Center for Børn & Familie Dagtilbudsrapport 2012 Version 0 Børnehaven Valmuen Valmuevej 2, 4690 Haslev
1. Præsentation 2 Børnehaven Valmuen, Valmuevej 2, 4690 Haslev, er en kommunalt ejet institution. Valmuen ligger tæt på Lysholm alle, midt i et parcelhusområde. Børnehaven åbnede d.10. oktober.1973, og var i mange år en selvejende institution ved navn Sct. Georggårdens børnehave. I 2007 valgte vi at blive kommunale, og skiftede navn til Valmuen. Vi er normeret til 66 børn og rummer 3 aldersintegrerede børnehavegrupper; Bissestuen, Bøllestuen og Børstestuen. Pr. 1. september 2012 var der indskrevet 65 børn. Stuerne spiser frokost og frugt hver for sig, men ellers fungerer Valmuens øvrige tid for det meste som åbent plan institution. Det vil sige at børnene kan / må færdes over hele huset. I vinter-perioden arbejder vi med tre grupper. Det er Aktivgruppen og Halgruppen, der hver torsdag laver planlagte aktiviteter samt Tusindkunstgruppen, der onsdag og torsdag arbejder med førskole materiale og kunst. Personalenormering: Der er ansat 5 pædagoger samt 5 medhjælpere. Leder: Rene B. Jensen Tillidsmand: Marianne Hansen. 2
2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 3 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats I Valmuen følger vi Faxe kommunes retningslinjer i forhold til alkohol, hvis vi oplever en beruset forælder. Vi har retningslinjerne hængene på vores personalestue, og alle i personalegruppen er informeret om dette. Skulle problemet opstå, skal der altid være 2 personaler tilstede, når vi skal konfrontere forælderen. I forhold til børn der vokser op i en alkoholiseret familie, har vi til gode at formulere en faglig indsats. På nuværende tidspunkt ligger indsatsen i vores generelle arbejde med de sårbare børn, men når det bliver formuleret som et politisk mål og indsatsområde, vil vi frem mod næste kvalitetsrapport, blive mere specifikke på, hvordan vi forebygger og intervenerer på det område. 2. Status på Tidlig sprogindsats på 0-6 års området På Valmuen arbejder vi med sproget i grupper med både sprogligt stærke og svage børn. Det gør vi ud fra den betragtning, at de sprogligt stærke børn, kan støtte og inspirere de sprogligt svage børn. Vi arbejder bevidst med dialogisk læsning, holder taletempoet nede, italesætter alt hvad vi gør, laver rim/remser/sange og sprogvurderer efter behov. Til at understøtte sprogudviklingen, benytter vi hallen på skolen til motorisk træning, samt arbejder med de sprogstrategier som sprogpakken har præsenteret os for. I valmuen har vi få tosprogede børn som indgår som en integreret del af børnegruppen. Sprogindsatsen uddybes i øvrigt under punkt 4.1.2 som et selvstændige punkt. 3
3. Evaluering af lokale mål og indsatser 4 Årsplan for 2011/12 Vi arbejder i de tre faste læringsgrupper på tværs af børnegrupperne, 6 måneder om året i vinterperioden. De tre læringsgrupper er henholdsvis; Tusindkunst, Aktivgruppen og Halgruppen. Tusindkunst, - er primært en skoleforberedende gruppe for de større børn, hvor faglig læring er i centrum. Temaer som kommunikation, motorisk udvikling, strukturalistisk narratologi samt social accept og forståelse, er områder der har stor fokus. Aktivgruppen, - er primært orienteret mod omgivelserne uden for matriklen. Ture til bondegårde, museer og lokale virksomheder/handlende, er alle aktiviteter hvor den implicitte læring er prioriteret højt. Halgruppen, - har fokus på bevægelse, motion og generel sundhed. Gruppen frekventerer skolens idrætshal én gang ugentligt. Primære omdrejningspunkter for disse læringsgrupper: Børns kompetenceudvikling Vi udarbejder egne målsætninger på stuerne bl.a. med afsæt i læreplaner, som følges op i løbet af året. Der arbejdes med kompetenceudvikling i institutionen. Der arbejdes med udviklingsområder på fælles pædagogiske arrangementer hvert år. Aktivitetsplan Der udarbejdes en aktivitetsplan i hvert enkel gruppe, denne er kun til personalet, forældre orienteres løbende. 4
