State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Partnering

State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Partnering Byggeriets Evaluerings Center Udarbejdet for Arbejdsgruppe Partnering Af Sune From, COWI Juni 2003 ISBN: 87-91363-03-9

INTRODUKTION Nærværende rapport er udarbejdet i juni 2003 i en arbejdsgruppe under temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde, som et led i det faglige arbejde Byggeriets Evaluerings Center iværksatte ultimo 2002. Et organisationsdiagram for tema- og arbejdsgrupper i Byggeriets Evaluerings Center er vist herunder. Under temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde er der nedsat en partneringarbejdsgruppe ved kommissorium af 28. marts 2003. Kommissoriet er vedlagt denne rapport som bilag A. Organisationsdiagram for tema- og arbejdsgrupper i Byggeriets Evaluerings Center Anm. Arbejdsgruppen vedr. fortrolige data sammentræder i efteråret 2003. I arbejdsgruppe partnering har følgende deltaget: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste, (formand) Civilingeniør Ebbe Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center (sekretær) Arkitekt Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue A/S Chefrådgiver Poul Erik Haubæk, Carl Bro Gruppen Partneringkonsulent Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S Salgs- og marketingdirektør Ole Ethelberg, J&B Entreprise A/S Arkitekt Mikael Gosham, Forsvarets Bygningstjeneste Kontorchef Ib Steen Olsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen Direktør Peter Kofod MT Højgaard Direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri Byggechef Erik Præstegaard, Fællesadministrationen 3B Kvalitets- og miljøleder Mette Slott, DR-byen Afdelingsingeniør Per Simonsen, Vejdirektoratet Salgschef Niels Hansen, Glenco A/S Underdirektør Jan Eske Schmidt, Tekniq Projektchef Steffen Gøth, COWI A/S Udviklingschef Sune From, COWI A/S (konsulent) 2

Arbejdsgruppen har dags dato afholdt 5 gruppemøder, heraf et i DR-byen, med byggepladsbesøg og præsentation af erfaringer fra segment 1. State of the Art -rapportens målgruppe er primært temagruppe 1: Byggeproces & Samarbejde, men kan også læses af andre interesserede. Udviklingschef, Sune From, COWI, har for partneringarbejdsgruppen udarbejdet nærværende State of the Art Rapport. Juni, 2003 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...5 Indhold... 5 Definition af partnering...5 Partneringdefinition... 7 Supplerende partneringelementer.... 7 Beskrivelse af forskellige partneringmodeller...9 /sen partnering... 9 Entrepriseformer og partneringaftaler... 9 Gennemgang af partneringsager...14 Hvilken partneringmodel benyttes... 14 Hvilke supplerende partneringelementer indgår... 15 Hvordan måles partnering?...17 Formål... 17 Metode... 17 Sammenfatning...19 Litteratur...20 Bilagsoversigt...21 Bilag A: Kommissorium for Partneringarbejdsgruppen...22 Bilag B: Indmeldte byggesager. Skema over hvilken partneringmodel der benyttes....25 Bilag C: Indmeldte byggesager. Skema over hvilke partneringelementer der indgår...29 Bilag D: Eksisterende partneringdefinitioner...37 Bilag E: Benyttet indmeldingsskema...41 4

INDLEDNING Partnering er gennem 90 erne blevet et af byggeriets modeord, og er blevet brugt om et bredt spektrum af nye samarbejdsformer. Der synes at mangle en éntydig definition af begrebet til fastlæggelse af grænsefladen til de øvrige samarbejdsformer. Et bud er givet i vejledningen Partnering i praksis 1, der indeholder et paradigme for en partneringsag udtrykt i en partneringaftale. Bygge- og anlægsprojekter er produktion af kundetilpassede produkter udført i varierende samarbejder mellem firmaer. Dette sammenholdt med, at en byggesags omkostninger disponeres i den indledende fase, men først afholdes i den udførende, gør det centralt at kunne udnytte de udførendes erfaringer under projekteringen. Det er et blandt flere argumenter for anvendelse af partnering. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at partnering er den mest fordelagtige samarbejdsform indenfor alle projekttyper, ej heller, at de nødvendige kompetencer altid er til stede hos de involverede aktører. Hertil kommer, at partnerskaber indgås på virksomhedsniveau typisk blandt bygherre, ingeniør, arkitekt og entreprenør, men hvorledes skal/bør fagentreprenører inddrages i partnerskabet? En nærmere analyse er påkrævet. Indhold Formålet med "State of the Art"-rapporten er, at definere partnering, herunder en klar definition af adskillelsen til såvel længerevarende strategiske samarbejder som de traditionelle samarbejdsformer. Det er et succeskriterium, at arbejdsgruppens definition kan accepteres blandt byggeriets parter. Dette vil bl.a. blive efterprøvet ved et seminar i efteråret 2003. Endvidere giver rapporten, på baggrund af indsamlede oplysninger, et overblik over hvilke partneringelementer, der er blevet anvendt i partneringprojekter i Danmark indtil nu. Slutteligt beskrives en metode til bestemmelse af, hvorvidt en byggesag er udført i partnering eller udført i traditionelt samarbejde. Metoden skal anvendes i Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. State of the Art -rapporten skal danne grundlag for arbejdsgruppens videre arbejde med at analysere partneringerfaringerne. Det er intentionen, at arbejdsgruppens slutrapport skal indeholde anbefalinger om udformning af partneringmodeller til forskellige typer af byggeprojekter, og anbefalinger til fjernelse af barrierer for større praktisk anvendelse af partneringmodellerne. 1 Partnering i praksis, marts 2001, udgivet af BYG, Danske Entreprenører, PAR, BiD og F.R.I. 5

