METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at undersøge i hvilken grad de enkelte institutioner og skoler inden for fire forberedende tilbud, bestående af AVU, FVU, produktionsskole- og ungdomsskoleophold, løfter de udsatte unge videre til ordinær uddannelse eller beskæftigelse. For at kunne give et reelt billede af, hvilke institutioner og skoler der er bedst til at løfte de unge videre, kontrolleres der for en lang række forskelle i institutionerne og skolernes rammevilkår fx deres elevsammensætninger og forhold i lokalområdet, herunder ledighed, mv. Metode Til at beregne den enkelte skoles løfteevne inden for et givent tilbud anvendes en multi-level model med to niveauer, da vi kun er interesseret i at udskille skolernes betydning. Denne model gør det nemlig muligt at udskille den effekt, der kan tilskrives skolen ved at se dette som et niveau, mens resten af modellen ud fra de forklarende variable leder efter forskelle på et andet niveau. Dermed antages det, at der findes en variation mellem skolerne som ikke specifikt kan tilskrives de forklarende variable der indgår i modellen. Modellen er dermed givet som: y ij = βx ij + u j + ε ij hvor i angiver den unge på den j te skole. X ij angiver de forklarende variable, der kan knyttes til eleven og nærområdet. Det er disse to, der kaldes eleveffekten. Modellen indeholder et skole- og elevspecifikt fejlled, hvor u j er effekten af den j te skole for om eleven overgår til uddannelse eller beskæftigelse og ε ij er det elevspecifikke fejlled. Udfaldsvariablen er givet ved elevens første overgang til uddannelse eller beskæftigelse op til et år efter eleven har været gennem det forberedende tilbud. Dette valgt er truffet for, at overgangen fra et forberedende tilbud til f.eks. uddannelse ikke er drevet af et muligt beskæftigelsesforløb i den mellemliggende periode. Med andre ord kan det ligeså godt være beskæftigelsesforløbet som opholdet på det forberedende tilbud, der motiverer eleven til at påbegynde en uddannelse, hvilket der således tages højde for i analysen. Tænketanken DEA Fiolstræde 44 7 København K www.dea.nu Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom
De forklarende variable som indgår i første niveau kan, som skrevet tidligere, knyttes til personen og nærområdet. Grunden til, at vi ønsker at fjerne betydningen af eleverne i vores mål for skoleeffekten skyldes, at vi ikke ønsker, at forskellen mellem to skoler skal være drevet af den forskel, der er mellem eleverne på de to skoler. Til at beskrive eleverne medtages oplysninger om køn, alder, etnicitet, anbringelser, handikap, psykiske lidelser og kriminalitet- Da der medtages alle elever i aldersgruppen 5-5 år i analysen medtages også oplysninger om civilstatus, antal børn og tidligere erhvervserfaring. Betingelsen udelukkende på alder betyder, at tidligere uddannelseshistorik og opnåede karakterer i dansk og matematik fra grundskolen kan medtages i analysen for nogle af eleverne. Yderligere medtages der også oplysninger om elevens familie i form af indkomst og højeste uddannelsesniveau for forældrene, da eleven var 4 år. Begrundelsen for at fjerne betydningen af nærområdet fra skoleeffekten skyldes, at vi ønsker at tage højde for eventuelle geografiske fordele og ulemper ved at være placeret et givent sted i landet. Derfor inddrages oplysninger region, arbejdsløshed i kommunen for 5-5-årige og år for afslutningen af forløbet på det forberedende tilbud. Ved at benytte denne metode er håbet, at skoleeffekten vil være præget af faktorer, der udelukkende kan knyttes til den enkelte skole. Dog vil skoleeffekten sandsynligvis stadigvæk være præget af eleven og nærområdet, da en fuldkommen rensning virker uopnåelig. Ønsket er, at skoleeffekten indeholder betydningen af elevens klassekammerater, ledelse, undervisere, skolens samarbejdsaftaler med private og offentlige aktører, lovgivningen på området mm. Data Data anvendt til beregningen af skolerne løfteevne er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata for årene -3. Grunden til, at der anvendes oplysninger fra -3 er, at beregningen dermed ikke er baseret på et enkelt år, samt er 3 valgt som slutår, da eleverne følges i op