RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i

TITELBLAD Ruslands genopståen som Supermagt. Med udgangspunkt i en operationalisering af Kenneth Waltz s neorealistiske teori om en stats styrke, gennemføres en analyse af Ruslands nuværende muligheder for igen at kunne blive en Supermagt Antal ord: 20 985 UKLASSIFICERET ii

ABSTRACT Russia has been one of the dominating powers in the international system during the last century and maybe even longer. The thesis examines the question: Is Russia once again emerging as a super power? The thesis uses Kenneth Waltz s neorealist theory described in his book Theory of international politics as an analytic frame to answer the question. With this theory as analytic tool and with focus on the five capabilities within a state, Russia is analysed in order to define the current status of the country and to put into perspective Russia s future potential as a super power. The thesis concludes that Russia has status as a great power within two capabilities: size of territory and resource endowment, but over time has the potential to widen the status within the economic capability. But since the theory prescribes that the status depends on the total score on all the capabilities within a state, Russia cannot be defined as a super power. The thesis concludes that the economic capability will lay the foundation for the future status and perception of the Russian Federation in the international system, and that the different steps of progress will be decided by the Russians themselves. UKLASSIFICERET iii

RESUMÉ Indledning. Specialet søger at besvare spørgsmålet, om Rusland er ved at genopstå som en supermagt i det internationale system, herunder den aktuelle status for Ruslands magt samt hvilke fremtidsperspektiver der tegner sig indenfor de næste 20-30 år. Problemformuleringen lægger dermed op til en nærmere definering af en stats styrke og magt indenfor de virkemidler som en stat er i besiddelse af, eksempelvis de økonomiske, militære og energimæssige samt andre relevante virkemidler. På den baggrund identificeres flere internationale politiske teorier, hvilket leder mod anvendelsen af Kenneth Waltz s neorealistiske teori der definerer en stats styrke og magt i form af fem forskellige kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. Det er således denne definition af en stats styrke og magt der anvendes som det teoretiske grundlag og analytiske indfaldsvinkel, til at analysere Ruslands kapabiliteter samt fremkomme med et bud på hvilke fremtidsperspektiver der tegner sig for Rusland i horisonten. Analyse af neorealismen. I teorikapitlet analyseres Kenneth Waltz s neorealistiske teori, der peger på at det internationale system handler om enhedernes (staternes) placering i forhold til hinanden, nærmere for at kunne identificere primære dele af teorien samt operationalisere denne. Waltz prøver dermed at forklare staternes positionering og gensidige påvirkning af hinanden i systemet. Waltz definerer, at staterne grundlæggende er ens, idet de indeholder de samme kapabiliteter samt løser de samme opgaver i systemet. Forskellen mellem staterne skal findes i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden, henset til systemets anarkiske struktur. I det anarkiske system gælder det for den enkelte stat om, at opnå større relative gevinster end andre stater, for derved at positionere sig i systemet. Staten kan vælge, at differentiere mellem de enkelte kapabiliteter og tillægge disse mere eller mindre vægt over tid med henblik på at tilpasse sig situationen i systemet. Ultimativt afhænger statens reelle styrke fortsat af om den besidder tilstrækkelig med magt indenfor alle fem kapabiliteter, i forhold til øvrige stater i systemet. Teorien beskriver, at der er en indbyrdes afhængighed mellem kapabiliteterne, hvilket understøtter statens vægtning af disse i tid og rum. Her udover er andre staters perception samt ageren overfor hinanden med til at definere statens reelle magt og position i det internationale system. Analyse af Ruslands kapabiliteter. Analysen af Rusland tager således udgangspunkt i Waltz s fem kapabiliteter, deres indbyrdes afhængighed samt øvrige staters perception af Ruslands magt og styrke i det internationale system. Analysen identificerer, at Rusland indenfor to kapabiliteter; størrelsen af befolkningen og territorium samt ressourceevne, er en stormagt med potentiale til at blive en supermagt på sigt. Dette kommer til udtryk gennem Ruslands geostrategiske placering og størrelse samt landets store ressourcemæssige potentiale indenfor olie, gas og kul, herunder øvrige landes stigende afhængighed af disse ressourcer. Omvendt identificerer analysen, at Rusland indenfor kapabiliteterne; militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence, ikke vurderes at besidde potentialet for at blive en supermagt på hverken kort eller lang sigt. UKLASSIFICERET iv

