Længsel glæde og gråd Projekt til mellemtrinnet 4. 6. klasse Kristendomskundskab Dansk Billedkunst Musik Lene Thiim Henrik Kunst Esbern Skovgaard Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen SKIK Skole Kirke i Kolding
Indhold Forord Om materialet ved Esbern Skovgaard, projektleder..................................... 4 Refleksion over længsel ved Jette Dahl, præst for åndeligt søgende i Ribe Stift......... 5 Til læreren Fælles Mål og konkretisering af målene i materialet..................................... 6 Overblik over forløbet................................................................... 7 Lærervejledning: Gennemgang af lektionerne.......................................................... 8 Uddybning og baggrundsmateriale.................................................. 20 Gennemgang af: Ikonen...................................................................... 26 Salmen...................................................................... 28 Lignelsen................................................................... 30 Til eleverne Introduktionsmateriale, 2. og 3. del 26 billeder til associationsøvelsen............................................ 32 Farvesymbolik til inspiration i værkstederne.................................. 45 Sig nærmer tiden med noder............................................... 46 Om at længes efter sommerferie............................................. 47 Om at længes så det gør ondt............................................... 48 Om hjemve................................................................. 49 Om juleaften................................................................ 50 Længsel i kristent udtryk, 4. del Ikonen med "Elias i ørkenen ved bækken Kerit"............................... 51 Elias-historien gendigtet..................................................... 52 Salmen "Vi som er søgende" med noder...................................... 53 Lignelsen "Den fortabte søn"................................................ 55 Værkstedopgaver, 6. del Arbejdsark Billedværksted.............................................................. 56 Digteværksted.............................................................. 57 Historieværksted............................................................ 58 Arbejdsark.................................................................. 59 Evalueringsarket............................................................ 60 Fortælleark.................................................................. 61 3
Refleksion over længsel Ved Jette Dahl Hvad længes vi efter i dag i den travle hverdag, som er vores virkelighed? Hver enkelt må tale for sig selv, men erfaringen viser, at mange spontant svarer: Ro tid mening dybde nærvær kærlighed den gode samtale hvile mere i sig selv turde være sig selv og andre værdier, som kan drukne i hverdagens præstationsræs og aktiviteter af mange slags. I samvær med børn i øjenhøjde har det stor betydning, at børnene mærker, at her er et område, hvor læreren også spiller sig selv ind gennem nærvær og lydhørhed overfor børnenes udtryk for deres længsler. Læreren skal også selv fortælle om, hvad man som voksen kan længes efter. Her er et fælles længsels rum at mødes i. Når de mere diffuse og overfladiske udtryk for længsler er taget bort, står de fælles livsværdier/ længsler tilbage. Herefter kan samtalen dreje sig om, hvad vi mennesker kan gøre for at leve vores længsler ud i det omfang, det er muligt. Nogle udtryk til eftertanke: Selve længselen er et pant på, at det, vi længes efter, er til Karen Blixen Lær mig at acceptere det, jeg ikke kan ændre, og giv mig mod til at ændre det, jeg kan, og visdom til at skelne det ene fra det andet Sindsrobønnen bruges bl.a. i megen terapi Du gør mig til mere end mig selv Jeg gør dig til mere end dig selv Sammen er vi mere end os selv Benny Andersen Benny Andersen giver her udtryk