til et år efter de har forladt det forberedende tilbud. Sammenkoblingen mellem elevernes og de forberedende tilbud foretages ud fra tre uddannelsesregistre. Ungdomsskolernes elever findes i det komprimeret elevregister (KOTRE), mens eleverne på produktionsskolerne findes gennem registeret for produktionsskoler (UDPR) og til sidst findes tilknytningen til AVU og FVU i registeret for kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV). Det er også fra disse registre, at året for afslutningen af det forberedende hentes. For ungdomsskolerne, produktionsskolerne, AVU og FVU gælder, at det ikke er muligt ud fra de anvendte registre at få et mere detajleret billede af, hvad der foregår ude på skolerne f.eks. for ungdomsskolerne kan der ikke skelnes mellemuddannelsestilbud og andre tilbud som skolerne udbydere. Oplysninger om elevens karakteristika hentes i befolkningsregisteret (BEF), mens oplysninger om tidligere erhvervserfaring hentes fra IDA personer (IDAP). Oplysninger om psykiske lidelser hentes fra landspatientsregistret diagnoser (LPRDIAG), mens handikap defineres ud fra om der er markeret en udbetaling af handikapydelse i registeret fra handikapydelser (HANDIC). Oplysninger om anbringelse hentes fra registret for børn og unge anbragte (BUA). Oplysninger om kriminalitet hentes fra registret
for kriminalstatistik afgørelser (KRAF). Oplysninger om karakterer i dansk og matematik i grundskolen hentes fra registret for folkeskolekarakterer (UDFK), herfra hentes karaktererne fra afgangsprøven. Arbejdsløsheden i kommunen defineres fra ligeledes fra IDAP, hvor oplysninger om den primære arbejdsstilling (pstill) bruges til at definere ledige ud af arbejdsstyrken i alderen 5-5 år. Overgangene til uddannelse og beskæftigelse defineres henholdsvis ud fra KOTRE og registret for lønmodtagere fra e-indkomst. I begge registret er der oplysninger om startdato, hvormed den første startdato efter slutdatoen for det forberedende tilbud definerer overgangen. For at kunne ligestille beskæftigelse med uddannelse sammenlignes der her med en arbejdsstilling på over 7 timer om ugen, fuldtidsbeskæftigelse. Institutionseffekten I rapporten beregnes institutionseffekten residualt, da vi ønsker at beregne betydningen af institutionen, hvis den samme elev havde været igennem alle skolerne, der udbyder det givne tilbud. Dette gøres ved at benytte gennemsnittet af de variable, der indgår i niveauet for elev og lokalområdet til at beregne en gennemsnitsløftevne baseret på disse, hvormed institutionseffekten for gennemsnitseleven kan findes ved at beregne forskellen mellem løftevnen for skolen og gennemsnitseleven. I de efterfølgende figurer for løfteevnen til uddannelse eller beskæftigelse for skoler/institutioner, der har uddannelsestilbuddet AVU, FVU, produktionsskole eller ungdomsskole er vist institutionseffekten uden at tage højde for elevsammensætning for den enkelte skole/institution fra modellen, de røde mærker, og nedre samt øvre grænse for et 95-procents konfidensinterval, de sorte mærker. Af figurerne ses det, at der stor forskel mellem størrelsen på konfidensintervallerne imellem skolerne. Små skoler vil have bredere konfidensintervaller end store skoler. Yderligere ses det af figuren, at mange af konfidensintervallerne overlapper hinanden, det er denne betragtning, der bruges i rapporten til at konstatere, at den egentlige forskel mellem skolerne skal findes i yderpolerne. 7 timer er valgt, da dette definerer heltid i variablen heltid_deltid_kode fra Danmarks Statistik. 3
AVU Figur : Uddannelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 4
Figur : Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 5
FVU Figur 3: Uddannelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 6
Figur 4: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5 -,5,5 -,5 - -,5-7
Produktionsskoler Figur 5: Uddannelseseffekten,6,4, -, -,4 -,6 -,8,6,4, -, -,4 -,6 -,8 8
Figur 6: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5 9
Ungdomsskoler Figur 7: Uddannelseseffekten,5,5,5 -,5 - -,5 -,5,5,5 -,5 - -,5 -
Figur 8: Beskæftigelseseffekten,5,5 -,5 - -,5,5,5 -,5 - -,5