Analysen identificerer ligeledes, at Rusland indenfor den økonomiske kapabilitet for nuværende ikke kan betegnes som en supermagt, men at denne har potentiale til på kort sigt at kunne positionere Rusland som en stormagt, samt på lang sigt er fundamentet for Ruslands mulige genopståen som Supermagt. Analysen peger dermed på, at den russiske økonomi er den primære indbyrdes afhængighed til de øvrige kapabiliteter og dermed definerer Ruslands nuværende og fremtidige muligheder i det internationale system. Øvrige staters perception samt ageren overfor Rusland peger imidlertid på, at Rusland for nuværende samt på sigt, hverken regnes som en stormagt eller en supermagt i det internationale system. Konklusion og perspektivering. På baggrund af de fremkomne delkonklusioner for Ruslands fem kapabiliteter, deres indbyrdes afhængighed samt øvrige staternes perception af landet, konkluderes det at Rusland ikke de næste 20-30 år vurderes at kunne genopstå som en Supermagt. Rusland vurderes indenfor enkelte kapabiliteter at kunne positionere sig som en stormagt, men at dette afhænger af den økonomiske udvikling og stabilitet, herunder reformer i Rusland de næste 10 år. Rusland har dermed er solidt fundament for igen at kunne blive en stormagt samt potentiale til Supermagtsstatus indenfor enkelte områder, men at det er Rusland selv der skal vise viljen til at ændre på den nuværende udstukne kurs. UKLASSIFICERET v

INDHOLDSFORTEGNELSE FORSIDE...I TITELBLAD...II ABSTRACT...III RESUMÉ... IV INDHOLDSFORTEGNELSE... VI 1. INDLEDNING...1 1.1. Motivation og relevans....1 1.2. Problemformulering...3 1.3. Opgaveanalyse...3 1.3.1. Formål og struktur...3 1.3.2. Opgavediskussion...3 1.4. Metode...4 1.5. Teori...5 1.5.1. Generelt....5 1.5.2. Neorealismen...6 1.6. Disposition, læsevejledning og formalia...7 1.6.1. Disposition og læsevejledning....7 1.6.2. Formalia...8 1.7. Forudsætning...8 1.8. Afgrænsning....8 1.9. Litteratur...8 2. ANALYSE AF NEOREALISMEN...10 2.1. Formål...10 2.2. Kenneth Waltz Theory of International Politics....10 2.3. Strukturen i det internationale system...11 2.4. Enhederne i det internationale system...12 2.5. Staterne og mekanismerne i det internationale system....13 2.5.1. Generelt....13 2.5.2. Staternes interaktion og ageren...13 2.5.3. Statens fokus på overlevelse....13 2.5.4. Statens behov for sikkerhed og samarbejde...13 2.5.5. Statens monopol på magt....15 2.6. Statens kapabiliteter....16 2.7. Operationaliseringen af teorien...17 2.7.1. Størrelse af befolkning og territorium...18 2.7.2. Ressourceevne...18 2.7.3. Økonomisk kapabilitet...19 2.7.4. Militær styrke....19 2.7.5. Politisk stabilitet og kompetence...20 2.8. Sammenfatning af teori og operationalisering...20 3. ANALYSE AF RUSLANDS KAPABILITETER...22 3.1. Formål...22 UKLASSIFICERET vi

3.2. Størrelse af befolkning og territorium...22 3.2.1. Befolkning...22 3.2.2. Territorium...23 3.2.3. Delkonklusion...24 3.3. Ressourceevne...24 3.3.1. Ressourcer....24 3.3.2. Teknologi og innovation....27 3.3.3. Kontrol og afhængighed af ressourcer...27 3.3.4. Delkonklusion....28 3.4. Økonomisk kapabilitet...28 3.4.1. Intern politisk kontrol og magt....29 3.4.2. Internationale økonomiske relationer...30 3.4.3. Internationale økonomiske organisationer....30 3.4.4. Delkonklusion....32 3.5. Militær styrke....32 3.5.1. Interne væbnede og strategiske styrker...32 3.5.2. Interne militære forhold....34 3.5.3. Magtbalance og politik....35 3.5.4. Alliancer og relationer til USA....36 3.5.5. Delkonklusion....37 3.6. Politisk stabilitet og kompetence...37 3.6.1. Indenrigspolitiske forhold og stabilitet....38 3.6.2. Udenrigspolitiske forhold og relationer...39 3.6.3. Delkonklusion....40 3.7. Afhængighed til øvrige kapabiliteter...41 3.8. Andre staters perception af Rusland...41 4. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...42 4.1. Formål...43 4.2. Konklusion....43 4.3. Perspektivering....44 Tillæg A:Bibliografi. Bilag 1:Analysemodel. UKLASSIFICERET vii

