Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse med implementering af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg. 1. Baggrund for projektet: Forskningen peger på, at det kan betales sig at investere i bedre forebyggelse i forhold til udsatte børn og unge. En tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for udsatte børn og unge. En række undersøgelser viser, at der er inspiration at hente i Sverige i forhold til omlægning af indsatsen, så den bliver mere forebyggende og mere effektiv. Studier af området i udvalgte svenske kommuner peger på, at årsagen blandt andet skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang i sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte. At være forebyggende relaterer sig ikke alene til spørgsmålet om barnets alder. Forebyggelse forstås her som den tilgang, der skal kendetegne alle led i indsatsen: Forebyggelse af problemudvikling for barn og familie Forebyggelse af at en sag bliver nødvendig Forebyggelse af at problemudviklingen i en sag eskalerer Forebyggelse af, at der opstår langsigtede negative følgevirkninger ind i voksenlivet. Som inspiration til nærværende udviklingsproces står 3 danske foregangskommunerne på området nemlig Hvidovre, Haderslev og Herning, som har deltaget i et særligt tilrettelagt partnerskab med socialstyrelsen fra 2015-2017. Dette partnerskabsprojekt har dokumenteret et behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for herved at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. Et af formålene med partnerskabsprojektet har været at udvikle et koncept for, hvordan man kan arbejde med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats som inspiration til andre kommuner. Denne projektbeskrivelse trækker således på denne inspiration og viden, som er blevet tilvejebragt via Socialstyrelsens Partnerskabsprojekt. Side 1 af 14
2. Sverigesmodellen Sveriges modellen er en arbejdsform i børnesagerne, der bygger på erfaringer fra Borås kommune i Sverige. Grundprincipperne er følgende: Et meget lavt sagsantal pr. socialrådgiver En nytænkt og fremskudt sagsbehandling Systematisk inddragelse af familien og netværket En hyppigere opfølgning i sagerne, der rækker ud over den almindelige praksis og det lovgivningsmæssige krav om opfølgning første gang efter 3 måneder og derefter hver 6. måned. Et tværsektorielt samarbejde En indsats trappe I sverigesmodellen arbejder socialrådgiverne med 15-20 sager pr. socialrådgiver. Det lave sagstal skal sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette formål sikres gennem en realisering af 10 perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø samt udvikle og udnytte de ressourcer der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et videns perspektiv: At de indsatser og tiltag der vælges baserer sig på nyeste viden på baggrund af forskning på området. 3. Et økonomisk perspektiv: At få mere for mindre på en klog måde 4. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde både indenfor børn og ungeområdet og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag der vælges er med til at fremme såvel børn, unge som deres familiers mulighed for at leve sundt og med livskvalitet både fysisk, psykisk og socialt. 6. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. 7. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: De indsatser og tiltag der vælges bidrager til at fremme den unges muligheder for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie 8. Et foranstaltningsperspektiv: Der arbejdes med en indsatstrappe, lokale løsninger, tidsafgrænsede foranstaltninger, udvidet inddragelse af netværket herunder netværksplejefamilier, og hvor målet er, at barnet/den unge og familien hele tiden udvikler egne kompetencer hen imod et mindre støttebehov. 9. Et opfølgningsperspektiv: Socialrådgiveren følger op langt hyppigere i sagerne, i tidsbegrænsede indsatser eksempelvis på døgninstitution i Side 2 af 14