for, hvor betydningsfuldt det er, at vi mennesker mødes, har samvær og samtale, så der opstår noget mere end os selv. Dette mere retter længslen sig imod og kan have mange udtryk. I kristendommens sprogbrug kan det være et udtryk for Gud. Han er dette mere, mysteriet, der beskrives som nærvær væren kærlighed mening dybde osv. Gud inviterer mennesket til at være sig selv og hvile i sig selv. Gud vil aflaste, sætte fri og er den livskraft, som vi bl.a. længes efter, skal fylde os. Der er altid noget mere at sige om et menneske, end vi selv kan formulere og nære. At få det udtrykt i samtalen kan i sig selv være en lettelse og en måde at være i sine længsler på. 5
Fælles Mål og konkretisering af målene i materialet Nedenfor gennemgås i stikordsform de dele af trinmålene for Kristendomskundskab, som arbejdet rettes mod i dette materiale, samt målenes konkrete udtryk i forløbet. Fælles Mål Konkretisering af målene i materialet Livsfilosofi og etik udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler begrebet/følelsen længsel som et grundvilkår for mennesker udtrykt gennem salmer, billeder og historier; specielt i kristen forståelse længslen efter Gud give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd er ikke med udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen punktet inddrages delvist, idet samtalerne gennem forløbet naturligt vil handle om menneskets grundvilkår og troen på Gud som et muligt mål for nogle længslers opfyldelse Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv er kun med i den udstrækning, at længsel efter Gud er et tema i begge bogsamlinger formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer punktet tages op i forbindelse med historien bag ikonen og lignelsen Den fortabte søn genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger alle eksemplerne i materialet er udtryk for længsel i en kristen forståelse, og de er helt nye, selvom nogle tager sit udgangspunkt i ældgamle traditioner Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold er ikke med beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen er ikke med beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange er kun med i sammenhæng med salmen 6
Overblik over forløbet som det er foreslået i lærervejledningen Intro: Del 1-3 Evalueringsark Billeder, sang/melodi, historier Samtaler Længsel i kristne udtryk: Del 4 Ikon, salme, bibeltekst Samtaler Arbejdsark: Hvad har jeg lært/hvad ved jeg nu: Erfaringer Sætninger inspirationer Oplysninger Stikord Ideer Øvelse: Del 5 Digtskrivning Eleverne udfylder arket undervejs i forløbet. Det danner grundlag for arbejdet i værkstederne: Længsel i elevernes udtryk, værksteder: Del 6 Billede, digt, historie Som inspiration til billedet og historien Direkte som det materiale, digtet udspringer af Udstilling: Del 7 Hvad lærte vi, og hvad skal der arbejdes videre med: Del 8 Evalueringsark 7
"Elias i ørkenen ved bækken Kerit" Gennemgang af ikonen Find ikonen på side 51 Det kan umiddelbart synes mærkeligt, at det kristne udtryk for længsel i forbindelse med et billede er taget fra en helt anden kulturel tradition end den danske, nemlig fra den russisk ortodokse kirke. Ja, der er for den sags skyld på mange måder tale om en grundlæggende anden kunstforståelse bag ikonerne end den, som har eksisteret i Vesteuropa siden den italienske renæssance for mere end 500 år siden. Den almindelige opfattelse er, at kunsten og her specielt malerkunsten i ikonerne har rødder tilbage til en tid, hvor billedkunsten ikke var noget i sig selv men altid stod i en anden og højere sags tjeneste. Siden renæssancen har kunsten Vesteuropa udviklet sig til at være noget, som i sig selv er nok i selskab med litteratur, filosofi, politik, religion og meget mere. Så hvorfor en ikon i denne sammenhæng? Det er der flere grunde til, men her skal to nævnes. For det første er ikon-traditionen trods forskellige skoler og trods