1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans. Rusland har siden den kolde krigs ophør været en decimeret Supermagt 1 der har haft mere end rigeligt at se til, i særdeleshed på den regionale front, for at holde sammen på resterne af det tidligere Sovjetunionen. Dette har på den ene side bevirket, at Rusland ikke har udgjort eller udfyldt sin tidligere rolle som Supermagt eller modpol til United States of America (USA) i det globale system. På den anden side har Vesten heller ikke anerkendt den rolle og magt som Rusland fortsat besidder i det internationale system. De seneste år er Rusland igen begyndt at vise vilje samt evnen til igen at kunne blive en Supermagt og har gentagne gange udfordret USA s position som Supermagt indenfor flere områder blandt andet gennem strategiske overflyvninger, flådeøvelser i Caribien, statsbesøg i Iran, skærpet retorik overfor USA og andre stater, magtdemonstrationer i energipolitikken overfor Ukraine samt tilbud om store lån til Island i efteråret 2008 i forbindelse med den nuværende globale finanskrise. Rusland har specielt udfordret og lagt tyngde indenfor tre områder hvor det har søgt at udøve sin magt, de tre områder er det militære, økonomiske og energipolitiske. Denne påstand forsøges kort underbygget gennem en beskrivelse og begrundelse indenfor de nævnte områder. Den russiske militære retorik er gentagne gange blevet fremført og senest udmøntet i forbindelse med Ruslands, primært militære, fremfærd både i og mod Georgien i august 2008. Denne fremfærd viser med al tydelighed, at Rusland fortsat besidder militært potentiale og ikke mindst agter at anvende denne kapacitet overfor randstater som eksempelvis Georgien, såfremt disse går imod politikken fra Moskva 2. Opfattelsen i Rusland blandt såvel regeringen som civilbefolkningen er, at den militære indsats i Georgien var både nødvendig og succesfuld. Denne i vestlige øjne upassende fremfærd med militære midler har bevirket, at såvel omverdenen samt øvrige randstater har øget bevågenheden om hvad der sker i Moskva. Dermed har Rusland opnået at få verdenssamfundets fulde opmærksomhed. Denne nye ageren skal ses i sammenhæng med, at Rusland inden for det seneste år igen er begyndt at satse på den militære strategi ved at forny sine forældede militære kapaciteter. Dette har resulteret i en stigning af forsvarsbudgettet fra år 2007 til år 2008 på 20 procent jf. de officielt tilgængelige kilder. 3 Pengene skal bruges til at gennemføre den russiske Præsident Dmitri Medvedevs 2020-plan, der omfatter en gennemgribende omstrukturering og modernisering af hele det russiske forsvar. 4 Om hele eller dele af denne ambitiøse plan for det russiske forsvar bliver ført ud i livet vil kun tiden vise, men en forudsætning for dette er, at der fortsat tilføres betydelige midler til forsvarsbudgettet gennem de næste mange år. På det økonomiske område havde Rusland, indtil starten af november år 2008, været i stand til at manøvrere sig gennem den globale finanskrise uden større påvirkninger samt 1 En Supermagt kan defineres og beskrives på mange måder, men i denne opgave defineres en Supermagt i tråd med Henry Alfred Kissinger, Secretary of State of the United States from years 1973 to 1977 citat: A country becomes a superpower if we treat it like one. We create other states in our image. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 130. 2 Ruslands invasion af Georgien er i det generelle mediebillede blevet opfattet som en lærestreg og advarsel for andre randstater (defineret som nationer der tidligere var en del af Sovjetunionen) der måske havde intentioner om at gå imod politikken fra Moskva, bla. beskrevet i BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7550804.stm 3 Russian Military Analysis: http://warfare.ru/ 4 Denne 2020-plan indeholder blandt andet, at alle kampenheder skal være i konstant kampberedskab, indkøb af topmoderne våben, fornyelse af de strategiske kernevåben samt implementering af et nyt missil- og rumforsvar. Beskrevet af Danmarks forsvarsattache under besøg i Rusland i november 2008 samt dokumenteret i flere medier bl.a. Information: http://www.information.dk/166952 UKLASSIFICERET 1

