Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling

Transkript

1 Pædagogisk It-vejlederuddannelse Tema 4: Videndeling Lavet af: Morten Kristiansen Maj

2 Forord Denne opgave er skrevet til Pædagogisk It-Vejleder uddannelsen ved UNI-C under tema 4 Videndeling. Min intention med denne opgave er at arbejde med teorien omkring videndeling samt at fastlægge en række fokuspunkter i forhold til udviklingen af en videndelingskultur på min skole. Indholdsfortegnelse FORORD...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...2 BEGREBSAFKLARING...3 VIDENDELING PÅ EN SKOLE...4 BARRIERER OG PROBLEMER OMKRING VIDENDELING...7 OPSAMLING OG GENNEMGANG AF MIN SKOLE...13 Indledning Som skrevet i forordet er det min intention med denne opgave at arbejde med teorien omkring videndeling samt at fastlægge en række fokuspunkter i forhold til udviklingen af en videndelingskultur på min skole. På skolen, hvor jeg er ansat, er det nok som på så mange andre skole, at videndeling er noget, man gerne vil, men ikke helt har fået styr på enkelte procedurer er formuleret men ikke fuldt implementeret: Man har investeret i et videndelingsprogram på min skole er det SkoleIntra, man har også vedtaget, at der et par gange om året skal holdes møder, hvor hvert team skal komme med et initiativ de har taget, som har fungeret godt. Vi har fagudvalg, der udarbejder fællesforløb, som fx byg et hus i matematik og playbackshow i sprogfagene. Det vil sige, - 2 -

3 når der sker noget særligt altså noget ud over den almindelige undervisning, har vi ingen problemer med at dele med hinanden, men når det er hverdag, og det lige pludselig ikke er ens gode ven (-inde), man skal dele med, opstår der problemer. Begrebsafklaring Definition af viden: Når man taler om et menneskes viden er det noget, der er blevet opbygget gennem tid i form af erfaringer og andre stimuleringer af sanserne - de nye input bliver så forhandlet 1 på plads i forhold til den eksisterende viden. Definition af information: Noget der bliver afsendt fra en afsender. Når man arbejder med videndeling, vil informationen typisk være af mundtlig eller af skriftlig karakter. Når viden er blevet indkodet i en tekst, er den blevet til information, det vil sige, man kan ikke bare indkode en viden i en tekst og forvente, at en anden eller for den sags skyld en selv kan afkode den, og få den samme viden ud igen. Men med denne indkodning af viden som tekst, er det blevet muligt at distribuere den via diverse videndelingsportaler. Fra information til viden: Når viden er blevet indkodet i en tekst, er den som sagt blevet til information. Når der skal dannes viden ud fra informationen, skal informationen først læses, og derefter skal den som alle andre informationer forhandles på plads således, at det giver viden hos modtageren. 1 Artikel: videnformindling og kommunikation. Side 3-3 -

4 Videndeling på en skole På en skole kan videndeling ske på flere fronter, men de mest gængse er nok følgende 5 områder: 1: Hos eleverne. Eksempler: Produkter, logbøger, dagbøger osv. 2: Samarbejde mellem eleven og læreren, undervisningen. Eksempler: Opgavebeskrivelser, lektier osv. 3: Offentliggørelse til forældre og den øvrige offentlighed fra lærere, administration og ledelsen. Eksempler: Ugeplaner, beskedsystemet, hjemmesiden, sammenlignelig brugerinformation osv. 4: Lærerne imellem. Eksempler: Deling af viden om eleverne, undervisningsforløb etc. 5: Administrationen, ledelsen og lærerne imellem De fem typer er nummererede ud fra, hvad der er en skoles kerneopgave elevernes læring. 1, her er det eleven, der er med til at dele den viden, han eller hun besidder om et emne via produkterne. Det er også her, at eleven reflekterer over egen viden, og så at sige deler den med sig selv for til sidst at lade læreren få et indblik i, hvordan og hvad eleven tænker gennem logbøger og lignende. I 2, er det læreren som aktive informations- og videnspredere, der bruger tid på at formidle i opgavebeskrivelser, materialer til undervisningen og lignende. 3 det der i gamle dage blev informeret om i skrivelser hjem til forældrene. Nu bliver den type af informationer kastet ud i den store verden, hvor man - 4 -