5 Evaluering Der laves evaluering på personalemøder, stuemøder samt ved afslutning af de tre aktiviteter (aktivgruppen, halgruppen og tusindkunst). Erfaringer fra de tre gruppers arbejde, samles løbende op, og anvendes i forbindelse med næste års planlægning. 4. Kvalitetstemaer 4.1 Børn og unges trivsel og udvikling 4.1.1 Evaluering af den pædagogiske læreplan: Værdiggrundlag i Valmuen: Tryghed, respekt og inklusion. Pædagogiske principper I valmuen: Vi accepterer og respekterer hinanden Vi tænker alle positivt Vi viser alle ansvarlighed Vi drager omsorg for hinanden Vi har alle et ansvar for at Valmuen er et rart sted at være Vi har derfor fokus på: at arbejde med det, som kan skabe en meningsfuld hverdag og glæde for det enkelte barn. at børn trives og at forældre og personale indgår i et ligeværdigt samarbejde at skabe en god og udviklende hverdag for det enkelte barn, der er baseret på tillid, retfærdighed, social støtte og passende balance mellem krav og ressourcer. Dagligdagen knyttes sammen med børnenes egne erfaringer og oplevelser, så det enkelte barn udvikler selvtillid, engagement og livsglæde. 5
6 Læreplaner i Valmuen Siden August 2004 har alle dagtilbud skulle udarbejde en pædagogisk læreplan. 0-6 åriges læring og udvikling. Læreplanen forholder sig til seks hovedtemaer: Personligkompetencer Sociale kompetencer Sprog, Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer samt værdier. Vi arbejder målrettet ud fra disse temaer. Læreplanerne tilbyder således et struktureret og planlagt rum for leg, læring og udvikling. Læringssyn: På Valmuen ser vi læring som en proces der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer, viden, holdninger og færdigheder. Vi ser derfor læring som en proces, hvor barnet er medskaber af sin egen læring, både alene og sammen med andre, i et spontant eller planlagt læringsrum. Begreberne læring og udvikling går således hånd i hånd. Børn lærer gennem sansning, følelser og aktivhandlen og ved at iagttage andre børn og voksne. Børns læring støttes i høj grad af de voksne, der kan tilrettelægge muligheden for, at barnet kan iagttage og efterligne andres ageren. Barnet er afhængig af relationen til en voksen, men også til andre børn, både større børn eller på samme alder. Den voksnes rolle er at tilpasse graden af involvering, rammer for aktiviteten og anerkendelse af barnets bestræbelser på tilegnelse af læring. 6
7 Vi arbejder målrettet med børnenes læring ud fra følgende principper: Vi inkluderer børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod mad alle andre børn Vi inddrager børnenes perspektiver i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Vi fremmer børnenes nygerrighed som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring vi støtter barnets læring i alle hverdagssituationer vi udfordrer børnenes fantasi og giver mulighed for bevægelse på legepladsen vi inddrager børnene aktivt i så mange daglige gøremål som muligt Det pædagogiske personale i Valmuen forstår børns udvikling/læring som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder indgår i et samspil. Vi ser læring som en proces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer, holdninger og færdigheder. Barnet er aktivt medskabende i egen læring, alene eller sammen med andre i et spontant eller planlagt læringsrum. De tre aktivgrupper er vores primære planlagte læringsrum, hvor vi i de forskellige rum har fokus på forskellige læringstemaer. De spontane rum er de øvrige aktiviteter i institutionen. Følgende temabeskrivelser er fra valmuens pædagogiske læreplaner 2010; Personligkompetencer: Vi giver plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ, samt at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere og medskabere af det kulturelle og sociale fællesskab. Sociale kompetencer: Vi lærer børnene at respektere hinanden, hinandens forskelligheder og derigennem får kendskab til de demokratiske værdier vores kultur bygger på. Vi inddrager og opmuntrer børnene til at deltage aktivt i fællesskaberne så de får kendskab til de sociale koder der er skjult i enhver interaktion mellem mennesker. 7