kombination med indsatser i hjemmet under anbringelsen, og socialrådgiverens rolle bliver i højere grad at koordinere og styre en proces. 10. Sagsfordelingsperspektiv: Sagsfordelingen foretages ud fra et pointsystem, hvor sagerne vægtes ud fra deres sværhedsgrad. Det lave sagstal betyder ikke, at man som sagsbehandler arbejder på samme måde som tidligere, blot med færre sager. Det lave sagstal i Sverigesmodellen er en forudsætning for, at der kan gennemføres meget hyppige opfølgninger i sagerne, hvor der er fokus på at styre og understøtte processen ved socialrådgivernes egen indsats i forhold til at nå målene. De tættere relationer til familierne åbner op for, at man som myndighedsperson også ville skulle arbejde terapeutisk/intervenerende. Det forudsætter, at socialrådgiverne har den fornødne viden, redskaber og kompetencer og mestrer at drøfte komplicerede problemstillinger i en proces. I nedenstående figur ses indsatstrappen, som er en central model i den svenske model. Indsatstrappen bruges til at liste kommunens tilbud og foranstaltninger efter graden af indgriben i barnet eller den unges liv. Trappen illustrerer, hvorledes der er tale om indsatser og tiltag som befinder sig i såvel almenområdet som på det specialiserede børneområde. Som led i en tidligere og mere forebyggende tilgang til den samlede indsats er hensigten at skabe en bevægelse ned ad denne trappe mod mindst mulig indgribende indsats og dermed i retning af en normalisering af barnets hverdag. Figuren viser de trin, som man har arbejdet efter i partnerskabsprojektet under socialstyrelsen. Anbringelse på døgninstitution Anbringelse i familiepleje Anbringelse i slægts- eller netværkspleje Hjemmebaserede foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger Specialiseret indsatser i almenområdet Tidlige indsatser i almenområdet Side 3 af 14
2.1 Et forebyggende mindset En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er en tilgang, som skal være gennemgående i hele børne-og ungeindsatsen på både det specialiserede område samt almenområdet i Frederiksberg Kommune. I partnerskabsprojektet tales om et forebyggende mindset som skal være styrende for indsatsen. Mange aktører er sammen om indsatsen for udsatte børn og unge, og en helhedsorienteret forebyggende indsats fordrer en fælles forståelse af opgave og tilgang samt et fælles sprog i de involverede led. Det forebyggende mindset centrerer sig om følgende fokuspunkter: Sagsbehandlingen Tidlig indgang i sagerne Internalisering af indsatstrappen i måden at arbejde på Hyppig opfølgning på foranstaltninger Øget fokus på netværksinvolvering og ressourcer omkring barnet Fokus på at barnet bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagsmiljø Tværfaglig belysning af børn og unges behov for støtte Tilbudsviften og forebyggende tiltag på almenområdet En dækkende og virksom tilbudsvifte og tiltag på almenområdet Fokus på skolegang og fritidsinteresser i hverdagsmiljøet Tidlig opsporing og støtte i det almene miljø Udvikling af tidlige og forebyggende tilbud Forstærkning af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier Kortvarige intensive behandlende institutionstilbud Den organisatoriske ramme Ledelsesmæssig opbakning og ejerskab til retningen Incitamentsstrukturer på tværs, der understøtter formålet om forebyggelse Gennemsigtighed i forhold til et tilstrækkeligt styringsgrundlag i forhold til udvikling og flow i aktiviteter og forbrug Opfølgning på mål og resultater 3. Forventede resultater ved omlægning til en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Mange kommuner i Danmark er i øjeblikket i gang med at justere på eller omlægge området for udsatte børn og unge med fokus på en tidligere forebyggende indsats. De forventede langsigtede resultater og effekter af en omlægning af området beskrives i socialstyrelsens vejledning til at søge satspuljestøtte til omlægning af området. I et mere kortsigtet perspektiv findes viden om foreløbige resultater og effekter af omlægningen igennem den slutevalueringsrapport, som KORA netop har tilvejebragt i april 2017 i forhold til partnerskabskommunen Herning. Side 4 af 14
3.1 De forventede langsigtede resultater Kommuner i Danmark har mulighed for at søge satspuljestøtte med henblik på økonomisk støtte til at investere i en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge. I socialstyrelsens vejledning til ansøgning om satspuljestøtte beskrives de forventede langsigtede resultater ved en omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Det forventes, at: Flere udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen Flere udsatte børn og unge modtager en tidligere forebyggende indsats, inden problemerne vokser sig for store Flere børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv og støttes i et hverdagslivsmiljø Flere børn og unge sikres