Kollegial videndeling i folkeskolen og Web 2.0.

Kollegial videndeling i folkeskolen og Web 2.0. Information gently but relentlessly drizzles down on us in an invisible, impalpable electric rain. H. C von Bayer, 2003. 1

Denne opgave har til hensigt at beskrive: Hvordan kan vi på 10. Aabenraa opbygge kollegial videndeling og hvilke muligheder/svagheder ligger der i videndelingsystemet fra UNI-C i forhold til Web 2.0? Jeg vil beskrive mulighederne i Web 2.0-applikationer set i et videndelingsperspektiv. Samt komme med et bud på anvendelsen af Web 2.0-applikation i LærerIntra. WEB 2.0 EN DEFINITION....3 Applikationer.... 4 POTENTIALET I WEB 2.0...5 6 nøglebegreber... 6 VIDENDELING I FOLKESKOLEN....7 VIDENDELING I FOLKESKOLEN OG WEB 2.0....10 Web 2.0-applikationer og videndeling.... 11 Muligheder for videndeling i blogs... 11 Muligheder for videndeling i wikis... 12 Web 2.0 applikationer i Intra.... 13 VURDERING AF INTRA I ET WEB 2.0 PERSPEKTIV...14 OPBYGNING AF SAMLEMAPPE TIL DELING AF UNDERVISNINGSFORLØB OG INDDRAGELSE AF BLOG...15 KONKLUSION...15 Litteraturliste.... 17 2

Web 2.0 en definition. Tjaaah. Det kan forklares således 1 : Anvendelsen af web ses her som forbindelser af viden som funktion af forbindelser af social interaktion. Internettets udvikling følger en ret linje; jo mere applikationerne er i stand til at knytte brugerne sammen, jo mere viden genererer brugen af web. Web 2.0 er videndeling! Dette rummer nogle problemstillinger som jeg vender tilbage til. Lad os kigge på applikationerne til at starte med. 1 http://www.radarnetworks.com, 2007. 3

Applikationer. Blogs Kommer af det engelske weblog, en webbaseret dagbog. Bruges til at udtrykke personlige kommentarer, holdninger, oplevelser, ideer og lignende; at blogge er på dansk blevet lig med at udtrykke sig personligt på nettet 2. Bloggen er et diskussionsforum, hvor de enkelte indlæg er listet kronologisk med det sidste indlæg først. Wikis En wiki er et kollaborativt website, hvor flere brugere i fællesskab kan oprette, redigere, forbinde og eventuelt slette sider 3. Bruges til at lagre og organisere faktuel information og viden om faglige emner; wiki er et elektronisk opslagsværk. Tags Hvor blogs og wiki kan ses som it-værktøjer til produktion, publicering og deling af primært informationsindhold, rummer Web 2.0 også mulighed for at brugere kan bidrage med sekundært indhold. Sekundært indhold er indhold der identificerer, kategoriserer, beskriver eller vurderer allerede eksisterende ressourcer på nettet 4. Tags kan ses som bogmærker som kan bruges til frem- eller genfinding af bestemte webressourcer og med mulighed for at beskrive indholdet af disse. Tags kan altså organisere ressourcer på nettet, det er et klassifikationssystem, ikke at forveksle med det klassiske, en taksonomi. Det er en folkelig taksonomi; folksonomy. Hvor en havørn i en taksonomi om fugle er en ørn, og en ørn er en rovfugl, vil dette være fraværende i folksonomy. Tagging kan ikke håndtere synonymi, polysemi og homonymi. Er en ressource tagget med pande kan det både dreje sig om menneskelig anatomi og køkkenredskaber. Podcasts 2 E-læring på Web 2.0, s. 39. 3 Do., s. 37. 4 Do., s. 41. 4

