Pædagogisk IT-vejlederuddannelse

Transkript

1 Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Modul 4 Videndeling 2007/08 Struktur for videndeling Opgaven er udarbejdet af: John Cordua

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition:... 3 Krav til videndeling... 4 Skolens videndelingssystem... 5 Videndeling på en skole... 6 Ildsjæle og barrierer... 7 Uddannelsesbehov... 8 Kortlægning og dokumentation... 9 Ansvarsfordeling på IT-området... 9 Bilag A: Spørgeskemaundersøgelsen Skolens IT-kultur

3 Indledning Hvis vi ser tilbage på informationsteknologiens (IT-ens) begyndelse, var en computer bare en regnemaskine og elektronisk skrivemaskine dengang under navnet edb-maskine. Alt kunne så skrives ud og den viden der blev skabt på sådanne computermaskiner kunne så omdeles, afleveres eller arkiveres. For at andre kunne få del i denne viden, var det en forudsætning, at alle vidste, hvor den aktuelle viden var arkiveret eller placeret. Med tiden er flere og mere nuanceret muligheder for informationsteknologi blevet mulig og i den forbindelse kan man sige, at it-området på samme tid er blevet mere kompliceret rent teknisk men samtidig mere forenklet i hvert fald set med brugerøjne. Hvor der tidligere var en barriere af eksperter (f.eks. bibliotekarer, informationseksperter, bankfolk), som forvaltede og formidlede den viden, som var nedfældet og opbevaret teknologisk, er den i dag frit tilgængelig for slutbrugerne. Bortset fra den viden der ligger på lukkede systemer. Man er altså i dag ikke længere så afhængig af videnseksperter, men kan med rimelig lethed finde viden om stort set alt via internettet og på forskellig niveau, sprog, ja, endog i forskellig form tekst, lyd, billede, film osv. Definition Hvad er videndeling (eller vidensdeling) og hvordan staves det egentlig? Søges der på google er der opslag på videndeling og på vidensdeling. Så ikke der kunne der gives et entydigt svar. Hvad siger Dansk Sprognævn? Svaret gives ikke direkte, men kan tolkes gennem svaret på viden(s)baseret. Ved at slå op i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, under opslagsordet viden, vil man opdage, at ordbogen oplyser at sammensætninger med viden som førsteled kan skrives både med og uden fuge-s (også kaldet binde-s), og ordbogen giver eksemplerne viden(s)bank og viden(s)område. citat 1 Derved kan det konstateres at begge stavevarianter er lige korrekte. Personligt har jeg det bedst med stavevarianten uden s, således vil ordet i denne tekst staves: videndeling. På HumanColsults hjemmeside er der en udmærket definition på videndeling: Videndeling er at dele viden, erfaring og informationer med andre. Videndeling kan foregå internt i en organisation, men også fx via intranet, så andre nemt og hurtigt kan få adgang til den viden, de har brug for. Videndeling kan fx være med til at styrke det daglige samarbejde på tværs af hierarkier, niveauer og afdelinger og udbygge faglige såvel som sociale relationer 1 3

4 i en organisation. citat 2 Ud over ovennævnte definition er internettet en videndelingsplatform, som er tilgængelig for alle med tilgængelighed til internettet. Krav til videndeling I denne opgave forholder jeg mig til den del der hører til i undervisningsverdenen og specielt med henblik på grundskolen. Derfor tager jeg udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav til videndeling: Uvm s krav: 3 Som led i regeringens handlingsprogram: "IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd" er der for årene afsat i alt 25 mio. kr. som tilskud til at folkeskolerne kan anskaffe et videndelingsystem (LMS), som støtte for en organisationsomstilling. Hver skole kan søge et tilskud på kr. Der er således fra ministeriets side afsat penge til at hjælpe skolerne i gang med denne udvikling. Ligeledes er der foretaget mange ITMF-projekter, som har beskæftiget sig med dette område. Med videndelingsværktøjer forstås en bred samling af primært web-baserede funktioner, der understøtter brobygningen mellem skolens pædagogiske, organisatoriske og administrative arbejde på en og samme platform. Undervisningsministeriet har opstillet en minimumsliste på fem kernepunkter, der funktionsmæssigt skal være dækket af platformen inden udgangen af Der skal være adgang til: 1. Al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinjer. 2. Værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer 3. Kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående teamog faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 4. Faciliteter til skole/hjem-samarbejde 5. Fleksibel skemalægning, herunder adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata

5 Lærerværktøjer: 1. Værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder. 2. Målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering. 3. Værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. Elevværktøjer: 1. Logbøger, porteføljer og lektiestyring. 2. De overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog). 3. Digitale undervisningsmidler 4. Værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests Materialedeling: 1. Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalogstruktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. Jeg kan konstatere, at min skole lever op til stort set alle punkter af minimumskravene fra UVM. Det sidste punkt som sådan er et at de vigtigste punkter i denne sammenhæng trænger til revurdering af opbygning, således at det bliver væsentligt nemmere at søge netop den funktion eller det dokument som søges. Skolens videndelingssystem På skolen er der ikke nogen nedskrevne politik for denne del af videndeling og det lykkedes heller ikke at finde nogen politik fra kommunalt side. (Har søgt på kommunens hjemmeside). Det leder frem mod en konstatering der på skolen skal laves politiker for brugen af de eksisterende videndelingssystemer som eksisterer den dag i dag. Skolen abonnerer på EMUs Skoleintrasystemer som indeholder et Personaleintra, Elevintra og Forældreintra. Senere kommer Fællesnettet som er et kommunalt fællesnet mellem alle kommunens skoler og skoleforvaltningen på rådhuset. Derigennem lever skolen op til UVMs krav til videndelingssystemer både internt på skolen mellem hhv. personalet og mellem eleverne, til forældrene, til kommunens andre skoler og forvaltning og til resten af verden. Da de er et redskab for og med personalet og deres samarbejde med alle andre interessenter, har personalet adgang til alle funktioner. Dog har interessenter uden om lærerne mulighed for at bruge dele som ikke lærerne har adgang til. f.eks. elevernes private forsider eller forældres kommunikation med hinanden. 5

6 Videndeling på en skole På en skole kan videndeling ske på flere fronter, men umiddelbart må de følgende 5 områder være de mest udbredte: 1. Hos eleverne. Eksempler: Produkter, logbøger, dagbøger osv. 2. Samarbejde mellem eleven og læreren, undervisningen. Eksempler: Opgavebeskrivelser, lektier osv. 3. Offentliggørelse til forældre og den øvrige offentlighed fra lærere, administration og ledelsen. Eksempler: Ugeplaner, beskedsystemet, hjemmesiden, sammenlignelig brugerinformation osv. 4. Lærerne imellem. Eksempler: Deling af viden om eleverne, undervisningsforløb etc. 5. Administrationen, ledelsen og lærerne imellem. De fem typer er nummererede ud fra, hvad der er en skoles kerneopgave elevernes læring. ad 1 her er det eleven, der er med til at dele den viden, han eller hun besidder om et emne via produkterne. Det er også her, at eleven reflekterer over egen viden, og så at sige deler den med sig selv for til sidst at lade læreren få et indblik i, hvordan og hvad eleven tænker gennem logbøger og lignende. ad 2 er det læreren som er den aktive informations- og videnspreder, der bruger tid på at formidle i opgavebeskrivelser, materialer til undervisningen og lignende. ad 3 det der i gamle dage blev informeret om i sedler hjem til forældrene. Nu bliver den type af informationer kastet ud i den store verden, hvor man ikke altid ved, hvem den rammer, eller den bliver formidlet mere præcist via et beskedsystem. Informationer, der bliver bragt på en hjemmeside, eller på anden måde bliver sendt ud i offentligheden, er med til at brugere af skolen kan træffe et valg, om det lige er den skole, de vil vælge. ad 4 er det, at lærere er meget specielle, specielt når det drejer sig om videndeling om eleverne. Lærere snakker næsten altid elever, i de sidste mange år har denne snak ofte været meget uformel, men der er med de sidste nye tiltag blevet taget et skridt i en retning af en øget skriftlighed og dermed en lettere tilgang til aktuel viden og gemt videndeling. 6