udvikling i udtryk den samme gennem hele kristendommens historie fra for ca. 1.500 år siden, hvor de ældst kendte kristne ikoner stammer fra. Men der er mange andre historiske kilder, som tyder på, at ikongenren går helt tilbage til begyndelse, hvor det nye testamente blev skrevet. Det er således en meget stærk billedtradition, som rækker lige så langt tilbage som salmerne gør det. Og det er en tradition som lægger sig meget nært op ad Biblens fortællinger og oplysning for så vidt, det er ikoner som afbilder en bibelsk hændelse. (Der er et utal af ikoner, som afbilder nyere kirkelige hændelser). For det andet er ikoner på vej ind i Danmark som en del af det kristne kulturelle udtryk. Det sker både direkte som kopiering af de russiske og græske ikoner m.fl., som de kulturer har kopieret deres ikoner gennem århundreder. Og det sker som en ny interesse for at skabe symbolladede billeder i en vesteuropæisk tradition, men som beskæftiger sig med religiøse og åndelige spørgsmål i denne sags tjeneste. Denne ikonernes indmarch har stået på gennem nogle årtier efterhånden og har indenfor det sidste par tiår fundet sin vej ind i kirkerne på forskellige måder. Der er derfor nok at forholde sig til og undersøge ikke mindst set i lyset af, at der i dag er mange mennesker som ser på og kan bruge de samme billeder, som mennesker i vikingernes tid brugte og så på. Det kan man vist ikke sige om så meget andet i dagens Danmark. Og det handler ikke (kun) om historisk interesse. Det handler derimod om billedernes nutidige betydning og brug, ligesom det gjorde den gang for datidens mennesker. 26
Ikonen del for del Generelt: Ikoner udføres gennem historien af alle de materialer, som man har lavet billeder af og på, (papir, træ, metal, plastik, tempera, tryksværte, osv.). De mest kendte er dog nok dem, som har været brugt i kirkerne, som for det meste er et billede malet på en kridtgrund på en træplade. Det er også de dyreste ikoner, idet de koster en del at fremstille, da teknikken tager lang tid, men man ender til gengæld med et meget smukt udtryk med stor dybde i farverne. Eliasikonen er en sådan ikon. Baggrund i guld: Ikonen er malet med den traditionellen guldbaggrund. Guldet lægges som det første ovenpå gipsen, så selve billedet males direkte på guld. Det er en del af billedforståelsen, idet guldet symboliserer, at der er en guddommelig virkelighed bagved den historiske fortælling, som billedet henviser til eller illustrerer. Billedets synlige fremtræden er kun en refleksion eller et spejlbillede af denne bagvedliggende virkelighed. Guldet symboliserer altså det guddommelige. Skriften: De fleste ikoner bærer en ofte omfattende inskription. Denne har dog kun titlen, som fortæller, at det handler om profeten Elias. Resten af betydningen ligger i billedets indhold og symboler. Elias males også på andre måder i ikoner, men så er det andre sider af hans virke, som tages op i billedet. Der er således meget historie at aflæse, hvis man kender til billedernes virkemidler. Glorien: fortæller, at der er tale om en hellig person, som bærer Guds Ånd, ganske som i vestlig tradition. Den er her tydeliggjort med en lille hvid cirkel for, at den ikke skal forsvinde i et med baggrunden. Dragten: Elias er iført en kjortel med kappe udenpå. Det er en helt almindelig klædedragt på ikoner, men farverne m.m. kan have betydning. Således er det ikke almindeligt, at det er en foret kappe. Det fortæller noget om, at Elias opholder sig udenfor som en betydningsfuld del af situationen og genkendelsen. Kappens rødbrune farve symboliserer vitalitet, lidelse og autoritet på grund af, at Elias er sat i denne situation på ordre fra Gud selv. Kjortlen kan være grøn som her eller blå. Den grønne farve symboliserer her håbet om forløsningen, tryghed og sikkerhed for alt levende. Den blå farve ses også i Jomfru Marias kjortel, og den symboliserer uendelig, himmelsk kærlighed og fuldkommen