5 ikke altid ved, hvem den rammer, eller den bliver formidlet mere præcist via et beskedsystem. Informationer, der bliver bragt på en hjemmeside, eller på anden måde bliver sendt ud i offentligheden, er med til at brugere af skolen kan træffe et valg, om det lige er den skole, de vil vælge. Omkring område nr. 4 er det, at lærere er meget specielle, specielt når det drejer sig om videndeling om eleverne. Lærere snakker næsten altid elever, i de sidste mange år har denne snak ofte været meget uformel, men der er med de sidste nye tiltag 2 blevet taget et skridt i en retning omkring en øget skriftlighed og dermed en lettere videndeling. 5 er det område, hvor SkoleIntra virkelig har forsøgt at skabe en videndelingsplatform, der kan være med til, at lærerne har den information, de skal bruge: klasselister, skemaer, diverse politikker og lignende. Områderne, jeg her har defineret, går igen i undervisningsministeriets minimumskrav til en videndelingsplatform: Minimumskravene til intern og ekstern kommunikation og samarbejde er: 1. Adgang til: al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinier værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående team- og faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb 2 Elevplaner, årsplaner og handleplaner for indsatsområder

6 faciliteter til skole/hjem-samarbejde 2. Fleksibel skemalægning: adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata 3. Læreradgang til: værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests 4. Elevadgang til: porteføljer, logbøger og lektiestyring de overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog) digitale undervisningsmidler værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests 5. Materialedeling: Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalog-struktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov

7 Barrierer og problemer omkring videndeling Mundtlig kultur i skolen. Fra kollega til kollega overføres der viden og udveksles erfaringer i det daglige på lærerværelset. I fagudvalg diskuteres de forskellige undervisningsmidlers anvendelighed. Afgørende er det imidlertid, at skolekulturen er en mundtlig kultur. Der har dog gennem den sidste tid været et øget fokus på skriftligheden i skolen. Den øgede skriftlighed er et led i den øgede dokumentation, men det er helt sikkert, at det på længere sigt vil gavne videndelingen. Den mundtlige kultur vil dog altid være en del af skolen, og den spontane mundtlige udveksling af erfaringer er vigtig for arbejdsklimaet, men den skal suppleres med en mere systematisk opsamling af viden, og her spiller it en rolle. Af den kulturundersøgelse jeg har lavet på min skole, ser det ud til, at lærernes brug af it i deres forberedelse er tilfredsstillende, så er det bare at få skabt de rigtige rammer at videndele under. Adgangen til viden For at videndeling kan foregå, skal der i første omgang lægges noget viden ud et eller andet sted i en form det gælder både i de formater, og den måde hvorpå den konkrete viden er indkodet i teksten. Dernæst kommer, at viden skal være let at komme til og søge efter. Slutteligt skal der ske en afkodning af den konkrete viden, som er indkodet i teksten, således at det også bliver til viden for den, der modtager og ikke bare information 3. Vælger man at bruge SkoleIntra som videndelingsplatform, har det den konsekvens: - At de filformater, informationen bliver lagt ud i, skal være nogle, der er tilgængelig for alle. 3 For uddybende gennemgang af begreberne viden og information se begrebsafklaring