Er der forskel i, hvordan institutioner og skoler løfter de udsatte unge og alle unge i de forberedende tilbud? I rapporten Hvilke institutioner og skoler i forberedende tilbud løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU- produktionsskole- og ungdomsskoleforløb så vi nærmere på, hvordan den enkelte skole/institution bidrog til at få de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. I dette afsnit ses der nærmere om den enkelte skole løfter de udsatte unge versus alle unge, som har været gennem tilbuddet, lige godt i forhold til de resterende skoler inden for tilbuddet. Dette gøres ved at sammenligne den enkeltes skole placering i forhold til at få de udsatte unge og alle unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Institutioner som udbyder AVU I figur 9 er vist, hvordan de institutioner som udbyder AVU ligger, når det drejer sig om at løfte alle kursister videre til uddannelse eller beskæftigelse i forhold til deres placering i løftet af de udsatte unge. Den vandrette akse viser institutionen placering i forhold til at løfte alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse, mens den lodrette akse viser institutionernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg i figurerne indikerer det tilfælde, hvor institutionen vil have samme placering i løftet alle kursister som ved løftet af de udsatte unge. Dermed vil et mærke under den blå streg indikere, at institutionen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle kursisterne, mens et mærke over viser, at institutionen er bedre til at løfte alle kursisterne end gruppen af de udsatte unge. Figur 9: Forskel i løft af udsatte unge og alle kursister Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver institutionernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af figuren ses det, at der i enderne af rangeringerne af institutionerne er en samling af mærkerne. Det betyder, at når det kommer til at løfte de to grupper af kursister til enten uddannelse eller beskæftigelse er de institutioner, som er gode til at løfte de udsatte unge videre til uddannelse også blandt de bedre til at løfte alle deres kursister videre til uddannelse, mens de institutioner, som ligger i modsatte ende af skalaen, gør dette for begge grupper. Mellem de to endepunkter, er der langt større variation mellem, hvor skolerne er placeret i løftet af de udsatte unge kontra løftet af kursister, der har været gennem AVU-forløb. Ved overgangen til beskæftigelse ses det samme mønster, som ved overgangen til uddannelse. De institutioner, der er gode løfter både de udsatte unge og alle kursister, mens det omvendte gælder for
de mindre gode institutioner. Dog ses der her langt større udsving i placeringerne blandt de mellemliggende institutioner end tilfældet var for løftet til uddannelse. Institutioner som udbyder FVU I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte institutioner formår at løfte de udsatte unge kontra alle kursisterne, der har været igennem et FVU-forløb. Den vandrette akse viser institutionen placering i forhold til at løfte alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse, mens den lodrette akse viser institutionernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg indikerer, at institutionen løfter alle kursisterne ligeså godt, som de udsatte unge. Et mærke under den blå streg viser, at institutionen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle kursisterne, mens et mærke over indikerer, at institutionen er bedre til at løfte alle kursisterne end de udsatte unge. Figur : Forskel i løft af udsatte unge og alle kursister Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver institutionernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af de to figurer for løftet til uddannelse og løftet til beskæftigelse ses det, at der i enderne af de to rangeringer for at løfte alle kursister og de udsatte unge igen forekommer en samling af mærkerne. Dette betyder, at de institutionerne som er gode til at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse også er gode til at løfte alle deres kursister videre til uddannelse eller beskæftigelse, mens de institutioner, som er mindre gode til at få de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse også ligger i denne