hengivelse til Gud. Det er altså op til maleren, hvilken af de to sider ved Elias, der skal fremhæves. Til sidst: han har ikke sandaler på, hvilet betyder, at han ikke skal nogen steder hen. Posituren: Elias sidder stort set altid med hånden under hovedet kiggende bagud på fuglen, når det er denne historie, som males. Han ligner en, som venter og keder sig og måske overraskes lidt af fuglen. Der sker stort set heller ikke andet i historien i Biblen. Landskabet: Alt det nødvendige er med i det øde landskab, hulen og bækken. Det er et goldt, klippefyldt og mennesketomt landskab med meget spredt vegetation. Elias har fået en hule at opholde sig i, selvom det ikke direkte er beskrevet i Biblen, og bækken springer ud af jorden lige ved hans fødder. Situationen er ridset meget kontant op, og der findes en lang række af ioner med dette billede, hvor variationerne er meget små. 27
Ravnen: er ud over inskriptionen den del i billedet som tydeligst viser, at det er Elias ved bækken Kerit, det handler om. Den kommer nemlig til manden på billedet med noget rundt i næbbet. Det er temmelig ubestemmeligt, hvad den kommer med, men historien fortæller, at det er mad. Og det kunne ligne et stykke brød eller pølse e.l. Men det er samtidig også den eneste historie i Biblen, hvor der kommer en ravn med mad til et menneske, så det i sig selv viser hen til fortællingen om Elias. "Vi som er søgende" Gennemgang af salmen Find salmen på side 53 Iben Krogsdal om sin salme: Den handler vel dybest set om det store og mægtige menneskes længsel efter at stå overfor Gud og opleve glæden over at være mindre, end man måske troede, man var og opleve glæden over dermed at være del af noget større, man ikke selv er skyld i. Vi lever i en coaching-kultur, hvor der er meget fokus på at blive den bedste udgave af sig selv. Det handler for mange om at sætte mål og følge dem til dørs. Det er sundt at længes efter noget. I det øjeblik der ingen længsel er, kan det selvfølgelig være, fordi man er god til at stille sig tilfreds med sit liv, og det er en gave at kunne. Det kan også være det modsatte, at man i virkeligheden er ulykkelig, fordi man ikke længere har noget at håbe på, og er holdt op med at forvente sig noget godt af livet. Iben Krogsdal beskriver i denne salme det søgende menneskes længsel. Salmen er holdt i vi-form. Enten kan man identificere sig med, hvad det vil sige at være søgende, eller også får man gennem salmen beskrevet det søgende menneskes længsel. Salmen vers for vers: 1. Vers Vi længes mod mere. Det kan både være på grund af en negativ utilfredshed, men det kan også udspringe af en positiv længsel. Det er ofte, når livet ikke går, som det skal, Gud kommer ind i billedet hos mennesker. I salmen er Gud ikke den, der opfylder alle vores behov og ønsker. Men han er den, vi kan møde midt i vores utilfredshed. Og han er den, der kan give glæde på trods. 2. Vers Mennesker fødes og dør det kommer vi ikke udenom. Det er vores livsvilkår, at vi i det ene eller andet tempo er på vej mod døden. Bevidstheden om, at livet ender, er med til at forstærke vores længsler, og paradoksalt nok holder det liv i os, at vi ved, vi skal dø. Livet er en lang forandringsproces, hvor vi hele tiden tager afsked med noget, som er forbi, og tager fat på det nye, der kommer. I tilværelsen står vi på kanten af livet, hvor døden ligger snublende nær. Også når vi står på denne kant, vil Gud møde os. Livet og dets forandringer kan gøre os skrøbelige, og lige der har vi måske allermest brug for modet til forandring. 28