tilsyneladende været såvel kapable samt villige til at yde økonomiske lån til andre økonomisk trængte stater eks. Island, hvilket dog ikke blev effektueret. 5 Dette økonomiske manøvrerum skal ses i lyset af tidligere Præsident Vladimir Putins tale i München i februar 2007, hvor han netop fremhævede at bruttonationalproduktet (BNP) for de såkaldte BRIKlande (Brasilien, Rusland Indien og Kina) oversteg den Europæiske Unions (EU) samlede BNP og at dette kun ville blive mere udtalt i den nærmeste fremtid. 6 Denne forudsigelse har indtil videre vist sig at holde stik på trods af den nuværende globale finansielle krise. Den nuværende økonomiske situation i Rusland skal ses som en udløber af den store satsning på den økonomiske magtfaktor i sin strategi, for derved at kunne skabe fundamentet for den egentlige strategi, at returnere til det internationale system som en Supermagt igen. Denne strategi skal ses i lyset af, at Ruslands økonomiske vækst på ca. 7 % om året starter på et meget lavt niveau. Rusland vil med denne vækst i 10 år blot nå et niveau svarende til Portugals nuværende økonomi pr. indbygger. 7 Faktum er, at den økonomiske krise ramte Rusland med overvældende styrke fra november 2008, henset til de stærkt faldende energipriser. 8 Hvilket har bevirket, at den nyligt vedtagne russiske finanslov ikke længere hænger sammen og at der er et stort spænd mellem mål og midler i det kommende russiske budget for år 2009. Samtidig er nogle af de midler fra oliefondene samt statens guld og valutareserver der kunne have dækket dette spænd, i stort omfang blevet anvendt til at forsvare den vigende værdi af rublen. Den russiske premierminister Vladimir Putin har i den anledning udtalt, at Rusland vil gøre alt hvad der står i dens magt, for at undgå et økonomisk chok som i år 1991 og 1998. 9 Den kommende tid vil vise om den russiske økonomi kan holde til presset, men udsigterne er dystre hvilket understreges af at Verdensbanken forudser en devaluering af rublen med op til 30 % i den nærmeste fremtid. 10 I tråd med den økonomiske strategi satser Rusland ligeledes på energipolitikken, hvor landet er ved at cementere sin position som en Supermagt såvel som indehaver samt eksportør af forskellige former for energi. 11 Denne Supermagtsstatus på energiområdet er underbygget af, at Rusland besidder de største kendte reserver af naturgas, har verdens andenstørste reserver af kul samt er verdens ottendestørste reserver af råolie. 12 Derudover er Rusland verdens største eksportør af naturgas, den andenstørste eksportør af råolie i verden kun overgået af Saudi Arabien samt den tredjestørste forbruger af energi på verdensplan. 13 Denne evne samt vilje til at være en Supermagt indenfor energipolitikken har medført, at Rusland er en væsentlig samarbejdspartner for EU hvad angår energiforsyningen til den energiforbrugende befolkning. Samarbejdet har udmøntet sig i, at Rusland og Tyskland i øjeblikket er i færd med at etablere en gasledning fra Rusland til EU, det såkaldte 5 Historikken vedrørende Ruslands økonomiske lånetilbud til Island er beskrevet i flere medier bla. BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7720614.stm 6 Udenrigs 1/2007: Vladimir Putin i München s. 58. 7 BNP for respektive lande jf. International Monetary Fund (IMF): http://forums.imf.org/showthread.php?t=258 8 Prisen for en tønde råolie er kun en tredjedel af hvad den var i juli 2008 ca. 150 dollar mod den nuværende pris i november 2008 på ca. 50 dollar. Iflg. EIA (USA) vil et fald i olieprisen på 1 USD resultere i tabte indtægter på USD 1,5 mia for den rusiske stat. 9 Den russiske centralbank har i perioden september til november år 2008 anvendt en 1/8 del af centralbankens samlede valutareserver på at forsvare rublen. Beskrevet af Danmarks forsvarsattache under besøg i Rusland i november 2008 samt dokumenteret i danske medier bl.a. Børsen: http://borsen.dk/okonomi/nyhed/145470/ 10 Beskrevet på verdensbankens hjemmeside samt i flere danske medier bl. A. Børsen: http://borsen.dk/okonomi/nyhed/145261/newsfeeds_rss/ 11 Strategien for Ruslands energipolitik beskrevet af Dr. Alexey M. Mastepanov, Head, Fuel and Energy Complex Strategic Development Department, Ministry of Energy of the Russian Federation: http://ec.europa.eu/energy/russia/presentations/doc/energystrategy2020_en.pdf 12 Faktum om Ruslands energi jf. EIA: http://tonto.eia.doe.gov/country/country_energy_data.cfm?fips=rs 13 Ibid. UKLASSIFICERET 2