læring og udvikling ved støtte i skolegang og uddannelse Flere børn og unge har gode og nyttige relationer til deres nære familie og netværk Flere forældre sættes i stand til at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling Flere børn og unge kan bo hjemme hos deres forældre 3.2 Foreløbige resultater fra partnerskabsprojektet i Herning Kommune Kora har i april 2017 udgivet rapporten: Slutevaluering af Herning Kommunes Sveriges program. Rapporten giver indblik i de foreløbige resultater for de distrikter i Herning, som har foretaget en omlægning inspireret af Sverigesmodellen. Rapporten beskriver, at følgende resultater er opnået på en periode på to år: Et markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge og en stigning i andelen af børn og unge i plejefamilier. Ændringerne i foranstaltningsmønstret har betydet, at Sverigesprogrammet i 2015 sparede mere end dobbelt så meget som forventet på anbringelsesområdet. Langt hyppigere opfølgning på anbringelser og forebyggende foranstaltninger og tættere kontakt med børn og familier. Meget få klager og meget få sammenbrud i anbringelser i de distrikter, som deltog i Sverigesprojektet. Datagrundlaget peger forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. I forhold til den viden som er tilvejebragt igennem Socialstyrelsens partnerskabsprojekt med Hvidovre, Haderslev og Herning Kommune er det centralt at bemærke, at de enkelte kommuner har haft meget forskellige udgangspunkter for deres omlægning til en tidligere forebyggende indsats set i forhold til deres organisering samt udbud af foranstaltninger og forebyggende tiltag på hele Børne-og ungeområdet. Det betyder, at Side 5 af 14
Herning Kommunes resultater må forstås i tæt sammenhæng med, hvad udgangspunktet har været forud for omlægningen af indsatsen på Børne-og ungeområdet i Herning. Derfor er det også forventeligt, at resultaterne af en omlægning til en tidligere forebyggende indsats vil vise forskellige resultater i landets forskellige kommuner. 4. Projektets overordnede formål Formålet med projektet er, at der i Børne- og Ungeområdet foretages en udvikling og omlægning af praksis mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg. Udviklingen og omlægningen retter sig mod myndighedssagsbehandlingen i Familieafdelingen og i forhold til den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag på hele Børne- og Ungeområdet. Formålet er at sikre en faglig kobling mellem det specialiserede område og almenområdet, der retter sig mod tidlig opsporing og en sammenhængende tilbudsvifte. 5. Målgruppe Målgruppen for udviklingsarbejdet er udsatte børn og unge. Dette være sig både børn og unge, som har behov for særlig støtte, og børn og unge der er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. De børn og unge der har behov for særlig støtte omhandler den gruppe, som allerede har en sag i Familieafdelingen, og som modtager foranstaltninger. Børn og unge som er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte er de børn og unge, som ikke er kendte i familieafdelingen, men er i risiko, og som kendes i almentilbuddene. Det er børn og unge, som har behov for hjælp og støtte for at forebygge, at et foranstaltningsforløb bliver relevant. Afgrænsning af målgruppen kan illustreres igennem forebyggelsestrekanten jf. nedenstående figur. De, der kan selv De, der har brug for hjælp De, der har særlige behov Målgruppen for projektet Side 6 af 14
6. Udviklingsprojektets centrale faser Fase 1 - Projektbeskrivelse Fase 2 - Planlægning af projektet Fase 3 - Gennemførsel af projektet 6.1 Fase 1 og 2 - Projektbeskrivelse og planlægning af projektet Beskrivelse og planlægning af projektet hænger nøje sammen. Formålet med projektets første to faser er at få afstemt forventningerne til projektet gennem godkendelse af en klar og præcis projektbeskrivelse mellem projektgruppen og styregruppen. Formålet er endvidere at få etableret et styringsgrundlag for projektgruppen. Styringsgrundlaget skal tydeliggøre, hvordan resultatmål skal indfries gennem en milepælsplan. Denne plan har til formål at skabe en klar ansvars- og rollefordeling internt i projektgruppen og beskriver aktiviteter, tidsplaner og indsatsområder for projektet. 6.2 Fase 3 Gennemførsel af projektet Det er i denne fase, at der arbejdes med selve projektet. Målet med gennemførselsfasen er at få realiseret projektets resultatmål. 