3. Vers Er mennesket skabt i Guds billede, eller skaber mennesker Gud i deres eget billede? Nogle gange kan mennesker være så optaget af sig selv, at der nærmest ikke er plads til andre. Hvis vi kun er overladt til os selv i livet, så vil der være en tendens til at få styr på det hele og have kontrol over livet og overlade det man ikke kan kontrollere til heldets tilbøjeligheder. Salmen beskriver, at livet foregår i et langt større rum, end det vi selv skaber os. Gud kan møde os alle vegne - også i vores selvtilstrækkelighed. Gud kan sprænge menneskets forestilling om sig selv, og Han overgår menneskets forestilling om gud. 4. Vers Kan vi planlægge os ud af alting? Selv om vi forsøger at lægge vores liv i bestemte rammer, er det sandsynligt, vi også vil opleve, at alting ikke altid går helt som planlagt. Det, vi har skabt og sat i værk, kan smuldre mellem fingrene på os. Også der kan Gud møde os. Pointen er, at Gud kan møde os præcis, hvor vi er, og midt i alt det vi kæmper med. Hos Gud kan mennesker søge en mulighed for at komme overens med livet, som det blev. Der vil som regel være noget i vores liv, som vi skal forlige os med eller acceptere. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi bare stiller os tilfredse med rigets tilstand. Muligheden hos Gud ligger i, at livet viser sig at være noget andet og mere end det, vi selv kan skabe. Melodien: Gud står i centrum af salmen både tekst- og melodimæssigt. Tonerne består af en masse fjerdedelsnoder samt to halvnoder. De to gange, der er en halvnode i strofen, er ved ordet Gud og i det sidste ord. På den måde er der melodisk fokus på ordene Gud, glæde, forandring, større og lever. Tonemæssigt kædes Gud således sammen med det positive, vores længsel kan føre til. C er den dybeste tone i salmen, og midt i salmen får Gud en dyb klang. Slutningen virker mere lys, selv om den også ender på et c. Gud, der kan være i dybet med os, kan føre os til lysere øjeblikke med glæde og forandring, hvor han viser, at livet med ham er større, og er med os i det liv, vi lever. Om forfatteren: Iben Krogsdal (født 1967) er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og blev siden cand.phil. i religionsvidenskab. I 2009 blev hun ph.d. i religionsvidenskab. Hun har forsket i moderne danskeres tro, spiritualitet og livsopfattelser og har i den forbindelse udgivet en række artikler og bøger, senest "De måske kristne" i 2012. Gennem de sidste ti år har hun holdt utallige foredrag om moderne menneskers religiøsitet, om nye terapiformer og psykologi ud fra sine egne bøger. 29
"Den fortabte søn" Gennemgang af lignelsen Find lignelsen på side 55 Historien om den fortabte søn er en af Jesu lignelser fra Lukas-evangeliet kap. 15, vers 11-32. Den indgår i en berømt trilogi af lignelser, der alle handler om at miste noget og finde det igen. Berømmelsen kommer sandsynligvis af, at de er let læste og forstået i den umiddelbare handling, fordi lignelsesbillederne er så nær på dagligdagens almindelige hændelser, (i hvert fald på Jesu tid). Men samtidigt har man i kristendommens næsten 2000 år lange historie hele tiden kunnet finde nye betydninger omkring Gud og mennesker i historierne. Der er således mange forskellige lag i de tre lignelser, Det mistede får, Den tabte mønt og Den fortabte søn, men fælles for dem er, at der er stor glæde over gensynet hos den, som har mistet noget. Den, som i hver lignelse har mistet noget, er Gud, vel at mærke Gud Fader. Han billedliggøres på tre meget forskellige måder: som en omsorgsfuld, opsøgende og frygtløs fårehyrde; som en økonomisk bevidst, udholdende og social kvinde; og som en givende, imødekommende og rummende far, som ikke er bange for at tabe ansigt, når det gælder hans kærlighed til sønnen. Og det, Gud har mistet, er i hvert tilfælde noget meget værdifult for ham, et menneske. Mennesket billedliggøres også på tre meget forskellige måder: som et vildfaret får; som en forsvundet mønt med meget høj værdi; og som det, det er, et menneske. I det følgende gennemgås lignelsen med forskellige vinkler på indholdet ud fra en traditionel og i nogen grad teologisk tolkning. Det er på ingen måde en udtømmende og heller ikke en kritisk gennemgang. Formålet er at skabe en baggrund for at tale om længsel på. Det er således en gennemgang, som har længsel som