ende, når der ses på løftet af alle kursister videre i uddannelse eller beskæftigelse. Denne tendens er især iøjnefaldende, når det drejer sig om løftet til beskæftigelse. I midten af fordelingen ses der langt større variation i placeringerne, når det kommer til, om institutionen løfter alle kursister bedre end de udsatte unge eller omvendt. Produktionsskoler I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte produktionsskoler formår at løfte de udsatte unge i forhold til alle de elever, der har været gennem et produktionsskoleforløb mellem og 3. Den vandrette akse viser, hvor den enkelte skole ligger i forhold til at løfte alle eleverne videre i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med de andre produktionsskoler, mens den lodrette akse viser skolernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg er de hypotetiske tilfælde, hvor produktionsskolen vil opnå den samme placering i løftet af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne. Et mærke under den blå streg viser, at skolen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle elever, mens et mærke er det modsatte tilfælde. 3
Figur : Forskel i løft af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver skolernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre De to figurer for henholdsvis rangeringen efter overgangen til uddannelse og til beskæftigelse viser, at de produktionsskoler som er gode til at løfte alle eleverne videre til uddannelse eller beskæftigelse også er de bedste til at løfte de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Ligeledes ses der også en samling i den anden ende af rangeringen blandt de produktionsskoler, der er mindre gode til at få deres elever og de udsatte unge videre i uddannelse eller ud i beskæftigelse. I midten af de to rangeringer af produktionsskolerne ses der igen spredning i forhold til den enkelte skoles placering i løftet af de udsatte unge og alle produktionsskoleeleverne, men slet ikke på samme måde som tidligere for institutionerne, der udbyder AVU eller FVU. Dette kunne tyde på, at forskellene mellem produktionsskolerne er mere konsistente og ikke i samme grad præget af, hvilken elevgruppe der ses på. Ungdomsskoler I figur ses der nærmere på, hvordan de enkelte ungdomsskoler løfter de udsatte unge bedre eller værre end alle ungdomsskoleeleverne. Der sammenlignes både for overgangen til uddannelse og til beskæftigelse. Den vandrette akse viser, hvor den enkelte skole ligger i forhold til at løfte alle eleverne videre i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med de andre ungdomsskoler, mens den lodrette akse viser skolernes placering i forhold til at løfte de udsatte unge videre. Den blå streg indikerer tilfældene, hvor ungdomsskolen har samme placering i løftet af de udsatte unge og alle eleverne på ungdomsskolen. Et mærke under den blå streg viser, at skolen er bedre til at løfte de udsatte unge end alle eleverne, mens et mærke over viser, at skolen er bedre til at løfte alle eleverne end de udsatte unge videre i uddannelse eller beskæftigelse afhængig af, hvilken figur der ses på. 4
Figur : Forskel i løft af de udsatte unge og alle ungdomsskoleeleverne Uddannelse Beskæftigelse Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: Akserne angiver skolernes placering i forhold til at løfte at de udsatte unge kontra alle kursister videre Af figuren fremgår det, at i forhold til hvorvidt ungdomsskolerne løfter de udsatte bedre end alle eleverne til uddannelse eller omvendt ses det, at de skoler der løfter bedst de udsatte unge også er de skoler, der er bedst til at løfte alle eleverne, der har været gennem et forløb på en af ungdomsskolerne. Yderligere ses det også, at de skoler som er mindre gode til at få de udsatte unge videre i uddannelse også er de skoler, der er mindre gode til at løfte alle deres elever. Det er altså det samme billede, som ved skolerne/institutioner i de tre andre tilbud. Det samme billede ses delvis, når der ses nærmere på skolernes løfteevne til beskæftigelse. Dog ses der, at der langt mere variation i skolernes placering, når det kommer til beskæftigelse end skolernes placering, når der ses på overgang til uddannelse. 5