7 ad 5 er det område, hvor SkoleIntra virkelig har forsøgt at skabe en videndelingsplatform, der kan være med til, at lærerne har den information, de skal bruge: klasselister, skemaer, diverse politikker og lignende. Områderne, jeg her har defineret, går igen i undervisningsministeriets minimumskrav til en videndelingsplatform. Se tidligere afsnit. Ildsjæle og barrierer Det er ca. 4-5 år siden at opslagstavlen blev taget ned og al information blev lagt ind i det nuværende Personalesystem. Navnet Personaleintra har det først fået for nylig. Længe hed det Skoleintra, hvilket jeg var af den opfattelse, at det lå for tæt på hjemmesidens navn Skoleporten. Mange steder bruger man Lærerintra, men skal det være et videndelingssystem for alle medarbejdergrupper, måtte Personaleintra være det mest rigtige. Så måtte der intet være i vejen for at også pædagogerne ville tage godt imod det. Pædagogerne (SFO pædagoger) har adgang til Personaleintra, men der har endnu ikke været en struktureret implementering for pædagoggruppen, så det er kun de mest nysgerrige, der véd, hvad det er. Men når der er lavet aftale om en introduktion for gruppen af pædagoger, vil det selvfølgelig være ildsjælene der må trække læsset. Sådan var det da skolen fjernede opslagstavlen. Godt nok måtte alle ind for at kunne følge med i skemaændringer, kalenderoplysninger og beskeder. Men det at få personalet til at se potentialet og ikke tidsrøveren ved resten af mulighederne skal ildsjælene hjælpe til. Træde ind med ideer fra Personaleintra og stå til rådighed ved spørgsmål. Selvfølgelig er det i princippet IT-vejlederens opgave, men denne kan af naturlige årsager ikke være alle steder hele tiden og ønsket om hjælp skal være nu ellers er det glemt igen efterfølgende. Barrieren er hos mange kolleger naturligt nok: Jeg kan ikke se, hvad vi skal bruge det til. Det var meget nemmere bare at kigge på opslagstavlen på væggen, ikke den IT baserede. Det tager tid Alt for meget tid! Det er meget nemmere lige at give en mundtlig besked. Og mange andre lignende. For at komme ud af den holdning, er det vigtigt at der foretages noget introduktion, efteruddannelse eller lignende. Her er det muligt at købe underviserer udefra, men det kan være meget mere givtigt, hvis der gives tid til at tage tingene i den rækkefølge som det kommer, så bliver det mere nærverende for den enkelte. 7

8 Et købt kursustilbud har et med at uddanne til det hele på en gang, hvilket betyder at alle har lært alt nu og her og har glemt det meste, når de så skal bruge det. Meget naturligt, hvis de i forvejen har svært ved at se fordelene ved det. Sådanne kursustilbud er tit tvungne og tvang er sjældent fordrende for huskeren. Med lokal forankring er det muligt at foretage en god og brugbar introduktion. Eksempelvis kan nævnes første gang der skulle laves elevplaner. Det blev ledelsesmæssigt besluttet, at alle skulle bruge en af de versioner der var tilgængelig i Personaleintra. Derved fik man fat i en eller flere af ildsjælene, som har givet sig tid til at lære det selv, mulighed for at introducere det for resten af den personalegruppe, som skulle udarbejde elevplaner. Havde alle være på kursus for et halvt år siden, skulle der, efter min bedste overbevisning, alligevel laves et arbejde fra ildsjælenes side jf. tidligere i afsnittet. Den største barriere kan være ledelsen på en skole. Det er den der skal træde i karakter og foretage beslutninger om at nu skal det være. Ellers bliver det kun halvt eller der bliver måske slet intet ud af det. Også selv om beslutninger nogle gange kan virke af det onde eller være umiddelbart negativt befordrende. De fleste falder hurtigere til, når de skal, frem for at have alternativer mellem det gamle og det ny. Uddannelsesbehov Der er et behov for efteruddannelse eller kurser for mange af personalegruppen. Det vil selvfølgelig hurtigt blive meget forskelligt, hvad det er den enkelte medarbejder ønsker at blive bedre til. Men ud fra det spørgeskema 4 som blev lavet med det formål at skrive om skolens kultur i en tidligere opgave, kan det aflæses at under halvdelen af dem der har svaret ikke har erhvervet sig det pædagogiske IT-kørekort. Derudover kan det konstateres at rigtig mange ikke bruger IT systemer i undervisningen og med den viden jeg har til mine kolleger er det for de flestes ikke manglende lyst eller motivation. Men blot én der viser vejen og bruger tiden til at vise hvordan man gør. Som tidligere skrevet tror jeg ikke på at det vil gavne at komme på uddannelse som dækker alle facetter i f.eks. Personaleintra. Det meste er glemt, for det er ikke relevant at skulle bruge alle dele på en gang. Det der skal til er lokale forankringer, dvs. nogle der uddanner sig enten via kurser eller autodidakt. Så vil personen kunne udbyde små lokale kurser, evt. sammen med naboskolen i noget som er relevant for en gruppe og de skal/kan således bruge det efterfølgende. På min skole er den umiddelbare plan for det kommende år, at alle undervisere og tilknyttede pædagoger har fået tildelt 6 timer til lokalt forankrede kurser. Vi IT-vejledere og Biblioteksfolk på skolen har også fået det samme antal timer, men det er så meningen at vi byder ind med den viden vi har erhvervet os og udbyder dem som tilbud til personalegruppen. Kurserne forsøges at være konstrueret på en sådan måde at det er lige at gå til den 4 Bilag A 8