8 - At informationen er til at finde i en velstruktureret mappestruktur, og at den er søgbar. I det følgende vil jeg gennemgå nogle af de problemstillinger, der findes omkring filformater og struktureringen af informationerne. Filformater De problemer der opstår i øjeblikket (2007), og som jeg kender til fra flere skoler, er, at forældrene eller skoleledelsen ikke har Officepakken 2007 installeret, men kun har Officepakken For at undgå problemet med forskellige versioner af et program kan det være fordelagtigt at benytte pdffiler specielt på hjemmesider. Søger man på internettet over fordelene ved at bruge pdf-filer på hjemmesider, er der flere ting, der går igen: Pdf-formatet er til papir!. Hos jboye.dk skrives følgende: Kontrol over layout og print - En af de ganske få fordele ved pdf-filer er, at forfatteren har kontrol over udseende og print. Uanset hvor pdf-filen vises eller udskrives, ser den altid ens ud, med de samme billeder, skrifttyper og layout.. Da de fleste computere har den gratis Acrobat Reader installeret, giver dette en god mulighed for, at filformatet kan vises på computeren. En af ulemperne ved at bruge pdf-filer på hjemmesider og intranet er, at søgemaskinerne man ofte bruger her, ikke kan håndtere informationen i filen, det kan søgemaskinerne hos Google dog. I artiklen fra jboye.dk anbefales det, at man på hjemmesider bruger htmlsider, og samtidig bruger en opsætning, der er velegnet til hjemmesider, hvor konklusionerne vises øverst, og andet vigtigt indhold også gengives herunder grafer og billeder. Så kan man altid lave en pdf-fil, hvis man vil publicere en hel rapport. Søgbarhed Omkring filer nævnte jeg, at søgemaskinerne har svært ved at håndtere pdffiler, og da det er en god ide, at der er en søgefunktion, er det i denne - 8 -

9 sammenhæng ikke pdf-filer, der er løsningen. Her vil det være html-sider, der vil være at foretrække. Strukturering Når man skal strukturere viden og information i et intranet, er det vigtigt at kende systemets styrkesider og grænser, fx hvor er det muligt at søge efter et dokument? Når man bruger SkoleIntra som videndelingsplatfom, skal man være opmærksom på specielt dette; umiddelbart findes der to steder i LærerIntra til at håndtere dokumenter under hovedmenuen: dokumenter og samlemapper. Mine egne erfaringer fra tre skoler, hvor jeg har været ansat, er, at man har valgt konsekvent at bruge samlemapperne til placering af informationerne. Typisk har man gjort det sådan at nogen, den systemansvarlige på skolen og ledelsen, har sat sig ned for at finde nogle overordnede titler til mapperne og lavet nogle faneblade. Et eksempel på en sådan struktur er: Samlemappe: Faneblade: diverse. Dansk fagudvalg Dagsordener + dokumenter til møder, referater og I princippet er det en god ide, at en gruppe sætter sig ned og fastlægger nogle rammer for, hvordan platformen skal struktureres. I ovenstående tilfælde er det umiddelbart en meget rimelig struktur, og efter en årrække er det da også den type af samlemapper, der fungerer bedst. Men problemet opstår, hvor en bruger skal lægge et nyt dokument ind, som ikke umiddelbart hører under en allerede eksisterende samlemappe, fordi det kan være svært at lave en ny mappestruktur og med samlemappernes tretrinsopbygning, en opbygning hvor der findes to trin, inden dokumentet kan åbnes, og dermed 3 trin for at dokumentet er åbnet. Strukturen, hvor det er påkrævet, at der skal laves to niveauer over dokumentet, ser man umiddelbart ikke andre steder i forbindelse med computerne hvis man kigger på - 9 -