omdrejningspunkt, længsel mennesker imellem og mellem Gud og mennesker. Og om hvad denne længsel kan få os til at sætte til side for at nå vores længsels mål. Lignelsen i afsnit og vers: Vers 11-12 Lignelsen foregår i en tid og på et sted med en del faste regler for ærefuld opførsel. Faren måttet sælge en stor del af sin ejendom for, at sønnen kunne få sin arvedel. Dels var det krænkende overfor farens status i samfundet som en mand, som kunne få sine sager til at lykkes, for hans rigdom svandt kraftigt ind. Og dels var det krænkende i far-søn-relationen, for det var det samme som, at sønnen sagde, at farens liv var ikke godt nok til ham. Faren giver sønnen, hvad han forlanger på trods af dette. Faren længes efter at se sønnen lykkes med sine forehavender, og sønnen længes efter noget andet end det liv, han lever hos faren. 30
Vers 13-16 Sønnens liv borte fra faren er alt andet end et liv, som lykkes. Der er intet, som kan give noget tilbage til faren for de anseelsestab, han har lidt. Tværtimod ender sønnen i en lavere position end svinene, som han passer. For jøder var svin et urent dyr, som man hverken spiste eller rørte ved, for det gjorde en uværdig. Jesus fortæller altså om sønnen som en mand, som er så langt ude og så uren og uværdig, som man overhovedet kunne være. Vers 17-19 I denne situation længes sønnen efter noget bedre, fordi han ved, det findes. Samtidig erkender han også, at han har forspildt sine muligheder for at opnå at være søn. Han må nøjes med at være daglejer, en som ingen brød sig mere om end det, han kunne præstere en dag af gangen. Men sønnen længes dog efter de forhold, hvor usle de end måtte være, fordi de er bedre end det liv, som hans nuværende herre byder ham. Og han forbereder sig på, at han skal forhandle sig til en plads blandt farens daglejere. Man kan med andre ord sige, at han vågner op og ser realiterne og mulighederne for et godt liv i øjnene. Og han går efter det. Vers 20-24 I mødet mellem faren og sønnen, erkender sønnen sine fejl og sin uværdighed uden forbehold og lægger sig på den måde helt under farens dom. Normalt ville det medføre, at sønnen skulle bringe ofre og på forskellig måde gøre sig værdig igen i forhold til faren, hvis sønnen skulle gøre sig forhåbninger om nogen form for genrejsning. Men faren længes så meget efter sin søn, at han tilsidesætter en række forskrifter for god og værdig opførsel. For det første løber han sønnen i møde. Faren har en position både som far og som ældre, som gør, at det retfærdigvis burde være sønnen, som gik hele vejen til faren, mens denne afventende så til. For det andet er faren nødt til at løfte op i sin kjortel for at kunne løbe. Herved afslører han sine ben, hvilket er direkte upassende opførsel. Faren falder sønnen om halsen og kysser ham, mens sønnen er uren. Det gør også faren uren. Faren viser sønnen ære ved med det samme at genindsætte ham på pladsen som søn af huset og give ham klæder på, som passer til værdigheden. Og han beordrer fedekalven slagtet, den kalv som sandsynligvis var beregnet om offerdyr til Gud. Alt sammen fordi sønnen, som var så uren og uværdig, at han blev regnet blandt de døde for, at faren kunne holde det ud alt sammen fordi sønnen er kommet tilbage i live. Og fordi faren har længtes efter ham. Vers 25-32 En præmis for hele historien og denne gennemgang er, at livet hos faren er et godt og rigt liv på alle måder, selvom livsudfoldelsen hos faren har nogle rammer, som ikke inkluderer alle måder at leve livet på. Den ældste og hjemmeboende søn reagerer nok på brorens hjemkomst og farens festligholdelse af det, som de fleste ville gøre, hvis en af deres søskende kom hjem efter at have vist foragt for livet derhjemme i den grad, som den fortabte søn havde gjort. Men farens svar til den hjemmeboende søn går slet ikke ind i at møde ham i hans misundelse og selvretfærdighed. Faren tydeliggør derimod alle de goder og muligheder, som den ældste søn hele tiden har haft. Og har den ældste søn haft længsel efter at fejre det gode liv og relationen med faren, så har han hele tiden haft den mulighed og kunne have benyttet sig af det. Det havde den anden søn ikke, men det har han fået igen. Lignelsen gendigtes ikke i den version, som findes til eleverne i dette materiale. Det skyldes, at sproget i den er lige til og let forståeligt, selvom der måske nok er nogle ord og forhold, som kræver en nærmere forklaring for eleverne. 31
