Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge



Relaterede dokumenter
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Børn i flygtningefamilier

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Flygtninge, familier og traumer

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Vision, værdier og menneskesyn

FÆLLES SAMMEN OM ET FAGSPROG

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Asylklasserne på Humble Skole

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Asylklasserne på Humble Skole

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Pædagogiske principper SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Specialklasserne på Beder Skole

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

Principper for trivsel

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mobbeplan for Ørding friskole

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Læreplan for Selmers Børnehus

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Gennemgang af niveauer for beslutninger. Gruppeopgave. Opsummering, evaluering og afslutning

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Trivsel vi har alle et ansvar.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Den røde tråd i det forebyggende trivselsarbejde på Rynkeby Friskole 2018/19

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

FOLKESKOLEREFORM 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

9 punkts plan til Afrapportering

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

NUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

At familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Helhedsskole på Issø-skolen.

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Virksomhedsplan for den samlede institution Bryghuset/Hobbitten Frederiksberg C.

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Engstrandskolens værdigrundlag

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Uledsagede mindreårige med traumer

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Helhedsbeskrivelsen. Af Dus i K-klassen på Seminarieskolen

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Jeg vil gerne tale om min sorg

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Transkript:

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com

Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Isolationstendens Mistro Nedsat følelsesliv Misbrugsproblemer Depression Lavt selvværd Personlighedsforandringer Selvmordstanker og selvmord

Forventninger SKOLE Orden i skolesager Følge med i barnets skolehverdag FORÆLDRE Lære barnet fagene (hovedfagene) Give barnet lektier for Støtte op om undervisningen Møde op til forældremøder og konsultationer

De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed

traume har betydning for børns udvikling

De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!

Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang)

Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring

UAARG!! Hvad gør vi??

Barnet som forsker

KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler

RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan

ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje DSA Viden om familien

UDGANGSBØN

HUSK at passe godt på dig selv! - God arbejdslyst!!