7. Udviklingsprojektets særlige fokuspunkter og fremgangsmåde Udviklingsprocessen hen imod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats har tre særlige fokuspunkter, som forstås som projektets styringsmæssige ramme: 1. Den kommunale rammesætning for indsatsen 2. Sagsbehandlingen på myndighedsområdet 3. Den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag i almenområdet Som led i at nå omkring de tre fokuspunkter skal der udarbejdes en minianalyse, der skal afdække styrker og udviklingspunkter ved kommunens nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Denne minianalyse danner afsættet og fundamentet for Frederiksberg Kommunes videre arbejde med at planlægge omlægningen af indsatsen på området. Minianalysen har fokus på at afdække Frederiksberg Kommunes nuværende kommunale indsats, og består af tre centrale dele: 1. En kortlægning af de kommunale indsatser og forebyggende tiltag og den formaliserede praksis. Side 7 af 14
2. Gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterviews med centrale og decentrale ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet og almenområdet herunder fra dagtilbudsområdet, skoleområdet, sundhedsplejen, tandplejen, PPR samt med leverandører af både forebyggende og anbringende foranstaltninger. 3. En analyse af styrker og udviklingspotentiale i Frederiksberg Kommunes praksis med fokus på sammenhængen mellem den politiske ramme og retning og den måde der arbejdes på i praksis i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge i en udsat position. 7.1 Kortlægning af de Kommunale indsatser og forebyggende tiltag I minianalysen vil den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag på Børne- og Ungeområdet blive kortlagt. Det betyder, at de enkelte tilbud og tiltag på almenområdet samt det specialiserede område vil blive beskrevet for herved at få indblik i, hvilke indsatser Frederiksberg Kommune råder over på nuværende tidspunkt. Kortlægningen vil på særlig vis rette fokus på indsatsernes målrettethed i forhold til et tidligere forebyggende perspektiv. Dette betyder, at væsentligheden af opsporing, tværfagligt samarbejde, fokus på inddragelse af netværk samt tidlig indsats i forhold til problemudvikling vil være fokuspunkter i denne kortlægning. En tidligere forebyggende indsats fordrer, at man ikke blot på specialområdet ser og reagerer på børn og unge, der ikke trives, og som kan være i risiko for social udsathed. Det kræver tillige, at der på almenområdet arbejdes med opsporingsmodeller og metoder, og at der findes en bred og kompetent vifte af indsatser, der arbejder i hverdagslivets rammer, som understøtter progression og mulighed for løbende tilpasning af indsatser i takt med det enkelte barns udvikling og behov. Formålet med kortlægningen er at stille skarpt på de enkelte tilbuds indhold med henblik på, i den senere analyse, at kunne rette fokus på, om tilbuddene er dækkende for og tilstrækkelig gearet til en forebyggende praksis med henblik på tidlig opsporing. 7.2 Belysning af den formaliserede praksis Med en kortlægning af den formaliserede praksis er formålet, at der rettes fokus på Frederiksberg Kommunes nedskrevne politikker, strategier og organisering på området. Formålet er at belyse, hvordan Frederiksberg Kommunes strategier og styringsdokumenter er retningsgivende i forhold til visionen om en tidlig indsats og forebyggelse. Konkret handler det om en belysning af Den Sammenhængende Børnepolitik, udviklingsplaner og sektorstrategier for henholdsvis Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Fællesrådgivningen, Dagtilbudsafdelingen og Skoleafdelingen. Formålet er Side 8 af 14
at rette fokus på den politiske overordnede vision som retningsstyrende for den tidligt forebyggende og mere effektive indsats overfor børn og unge på Frederiksberg. 7.3 Analyse af styrker og udviklingspotentiale ved Frederiksberg Kommunes nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge Minianalysens tredje del vil tage udgangspunkt i den indsamlede empiri fra minianalysens del 1 og 2. Formålet er at samle op på, hvorledes Frederiksberg Kommunes tilbudsvifte og forebyggende tilbud på det almene område, politikker, strategier og organisering på børne og ungeområdet samlet set understøtter en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats, og hvordan de politiske visioner omsættes til praksis. Målet er konkret at beskrive styrker og udviklingspotentiale i forhold til en omlægning af praksis, der har fokus på at sikre sammenhæng i indsatserne, opsporing af børn i mistrivsel og samarbejde på tværs af Børne- og Ungeområdet. 