Billedværksted Opgave Du skal skabe et billede, som viser længsel. Arbejdsbeskrivelse Find jeres Arbejdsark med alle noterne fra forløbet. Det skal I bruge på forskellige måder, når I laver billederne. Her er tre forslag til, hvordan I kan udføre billedet. Vælg en af dem. Måske bestemmer jeres lærer, hvilken en af dem, I skal arbejde med. Collage: Vælg hver især tre sætninger (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Alle de sætninger, I hver især har valgt, skal med i historien på en eller anden måde. Når I har fundet ud af, hvad historien i billedet handler om, skal I finde ud af, hvordan man viser det i et billede, hvor alt det, som sker i historien, er med på én gang i samme billede. Klip alle mulige ting ud fra blade, kasserede billedbøger, aviser og andre steder, I kan finde billeder, som I må bruge. Tag et stort stykke papir og byg billedet op af udklippene uden at klistre dem fast. Først når I er færdige med at forme billedet altså vise handlingen ved hjælp af alle udklippene klistrer I dem fast. Foto: Vælg hver især én sætning (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Det skal være noget, som er vigtigt efter din egen mening. Fortæl en kort historie ud fra hver enkelt sætning. Jeres historier skal I vise på følgende måde: Tag en række fotos med en mobiltelefon eller et kamera. Brug hinanden som skuespillere på fotografierne. Tag flere fotos af hver opstilling bagefter skal I udvælge det bedste foto af hver situation og printe dem. OBS: I kan evt. lave en samlet historie i stedet for flere små historier. Så bliver jeres billeder en fotoserie, som fortæller en historie. Maske: Find én ting hver, som I længes efter brug evt. Arbejdsarket til inspiration. Tag arket med farvesymbolerne og find en eller to farver, som passer til din længselsting. Skab en maske, hvor alle jeres længselsting og farver er med på. Masken skal kunne scannes og printes, så I alle kan få en hver. Eller I kan skabe en kopi til hver i gruppen, hvor I selv maler jeres egen længselsting på hver maske. 56
Digteværksted Opgave Du skal skabe et digt, som viser længsel. Arbejdsbeskrivelse Find jeres Arbejdsark med alle noterne fra forløbet. Det kan I bruge på forskellige måder, når I skriver. Her er tre forslag til, hvordan I kan skrive digtet. Vælg en af dem. Måske bestemmer jeres lærer, hvilken en af dem, I skal arbejde med. Collage: Vælg hver især tre sætninger (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Alle de sætninger, I hver især har valgt, skal med i historien måske omskrevet så de passer ind. Skriv alle sætningerne op i tilfældig rækkefølge og diskutér, hvad historien kan handle om. Flyt nu rundt på sætningerne imellem hinanden, så de står i den rækkefølge, der er bedst uden at fjerne nogle sætninger. Herefter skal I skrive sætningerne om, så de bedre passer til hinanden i den sproglige form, dvs. nutid/ datid, jeg-form osv. Diskutér til sidst, hvad digtet handler om. Skriv evt. en afsluttende sætning og giv det en titel. Foto: Vælg hver især én sætning (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Det skal være noget, som er vigtigt efter din egen mening. Skriv et kort digt ud fra hver enkelt sætning på følgende måde: diskutér hvilken situation, denne sætning kunne beskrive noget omkring, eller med andre ord hvad sker der? Skriv en kort historie ud fra hver af jeres sætninger. Når I har skrevet historierne, skal I skrive