8 Sproglige kompetencer: Vi giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog, således at de får interesse for bogstaver, tal og symboler. Det gør vi gennem dagligdags aktiviteter og kreative sproglige udfordringer. Krop og bevægelse: Vi vil sikre, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, samt glæden over at være i bevægelse. Vi vil styrke børnenes fysiske sundhed med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse. Børn med motoriske problemer, vil få støtte til udvikling af motoriske færdigheder. Natur og naturfænomener: Vi vil sikre at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen og derved kan opleve glæden ved at opholde sig ude. Vi ønsker at børnene skal opleve naturen som en kilde til et rum for leg, udvikling og viden og derigennem tilegner sig læring og erfaring med natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil sikre at børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer og har adgang til materialer som er medvirkende til kulturelle aktiviteter, samt at børnene har lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Evaluering af læreplanerne: Vi evaluerer jævnligt på dagligdagsaktiviteter i mundtlig form til hinanden. Tilrettelagte aktiviteter/projekter, der spænder over længere tid, evalueres to gange om året ved personalemøder, samt ved forældrebestyrelsesmøder. Vi mener, at evalueringen ikke kun er til for kravets skyld, men er et redskab, der kan bruges fornuftigt til tilrettelæggelsen af ny eller tilpassede aktiviteter/projekter. Valmuens leder er ansvarlig for at de pædagogiske læreplaner bliver evalueret og er offentligt tilgængelige. 8
9 Dokumentation: Dokumentationsdelen i Valmuen er data, som skal bruges til at formidle hvad der sker i institutionen. Alle informationer om den pædagogiske praksis samt børnenes oplevelser indsamles for at belyse om de pædagogiske metoder leder frem mod de pædagogiske mål. 4.1.2 Sprogindsats sprogstimulering: I Valmuen har vi sat følgende mål for dette tema: Vi vil: Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog Støtte samt udvikle børnenes interesse for tal, bogstaver, tegn og symboler Gennem dagligdags aktiviteter, udfordre børnenes sproglige kreativitet Hvordan når vi målet? Sproglige færdigheder er en indgangsdør til en verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Vi finder det derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser de har i dagligdagen. Vi mener ligeledes, at forståelsen for det kropslige sprog har stor betydning for børns opfattelse af verdenen. Fx som voksne og velintegrerede i samfundet forventer vi, at hvis vi siger nej til et andet menneske, så vil dette nej blive respekteret hvad enten det bliver udtrykt verbalt eller nonverbalt i form af vores kropssprog. Det er for Valmuen vigtigt, at de børn, der måtte have sproglige problemer, problematikker omkring begrebsforståelse eller problemer med at udtrykke sig, bliver støttet i at lære disse absolut nødvendige færdigheder. 9
10 Plan for mål og rammer for sprogvurdering: Sprogvurderinger Dialogisk læsning Taletempo nede I talesætning Sprogstrategier Sang Fortælling Sprogvurderinger i Valmuen 2011/12: Sprogvurderinger Antal børn Antal af sprogvurderede Generel indsats 3 tosprogede* 3-årige, der er Fokuseret indsats 1 blevet anbefalet Særlig indsats Antal af sprogvurderede Generel indsats 14 dansktalende 3-årige, der er blevet anbefalet Fokuseret indsats Særlig indsats Total antal sprogvurderede børn Total antal 3 årige i dagtilbuddet Andel 3 årige børn i dagtilbuddet sprogvurderet I % 10
11 4.1.3 Organisering af børns overgange Overgang fra dagpleje til børnehave: I Valmuen er dagplejemødrene velkomne til at kontakte os ang. forbesøg med det barn, som skal starte i institutionen. I Valmuen aftales der med nye forældre hvor mange forbesøg, der er behov for. Vi anbefaler at barnets første par dage er korte og evt. sammen med forældrene. Overgang fra børnehave til skole: Vi har fået udleveret overleveringsskemaer, som vi benytter ved overleveringen. Vi aftaler med SFO samt skoler en dato for en overlevering. Ved dette møde tales der om det enkelte barn, dets ressourcer samt nødvendige informationer/særlige opmærksomhedspunkter. Hvert år bliver vi inviteret til skoledag, her tilbringer vi et par timer sammen med de børn der skal starte i skole. De møder deres kommende klasselærer samt hele indskolingen, SFO, ude arealerne m.m. Dagtilbuddets beskrivelse og evaluering af organiseringen og arbejdet med børns overgange. I den politisk vedtagne Fælles kommunale ramme for børns overgange er det beskrevet, at dagtilbuddene skal beskrive deres arbejde med overgange. Vi arbejder med Tusindkunst, som er en overgang fra børnehavebarn til skolebarn. Under dette forløb skal det enkelte barn lære at få en kollektiv besked, kunne sidde stille, benytte en blyant/tudser/sakse, tage hensyn til hinanden samt vise respekt for andres ting m.m. Tusindkunst er stedet, hvor de skoleparate børn får finpudset reglerne for det sociale samspil inden skolestart. Derved mener vi at børnene er bedre rustet, samt vi med god samvittighed, kan sende dem videre til næste fase i livet. 11