9 efterfølgende for den enkelte. Fra ledelsens side er der givet ordre om, at det er skal timer og der vil blive holdt øje med om de nu også bruges til opdatering af sin viden på de tilbudte områder. Kortlægning og dokumentation Jeg har ved en tidligere lejlighed foretaget en brugerundersøgelse i blandt alle personalegrupper på skolen. 28 har svaret på spørgeskemaet som var udarbejdet i Personaleintra og kunne findes via den enkeltes Min huskeliste på Min side i Personaleintra. Ud over at jeg havde skrevet til dem, formåede jeg pga. travlhed ikke at følge det op i spørgeperioden og jeg tror det er en del af forklaringen på, at svarprocenten blev så relativ lav. Ca. 1/3 besvarede skemaet. Se Bilag A for besvarelser. Undersøgelsen viser, at skolen er på vej, men der er rigtig mange muligheder der bare står og venter på at blive brugt. IWB tavlernes programmer bruges kun af 2, selvom klasse har det til rådighed i klassen. Ingen bruger dr.dk/skole, selvom der ligger mange programmer til brug i al slags undervisning. Og sådan kunne jeg nævne flere områder. Det understreger bare, at der er et behov og at der gives tilbud til de enkelte medarbejdere som tilpasses den enkeltes behov for noget der passer til deres fag. Ansvarsfordeling på IT-området Nedenstående punkter danner baggrund for hvilken struktur en skole bør have, hvis den vil fortsætte sin udvikling ind i den moderne tid, som ligger lige uden for døren. Det er den moderne tid som eleverne i stort omfang tager med i skole og for at lærer og pædagoger kan honorere disse krav skal de klædes på til det: Den faglige it-ekspertise skal være til rådighed og den skal kunne træde til hurtigt. Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen på it-området er klar. Hvem tager sig af hvad? Det skal synliggøres, hvad der en pædagogisk it-vejledning og hvem der står for det. Hvem der tager sig af hardware og support af udstyr og programmer? Hvem tager sig af undervisningen og introduktionen til det at bruge PC til skolearbejdet i de yngste klasser? Og er de kvalificeret til dette? Hvem giver interne kurser i forskellige programmer? Alt dette og meget mere aftales på It-vejledernes teammøder og mødestrukturen beskrives, så alle punkter debatteres hver gang. Der tages referat fra disse møder og der refereres fra disse møder med relevante oplysninger til hele lærerkollegiet på Pædagogiske rådsmøder. Hvem kommer på nye kurser på relevante områder og hvem skal deltage på f.eks. Itvejledernes dag, Skoleintra træf, osv. 9