DEFINITION AF PARTNERING En central del af arbejdsgruppens arbejde har været at nå frem til en kort og entydig definition af samarbejdsformen partnering. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet de foreliggende definitioner beskrevet i "Partnering i Praksis", i den engelske rapport "Trusting the Team", som er forgængeren til Seven Pillars of partnering samt i U.S. Army corps of Engineers rapport No.1110-1-2 fra 1993. Sammenfaldende for de tre definitioner, hvis udgangspunkt er det projektbaserede partnerskab, er, at de tager afsæt i en for de involverede aktører fælles målsætning. De tre definitioner er vedlagt i bilag D. Arbejdsgruppen er nået frem til, at når man tager hensyn til danske forhold samt den efterhånden brede danske erfaring med partnering (i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er de indmeldt i alt 81 byggesager), bør det være muligt for arbejdsgruppen at definere partnering i Danmark år 2003. Gruppen vurderer endvidere, at det vil være gavnligt for den videre udvikling af partneringformen at have en klar definition at referere til. Gruppen har lagt vægt på at nå frem til en kort og éntydig definition, og derfor er selve definitionen begrænset til hvordan partnering gennemføres, mens formål og baggrund er beskrevet kortfattet i en præambel. Udover de krav, der i følge definitionen skal være opfyldt for at kunne betegne et samarbejde som partnering, er der i rapporten listet en række supplerende elementer, som typisk indgår i partneringsamarbejderne. Omfanget af disse elementers anvendelse fremgår af de af arbejdsgruppens medlemmers indmeldte partneringsager, der gennemgås på side 14 til 17. De supplerende partneringelementer beskrives kortfattet i det følgende. Arbejdsgruppens definition af partnering og beskrivelse af supplerende partneringelementer er søgt koordineret med arbejdet med revision af "Partnering i Praksis", der pågår sideløbende med arbejdsgruppens arbejde. Koordineringen etableres via deltagelse af direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri samt underdirektør Jan Eske Schmidt, TEKNIQ, der begge tillige sidder i revideringsudvalget for Partnering i Praksis. 6

Partneringdefinition Præambel: Baggrunden for partnering er ønsket om, at skabe et transparent forretningsmiljø og at optimere byggeprocessen og produktet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Definition: Begrebet "partnering" anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Uddybning: Fælles aktiviteter kan være kick-off-seminarer, workshops m.v. Et væsentligt element her er drøftelse og fastlæggelse af de specifikke fælles målsætninger, som de involverede parter kan blive enige om for det pågældende projekt. Fælles økonomiske interesser kan være baseret på aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne, herunder incitamenter for opnåelse af mål, som er af væsentlig betydning for det pågældende projekt. Supplerende partneringelementer. Præambel: Udover ovenstående elementer, der indgår i partneringdefinitionen som "obligatoriske elementer", kan der nævnes en række eksempler på supplerende partneringelementer, der kan anvendes til at tilpasse eller understøtte partneringsamarbejdet i det pågældende projekt. Supplerende partneringelementer: Elementer Åbenhed om alle relevante forhold, herunder økonomiske. Fælles måle- og afrapporteringssystemer Aktiv indsats for etablering af teamkultur konfliktløsningsmodel Løbende erfaringsopsamling, herunder tillige en endelig evaluering af byggesagens samlede forløb ud fra projektets målsætning Kommentarer/ Eksempler Fremlæggelse af åbne kalkulationer, budgetter og regnskaber; herunder bilag eller revisorerklæringer mv. Fælles projektplan, samkøring af økonomiske data/rapporter, fælles kalkulationsprincipper, spildtidsopgørelser, mm. Fælles kontorfaciliteter, studieture, markering af mærkedage, fælles byggepladsfaciliteter - Tidsbestemt model, hvor man har en begrænset tid på hvert niveau til at løse konflikten inden den flyttes op i systemet. - Anvendelse af mediator. - Anvendelse af opmand. Midtvejs- og afsluttende workshop, skemalagte evalueringsmøder, tilfredshedsundersøgelser 7

Elementer Styregruppe Identifikation og fastholdelse af projektets deltagere Mulighed for udskiftning af parter, der ikke respekterer partnerskabets ånd Trimmet udførelse, trimmet projektering og logistikplanlægning Etablering af fælles værdisæt, f.eks. mht. arbejdsmiljø kortlægning af parternes individuelle kompetencer Kommentarer/ Eksempler Gruppe med overordnet kompetence, sammensat af beslutningsansvarlige chefer fra de firmaer, der indgår i partneringsamarbejdet. Forekommer i langt de fleste partneringsager For at sikre personkontinuitet i projektet. Evt. benyttes tidsbestemte kontrakter. Typisk en beslutning der tages i styregruppen Niveaudelt planlægning og styring, hvor parterne (herunder også formænd og sjakbajser) inddrages på det relevante niveau. Dybtgående diskussion af værdier og opstilling af fælles mål og evalueringsmetoder/målstyringsmetoder. For at udnytte kompetencerne bedst muligt. Bedste mand til jobbet. Evt. gennem diskussion af person-profiler. 8

BESKRIVELSE AF FORSKELLIGE PARTNERINGMODELLER I det følgende beskrives kortfattet de partneringmodeller, der har vundet størst udbredelse i de seneste år. De to former tidlig og sen partnering defineres, og de entrepriseformer, der kobles med partneringsamarbejde, beskrives. Udover de beskrevne modeller, er der i branchen afprøvet en række andre modeller med andre kontraktgrundlag eller organisationer. Arbejdsgruppen har i sit foreløbige arbejde ikke taget stilling til, hvilke modeller, der evt. er mere eller mindre hensigtsmæssige til en given opgave. /sen partnering Man opererer med "tidlig" og "sen" partnering. partnering kan defineres som et samarbejde i henhold til partneringdefinitionen, hvor entreprenøren bliver inddraget i samarbejdet tidligt i forløbet, f.eks. samtidig med de tekniske rådgivere Fase programfase projektforslagsfase hovedprojektfase udførelsesfase bygherre bygherre bygherre bygherre rådgivere rådgivere rådgivere rådgivere entreprenør(er) entreprenør(er) entreprenør(er) entreprenør(er) Team Sen partnering kan defineres som et samarbejde i henhold til partneringdefinitionen hvor entreprenøren indrages senere i samarbejdet - typisk efter udarbejdelse af projektforslaget. Fase programfase projektforslagsfase hovedprojektfase udførelsesfase bygherre bygherre bygherre bygherre rådgivere rådgivere rådgivere rådgivere entreprenør(er) entreprenør(er) Team Entrepriseformer og partneringaftaler Partneringsamarbejder baserer sig normalt på kendte entrepriseformer. I det følgende gennemgås kortfattet organisationen og forløbet for partneringsager, baseret på hoved-, fag-, stor-, totalentreprise og den mindre kendte teamentreprise. Udover entrepriseformerne, kan der være variation i måden, hvorpå rådgiverne inddrages i samarbejdet. Der tages i den følgende gennemgang udgangspunkt i delt rådgivning, dvs. hvor arkitekt og ingeniør indgår sideordnet. Der kan dog være tale om totalrådgivning, der kan optræde en række underrådgivere mv. 9