Lyd- og videooptagelser, der kan downloades til computer og afspilles i medieafspiller. Kan bruges til at gøre forelæsninger, demonstration af videnskabelige forsøg og lign. tilgængelige på nettet. RSS Formater, der gør det muligt for brugere at får opdateret indhold af hjemmesider, blogs eller podcasts der har RSS integreret. Som bruger skal man også have RSS integreret. Man behøver således ikke besøge de pågældende websites, RSS kan holde brugerne opdateret på nyt indhold i disse. Læses i såkaldte RSS-feeds, der bruges til at holde brugeren opdateret på udvalgte websites. RSS installeres enten på computeren eller som applikation i browser. Deling af multimedie-filer. Websites, der tilbyder lagring og deling af multimedie-filer. Giver brugere mulighed for at gøre egne multimedieproduktioner tilgængelige for alle. Potentialet i Web 2.0. Indholdet på Web 1.0 var baseret på publiceret indhold, som brugerne kunne hente. Web 1.0 var søgning og hentning, hvorfor det var smart at udvikle søgemaskiner og Google vandt. Så meget, at det er en del af det danske sprog; at google! Web 2.0 er baseret på brugergenereret indhold, dvs. at det publicerede indhold bliver kommenteret og der opstår dialog herom. Indholdet ændres og der opstår dynamik. Publiceret indhold kan forstås som viden og da denne viden ændres i takt med dialogen herom, kan Web 2.0 ses som videndeling; der opstår kollektiv viden. Web 1.0 var topdown og Web 2.0 har udviklet sig til nedefra og op. Der kan stadig søges og hentes publiceret indhold og Google er den bedste søgemaskine! Web 2.0 kan ses som udformningen af 6 nøglebegreber 5. 5 JISC.Technology & Standards Watch. What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for education, s. 14. 5

6 nøglebegreber. 1. Individuel produktion og brugergeneret indhold. Alle med lyst, kunnen og adgang til internet kan oploade film, fotos til forskellige websites, der kan ses af alle. Ligesom brugere af blogs kan blogge om alle mulige emner. Disse blogs kan være åbne og lukkede. Og ved at tagge disse med passende nøgleord kan disse tags blive tilgængelige for alle. Og vupti, brugerne genererer selv indholdet. 2. Udnyttelse af kraften i flokken. En gammel talemåde siger at, sammen er vi stærke, alene er man svag. Der er en særlig kraft i socialt samvær. Web 2.0 stiller muligheder til rådighed for sammen at blive klogere; Wisdom of Crowds, Collective Intelligence. Et givent problem kan løses bedre af en gruppe end af det mest intelligente medlem af gruppen alene. Blogs og wikier om specifikke emner/problemer er eksempler på dette. Vi står med en folksonomy i modsætning til taksonomi. Som jeg tidligere skrev om tags, er der problemer med taksonomien, og i wikier og blogs er det ikke ligegyldigt med hvem man bruger disse værktøjer. Man kan blive klog på den forkerte måde. 3. Data på en episk skala. Brugen af websites har genereret og genererer fortsat enorme mængder af data, rivers of information 6. Og der kan fiskes i floder! Og evner man at behandle disse data er man på den grønne gren. Google er et eksempel på behandling af enorme mængder data, her antallet af links på nettet der peger hen på søgeordet. Kommercielle websites kan kombinere dine køb og give dig nye tilbud. Osv., mulighederne er utallige og vi har ikke set det sidste endnu. 4. Arkitektur for deltagelse. Det forhold, at brugen af en applikation gør denne bedre. Et eksempel kunne være Bit Torrent, en applikation der stiller båndbredde og data til rådighed for brugere af den; så jo flere der bruger den, jo flere ressourcer er tilgængelige for brugerne. Web 2.0 har sin rod i åben software der, hvis de er nemme at bruge, sænker barriererne for deltagelse. 5. Effekter af netværk. Jo flere der har telefon, jo mere anvendelig er telefonen for brugerne; de kan komme i kontakt med flere. Jo flere brugere af My Space, Facebook, jo mere 6 Do., s. 18. 6