10 mappesystemet hos windows, ligner det heller ikke SkoleIntras samlemappesystem. Resultatet, jeg har set på flere skoler, er samlemapper, der hedder det samme som fanebladet og dokumentet, hvilket i længden giver store problemer rent struktureringsmæssigt. Kigger man derimod på dokumentarkivet, er mappestrukturen mere, som vi kender den fra windows. I forhold til hvilket sted man skal vælge at lægge sine dokumenter i skoleintra, er der nogle punkter i artiklen Videndeling i praksis, som en it-vejleder skal være opmærksom på: 1. Brugervenlig editor for tilretning og ændring. 2. Overskuelighed i dokument- og informationsdatabase. 3. Entydig og dynamisk informationsstrukturering og navigation. 4. Velfungerende rettighedssystem med kryptering og sikkerhedshåndtering. 5. Logiske brugerflader, portaler og informationsruder. SkoleIntra som videndelingsplatform Når man som de fleste skoler har valgt SkoleIntra som portal, er der selvfølgelig en hel række af områder, hvor den enkelte skole kan lave en opsætning, som passer til skolen. I artiklen Videndeling i praksis skrives der også, at teknologien ikke er nok i sig selv, og at det i sidste ende er medarbejdernes anvendelse af teknologien, der bestemmer succesen. I sammen artikel skrives der også, at udtryk som systemet tillader det ikke er uacceptable i et højteknologisk samfund. Ikke desto mindre er der i SkoleIntra en række begrænsninger. Til systemets forsvar skal det siges, at der fra udviklernes side gøres meget for, at systemet kan håndtere de krav, brugerne stiller. I forbindelse med udviklingen af vores videndelingsstruktur på skolen er vi stødt ind i et problem af typen systemet tillader det ikke, hvordan vi tackler dette er stadig på tegnebrættet, men i overvejelserne indgår at skifte videndelingssystem for så at beholde SkoleIntra, til det som

11 SkoleIntra kan. Det er da klart, at det perfekte system ikke findes, men der skal også ses på de udviklingsmuligheder der er for systemet; SkoleIntra. Her ser vi klart nogle problemer for Skoleintra som videndelingsplatform. Viden er en af de ting, man kan dele uden at miste noget og måske få mere Overskriften på denne barriere eller problem omkring videndeling, er det jeg ser som en af de største barrierer. Lige siden skolerne har samlet materiale på biblioteket som inspiration for andre lærere, mener jeg at denne barriere har ligget og spøgt i baggrunden ved at man deler viden med andre, mister man så ikke noget? set udefra og uden at stå i situationen, nej, så miste man ikke noget! eller gør man? For at fremhæve min pointe vil jeg gerne starte med at referere et par situationer, som jeg har mødt på de skoler, jeg har været ansat: Første episode: I forbindelse med undervisningen i fysik/kemi har eleverne i en time arbejdet med atommodeller, og der gik sport i at lave de bedste modeller på computeren. Da timen er ved at være færdig, beder jeg eleverne om at lægge deres modeller ind i vores fælles mappe i ElevIntra, således at de kan se hinandens modeller jeg siger også, at man så senere kan bruge hinandens modeller i opgaverne, men her er de fleste elever på barrikaderne: hvorfor skal andre elever låne mine?, hvorfor må de andre skrive af efter mig?. Det sluttede med, at jeg sagde, at det var ok at låne, man skulle bare huske at have lov af kilden og angive en kilde jeg tilføjede, at man måske kunne skrive en tak til personen i opgaven. Anden episode: Vi er på et pædagogisk servicecenter. En kvindelig dansklærer har lige afsluttet et stort forløb om Astrid Lindgren i en 4. klasse, hun har brugt meget tid på opgaveformuleringerne, fundet forskelligt materiale og eleverne har været