Hovedentreprise Når alle parter er valgt, kan organisationen for partnering udført i hovedentreprise være som følger: Bygherre Hovedentreprenør Arkitekt Ingeniør Underentreprenør Underentreprenør Underentreprenør Partnering i hovedentreprise er kendetegnet ved, at entreprenør og rådgivere er organisatorisk ligestillet i forhold til bygherren. Evt. fag-/underentreprenører er ikke direkte parter, men kan selvfølgelig inddrages i samarbejdet. Kontraktligt kan samarbejdet være organiseret som følger: Bygherre Partneringaftale hovedentreprisekontrakt rådgiveraftale med arkitekt rådgiveraftale med ingeniør Der er typisk tale om et integreret aftalekompleks. Partneringaftalen regulerer samarbejdet og processen, mens entreprisekontrakten og rådgiveraftalerne regulerer ydelser og ansvar. Kontraktgrundlaget er AB 92 og ABR 89 10

Fag/storentrepriser Når alle parter er valgt, kan organisationen for partnering udført med fag/storentrepriser være som følger: Bygherre Fag/stor entreprenør Fag/stor entreprenør Fag/stor entreprenør Arkitekt Ingeniør Partnering i fag-/storentrepriser er kendetegnet ved, at entreprenører og rådgivere er organisatorisk ligestillet i forhold til bygherren. De betydende fagentreprenører er direkte part i samarbejdet. I forhold til partnering i hovedentreprise, stiller det større antal deltagere forøgede krav til organisering og styring af samarbejdet. Kontraktligt kan samarbejdet være organiseret som følger: Bygherre Partneringaftale Fag/storentreprise Fag/storentreprise Fag/storentreprisek Pådgiveraftale Rådgiveraftale kontrakt kontrakt ontrakt med arkitekt med ingeniør Der er typisk tale om et integreret aftalekompleks. Partneringaftalen regulerer samarbejdet og processen, mens entreprisekontrakterne og rådgiveraftalerne regulerer ydelser og ansvar. Kontraktgrundlaget er AB 92 og ABR 89 11

Når alle parter er valgt, kan organisationen for partnering udført med totalentreprise være som følger: Bygherre Totalentreprenør Underentreprenører Arkitekt Ingeniør Partnering i totalentreprise er kendetegnet ved, at rådgiverne organisatorisk er underordnet entreprenøren i forholdet til bygherren. I den første fase af samarbejdet, før der indgås totalentreprisekontrakt, f. eks. indtil der foreligger et projektforslag, kan organisationen for partnering udført i totalentreprise derfor være som følger, hvor rådgiverne er direkte part i samarbejdet.: Bygherre Totalentreprenør Arkitekt Ingeniør Ofte vil bygherren bevare den direkte kontakt til rådgiverne efter indgåelse af totalentreprisekontrakten, ved at lade en styregruppe med en ledelsesrepræsentant fra alle parter eksistere gennem hele forløbet. Evt. fag-/underentreprenører er ikke direkte parter, men kan selvfølgelig inddrages i samarbejdet. Kontraktligt kan samarbejdet være organiseret som følger: Bygherre kontrakt Rådgivningsaftale med arkitekt Rådgivningsaftale med ingeniør Der er typisk tale om et integreret aftalekompleks. Partneringaftalen regulerer samarbejdet og processen, mens totalentreprisekontrakten regulerer ydelser og ansvar. Kontraktgrundlaget er ABT 93. 12

Teamentreprise Teamentreprise er en ny entrepriseform, der er udviklet med henblik på Partneringsamarbejder, og afprøvet i praksis på flere sager. Den omtales ikke i de kendte kontraktgrundlag, men bygger på dem. Teamentreprise vurderes at være særligt velegnet til tidlig partnering. Organisationen for en teamentreprise vil typisk være som følger: Bygherre Team bestående af arkitekt, ingeniør og entreprenør Teamentreprise er kendetegnet ved, at bygherren udvælger og samarbejder med et på forhånd sammensat team bestående af arkitekt, ingeniør og entreprenør. Der er også mulighed for at inddrage væsentlige fagentreprenører i teamet. Teamet vælges efter en række kriterier udover prisen. Normalt er der kun én aftale, en teamentreprisekontrakt. Teamentreprise adskiller sig fra totalentreprise ved, at rådgiverne er "ligestillet" med entreprenøren i forhold til bygherren. Teamet kan sammenlignes med et konsortium, men ofte uden solidarisk hæftelse. Teamentreprise indeholder mulighed for stor grad af bygherreindflydelse på projektet, specielt i de indledende faser. Teamentreprisen er netop tænkt som en fremgangsmåde, hvor samarbejdet i de indledende faser kan foregå inden for bredere rammer end, hvad der normalt er tilfældet for totalentreprise, fordi prisen først fastlåses på et senere tidspunkt. Der er derfor også en udtrædelsesmulighed for bygherren, indtil prisen er låst fast. Alle disse teamentrepriseelementer, i forskellige afskygninger, benyttes ligeledes ved partneringsamarbejder med de traditionelle entrepriseformer. Kontraktligt kan samarbejdet være organiseret som følger: Bygherre teamentreprisekontrakt (partneringaftale) med et team bestående af entreprenør, arkitekt og ingeniør Teamentreprisekontrakten regulerer samarbejdet og processen samt ydelser og ansvar. Der er et kontraktuelt problem omkring ansvarsforhold, der skønnes ikke at være helt løst for teamentreprisen endnu. Kontraktgrundlaget er typisk AB 92 og ABR. 13