NordStream-projekt 14, der skal levere gas til EU s indbyggere for at imødekomme den stigende efterspørgsel på energi. 15 Denne stigende afhængighed for sikkerhed i energiforsyningen har betydet, at det danske energiselskab DONG Energy har indgået bilaterale aftaler med flere internationale energiselskaber, blandt andet den russiske gasgigant Gazprom. 16 Flere kritikere såvel i EU samt Danmark er bekymret for denne udvikling i energipolitikken, hvor energiforsyningen til store dele af EU i fremtiden vil blive afhængig af mere eller mindre stabile regimer, eksempelvis det russiske. 17 Denne bekymring er ikke blevet mindre set i lyset af den netop afsluttede energikrise mellem Ukraine og Rusland i januar år 2009, hvor EU mod sin vilje blev påvirket af den verserende strid om priser og transitrater mellem Rusland og Ukraine. Sammenlagt er Rusland på flere områder ved at reetablere fundamentet for at landet igen kan blive en Supermagt, herunder få den anerkendelse og indflydelse som ikke mindst Rusland og den russiske befolkning mener at nationen fortjener 18. I den sammenhæng vurderes det interessant, at undersøge den reelle tilstand i Rusland indenfor alle statens virkemidler, herunder de militære, økonomiske og energimæssige kapabiliteter, således at vi i vesten kan vurdere om Rusland er ved at genopstå som en Supermagt eller om det blot er endnu et retorisk hult brøl fra den russiske bjørn i øst. 1.2. Problemformulering. På baggrund af ovenstående motivation, valgte empiri (Rusland) samt teori (neorealismen) formuleres følgende problemformulering. Med udgangspunkt i en operationalisering af Kenneth Waltz s neorealistiske teori om en stats styrke, gennemføres en analyse af Ruslands nuværende muligheder for igen at kunne blive en Supermagt. 1.3. Opgaveanalyse. 1.3.1. Formål og struktur. Formålet med opgaveanalysen er, at diskutere det overordnede specialeemne med henblik på at identificere en mere specifik problemformulering. Strukturen i dette kapitel er opbygget således, at den indledningsvis har gennemgået selve motivationen og relevansen for specialet, hvilket har mundet ud i en problemformulering. Efterfølgende analyseres Rusland med henblik på at identificere hvorledes landet kan betragtes i nutidens kontekst. Dernæst beskrives metode og teori til udformningen af specialet samt der redegøres for specialets disposition. Slutteligt gennemgås forudsætninger, afgrænsning samt foreløbige kilder. 1.3.2. Opgavediskussion. Specialets problemstilling er Ruslands genopståen som Supermagt, hvilket ligger op til en definering af en stats styrke med fokus på Rusland. På baggrund af ovenstående motivation gennemføres en deskriptiv analyse af grundlaget for en stats styrke og udlede de væsentligste magtfaktorer og konklusioner herfra. 14 Nord Stream er en naturgasledning, som skal forbinde Rusland og EU via Østersøen. Den vil transportere naturgas, som skal forsyne både virksomheder og husstande. Den nye rørledning bliver en vigtig brik i sikringen af Europas energiforsyning: http://www.nordstream.com 15 Rusland som energisikkerhetspolitisk aktør i europa. Af Jakub M. Godzimirski s. 10. 16 Dansk Olie og Naturgas Energy (DONG Energy): http://www.dongenergy.dk 17 Artikel i Information af 24. august 2007 jf. http://www.information.dk/145009 18 I tråd med konklusionen på GM K. Møllers foredrag om emnet Rusland tilbage som stormagt - på Kastellet den 20. oktober 2008. UKLASSIFICERET 3

Disse magtfaktorer og konklusioner kan derefter anvendes til en deskriptiv analyse af Ruslands nuværende styrke, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere om Rusland på baggrund af sin nuværende muligheder er ved at genopstå som en Supermagt i det internationale system. Analysen vil som udgangspunkt antage et teoretisk perspektiv og vil derfor inkludere en analyse af alle de kapabiliteter som en stat har at agere med i det internationale system. Disse kapabiliteter vil som udgangspunkt kunne være følgende; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. 19 I relation til den aktuelle situation for Rusland, den seneste ageren samt med fokus på den nærmeste fremtid, vurderes den russiske strategi indenfor kapabiliteter såsom økonomi, militær samt adgang til naturressourcer (herunder energipolitikken) at være de mest interessante. De øvrige kapabiliteter såsom befolkningens størrelse, territoriets størrelse og politisk stabilitet samt kompetence ses ikke i samme grad at ville ændre sig indenfor den nærmeste fremtid. 20 Omvendt vurderes det nødvendigt, at se på alle statens kapabiliteter for at få den fulde forståelse af den nuværende situation i Rusland. Denne vurdering er begrundet i Medvedevs tale ved såvel sin tiltræden som Præsident i maj år 2008 samt efterfølgende udtalelser henover sommeren og efteråret 2008, hvor han omtaler flere af statens kapabiliteter samt hvad Rusland agter at gøre indenfor flere områder fremadrettet. 