliteten og dermed trædepudesundheden ville sandsynligvis være bedre ved anvendelse af spåner som strøelse. Dette var det andet af i alt 3 boksforsøg med afprøvning af drikkenipler til slagtekyllinger. Boksforsøg nr. 101 afsluttes den 8. marts 2008, og i dette boksforsøg afprøves Corti Stempel (drejet), Big Dutchmann (Top nipple orange), Ziggity og endelig Lubing snap. Resultaterne for alle tre boksforsøg samles i én rapport efter afslutning af Boksforsøg nr. 101. 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Jørgen Lund) samt America Thisted (Lasse Thomsen) for levering af nipler. 10