10 Bilag A: Spørgeskemaundersøgelsen Skolens IT-kultur IT på Lerbjergskolen - En kulturundersøgelse Kære kolleger I forbindelse med min uddannelse som Pædagogisk IT-vejleder skal jeg lave en opgave om IT kulturen på skolen. Samtidig er det et karv at opgaven skal indeholde en brugerundersøgelse. Så jeg vil bede jer alle om at svare på vedlagte spørgsmål så præcist som muligt, således at mit vurderingsgrundlag bliver så optimalt som muligt. (Svarene behandles selvfølgelig anonymt) På forhånd tak John Cordua - CO PS:Sidste svaredag er fredag d. 16. maj Lavet af CO 1 Hvad er din alder: Aldersfordeling: 57, 57, 43, 33, 55, 39, 56, 42, 47, 47, 33, 49, 43, 51, 56, 34, 48, 55, 42, 40, 48, 54, 53, 53, 48, 39, 45, 44 Gennemsnit: 45 år 2 Hvad er dit køn: Mand 14 Kvinde 14 3 Hvad er dit ansættelsesforhold: Lærer 18 Pædagog 5 Ledelse 3 Andet 2 4 Har du gennemført Det pædagogiske IT kørekort Ja 11 Nej 13 Ved ikke 3 5 Hvilken anvender du mest i din undervisning med IT: Skoleintra 10 Officepakken (word, Ecxel osv.) 6 Skoda 0 Emu 3 10

11 dr.dk/skole 0 IWB's aktivprogram 2 6 Bruger du andre end i nr. 5 nævnt skriv dem gerne her: Eks. på besvarelser: En masse administrative programmer - Jeg underv... I nr 5 kan man kun klikke på en besvarelse, men... Da det er bhklassen, er det et minimum pt, men... Mathcad, Geografforlagets hjemmeside. Google, faktalink, word, skoleintra. Office-pakken Skoda Emu skolepakken m. CD-ord 5 (snart 6) Mikroværksted, Skolepro-programmer, internet, Elevunivers Rigtig mange internetsider i forbindelse med sa... Jeg er ansat som støttepædagog og underviser de... 7 Hvornår har du sidst brugt skoleintra i din undervisning? I dag 5 Inden for den sidste uge 6 Inden for den sidste måned 7 Inden for det sidste år 2 Aldrig 7 8 Hvornår har du sidst anvendt dr.dk/skole? I dag 0 Inden for den sidste uge 0 Inden for den sidste måned 5 Inden for det sidste år 2 Aldrig 20 9 Hvornår har du sidst anvendt SKODA? I dag 1 Inden for den sidste uge 0 Inden for den sidste måned 2 Inden for det sidste år 9 Aldrig 14 11

12 10 Hvornår har du sidst anvendt EMU? I dag 1 Inden for den sidste uge 4 Inden for den sidste måned 6 Inden for det sidste år 6 Aldrig 9 11 Bruger du undervisningsministeriets Fælles Mål i Bogudgaven 8 Netudgaven på UVM.dk Hvem mener du har mest indflydelse på indkøb ad IT-udstyr? Ledelsen 4 IT-gruppen på skolen 6 IT-gruppen centralt fra Halsnæs Kommune 11 Fagudvalgene 1 Lærerne 1 Andre (f.eks. skolebestyrelsen) 1 13 Vil du gerne have mere indflydelse på indkøb af IT udstyr? Ja 16 Nej 5 Ved ikke 6 14 Har Lerbjergskolen de programmer der dækker netop dine behov for undervisning med IT i dagligdagen? Ja 12 Nej 4 Ved ikke 10 Hvis nej i spg. 14. Beskriv da venligst hvilke programmer der kunne have interesse. Gerne præciser om det er til indskoling 15 osv. Eks. på besvarelser: Matematikkens univers til udskolingen tyske elektroniske ordbøger 12

13 gerne mere til de små årgange Måske mere enkle "regnearklignende" programmer,... Der mangler ifh. til engelskundervisning samt p Jeg vil gerne have mere indflydelse på hvilke programmer der skal indkøbes. Min indflydelse skal gå gennem: Ønsker ikke indflydelse 0 Skolens ledelse - som samler og vurderer relevans 1 IT vejlederne, der tager mine ønsker i betragtning 9 Fagudvalgene 10 Andre (f.eks. Med-udvalget) 1 Ved ikke 5 17 Hvem mener du præger skolens IT udvikling mest? Ledelsen 6 IT-vejlederne 9 Fagudvalgene 1 Den enkelte lærer 3 Ved ikke 6 18 Jeg er i stand til at udvikle min undervisning med IT i et tempo, hvor jeg kan nå at lære programmerne at kende: Helt enig 3 Enig 12 Uenig 8 Helt uenig 1 19 Der kommer så mange programmer, at jeg ikke kan følge med: Meget enig 2 Enig 5 Hverken enig eller uenig 13 Uenig 4 Meget uenig 0 20 Bruger du personaleintra Flere gange om dagen 19 En gang om dagen 6 13