GENNEMGANG AF PARTNERINGSAGER I det følgende gennemgås de af arbejdsgruppen indmeldte partneringsager med henblik på at undersøge, hvilke partneringmodeller, der er anvendt, og hvilke partneringelementer der indgår i sagerne. Partneringsagerne er indmeldt af arbejdsgruppens medlemmer. De omfatter både sager, som de firmaer, arbejdsgruppens medlemmer repræsenterer, har været involveret i, og sager som arbejdsgruppens medlemmer på anden måde har fået kendskab til. I forbindelse med indmeldelsen har det været op til de enkelte medlemmer at vurdere, hvorvidt der var tale om partneringsager. Arbejdsgruppen har ikke sorteret i sagerne, dvs. alle sager er medtaget i gennemgangen af, hvilken partneringmodel der har fundet anvendelse. Imidlertid er de sager, hvor indmeldingerne ikke har været komplette med hensyn til anvendelsen af supplerende partneringelementer, frasorteret i den efterfølgende opgørelse på side 16. Der er indmeldt et stort antal sager (81 stk.), hvilket indikerer en efterhånden relativ stor udbredelse af partneringsamarbejde i Danmark. Det store antal sager har betydet, at det endnu ikke har været muligt, med arbejdsgruppens tildelte ressourcer, at foretage egentlige analyser af sagerne, men gruppen forventer at udvælge sager fra dette grundmateriale med henblik på analyser i forbindelse med efterårets arbejde. Det skal bemærkes, at de indmeldte sager ikke omfatter alle byggeprojekter, der er udført i partnering i Danmark. Der er formentlig gennemført en del partneringprojekter, som arbejdsgruppen ikke kender til. Den største mulighed til bias i materialet ligger sikkert i indsamlingsmetoden, bl.a. i arbejdsgruppens sammensætning. Det er sandsynligt, at de større partneringprojekter og de projekter, hvor de større firmaer deltager, er overrepræsenteret i materialet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er begrænset, hvor mange partneringprojekter, der er udført af mindre firmaer alene. Der er også en risiko for, at arbejdsgruppen har overset partneringprojekter, som indeholder spændende, nye elementer. Det kan således ikke udelukkes, at en total sammenstilling af partneringprojekter i Danmark ville tilføje nye aspekter til det billede, som tegnes i nærværende rapport. Omfanget og forskelligheden af de indmeldte sager sandsynliggør, at materialet i denne rapport i stor udstrækning er repræsentativt for anvendelsen af partnering i Danmark. Det understøttes af det faktum, at flere af de største danske entreprenører og rådgivere er repræsenteret i arbejdsgruppen, og har bidraget til materialet. Hvilken partneringmodel benyttes Idet der henvises til beskrivelsen af de forskellige partneringmodeller i det foregående kapitel, gennemgås de indmeldte byggeprojekter i det følgende med henblik på at belyse, hvilken partneringmodel der er benyttet: 14

På baggrund af projekterne registreret i bilag B kan følgende konstateres: Hvilken partneringmodel benyttes? 90 80 70 21 60 Antal 50 40 30 32% 51% 7 60 Sen Procent 20 10 0 7 34 14% 19 7 4% 4 0 3 FE/SE HE TE TEAM Alle typer Det fremgår af ovenstående figur, at størstedelen (74 %) af sagerne er gennemført som en tidlig partneringmodel. Dog er hovedparten (64 %) af sager udført i fag/stor-entreprise gennemført som en sen partnering model. Det fremgår endvidere, at halvdelen af de indmeldte partneringsager (51 %) er udført i totalentreprise. Dette kan overraske, da denne entrepriseform som udgangspunkt ikke har samme organisatoriske ligestilling mellem entreprenør og rådgivere i forhold til bygherre, som de øvrige entrepriseformer. Hvilke supplerende partneringelementer indgår Idet der henvises til arbejdsgruppens partneringdefinition samt beskrivelsen af de supplerende partneringelementer på side 7-8, gennemgås i det følgende de indmeldte byggeprojekter med henblik på at belyse, hvilke partneringelementer der er benyttet. Der er i alt 70 af indmeldingerne, der indeholder systematiske oplysninger om de anvendte partneringelementer. Det er disse 70 sager, der er taget som udgangspunkt for opgørelsen, jf. bilag C: 15

Hvilke partneringelementer indgår? 80 Antal 70 60 50 40 30 20 10 94% 91% 89% 84% 19 19 18 14 47 45 44 45 51% 10 26 74% 16 36 81% 14 43 59% 56% 53% 57% 57% 14 8 8 11 9 27 31 29 29 31 50% 43% 12 7 23 23 21 49 Sen Procent 0 Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation og fastholdelse af projektets deltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fæ lles væ rdisæ t vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer elementer Antal projekter Obligatoriske elementer Supplerende elementer Samlet Det fremgår af ovenstående figur, at langt størstedelen af sagerne indeholder de obligatoriske partneringelementer (89-94 % af sagerne). Blandt de supplerende partneringelementer topper "åbenhed om alle relevante forhold" (84 % af sagerne) fulgt af "aftale om konflikthåndtering" (81 % af sagerne) og "aktiv indsats for etablering af teamkultur" (74 % af sagerne). Bare 57 % af sagerne har en styregruppe sammensat af ledere, og det kan umiddelbart overraske. Det drejer sig hovedsagelig om partneringsager efter totalentreprisemodellen. Analysen omfatter ikke undersøgelse af sammenhænge mellem partneringelementerne. Det kan således ikke konkluderes, i hvilket omfang de beskrevne elementer er gensidigt udelukkende, eller hvorledes og i hvilket omfang de indbyrdes afhænger af og understøtter hinanden. 16