7.4 Udarbejdelse af udviklingsplan På baggrund af minianalysen skal der udarbejdes en lokal udviklings- og omlægningsplan for Frederiksberg Kommune mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Udarbejdelse af den konkrete udviklingsplan tager afsæt i minianalysens afdækning af styrker og udviklingspunkter ved kommunens nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Frederiksberg Kommune ansøger Socialstyrelsen om et rådgivningsforløb med opstart primo 2018 i forhold til at understøtte Frederiksberg Kommune i omlægningsprocessen. Det er et krav hos socialstyrelsen, at der er udarbejdet en minianalyse forud for arbejdet med en lokal udviklingsplan. Socialstyrelsens rådgivningsforløb vil kunne bidrage med inspiration, viden og erfaringer fra omlægningen i andre kommuner. Socialstyrelsen vil også kunne understøtte Frederiksberg Kommune i forhold til at arbejde med udvalgte nedslagspunkter, som minianalysen har bragt i fokus, og som vil være relevante i en omstilling til en tidligere forebyggende indsats. 8. Organisering af projektet I det følgende rettes fokus på den organisatoriske ramme. Formålet er at skabe et overblik over roller og ansvarsfordeling i forhold til projektets forskellige aktører. 8.1 Projektets organisation Styregruppe: Direktør Inger Andersen, konstitueret afdelingschef Claus Jørgensen, Skolechef Gorm Bagger Andersen, Dagtilbudschef Anne-Mette Brandt og chef for staben Jens Thygesen Projektejer: Konstitueret afdelingschef for Familieafdelingen Claus Jørgensen Side 9 af 14
Projektgruppe: 1 sektionsleder fra Skoleafdelingen, 1 sektionsleder fra Dagtilbudsafdelingen, 2 sektionsledere fra Familieafdelingen, sekretariatsleder fra staben, ledende Sundhedsplejerske, leder og chef psykolog fra Fællesrådgivningen samt projektleder. Projektleder: Projektleder Louise Astrup er ansat i børne-og Ungeområdet og refererer til sektionsleder Merete Bonne i Familieafdelingen. 8.2 Ansvarsfordeling i projektarbejdet Aktør Ansvarsopgaver Styregruppe Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen Godkender projektbeskrivelsen Godkender bemanding Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet Godkender løbende opfølgningsrapporter/statusrapporter Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter, herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen Fjerner de problemer, som kan forhindre projektgruppen i at løse dens opgave Giver accept af og sparring på løsninger Projektejer: (Er udnævnt af styregruppen og en del af styre gruppen) Har ansvaret for, at projektet når sine mål Er projektlederens kontaktperson i styregruppen Sikrer en løbende opfølgning og evaluering for styregruppen Er bindeled mellem projektleder og styregruppe Side 10 af 14
Projektgruppe Er ansvarlig for gennemførsel af projektet Planlægger projektets enkelte faser og tidsrammer Formulerer og evaluerer projektets resultatmål, milepæle og succeskriterier Justerer på projektets tilrettelæggelse og planer ved behov og eventuelle ændringer Yder sparring og vejledning til kortlægningen, analysen samt udviklingsplanen Sikrer projektets kvalitet Projektleder Er bindeleddet mellem styregruppen og projektgruppen Skal have overblikket over projektet Skal sørge for fremdrift i projektet Har ansvar for at holde forbindelsen til styregruppen Har løbende kontakt med og forventningsafstemmer med projektets forskellige aktører Udarbejder projektbeskrivelsen, kortlægningen, analysen samt udviklingsplanen med sparring og vejledning fra projektgruppen Udarbejder aktivitetsplan for projektets gennemførsel Hovedansvarlig for indsamling af empiri til brug for kortlægningen og analysen Følger løbende op på projektet mål og milepæle Udsender dagsorden forud for hvert projektgruppemøde Side 11 af 14