14 2-3 gange om ugen 1 1 gang om ugen gange om måneden 0 Aldrig 0 21 Har du lagt informationer på personaleintra: f.eks besked osv I dag 11 Inden for den sidste uge 9 Inden for den sidste måned 4 Inden for det sidste år 1 Aldrig 1 22 Har du lagt undervisningsforløb på personaleintra? I dag 0 Inden for den sidste uge 1 Inden for den sidste måned 1 Inden for det sidste år 5 Aldrig Har du brugt undervisningsforløb fra personaleintra? I dag 0 Inden for den sidste uge 1 Inden for den sidste måned 1 Inden for det sidste år 6 Aldrig Bruger du elevintra i samarbejde med eleverne? I alle mine klasser 1 I nogen af mine klasser 10 Bruger det ikke sammen med eleverne 15 Hvad bruger du mest personaleintra til. (skriv de 3 vigtigste for 25 dig) Eks. på besvarelser: besked-skema-kalender meddelelser til kollegaer orientering om dagen... Samarbejde 14

15 Beskeder til lærerne, indhente informationer om... information, beskeder og booking mail og beskeder Besked-skemaer-Elevplaner Skemaer, nyheder, beskeder. Beskeder Kalender/booke lok. Tjekke ændringer... Som kommunikation med forældrene. Opdatering o... Som informationskilde Til kommunikation med an... vikardækning/skemalægning beskeder og opslag... se hvad der sker i daglig dagen om der besked... info+ kommunikation vikar beskeder booking beskeder til og fra checker vigtige beskeder Læser mails kommunikation med: 1. Ledelse 2. Kolleger 3... Kalender, beskeder, skema informationer / nyheder beskeder orientering om dagens punkter læse besleder b... Beskeder, tjekke fælles informationer, boking a... At holde mig ajour. kommunikation m. teams mfl. 1. information 2. kontakt med forskellige fagg... Oplysninger 26 Kunne du forestille dig skolen uden skoleintra? Ja 1 Nej 24 Ved ikke 2 27 Som skole har vi tilfredsstillende IT-udstyr Meget god 1 God 8 Middel 14 Mindre god 1 Dårlig 1 15

16 28 Jeg mener vores IT udstyr fungere godt: Meget enig 0 Enig 11 Hverken enig eller uenig 14 Uenig 2 Meget uenig 0 29 IT-vejledning, vil det være en fordel for dig hvis IT-vejledning var skemalagt? Meget enig 4 Enig 9 Hverken enig eller uenig 10 Uenig 3 Meget uenig 0 30 Jeg mener at der er tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT programmer: Meget enig 0 Enig 1 Hverken enig eller uenig 17 Uenig 7 Meget uenig 1 31 Jeg mener at der er tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT maskiner: Meget enig 0 Enig 6 Hverken enig eller uenig 13 Uenig 7 Meget uenig 0 32 Jeg kommer aldrig i gang med IT i undervisningen før ledelsen stiller udstyr frit til rådighed for mig hjemme: Meget enig 1 Enig 3 Hverken enig eller uenig 13 16

17 Uenig 7 Meget uenig 2 33 Jeg gør min undervisningen meget bedre med IT: Meget enig 3 Enig 9 Hverken enig eller uenig 10 Uenig 2 Meget uenig 0 34 Det er altid let at få adgang til computere: Meget enig 0 Enig 5 Hverken enig eller uenig 6 Uenig 13 Meget uenig 2 35 Det er blevet sjovere at undervise med IT til rådighed: Meget enig 4 Enig 11 Hverken enig eller uenig 9 Uenig 1 Meget uenig 0 Har ud yderligere kommentarer til IT-forholdene på 36 Lerbjergskolen, så venligst beskriv her: Eks. på besvarelser: Det er vigtigt at alle sammen kun booker de IT-... Jeg mener at vores It-niveau ligger på et godt... Jeg - og mine elever - har været ekstra "følsom... at hvert team havde deres egen arbejdsplads b... Mangler computere i klassen. Og det er under a... Det bør være muligt, at sætte lyd og høretelefo... 17