HVORDAN MÅLES PARTNERING? I det følgende præciseres partneringbegrebets anvendelse i forbindelse med Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. Formål Byggesager udført i partnering registreres i nøgletalssystemet, da det er sandsynligt, at samarbejdsformen positivt påvirker en byggesags udfald, eksempelvis færre fejl, bedre kvalitet, højere produktivitet, større kundetilfredshed, bedre indtjening osv. Denne sammenhæng ønskes af-/bekræftet ved hypotesetests. Metode Nedenstående figur søger at illustrere samarbejdsformen partnering. Den lodrette akse afspejler anvendelse af partneringelementer, der stimulerer til en fælles positiv samarbejdsånd på projektet jf. definitionen. Den vandrette akse søger at illustrere, i hvilket omfang projektets parter er involveret i partneringaftalens fællesskab. Samarbejdsånd (partneringelementer) 1 3 2 Partneringsamarbejdets udbredelse De tre situationer, nummereret 1, 2 og 3 i figuren er naturligvis hypotetiske. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at projekter udført i partnering ideelt bør befinde sig tættest på situation 3, altså at den rette samarbejdsånd er etableret ved anvendelse af forskellige partneringelementer, jf. gruppens nuværende definition, og at alle parter er involverede og deltager i samarbejdet. Arbejdsgruppen ønsker imidlertid også at understrege, at dette ikke skal forstås sådan, at et byggeprojekt er organiseret optimalt, hvis det kan placeres tæt på situation 3 i figuren. Organisationen skal vælges ud fra karakteristika og mål for det enkelte projekt, og partnering er ikke nødvendigvis optimal for alle projekter. De to nøgletal vedr. partnering, som der opereres med i centrets nøgletalssystem, 17

siger alene noget om, i hvilken grad projekterne er organiseret efter partneringstrategien ikke om de er godt eller dårligt organiseret. Til at måle hvor en given byggesag befinder sig i koordinatsystemet oprettes i nøgletalssystemet to variable (faktor 804 og 805). Faktor 804 (lodret akse): Finder hovedelementerne, jf. definitionen anvendelse i projektet? Dvs. Partnering ja/nej eventuelt gradbøjet i henhold til tilvalgselementerne. Faktor 805 (vandret akse): Hvilke parter er involverede i partneringsamarbejdet, og hvor stor en andel udgør de af byggesagens samlede parter. 18

SAMMENFATNING Med udgangspunkt i såvel nationale som internationale erfaringer om det projektbaserede partnerskab, er arbejdsgruppen nået frem til en definition, som langt størstedelen af alle de indmeldte sager tilsyneladende opfylder. Dette kan tyde på en god sammenhæng mellem branchens opfattelse af kriterierne for partnering, og arbejdsgruppens definition. Dette vil yderligere blive afprøvet, bl.a. ved et seminar i efteråret 2003. Der er opstillet en model for at måle, hvor en partneringsag befinder sig i forhold til Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. En endelig vurdering af modellens anvendelighed afventer en afprøvning i praksis Da datagrundlaget vurderes som værende relativt dækkende for partneringprojekter i Danmark, er der godt grundlag for arbejdsgruppens videre arbejde med at analysere erfaringerne ved partnering og barriererne for en mere udbredt praktisk anvendelse af partnering. 19

LITTERATUR Akademiet for Tekniske Videnskaber Byggeriet i det 21. århundrede, 1999 Bennett, J. & Jayes, S. Seven Pillars of Partnering Reading Construction Forum University of Reading, 1998 Bennett, J. & Jayes, S. Trusting the team the best practice guide to Partnering in Construction Reading Construction Forum, University of Reading, 1995 BYG, Danske Entreprenører, PAR, BiD og F.R.I. Partnering i praksis, marts 2001 Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Nøgletalssystem, oktober 2001 US Army Corps of Engineers, Engineering & Design- Quality Management Engineer Regulation (ER) no. 1110-1-12, 1993 20

BILAGSOVERSIGT Bilag A: Bilag B: Bilag C: Kommissorium for Partneringarbejdsgruppen: Oplæg til arbejdsgruppe vedrørende Partnering, Version 4, 28. marts 2003. Indmeldte byggesager. Skema over hvilken partneringmodel der benyttes. Indmeldte byggesager. Skema over hvilke partneringelementer, der indgår. Bilag D: Eksisterende partneringdefinitioner Bilag E: Benyttet indmeldingsskema 21

KOMMISSORIUM FOR PARTNERINGARBEJDSGRUPPEN Bilag A Baggrund og formål Partnering er gennem 90 erne blevet et af byggeriets modeord, og er formentlig mere et udtryk for ændrede nye samarbejdsformer end for en konkret samarbejdsform. Der synes dog at mangle en entydig definition af begrebet, der fastlægger grænsefladen til de øvrige samarbejdsformer. Et bud er givet i vejledningen Partnering i praksis 2, der indeholder et paradigme for en partneringsag udtrykt i en partneringaftale. Da byggesager er produktion af kundetilpassede produkter udført i varierende samarbejder sammenholdt med, at en byggesags omkostninger disponeres i den indledende fase, men først afholdes i den udførende, er det centralt at kunne genbruge de udførendes erfaringer under projekteringen, hvilket er en blandt flere argumenter for anvendelse af partnering. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at partnering er den mest fordelagtige samarbejdsform indenfor alle projekttyper, ej heller, at de nødvendige kompetencer altid er til stede hos de involverede aktører. Hertil kommer, at partnerskaber indgås på virksomhedsniveau typisk blandt bygherre, ingeniør, arkitekt og entreprenør, men hvorledes skal/bør fagentreprenører inddrages i partnerskabet? En nærmere analyse er påkrævet. Projektmål Projektmålene er listet efterfølgende i henholdsvis kort- og langsigtede mål. Kortsigtede mål: Arbejdsgruppen skal: definere begrebet partnering, herunder en klar definition af adskillelsen til såvel længerevarende strategiske samarbejder som de traditionelle samarbejdsformer. vurdere, på baggrund af erfaringer, fordele og ulemper ved partneringsamarbejder. udvikle metode til anvendelse i nøgletalssystemet 3 til bestemmelse af, hvorvidt en byggesag er udført i partnering eller i traditionelt samarbejde. vurdere, hvorledes partneringgraden kan kvantificeres, eventuelt som forholdet mellem partnernes omsætning på byggesagen 4 og den samlede byggesum. Vurdere i hvilken udstrækning partnering i dag anvendes. Langsigtede mål for arbejdsgruppen: analysere og synliggøre barrierer for en mere udbredt praktisk anvendelse af partneringsmodellerne, herunder tillige vurdere barrierer for indgåelse af længevarende strategiske alliancer blandt leveranceteamets aktører. at indkredse forhold, hvor sektoren selv gennem dens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan forbedre værdiskabelsen, dels en påpegning af, hvor de eksisterende formelle rammebetingelser i form af lov- 2 3 4 Partnering i praksis, marts 2001, udgivet af BYG, Danske Entreprenører, PAR, BiD og F.R.I. Byggeriets Nøgletalssystem udgivet af Byggeriets Evaluerings Center, oktober 2002. Hermed menes: Den samlede omsætning på sagen for de aktører, der har indgået partneringsaftalen. 22