9. Milepælsplan En milepælsplan bruges til at skabe overblik over projektets forløb og de opgaver, som skal løses undervejs for at opnå projektets mål. Milepælene giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til at gøre status over og styre efter. Nedenstående plan er den foreløbige milepælsplan set i forhold til projektets første faser. Det er centralt, at den mere nuancerede milepælsplan udarbejdes i projektgruppen. Milepælsplanen bruges som udgangspunkt for kommunikation med styregruppen. Foreløbig milepælsplan Indsatsområde Analyse Foreløbig projektbeskrivelse for minianalysen er udarbejdet og godkendt i styregruppen og politisk Midtvejsstatus på minianalysen er drøftet og besluttet i styregruppen Relevante politikker og strategier er gennemgået Kortlægning af tilbudsviften er foretaget Enkeltstående og fokusgruppeinterviews samt spørgeskemaundersøgelse er foretaget Minianalysen er drøftet og godkendt i styregruppen Andre interne og eksterne aktører Forelæggelse af beslutningsforslag til politikerne vedr. økonomi til ansøgning om omlægning af indsatsen i socialstyrelsen Sendt ansøgning om rådgivningsforløb til Socialstyrelsen Sendt ansøgning om investering/ til omlægning til socialstyrelsen Juni 2017 August 2017 November 2017 December 2017 Februar 2017 10. Økonomi Frederiksberg Kommune har mulighed for at søge satspuljestøtte med henblik på økonomisk støtte til at investere i en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet. Side 12 af 14
Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Frederiksberg Kommune har mulighed for at ansøge om satspuljestøtte primo 2018. For at opnå støtte fra ansøgningspuljen er det et krav, at kommunen har eller modtager faglig sparring og rådgivning til omlægningen fra Socialstyrelsen. Såfremt Frederiksberg Kommune kommer til at modtage støtte fra ansøgningspuljen, vil kommunen automatisk blive tildelt et rådgivningsforløb. Frederiksberg Kommune har ligeledes mulighed for at ansøge om et rådgivningsforløb forud for ansøgning af satspuljestøtte. Ansøgningsmuligheden for et rådgivningsforløb ligger i efteråret 2017 med opstart primo 2018. Under rådgivningsforløbet udarbejdes en udviklingsplan for den lokale omlægning. Der kan ikke søges om midler til gennemførelsen af et rådgivningsforløb, men selve rådgivningen fra Socialstyrelsen under forløbet vil være omkostningsfrit for Frederiksberg Kommune. På baggrund af udviklingsplanen kan der søges om satspuljemidler til de investeringer, der skal foretages for at gennemføre omlægningen. I forhold til at ansøge om puljemidler til direkte omlægning af indsatsen stilles der krav om 50 % kommunal medfinansiering på baggrund af en politisk beslutning. Erfaringer fra andre kommuner viser, at udviklingsplanen typisk vil pege på: Behov for ansættelse af flere sagsbehandlere Uddannelse af medarbejdere i hele eller dele af Børne-og ungeområdet Hvis Sverigesmodellens principper skal implementeres til fulde i sagsbehandlingen med et gennemsnit på 25 sager pr. sagsbehandler vil det forudsætte, at der ansøges om en forøgelse af sagsbehandlere på området. Hver sagsbehandler, der arbejder med udsatte børn og unge og deres familier i Familieafdelingen har i dag ca. 40 sager. Derudover vil det være forventeligt, at rådgivningsforløb med Socialstyrelsen vil afdække behov for kompetenceudvikling i forhold til socialrådgivergruppen og muligvis også implementering af nye tilbud og metoder/uddannelse i foranstaltningsviften. Det er væsentligt at pointere, at det eksakte beløb for satspuljestøtte ikke er endeligt udmeldt endnu. I 2017 kunne hver kommune max ansøge om 1,9 millioner kroner for perioden 1. maj 2017 til udgangen af 2018. Om satspuljebeløbet er reduceret findes først endelig klarhed over i starten af 2018, hvor satspuljen åbner op for ansøgning. Nedenstående ses den anslåede økonomi forudsat at Frederiksberg Kommune kommer til at modtage satspuljestøtte på max. 1.900 millioner kroner. Med modtagelse af denne støtte betyder det altså, at Frederiksberg Kommune selv skal medfinansiere tilsvarende 1.900 mio. kr. eller derover. Side 13 af 14
Satspuljestøtte: 1.900 mio. kr. anvendes fra 1. maj 2018 og 2019 ud Kommunal medfinansiering på 50 % på de samlede udgifter: projektleder 1.maj 2018 til slut 2018 i alt 433.000 kr. projektleder 1. januar-slut april 2019 I alt 216.000 kr. I alt for projektleder i satsstøtteperioden 649.000 kr. En medfinansiering fra Fredriksberg Kommune vil således være en forudsætning for ansøgning om 1,9 mio. kroner i satspuljestøtte. Hvilke aktiviteter der gennemføres af Frederiksberg Kommune, som vil kunne indgå som medfinansiering af projektet er endnu ikke afklaret. Dette vil skulle vurderes konkret. Der vil blive forelagt særskilt sag vedrørende økonomi forud for ansøgning om støtte fra satspuljen. Side 14 af 14