12 ellevilde med forløbet. Jeg spørger læreren, om vi ikke skal lægge materialet ud på Intranettet, således at andre lærere kan bruge materialet, til det svarer læreren, at det vil hun gerne, men jeg må vente en måned eller to, da hun gerne vil undgå, at den mandlige dansklærer i den anden 4. klasse, får fingre i det. Min kommentar til de to episoder er følgende; hvordan kan sådan noget ske, hvis viden er en af de ting man kan dele uden at have mindre selv? Et bud på hvorfor den kvindelige dansklærer og eleverne reagerer sådan, er, at når man har brugt tid på noget, vil man gerne høste frugterne af det, og i den sammenhæng tæller to ting: - elevernes syn på en som lærer, i det indgår hvor spændende ens undervisning er. forholdet til kollegerne, specielt til de kollegaer, der er gode til at køre på frihjul omkring deres egen forberedelse. Den væsentligste årsag til de to episoder er nok at andre kører på frihjul, mens man selv knokler. Men ser man på elevernes syn, bliver lærere, der laver noget spændende og anderledes undervisning belønnet, mens er det man laver, noget alle gør, skiller dét sig ikke ud. Hvad kan der så gøres ved det? I forholdet til at man føler at andre kører på frihjul og man selv knogler hårdt, er det noget man som skole eller organisation skal være meget bevidst om at få frem i lyset da en sådan holdning ellers vil æde organisationen op inden fra. I forhold til elevernes opfattelse af en som lærer, er det vigtigt, at lærere, som låner materiale af andre, får sagt tak, og at de ikke forsøger at tage alt rosen for materialet, der måtte komme fra elever, forældre, ledelse eller andre, men tager en del af den selv, og giver den videre til læreren. I forhold til min indledende bemærkning om, at man måske kan få mere viden, hvis man deler den viden man har, har Vygotski også sagt, at det er i samarbejde med andre, at læring sker, dvs. at det er i samspillet med andre,

13 at ens viden bliver gjort bedre, og det kan man ikke uden at dele den med andre. Opsamling og gennemgang af min skole I en gennemgang af min skole ud fra ovenstående, er der en række ting, som kan gøres anderledes i forhold til, at videndelingsplatformen skal være en succes. I det følgende vil jeg komme med en række konkrete handlinger, initiativer og milepæle, der skal arbejdes på for at kunne opbygge en videndelingskultur. Målet er, at vi som skole tager de første skridt mod en videndelingskultur, der ikke bare er noget man taler om, men også fungerer og gavner lærere, elever og andre interessenter omkring skolen. Holdning til videndeling: I forhold til den mere holdningsbaserede del af videndelingen hvor meget man vil lade andre få del af ens materiale, tror vi på, at ved at man lægger op til, at lærerne skal arbejde mere fælles i planlægningen af større og mindre forløb, kan man skabe en vi-kultur i forhold til en jeg-kultur. At skabe en vikultur er en stor opgave, specielt hvis der ikke finde et fundament at bygge noget på. Vi tror på, at kulturen er der, men at den skal graves frem igen. I forhold til at skabe eller have en vi-kultur, er det ikke kun noget, der alene er forankret omkring videndeling, men det spiller også ind at stå sammen overfor alle de interessenter, der er omkring skolen, det være sig elever, forældre, politikere, forvaltning osv., så det er et større arbejde, hvis det skal lykkes. Men konkret omkring videndeling er det i første omgang i fagudvalgene og i det enkelte team, at der skal skabes et fællesskab. Arbejdet i fagudvalgene vil i høj grad koncentrere sig om fra at lærerne designer arbejdsrum, som andre lærere kan hente inspiration i. I denne vi-kultur vil det også være lettere at håndtere at låne hinanden noget og låne af hinanden, som jeg tidligere har refereret, idet man som lærer kan være stolt af hvad vi som skole gør

14 Grunden til, at vi har valgt arbejdsrummene som fokuspunkt i fagudvalgene er, at det er et konkret tiltag, som kan måles på, hvor mange der er, og hvor meget de bliver brugt. Derfor er en af milepælene for skoleåret, at der skal etableres en vis mængde af arbejdsrum i hvert fald et til hvert fag og det skal have været brugt af andre lærere. En lille bemærkning til at skabe en vi-kultur er, at der også skal arbejdes på at skabe en kultur blandt eleverne, hvor det er en pligt at dele viden med andre. Baggrunden for at vi som folkeskole tager dette op er, at folkeskolen er en af de eneste kulturbærende institutioner i det danske samfund, som stort set alle skal igennem, samtidig er det også en del af den almene dannelse at kunne dele viden, og almen dannelse er folkeskolens opgave. Hvordan man håndterer, at eleverne ikke bare kigger efter hinanden og siger: nu har vi delt viden!, kan være svært. Men hvis man som skole og lærer har fokus på læring som en proces hos den enkelte, og ikke har fokus på et produkt eller et resultat, tror jeg, at man er godt på vej. Samlemapper eller dokument arkiv: I forhold til om vi skal vælge samlemapper eller dokumentarkivet som arkiv for information har p.t. ikke fundet en ende, men vi heller nok mest til dokumentarkivet, idet det giver os en mulighed for at lave en mappestruktur, der er kendt af de fleste lærere, og som generelt er lettere at håndtere. Dokumentarkivet giver også mulighed for, at man kan søge efter information, hvilket man ikke kan i samlemapperne. Det, der holder os fra at vedtage et skift til dokumentarkivet er, at det ikke er muligt at give rettigheder til at kunne se forskellige mapper, som man kan i samlemapperne. Hvor meget det betyder, er ikke klarlagt endnu, og derfor er beslutningen ikke taget deadline for beslutningen er inden sommerferien således at der kan arbejdes på systemet i ferien