Bilag A givning, overenskomster, kontraherings- og aftalepraksis mv. stiller sig i vejen for anvendelse af nye samarbejdsformer. Målene kan yderligere konkretiseres af temagruppen på baggrund af State of the art -rapporten. Succeskriterier Succeskriterier for arbejdsgruppens arbejde er, at arbejdsgruppens definition af partnering kan accepteres blandt byggeriets parter. at definitionen er operationel, og kan anvendes til kategorisering af bygge- og anlægssager. accept af anbefalinger til fjernelse af barrierer for større praktisk anvendelse af partneringsmodellerne. Succeskriterierne kan yderligere konkretiseres af temagruppen på baggrund af State of the art -rapporten. Idé og fremgangsmåde Det anbefales arbejdsgruppen at tage udgangspunkt i vejledningen Partnering i praksis og anmode forfatterne om et responsum for at afklare status for revision af første udgave. State of the art -rapporten bør indeholde en vurdering af vejledningens praktiske anvendelse i dag, baseret på konkrete byggesager, en vurdering af fordelene ved partnering samt foreløbige retningslinier for, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en byggesag kan betragtes som udført i partnering. Arbejdsgruppen bør prioritere at beskrive, hvordan man praktisk kan gennemføre et projekt i partnering snarere end, at udarbejde forslag til en egentlig kontraktudformning. Til analyse af barriererne for en mere udbredt anvendelse af partnering, forslås analysen struktureret med udgangspunkt i følgende kategorisering: Barrierer i leverancekæden o Kultur o Manglende kompetencer o Manglende ressourcer o Sektorens struktur o Rammevilkår, herunder de almindelige anvendte, for offentlige bygherrer lovpligtige, aftaledokumenter (AB92, ABR, ABT), men også rammevilkår udtrykt i eksempelvis, hvordan økonomisk mest fordelagtige tilbud tolkes, og hvordan afgørelsen af licitationen forklares de tabende hold. Arbejdsgruppen skal koordinere arbejdet med afklaring af begreber med Temagruppen for Nøgletal. Til konkretisering af arbejdsgruppens opgaver anbefales det, at inddrage konkrete byggesager til afprøvning af idéer og koncepter. Idéerne kan være såvel arbejdsgruppens egne som udvalgte slutprodukter fra Projekt Hus 5, der endnu ikke er 5 Se eksempelvis slutprodukterne fra Temagruppe 4 og 6. 23

Bilag A afprøvet på konkrete byggeprojekter. Der kan evt. rettes henvendelse til DR byggeriet, hvor en række ideer fra Projekt Hus netop nu afprøves. Milepæle Milepæl nr. 1, december/januar 2002: Milepæl nr. 2, ultimo april 2003: Milepæl nr. 3, juni 2003: Milepæl nr. 4, december 2003 Organisering af gruppen. Registrering og beskrivelse af pilotprojekter til afprøvning af idéer State of the art rapport: Afrapportering af best practice. Afrapportering Organisering Arbejdsgruppens formand er: Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste. I øvrigt henvises til adresselisten for arbejdsgruppens medlemmer 6. Ressourceforbrug Endnu ikke fastlagt. Øvrige kilder: Bennett, J. and Jayes, S. (1998): Seven Pillars of Partnering, Thomas Telford Publishing Ltd. Boesgaard, E. (2002): Entrepriseudbud. Gads Forlag Friblick, F. (2000): Supply Chain Management in the Construction Industry. Lund University Høgsted, M. og Dræbye, T. (2000): Partnering et studie af nye samarbejdsformer i byggeriet. Erhvervsfremme Styrelsen Vrijhoef, R. and Koskela, L. (1999): Roles of Supply Chain Management in Construction. IGLC 7, Berkeley CA. 6 Se forordet. 24

INDMELDTE BYGGESAGER. SKEMA OVER HVILKEN PARTNERINGMODEL DER BENYTTES. Bilag B Byggeprojekt 451. Oksbøllejren. BAP 707. Indkvarteringsfaciliteter til stampersonel, kursister m.fl. CSC Danmark A/S Byggeri GIS området 2001-2002 /Sen Sen Partneringmodel Entrepriseform Fagentrepriser Bispebjerg Bakke - København Fagentrepriser DR, Segment 0 (spunsning, udgravning, Sen, først besluttet Fagentrepriser grundvands-sænkning, + senere, at det skulle øvrige forberedende arbejder byggeplads-faciliteter mm.) være en partneringsag DR, Segment 1 (Studier og redaktionslokaler) Sen, udbudt efter projektforslag DR, Segment 2 (DR NYHEDER Sen, udbudt efter og SPORT) projektforslag DR, Segment 3 (Administration + Sen, udbudt efter Københavns Radio) projektforslag DR, Segment 4 (Koncertsal) Sen, udbudt efter projektforslag Smørum, KAB Rødlundparken Fagentreprise Zoologisk Museum Svendborg Sen hovedentreprise Ammershøj, 50 Plejeboliger, Bramsnæs Kommune, udbudt efter program Stor- (fag) entrepriser Stor- (fag) entrepriser Stor- (fag) entrepriser Stor- (fag) entrepriser Overgår efter projektforslag til totalentreprise Dyssegårdsskolen, Gentofte Teamentreprise (baseret på ABT 93) Erikstrupskolen, Stevns Teamentreprise (baseret på AB 92) Føroya Tele Hovedentreprise Gentofte Børnevenner Sen Overgår efter projektforslag til totalentreprise Glyptoteket Hovedentreprise Plejeboliger Albertslund Teamentreprise (baseret på ABT 93) Toyota Danmark Hovedentreprise Vejdrift og beplantningspleje på Hovedentreprise statsveje i distrikt Syd og Nord RIS-ØLHOLM Konsortium Wildersgade 8, København Arbejdsformidlingen Vestsjælland, Holbæk Bodsbjergvænget IV, 30 almene boliger, Viby Sjælland BUPL, Ballerup Sen 25