anvendelige bliver disse for brugerne (= jo flere kan komme i kontakt med hinanden); og det er fint. Men det rummer også muligheden for at blive låst til et produkt, f.eks. gjorde/gør succesen med Microsoft Office det sværere (næsten) at skifte til et andet produkt, da det ville/vil mindske antallet af mennesker med hvem man kan dele dokumenter med. 6. Åbenhed. Udviklingen af webbet har ført til tvistigheder ang. rettigheder, adgang og kontrol med digitalt indhold. Men den stærke kraft i Web 2.0 er åbne kildekoder og ditto miljøer; udviklingen af tags, blogs, osv. skyldes ikke Microsoft og de andre store. De websites alle snakker om er: sociale netværk: FaceBook, My Space, Arto Deling af multimediefiler: Flickr (foto), You Tube (video) Blogs findes indenfor alle emner; det er bare at komme i gang tags og rss holder dig opdateret Videndeling i folkeskolen. Videndeling forudsætter viden, mennesker og it 7. Videndeling forudsætter viden og mennesker; mennesker har til alle tider benyttet videndeling, enten mundtligt eller skriftligt. Det nye er muligheden for at benytte digital teknologi til videndeling; både til kommunikation og lagring. Vi vil således, i denne opgave, fokusere på den digitale videndeling som den kunne tage sig ud på en skole. Når vi skriver videndeling menes digital videndeling. Videndeling kræver platforme og i folkeskolen er platformene LærerIntra, ElevIntra og ForældreIntra; alle udformet af UNI-C. Der findes en anden platform Fronter, der bruges af nogle få 10. klasses skoler. UNI-C er den mest anvendte leverandør af videndelingssystemer i folkeskolen. Endvidere skal alle folkeskoler, jf. et ministerielt krav have en hjemmeside. Undervisningsministeriet har udarbejdet nogle anbefalinger til platformene for videndeling, disse er 8 : Intern og ekstern kommunikation og samarbejde Adgang til: 1) al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger 7 Videndeling i praksis, UNI-C 2006, s. 2. 8 Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer, side 71 7

og fælles retningslinjer. 2) værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer. 3) kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb. 4) faciliteter til skole/hjem-samarbejde. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. Lærerværktøjer Adgang til: 1) værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder. 2) målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering. 3) værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. Elevværktøjer Elevadgang til; 1) porteføljer, logbøger og lektiestyring. 2) de overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog). 3) digitale undervisningsmidler. 4) værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. Disse krav er fornuftige og opfyldes i det store og hele af UNI-C s videndelingssystemer. Disse er dog noget tunge i brugerfladen og det er ikke smart, at eleverne og lærerne ikke har mulighed for at gemme og redigere dokumenter på platformen, men er tvunget til at bruge den indbyggede editor, som ikke kan håndtere excel- og powerpointfiler. Platformen kan ikke bruges til håndtering af dokumenter på den smarte måde! 8

Folkeskolen har gennem tiden været baseret på en mundtlig kultur og der er således tale om et paradigmeskifte i overgangen til digital videndeling. Hvordan bør videndelingssystemerne bruges? Bent B. Andresen har opstillet fire principielle pædagogiske anvendelser af videndeling i folkeskolen 9 : 1. Kommunikation og information 2. Strukturering og lagring af læringsmaterialer 3. Strukturering og styring af læringsforløb 4. Evaluering af og refleksion over læring Det store spring fremad sker ved at gå fra at bruge videndeling som kommunikation og information til at anvende det til at dele reflekterede undervisningsforløb og refleksion over læring. Bent B. Andresen har oplistet disse konkrete anvendelser hos lærere og elever 10 : Lærere Information til elever: Formidle uge- eller månedsplaner Lave fælles aftalebog/lektiebog Lægge oplæg til opgaver, stile og andet selvstændigt arbejde Frister for aflevering Dialog med elever: Vejlede omkring forståelse af faglige emner og begreber Besvare spørgsmål om opgaver og projekter Give råd om organisering af elevarbejde Give links til stof på nettet Elever Arkivering: Holde styr på forskellige versioner af dokumenter Redigere dem på skolen og evt. hjemme Sende dem til kommentering 9 Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer, Rambøll 2007, s. 10. 10 Do. 9