21 Denne teoretiske analyse kan anvendes til at vurdere Ruslands nuværende muligheder i det internationale system, herunder hvilke kapabiliteter der vurderes at have de største fremtidsperspektiver for Rusland på kort sigt. For at kunne kvalificere analysen af Rusland ses det ønskeligt at gennemføre en komparativ analyse af USA s kapabiliteter indenfor de samme områder, for at kunne relativere samt vurdere Ruslands reelle styrke indenfor disse områder. USA er valgt ud fra det synspunkt, at der ville kunne sammenlignes med en nuværende Supermagt (USA) overfor en ny Rising Superpower (Rusland). Omvendt giver rammerne for specialet ikke mulighed for at analysere såvel Rusland samt USA, hvilket betyder at analysen af Rusland prioriteres. For at relativere analysen af Rusland i forhold til USA, anføres udvalgte fakta om USA i analysen af Ruslands kapabiliteter. Denne teoretiske viden og sammenligning vil herefter kunne danne grundlag for en vurdering af Ruslands nuværende formåen i det internationale system i forhold til USA og tillige kunne forklare Ruslands ageren og strategi i det globale system. På denne baggrund vurderes det muligt at komme med et kvalificeret bud på om Rusland er ved at genopstå som en Supermagt, har potentiale til dette eller om det blot forbliver en russisk drøm. 1.4. Metode. Specialet er opbygget efter kapitelmetoden og vil på baggrund af ovenstående indledes med en deskriptiv analyse af Waltz neorealistiske teori for en stats styrke. I denne analyse fokuseres der på de nævnte kapabiliteter for at kunne definere en stats styrke samt uddra- 19 Den anerkendte neorealistiske teoretiker Kenneth Waltz definerer jf. Theory of International Politics, p. 131 en stats styrke ud fra følgende kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. 20 Tidsperspektivet (bias) i opgaven fastsættes til perioden 2000 2008, hvilket er i tråd med skiftet mellem Præsident Jeltsin/Putin samt til d.d. 21 Medvedev tale om Ruslands økonomi jf. artikel fra Dansk Industri: http://www.di.dk/marked/markeder/rusland/russisk+selvtillid.htm samt ved sin tiltrædelse som Præsident den 7. maj 2008 jf. : http://www.kremlin.ru/eng/speeches/2008/05/07/1521_type82912type127286_200295.shtml UKLASSIFICERET 4

ges konklusioner til grundlag for den videre deskriptive analyse af Ruslands nuværende styrke og svagheder. Analysen af Rusland bygger på ovennævnte deskriptive analyse af teorien og de deraf afledte konklusioner. Indledningsvis analyseres Ruslands nuværende situation ud fra de udvalgte kapabiliteter med henblik på at afdække statens styrke og svagheder. For at kunne relativere den fundne styrke for Rusland, gennemføres der i analysen sammenligning med USA s styrke og svagheder indenfor samme kapabiliteter. Analysen afsluttes med en konklusion på de samlede kapabiliteter og hvorledes disse vægtes i forhold til hinanden, herunder implicit såvel deres absolutte samt relative styrke i forhold til USA. På baggrund af den deskriptive analyse af Rusland samt komparative fakta med USA vil der blive konkluderet om Rusland kan betragtes som en Supermagt ud fra et teoretisk neorealistisk synspunkt. Hvilket vil kunne give en god forklaringskraft på Ruslands nuværende samt mulige fremtidige ageren i det internationale system. Slutteligt vil der blive gennemført en perspektivering på baggrund af de erkendte problemstillinger, der er identificeret gennem analysen samt en kommentering af områder der er udeladt i denne opgave. Vægten vil primært blive lagt på Ruslands nuværende situation og sekundært på de fremtidige muligheder, idet teorier for International Politik (IP), herunder neorealismen, er mindre egnet til at forudsige om fremtiden. Specialet er et studie af Rusland hvor den afhængige variabel vil være Rusland og hvor den uafhængige variabel vil være de nævnte kapabiliteter jf. Waltz teori beskrevet i punkt 3.2. 22 Analysemodellen er yderligere skitseret i bilag 1. 1.5. Teori. 1.5.1. Generelt. Specialet behandler i tråd med ovenstående IP ud fra et systemisk perspektiv, henset til at det er sammenhængen mellem staterne, der vurderes at være det interessante, snarere end staterne selv. Der findes en række skoler og teoretiske retninger indenfor IP der alle beskæftiger sig med en stats styrke, om end disse arbejder med forskellige grundlæggende antagelser. 