Bilag B Byggeprojekt Partneringmodel /Sen Entrepriseform Center Syd, Avedøre Holme Sen Hovedentreprise Coloplast, Humlebæk Delta Hørsholm S Engelholm Alle, 79 almene boliger, 60 almene boliger, Taastrup Ferring International Center, Hovedentreprise Ørestaden, kay Fiskers Plads 11, 2300 København S. Grønlykkeparken, 72 almene boliger, Greve Humlehusene, 24 ældreboliger, Hovedentreprise Albertslund IAK Kollegiet, Rådmandsgade, København N Kommunedata, Ballerup Maersk Medical, Osted Sen Marriot Hotel, København Martins Gaard, Herlev. 40 tagboliger Sen Hovedentreprise + renovering af 114 lejligheder Monnet I/S, Bagsværd NKT II, Kalundborg, 24 bygninger, veje Nykredit, København Ordrup Cykelbane, 62 luksuslejligheder, Hovedentreprise Charlottenlund Papyrus A/S, Høje Taastrup Sen Hovedentreprise Skelbækvej, 60 almene boliger Skovgården, 64 boliger og fælleshus, Ringsted Struers A/S, Ballerup Vangedevej, 67 almene boliger og fælleshus, Gentofte Wildersgade 7, København, Domicil AON Ambu International A/S, Baltorpbakken Hovedentreprise 13, 2750 Ballerup HEDSTED2 Drift af oprensningsanlæg GGKPART Renseanlæg LO Nyt hovedsæde BIRDIS Renovering af lejligheder BIRKE30 Opførelse af ejerboliger SKELAGER Nye ungdomsboliger 26

Bilag B Byggeprojekt /Sen Partneringmodel Entrepriseform Hovedentreprise SOSU Nybyggeri SØG Hovedentreprise Tilbygning til skole FOOD Nyt firmadomicil BRUUNS Nyt butikscenter LAB Ny laboratoriebygning TÅSKOLE Udbygning af skole Storentreprise CHEESE Tilbygning VESTERBR Nye lejligheder ROSTOY Hovedentreprise DANTOY Hovedentreprise DTUDIS BRAMSNÆS Om- og tilbygn. af skole SÆBYGERS Om- og tilbygn. af skole BYBOLIG Opførelse boliger GREVE Nyt lager/værksted LUMSÅS01 Nye administrationsbygn. MSFAC2 Ny administrationsbygn. RYGCRAWL Ombygn. af svømmehal SHAMLET Ombygning af kontor SKUB Ny skole BRAMSVIG Om- og tilbygn. af skole BRAMSBO Opførelse af plejeboliger GLENTE Opførelse af ældreboliger LOUIS Ny vareelevator SFROST Opførelse af fabrik SONNERUP Sen Sen Sen Sen Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Storentreprise Storentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise Hovedentreprise 27

Bilag B Byggeprojekt Partneringmodel /Sen Entrepriseform Om- og tilbygn. af kirke Hovedentreprise ØLSKOLE Ombygn. af skole BJERMARK Sen Om- og tilbygn. af skole EJBYSAL Hovedentreprise Opførelse af multisal BRØNNDHUS SVANHOLM UGLEBO BRØNDSKO Hovedentreprise DR Storentreprise Smørum, KAB Rødlundparken Zoologisk Museum Svendborg Sen Blåhøjcentret i Tårs Sen Hjørring Kommune Plejeboliger Århus Plejeboliger Kongsvang 28

INDMELDTE BYGGESAGER. SKEMA OVER HVILKE PARTNERINGE- LEMENTER DER INDGÅR. Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer Skub Hellerup Skole Ølstykke Skole Bramsnæs Kommune, ombygning af 4 skoler og ny folkebibliotek Bjergmark Skole 451. Oksbøllejren. BAP 707. Indkvarteringsfaciliteter til stampersonel, kursister m.fl. CSC Danmark A/S Byggeri GIS området 2001-2002 Bispebjerg Bakke - København DR, Segment 0 (spunsning, udgravning, grundvandssænkning, + øvrige forberedende arbejder byggepladsfaciliteter mm.) DR, Segment 1 (Studier og redaktionslokaler) x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 29

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer DR, Segment 2 (DR NYHEDER og SPORT) DR, Segment 3 (Administration + Københavns Radio) DR, Segment 4 (Koncertsal) Smørum, KAB x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Rødlundparken Zoologisk Museum Svendborg Ammershøj, 50 x x x x x x Plejeboliger, Bramsnæs Kommune Dyssegårdsskolen, Gentofte Erikstrupskolen, x x x x x x x Stevns Føroya Tele x x x x x x x x x x x x x x x x x x Gentofte Børnevenner x x x x x Glyptoteket x x x x x x Plejeboliger Albertslund Toyota Danmark x x x x x x x x x x x x x x x 30