Forberede og lave fremlæggelser Logbøger: Beskrive egne læringsmål Notere indtryk fra læreforløb Reflektere over deres arbejde Evaluere deres læreforløb Få kommentarer fra deres lærere Dette kræver lærere der er villige og kan se formålet med det og et videndelingssystem, der er gearet til det. Det som lærere før skrev ned på papir og havde i hovedet skal nu digitaliseres. Og eleverne skal inddrages i processen og være klar over mulighederne og opleve, at det bruges. Jeg vil i det følgende komme med et forslag til oprettelse af et arbejdsrum i LærerIntra, der kan dele undervisningsforløb og via blogs videreudvikle dem. Jeg vil give et bud på arbejdet med kollaborative og projektorienterede værktøjer i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og strukturering og lagring af materialer. Videndeling i folkeskolen og Web 2.0. Web 2.0 er som tidligere skrevet en række applikationer der gør det muligt at gøre indhold tilgængeligt on-line for læsning, redigering og kommentering. Dette vil være oplagte muligheder i et videndelingsperspektiv; applikationerne muliggør videndeling på en smidigere måde end hvis dokumenterne skal hentes ned på computeren. Jeg har i opgaven valgt at kigge på LærerIntra, ElevIntra og ForældreIntra, som i folkeskolen er det mest anvendte videndelingssystem. Dette system er udviklet af UNI-C, der også er leverandør af systemet. Det skal nævnes at Web 2.0 muliggør videndeling udenfor div. Intra. Her tænker jeg på muligheden for på Facebook, My Space, SecondLife og lignende webbaserede sociale netværk at oprette profil for f.eks. en klasse. Her kan klassen diskutere, oploade dokumenter, reflektere, aflevere projekter, osv. i de enkelte fag. Det rummer nogle spændende perspektiver, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Jeg vil derimod kigge på Web 2.0-applikationerne i Intra. 10

Web 2.0-applikationer og videndeling. De Web 2.0-applikationer der har særlig interesse i et videndelingsperspektiv er blogs, wikis, tags og rss. Tags og rss er rettet mod sekundært indhold, de kan identificere, kategorisere, beskrive eller vurdere eksisterende ressourcer på nettet 11. Blogs og wikis et it-værktøjer til produktion, publicering og deling af primært informationsindhold 12. Jeg vil her kigge på de muligheder blogs og wikis åbner for, set i forhold til videndeling. Det skal lige nævnes, at grænsen mellem læring og videndeling er flydende, som jeg ser det. Både blogs og wikis rummer den mulighed, at de kan bringe overblik og mindske forbruget af papir. Muligheder for videndeling i blogs. Blogs er i udgangspunktet personlige, de muliggør udtryk for personlige holdninger og synspunkter, men kan også anvendes af grupper til diskussion af bestemte emner. Vi er her i fasen Og hva så?, hvad skal jeg bruge denne viden til? Denne fase kan betragtes som kommende efter opbygningen af viden. Det er vigtigt at opbygge en blog i undervisningssammenhæng efter et formål, og et bud på sådanne formål, og de didaktiske muligheder bloggen rummer, kunne være 13 : 1. Faglig (emne-/indholdsmæssig) forståelse. hovedfokus på fagligt indhold i fag indlæg rettet mod forståelse af faglige begreber eller problemstillinger 2. Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og kompetencer. bloggen er et middel til udvikling af bestemte færdigheder og kompetencer indlæg er et middel til udvikling af sproglig formuleringsevne mulighed for kritisk stillingtagen til faglige problemstillinger evaluering af egen læringsproces 3. Kobling af faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge. inddragelse af faglig viden i relation til eksempler, erfaringer og problemstillinger fra andre kontekster kobling mellem teori og praksis 4. Tværgående vejledningsfunktion. 11 E-læring på Web 2.0, s. 41. 12 Do., s. 41. 13 Do., s. 60 ff. 11