23 Der findes tilsvarende flere teorier i IP der beskriver, hvorledes man kan opgøre en stats styrke samt beskrive magtbalancen mellem stater. 24 Den amerikanske professor Kenneth Waltz betegnes som den mest fremtrædende teoretiker indenfor retningen af IP-teori, der benævnes neorealisme, hvilket med fordel vurderes at kunne udgøre det teoretiske fundament for dette speciale. 25 22 Validiteten samt reliabiliteten for denne opgave uddybes endvidere i punkt. 1.5 samt 1.9 i dette kapitel. Validitet skal forstås som pålidelighed; dvs. at der skal være overensstemmelse mellem den teoretiske definition og operationaliseringen af variablen samt overensstemmelse mellem den teoretiske variabel og data/empiri. Reliabilitet skal forstås som troværdighed; dvs. en klar sammenhæng mellem den operationelt definerede variabel og data/empiri, sådan at data/empiri faktisk måler det, der ønskes målt. Definitionerne er jævnfør FAK direktiv for udarbejdelse af speciale. 23 Af hovedretninger kan nævnes realisme samt liberalisme. Herunder de relevante debatter som den engelske skole, neo-neo debatten, kompleks interdependens samt social konstruktivisme. 24 En stats styrke kan defineres på mange måder, men i dette speciale tages der udgangspunkt i Kenneth Waltz definition af en stats styrke som han definerer ud fra kapabiliteter. Kapabiliteter defineres som CAP = Ressources * Means * Will. En kapabilitet er ligeledes en absolut værdi. 25 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 1 ff. UKLASSIFICERET 5

Waltz vurderes at være en af de teoretikere der bedst definerer og beskriver en stats styrke, herunder udmønter den i specifikke kapabiliteter hvorpå der kan måles. 26 For at kunne anvende den identificerede stats styrke, er det ønskeligt at måle styrken op mod en anden stats styrke på den tilsvarende kapabilitet, for derved at kunne relativere samt vurdere den identificerede styrke for den pågældende stat. Det er derfor ønskeligt at have mindst én stat med tilsvarende kapabiliteter for at kunne identificere den reelle styrke af den primære stat på dens kapabiliteter. Ved sammenligning af staterne (Rusland samt USA) vurderes det hensigtsmæssig på trods af at stater jf. neorealismen funktionelt er ens, har ens kapabiliteter men forskellige mængder af disse, hvilket teoretisk gør at respektive kapabiliteter kan stå alene. Henset til at opgavens formål, at vurdere om Rusland kan genopstå som Supermagt, vurderes sammenligningen med ovennævnte stat (USA) at være værdi- samt indsigtsfuld. 1.5.2. Neorealismen. Henset til at der ønskes en teoretisk analyse af en stats magt i det internationale system vil det give god mening at anlægge et neorealistisk syn på analysen, idet denne teoriretning i IP anlægger et såkaldt black box 27 syn på staten som aktør og mere ser på statens sammenhæng til andre stater i det internationale system. Neorealismen anvender begreber såsom anarki og polaritet, hvilke giver en god forklaringskraft på en stats ageren overfor øvrige stater i det internationale system. Neorealismen kan i et teoretisk perspektiv anskues på to måder. På den ene side tager Waltz teori udgangspunkt i systemniveauet og er derfor ikke helt i tråd med at analysere Rusland på statsniveauet, hvilket der skal tages hensyn til i analysen. Det kan ikke afvises, at det for enkelte kapabiliteter er nødvendigt at analysere såvel det statslige samt systemniveauet. På den anden side identificerer Waltz de forskellige kapabiliteter, som kan måles. Derfor afviger denne opgave ikke fra teorien, idet man er nødt til at måle for at kunne sammenligne, henset til at det er sammenligningen der identificerer hvem der er stærkest samt hvordan systemet er indrettet (de forskellige poler). Med udgangspunkt i Waltz neorealistiske syn på hvad en stat skal have af kapabiliteter, for at kunne betegne sig som en Supermagt, kan Rusland analyseres indenfor følgende kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. 28 Det er denne forståelse af magt, der vil blive anvendt i dette speciale. Waltz beskriver endvidere at disse kapabiliteter er indbyrdes afhængige og ikke kan stå alene, således at såvel positive samt negative parametre medinddrages i analysen. Hvilket underbygger nødvendigheden af at analysere alle Ruslands kapabiliteter og ikke kun de tre interessante. Det er derfor nødvendigt at operationalisere Waltz s teori, så den kan anvendes til en analyse af de ønskede kapabiliteter for Rusland og sideløbende sammenligne fakta vedrørende USA. 26 Waltz s klassiske tolkning af realismen vurderes som den mest egnede sammenlignet med andre teoretikere som Professor Robert Gilpin, der antager en mere cyklisk tilgang til ændringer i International Politik gennem en beskrivelse af såvel økonomiske samt sociale ændringer. Robert Gilpin: War & Change in World Politics, p. 1ff. Henset til fravælgelsen af IP-retningen, liberalisme, anvendes denne i perspektiveringen af denne opgave i form af Robert O. Keohane: Neorealismen and its critics. Se punkt 4.3. 