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer Vejdrift og beplantningspleje på statsveje i distrikt Syd og Nord RIS- ØLHOLM Wildersgade 8, København Arbejdsformidlingen Vestsjælland, Holbæk Bodsbjergvænget IV, 30 almene boliger, Viby Sjælland BUPL, Ballerup x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Center Syd, Avedøre x x x x x x Holme Coloplast, Humlebæk x x x x x x x x x x x x x Delta Hørsholm x x x x x x x x x x Engelholm Alle, 79 almene boliger, 60 almene boliger, Taastrup Ferring International Center, Ørestaden, kay Fiskers Plads 11, 2300 København S. Grønlykkeparken, 72 almene boliger, Greve x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 31

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer Humlehusene, 24 ældreboliger, Albertslund IAK Kollegiet, Rådmandsgade, København N Kommunedata, Ballerup Maersk Medical, Osted Marriot Hotel, København Martins Gaard, Herlev. 40 tagboliger x renovering af 114 lejligheder Monnet I/S, Bagsværd NKT II, Kalundborg, 24 bygninger, veje Nykredit, København Ordrup Cykelbane, 62 luksuslejligheder, Charlottenlund Papyrus A/S, Høje Taastrup Skelbækvej, 60 almene boliger Skovgården, 64 boliger og fælleshus, Ringsted x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 32

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer Struers A/S, Ballerup Vangedevej, 67 almene boliger og fælleshus, Gentofte Wildersgade 7, København, Domicil AON Ambu International A/S, Baltorpbakken 13, 2750 Ballerup KALUND x x x HEDSTED2 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x GGKPART x x x LO x x x x x x x x x x BIRDIS x x x BIRKE30 x x x SKELAGER x x x x SOSU x x x SØG x x x FOOD x x x BRUUNS x x x x x x 33

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer LAB x x x TÅSKOLE x x x CHEESE x x x VESTERBR x x x x x x x x x x x x BRAMSNÆS x x x SÆBYGERS x x x x x x x x x BYBOLIG x x x x x x x x x x GREVE x x x x x x x x x x DTUDIS x x x x x x x x DR x x x x x x x x x x x x x LUMSÅS01 x x x x x x x x x x x MSFAC2 x x x x x x x x x x x x RYGCRAWL x x x x x x x x x x x SHAMLET x x x x x x x x x x x SKUB x x x x x x x x x x x x x BRAMSVIG x x x x x x x x x x GLENTE x x x x x x x 34

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer LOUIS x x x x x x x x x x x x x SONNERUP x x x ØLSKOLE x x x x x x x x x x x x x BJERMARK x x x EJBYSAL x x x x x x x x x x HEDSTED GGKPART ROSTOY x x x x x x x DANTOY x x x x x x x x x x BRØNDSKO BRØNDHUS SVANHOLM UGLEBO Smørum, KAB x x x x x x x Rødlundparken x x x x/ x/ x x x Zoologisk Museum Svendborg Blåhøjcentret i Tårs Hjørring Kommune x x x x x x x x x x x? x x x x x 35

Bilag C Byggeprojekt Obligatoriske elementer Supplerende elementer Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer. Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation/fastholdelse af projektdeltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer Plejeboliger Århus x x x x x x x x x x? x? Plejeboliger Kongsvang x x x x x x x x x x? x? 36

Bilag D EKSISTERENDE PARTNERINGDEFINITIONER Bilag D indeholder tre definitioner på partnering, henholdsvis 1. Definition fra vejledningen Partnering i Praksis, marts 2001 af BYG, Danske Entreprenører, PAR, BiD og F.R.I. 2. Definition fra US Army Corps of Engineers Engineering & Design- Quality Management Engineer Regulation (ER) no. 1110-1-12, 1993 3. Bennett, J. & Jayes, S. Trusting the team the best practice guide to Partnering in Construction Reading Construction Forum, University of Reading, 1995 (Definitionen er ligeledes anvendt om 1. generations partnering i bogen Seven Pillars of Partnering, af same forfattere.) Definition af partnering jf. Partnering i praksis : 37

Bilag D Definition af partnering, jf. US Army Corps of Engineers: Engineering and Design QUALITY MANAGEMENT Partnering: Partnering may be defined as the development and sustainment of a relationship that promotes achievement of mutually beneficial goals. The relationship is based on trust, dedication to common goals, and an understanding of each other s individual needs, expectations and values. Expected benefits include improved effciency and cost effectiveness, increased opportunity for innovation and the continuous improvement of delivered products and services, Partnering is a voluntary relationship which builds upon the good relationship which exists among the professional participants involved in any engineering or design activity. Partnering is further described in Appendix B, which includes a sample design quality partnering agreement. APPENDIX B PARTNERING ER 1110-1-12 1 Jun 93 1. The partnering concept seeks a cooperative environment, not a confrontational one. A win/win outcome for all parties is the ultimate goal. Experience has demonstrated that when win/lose strategies are employed by one or more parties to gain advantage, a lose/lose reality results (i.e., quality degradation and/or unreasonable cost and time growth for the Corps and its customers, and unprofitable ventures for private sector A-E firms and construction contractors). Partnering agreements accomplished by Engineering Divisions must be consistent with, and part of, the total project partnering plans of PMP. 2. The partnering model seeks to identify and communicate the needs, expectations and strengths of all parties (participants). The partnering model recognizes that a synergistic approach to accomplishing the required activity will enhance the opportunity to produce a quality service or product on schedule and within budget, to the mutual satisfaction of all participants. In the cooperative environment of the partnering model, creative solutions to problems can be developed. 3. To be successful, however, partnering must first be a voluntary effort. Second, all participants must be willing to embrace the concept. Third, successful partnering must be focused on the communication of needs, strengths and expectations of each party at appropriately specified milestones during the performance of the required activity. Therefore, a partnering process must be mutually developed and followed. Fourth, goals must be established so that the degree of success of the partnering effort can be measured throughout the performance period. 4. A sample Design Quality Partnering Agreement is provided for information. This agreement provides a framework for all parties to obtain a quality service on 38

Bilag D schedule and within budget. It also provides the basis for the development of the follow-up partnering process document. 5. Partnering agreements are not contractually binding. These agreements do not affect any aspect of the contracts between the Army Corps of Engineers and A-E firms. Læs hele regulativet på: http://www.usace.army.mil/inet/usace-docs/eng-regs/er1110-1-12/entire.pdf 39