indlæg rettet mod vejledning om studievalg, erhvervsvalg eller problemer med opgaveskrivning indlæg rettet mod råd fra lærere/vejledere af studiemæssig karakter 5. Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret. indlæg med mulighed for personligt udtryk for hvad der måtte have interesse uddannelsesmæssig pendant til den personlige dagbogstype 1 og 2 retter sig mod mål sat af uddannelsen, 5 er rettet mod elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster, mens 3 og 4 både er rettet mod mål sat af uddannelsen og mod elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Ved oprettelse af blogs i uddannelsesmæssig sammenhæng er det vigtigt at vælge ét af ovennævnte, som didaktisk fokuspunkt. Dette skal gøres klart fra starten, så bloggen ikke stritter i flere retninger. Læreren kan stille opgaver der skal besvares i bloggen og der kan oprettes en blog, hvor eleverne skal inddrage erfaringer fra eget liv vedrørende det lærte. Disse blogs kan evt. være opdelt i underemner. Her skal læreren være opmærksom på og melde ud, hvor mange indlæg og kommentarer til indlæg han forventer af eleverne. Ved indførelse af blogs i undervisning i folkeskolen skal lærerens rolle være afklaret; hvor meget og hvordan skal læreren blande sig? Ved oprettelse af blogs i klassen, må det være klart at læreren er den igangsættende og korrigerende; han skal sikre at den faglige forståelse forankres hos eleverne. Muligheder for videndeling i wikis. En wiki er et website skrevet og redigeret af flere brugere med det formål at fungere som et fælles elektronisk opslagsværk. Det kan være struktureret ud fra emne- eller opslagsord med links mellem disse. Wikis er velegnede til vidensopbygnings-, informations- og videndelingsformål 14. Ligesom med blogs er vigtigt fra starten at være klar over formålet med wikien. Et bud på formål, og dermed de didaktiske muligheder en wiki rummer, kunne være 15 : 1. Faglig (emne-/indholdsmæssig) forståelse. wikien er begrundet i at skulle formulere sig sammenhængende og præcist på skrift 14 E-læring på Web 2.0, s. 88. 15 Do., s. 90 ff. 12

om fagligt indhold eleverne skal med egne ord gengive centrale temaer og begreber fra faget og kommentere og forbedre hinandens gengivelser 2. Kollaborativ vidensopbygning og konstruktion. opbygning af fælles informations- eller vidensbase om bestemte emner opbygget enten ved elevernes hentning og deling af materiale fra nettet eller opbygget ud fra et krav om at wikien kun må indeholde materiale, der ikke findes i forvejen 3. Processtrukturering og procesdokumentation. opbygget med henblik på at fungere som materialelagrings- og organiseringsværktøj i forbindelse med f. eks. projektarbejde er fra begyndelsen inddelt i sider dækkende hvert led i processen, der udfyldes 4. Udvikling af generelle kompetencer. opbygget med det formål at udvikle kompetencer i informationssøgning og evaluering kan opbygges med det formål at understøtte udvikling af tekniske færdigheder i håndtering af it-ressourcer og samarbejdskompetencer 5. Kollaborativ opbyggelse af et fagligt medieret narrativt univers. opbygget som redskab i undervisning med udgangspunkt i storytelling faglig viden og begreber fra et eller flere fag inddrages 1, 4 og 5 vil være forankret i mål sat af uddannelse, mens 2 og 3 vil være rettet mod både mål sat af uddannelse og elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Det er vigtigt fra start at have fokus på formål og hvilken type forankring wikien skal have. Set i folkeskoleperspektiv bliver lærerens rolle som ved blogs igangsættende og korrigerende, læreren skal sikre den faglige forståelse hos eleverne. Ligesom det skal meldes ud, hvad der forventes af eleverne i form af bidrag og kommentarer. Web 2.0 applikationer i Intra. Intra rummer alene mulighed for oprettelse af blogs med mulighed for tagging og rss. Wiki er fraværende. 13

Lærerne kan oprette blogs i LærerInta med mulighed for kategorisering. I ElevIntra kan eleverne oprette blogs med mulighed for kategorisering i fanebladet Mig selv. I fanebladet Klassen kan der oprettes blogs for en klasse i hvert fag eller emne. I fanebladet Skole er der også mulighed for oprettelse af blogs på tværs af klasser og med mulighed for kategorisering i forskellige emner. For alle blogs i ElevIntra gælder at lærerne har adgang til at administrere disse, både i form af indlæg og i adgangen til blogs. I ForældreIntra har forældrene mulighed for at se elevernes blogs i fanebladet Elevprodukter. Det er ikke muligt for forældre at blogge; de er henvist til web 1.0 og et debatrum! Sammenfattende kan man sige, at blogs i ElevIntra rummer mulighed for både forankring i mål sat af uddannelse og elevernes personlige forankring af læring på tværs af kontekster. Den oprindelige blog som dagbog er bibeholdt som form i blog oprettet af eleven selv, muligheden er der i hvert fald. Det er i denne henseende problematisk at elevernes blogs i ForældreIntra er i kategorien elevprodukter, så skal der tænkes i form med tanke på offentliggørelse. Vurdering af Intra i et Web 2.0 perspektiv. Her vil jeg inddrage Faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, der stadig kun foreligger i et foreløbigt layout! Mere end et halvt år efter det skulle have været klart! Det fremgår heraf at eleverne må lære 16 : at kende og beherske internettet og web 2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender- og modtagerpositioner at blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde o.l. Set i det lys er det godt at Intra åbner for mulighed for blogs, men trist at der ikke er en wiki applikeret. Den åbner mere end en blog mulighed for dynamik i opbygning af viden og forankring af faglig forståelse, da man i en wiki bedre kan strukturere i emner og underemner. Wikis kan også, bedre end blogs, sikre den faglige forståelse ved at være fokuseret på præcise skriftlige formuleringer. Når der nu er mulighed for blogs i ElevIntra er det glædeligt, at der er mulighed for lærerne at oprette blogs i LærerIntra. Udover at være forankrede på fagligt indhold vedr. undervisning, kan 16 Fælles Mål 2009, Faghæfte 48: It- og mediekompetencer (foreløbigt layout), UVM 2010. 14