hver histories sætninger under hinanden i rækkefølge. Nu skal I fjerne den mindst betydningsfulde sætning. Nå den er væk, skal I gøre det igen. Stop når der kun er fem sætninger tilbage. Fjern alle overflødige ord i sætningerne, som i digteøvelsen med morgendigtet. Slut med at diskutere, hvad digtet handler om og giv det så en titel. Maske: Skriv alle jeres sætninger (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark sammen i ét dokument. Alle sætningerne er nu gruppens fælles eje. Fjern alle de sætninger, som siger det samme behold hver gang den mest spændende. Diskutér nu hvem der fortæller historien altså, hvis det ikke er jer, som skriver digtet, hvilken person er det så? (Det kan være en opdigtet person fx en fra en film men det må gerne være en virkelig person fx jeres lærer som fortæller historien). Når I har fundet ud af, hvem fortælleren er, skal I sætte jeres sætninger i rækkefølge ud fra, hvad denne opdigtede person vil fortælle. Herefter skal i fjerne alle overflødige ord som i øvelsen med morgendigtet. I skal skrive en afslutningssætning. Find en titel til digtet. Titlen skal fortælle noget om, hvilken person som skriver digtet. 57
Historieværksted Opgave Du skal skabe en historie, som handler om længsel. Arbejdsbeskrivelse Find jeres Arbejdsark med alle noterne fra forløbet. Det skal I bruge på forskellige måder, når I skriver. Her er tre forslag til, hvordan I kan skrive digtet. Vælg en af dem. Måske bestemmer jeres lærer, hvilken en af dem, I skal arbejde med. Collage: Vælg hver især tre sætninger (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Alle de sætninger, I hver især har valgt, skal med i historien måske omskrevet så de passer ind. Skriv alle sætningerne op i tilfældig rækkefølge og diskutér, hvad historien kan handle om. Sæt fx sætningerne i forskellig rækkefølge. Det kan hjælpe til at se, hvad historien kan handle om. Når I er blevet enige om handlingen, skal I skrive den sammen og digte alt det til, som mangler mellem de sætninger, I allerede har. Den skal skrives med en jeg-fortæller, og I må gerne omforme sætningerne, så de passer til nutid/datid, jeg-form osv. Foto: Vælg hver især én sætning (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark. Det skal være noget, som er vigtigt efter din egen mening. Skriv en kort historie ud fra hver enkelt sætning på følgende måde: diskutér hvilken situation, denne sætning kunne beskrive noget omkring. Beskriv denne situation som om, I sidder og kigger på et fotografi af den, og I skal begynde med sætningen fra arbejdsarket. Fx sætningen man kan længes efter en, som er død kunne man finde på at sige, hvis man så en gravsten. Men et foto af en gravsten kunne beskrives med flere andre sætninger også. OBS: I kan evt. lægge jeres sætninger i rækkefølge, så de passer sammen i samme historie. På den måde bliver jeres fotohistorier en slags dagbog over en handling. Maske: Skriv alle jeres sætninger (eller ord og andre optegnelser) fra jeres Arbejdsark sammen i ét dokument. Alle sætningerne er nu gruppens fælles eje. Fjern alle de sætninger, som siger det samme behold hver gang den mest spændende. Diskutér nu hvad historien kan handle om ud fra de ideer, I får ved at læse sætningerne. Hvis der er for mange så slet nogle, mens I diskuterer. Og slet de sætninger, som ikke skal med i historien. Selve historien skal I skrive som små glimt af længsler fra et gammelt menneskes liv altså små historier om, hvad et gammelt menneske har længtes efter i sit liv. Og til hver lille længselsting skal I skrive, hvordan dette menneske fik en rynke, et ar, et hul i en tand, en plet, kort hår, briller eller noget helt andet på grund af den længsel. Til sidst har I således beskrevet, hvordan det gamle menneske ser ud, og hvilke historier man kan læse i ansigtet. OBS: I kan som hjælp finde et billede af et gammelt menneske og digte hver lille ting til noget, I kan se i ansigtet. 58