15 Et af de punkter der skal evalueres på i løbet af året, er om der er mindre frustration over ikke at kunne finde den information, man skal bruge, når man skal bruge den. Samlemapperne eller dokumententarkivet vil i høj grad tage sig af den del af videndelingen, som vil have karakter af information, det være sig diverse politikker, dagsordener, referater osv. En anden del af videndelingen er arbejdsrummen for lærere, der skal fungere som en materialebase og idebank. Arbejdsrummene skal i høj grad laves af lærerne. Det er tanken, at hvert arbejdsrum bliver bestyret af en lærer / fagudvalgsformand, der har til ansvar at være igangsætter, redaktør og korrekturlæser på rummet. Materialet, der skal lægges ind, laves af lærerne. Måden, hvor på vi vil holde styr på arbejdsrummene, er ved at lave et faneblad på forsiden af SkoleIntra med link til diverse fagarbejdsrum. Fra fagarbejdsrummene skal der føre link ud til andre arbejdsrum, som bliver mere fagspecifikke. Sådan vil der blive opbygget et net af arbejdsrum. Udarbejdelsen af arbejdsrummene vil blive skudt i gang med en pædagogisk dag, hvor hver fag skal lave et samlet arbejdsrum for faget og starte på arbejdsrum, der er mere fagspecifikke. Milepælene i udarbejdelsen af arbejdsrum er, at der om 6 måneder er lavet arbejdsrum til alle fag og at der om 12 måneder, i hvert fagarbejdsrum er 5 fagspecifikke rum. Hjemmesiden: Vores hjemmeside fungerer nu, men vi vil meget gerne udbygge den, så den bedre viser skolens værdier og profil. De første træk, vi vil gøre, er, at lave den mere brugervenlig. Det betyder at vi i første omgang vil udrydde alle word-dokumenter og lave dem til pdf-filer eller html-filer. Deadline for dette arbejde er august næste skoleår

16 Kommunikationen mellem skole og hjem: Vi har igennem det sidste år haft en del konflikter omkring kommunikationen via intranettet, og det ønsker vi at lave regler for, således at alle kender rammerne for både forældreintra og elevintra. Et af de emner, der skal tages fat på, er, hvordan lektier skal formidles til elever og forældre. Deadline for dette punkt er 1. september næste skoleår, dvs. det er klart inden de første forældremøder. SkoleIntra: I etableringen af en videndelingsplatform på skolen er vi rundt om mange ting, og i vores søgen efter den bedste måde at lave en videndelingsplatform på, har vi også været rundt om andre udbydere, specielt fordi vi er usikre på, om SkoleIntra kan klare udviklingspresset og samtidig holde en oppetid, der er tilfredsstillende. Andre systemer, som vi har overvejet har været væsentlig stærkere teknisk og funktionsmæssigt, men ikke på administrationsdelen og tilgangen til det over nettet men det vores bekymring mest af alt går på, er, om folk vil bruge tid på at skulle sætte sig ind i endnu et system, - så kan det være nok så godt og let at betjene men hvem ved, måske flytter vi hele videndelings-delen, inden den går i luften! i Viden i praksis