disse også oprettes som tumleplads for uerfarne bloggere, der således kan få stiftet bekendtskab med teknikken og formen og dermed de muligheder blogs rummer. Opbygning af Samlemappe til deling af undervisningsforløb og inddragelse af blog. Jeg vil her skitsere en anvendelse af blogs blandt lærere på den skole jeg er ansat på. Deling af undervisningsmaterialer er en vigtig del af videndeling, som vi på skolen halter bagefter; deling på LærerIntra vel at mærke. Dette vil jeg som kommende it-vejleder sætte skub i. I skoleåret 2010 2011 skal skolen have udarbejdet en It- og mediehandleplan, hvor videndeling er centralt. Jeg vil introducere følgende mulighed: oprettelse af fagspecifikke samlemapper til deling af undervisningsmateriale oprettelse af fagspecifikke blogs for diskussion og videreudvikling af undervisningsforløb og andet med tilknytning til faget Samlemapper til deling af uv-materialer på Intra er vigtigt at få gang i, det kan øge den didaktiske diskussion blandt lærerne og dermed videreudviklingen af undervisningen. Her kan bloggen være et middel til kommunikation, der også sikrer kendskab til blog og dermed anvendelse i undervisningen. Der ligger i blogs nogle muligheder for forankring af det lærte, som man som lærer bedre kan sikre frem for f.eks. på diskussioner på klassen og stillelse af skriftlige opgaver. De stille kan høres på en blog! Og dem, der ikke kan udstå skriftlige opgaver for en ny form at skrive dem i. Ikke at det skal erstatte diskussioner på klassen, men det kan være et nyttigt supplement til denne. Konklusion. Kollegial videndeling foregår på 10. Aabenraa hovedsageligt mundtligt og det er fint nok, men der er rum for udvikling i forhold til at løfte den ind i LærerIntra, der mest bruges til beskeder og orientering om møder. En måde at videreudvikle videndeling på skolen er ved at vise muligheden for at dele undervisningsforløb og materialer i fagspecifikke samlemapper. Så vil disse være tilgængelige altid for lærerne. Den didaktiske diskussion og videreudviklingen af disse undervisningsforløb og materialer kunne med fordel foregå i blog tilknyttet fagene. Så bliver vi som lærere også fortrolige med mulighederne i en blog så denne form kan introduceres til eleverne, da blog er en Web 2.0-applikakation de skal stifte bekendtskab med jf. Faghæfte 48. 15

Det er træls at blog er den eneste Web 2.0-applikation, der er tilgængelig i Intra. Her er vi oppe mod stærkere krafter; det forpligter at være eneste (næsten) leverandør af videndelingssystem til folkeskolen. Det vil jeg gøre UNI-C opmærksom på næste gang der er træf! 16

Litteraturliste. What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for education. By Paul Anderson. JISC.Technology & Standards Watch, Februar 2007. Nina Bonderup Dohn, Lars Johnsen: E-læring på Web 2.0. Forlaget Samfundslitteratur, 2009. Fælles Mål 2009, Faghæfte 48. Foreløbigt udkast, udleveret på kurset. Videndeling i praksis, UNI-C 2006. Papir fra kurset. Videndeling i den danske folkeskole Pædagogisk og organisatorisk anvendelse af videndelingssystemer. Rambøll 2007. 17