12 Overgang fra børnehavebarn til skole- og SFO barn: Dette gøres ved samtaler med lærere samt pædagoger på den enkelte skole. Et tæt samarbejde med pædagoger/lærere virker som en god og fornuftig løsning for både forældrene og ikke mindst det enkelte barn. Barnet oplever en blid skolestart, da det kender til omgivelserne, samt de voksne på skolen/sfo. I særlige tilfælde, kan pædagoger eller lærere fra skolen komme og observere/opbygge en fortrolighed i forhold til barnet i børnehaven. Dette giver en særlig tryghed for det pågældende barn og de voksne et kendskab til de særlige omstændigheder omkring barnet. Vi har erfaret, at det har givet os tryghed, at vi har kunnet samarbejde godt med de enkelte fagpersoner. Vi har haft de oplysninger, der skulle bruges ved overleveringsmøderne, skemaet har været en stor hjælp i disse forløbet. Dagtilbuddets opgivelse af skoleudsættelser i 2012, opgjort i forbindelse med skolestart 2012: Skoleudsættelser Antal skolestartere i 2012 Antal udskudt skolestart i 2012 Drenge 14 1 Piger 9 1 Total 23 2 12
13 4.2 Personaleforhold 4.2.1 Personaleomsætning Personaleomsætningen har en betydning for det pædagogiske arbejde, idet stabile voksne har en betydning for relationsdannelsen mellem børn og voksne jo yngre børnene er desto mere betydningsfuldt kan personaleudskiftning være for børnenes trivselsmuligheder. En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at en stabil bemanding kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Valmuen Antal omsat Antal omsatte % af det samlede pædagogiske personale Fuldtidsstillinger 2 personaler 74 timer 34,4 % 11,6 % Resultatet er opgjort fra 1/6 2011 1/6 2012. Der er i perioden kun fratrådt 2. medarbejdere, hvoraf den ene er afgået ved døden. Der har således været en lav personaleomsætning i perioden. Det skal her blot nævnes, at der pr. 1. juli 2012 er ansat ekstra personaler på i alt 82 t./ugentligt. 13
14 4.2.2 Personalets uddannelsesniveau Opgøres pr. 1/6 2012 Valmuens pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse Personale med en relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med en relevant diplomuddannelse Personale der har en uddannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der er i gang med en udannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der har en anden faglig uddannelse end pædagogisk jf. overenskomst med BUPL Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 96 timer 44,6 % 2, 6 personale 34 timer 15, 8 % 0,9 Personale 2,3 39 % 14
15 4.2.3 Personalets køn og etnicitet Valmuen Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Mandlige medarbejdere 0 0 Medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk 0 0 Kommentar: I relation til ovennævnte undersøgelse, har vi i ansættelsesrunden ultimo maj 2012 haft fokus på ansættelse af mænd med pædagogisk uddannelse. Af de 4 mænd der var kaldt til samtale, fandt vi ingen kvalificerede emner. 4.2.4 Personalets sygefravær: Valmuen Det pædagogiske personale Gennemsnitligt antal Sygefravær i procent 2011 sygedage 2011 1,6 % 0,8 % Kommentar: Det kan konstateres at sygefraværet blandt personalet på Valmuen er særdeles lavt. Vi har en formodning om at det primært skyldes en stor indbyrdes ansvarlighed samt en høj arbejdsdisciplin. Der er ikke i indeværende år taget initiativer i forhold til fravær, da det ikke har været et problem. 15
16 4.2.5 Brug af kompetenceudvikling Opgjort 1/6 2011 1/6 2012 Valmuens brug af kompetenceudvikling indenfor temaerne: Antal timer i alt Antal timer pr. pædagogisk fuldtidsmedarbejder Inklusion 16 2,7 % Børns motoriske udvikling 2,7 % Børns sproglige udvikling 16 Arbejdsmiljø 22 3,8 % (psykisk,sikkerhed,beredskab,med udd.) Forældresamarbejde Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Anden faglig opkvalificering (værksteds- eller aktivitetsrettet) Vejledning, konsulentbistand i forbindelse med indsatsen omkring obs teams Med venlig hilsen Personalet og ledelse i Børnehaven Valmuen. 16