27 Black box definerer, at man ser på staten som en rationel handlende enhedsaktør og ikke som udgangspunkt har nogen interesse for de interne processer i staten. 28 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 131. Waltz definerer følgende kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. UKLASSIFICERET 6

Waltz beskriver at det, udover ovennævnte kapabiliteter, vil være nødvendigt for en stat at blive accepteret som en Supermagt af andre aktører i det internationale system, såfremt staten skal kunne fremstå og agere som en Supermagt. Beskrivelsen er meget rammende for Rusland og kan i nogen grad forklare hvorfor Rusland agerer som de gør i det internationale system. I den henseende vil det være relevant om Rusland forsøger at overføre overskud på nogle kapabiliteter til at styrke andre kapabiliteter og i så fald hvilke kapabiliteter de ønsker at styrke. Rusland har dermed mulighed for at agere på to måder; enten styrke egen side eller svække andre aktørers muligheder for at agere. Det vil kunne give en indikation samt vurdering af hvilken strategi og hvilke kapabiliteter Rusland vil anvende for at opnå sit mål om at blive en Supermagt igen. I den anledning kunne det være relevant at inddrage flere stater (nuværende og evt. kommende Supermagter) i analysen for at kvalificere disse, som i tråd med tidligere argumentation fravælges henset til opgavens rammer. Denne kvalifikation søges nået gennem en sammenligning af fakta for USA gennem analysen, som en form for benchmarking 29 af Ruslands nuværende styrke på de nævnte kapabiliteter. 1.6. Disposition, læsevejledning og formalia. 1.6.1. Disposition og læsevejledning. Den foreløbige disposition for specialet er jf. nedenstående struktur: Kapitel 1: Indledning Formålet med dette kapitel er, at skitsere hvilke rammer der danner grundlaget for opgaven. Kapitlet vil bestå af følgende delelementer; opgavens motivation og relevans, problemformulering, analyse af opgaven, metode- samt teorivalg, disposition og læsevejledning, opstillede forudsætninger samt afgrænsninger. Kapitel 2: Analyse af neorealismen Formålet med dette kapitel er, gennem en deskriptiv analyse at afdække den teoretiske retning som neorealismen jævnfør Waltz definerer. Teorien skal operationaliseres for at den kan danne grundlag for den videre analyse af Rusland. Der er endvidere behov for at identificere styrende parametre og delkonklusioner ved teorien. Kapitlet afsluttes med en afklaring af de respektive kapabiliteters betydning og vægtning jævnfør teorien, således disse konklusioner kan anvendes i de efterfølgende kapitler. Kapitel 3: Analyse af Ruslands kapabiliteter Kapitlet indeholder en analyse af Ruslands nuværende situation indenfor de nævnte kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence ud fra de identificerede delelementer i kapitel 2. 30 Under analysen af Ruslands kapabiliteter gennemføres løbende en sammenligning med fakta for USA, for derved at kunne relativere den identificerede styrke for Rusland. Kapitel 4: Konklusion og perspektivering Formålet med dette kapitel er, på baggrund af den gennemførte deskriptive samt komparative analyse indenfor de nævnte kapabiliteter, at fremkomme med en konklusion på 29 Benchmarking i denne kontekst skal forstås som en absolute indikator for de respektive staters styrke på nævnte kapabiliteter. 30 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 131. UKLASSIFICERET 7

hvorvidt Rusland kan defineres som en Supermagt set ud fra et neorealistisk perspektiv ved hjælp af Waltz teori. Sidst gennemføres der en perspektivering af Ruslands fremtidige situation. Dette gøres på baggrund af de identificerede stærkeste kapabiliteter i kapitel 3. Der afsluttes med en sammenfattende konklusion på, hvilke kapabiliteter Rusland ses at kunne anvende fremadrettet. 1.6.2. Formalia Denne opgave er i høj grad baseret på åbne kilder der forefindes på Internettet, herunder russiske dokumenter samt hjemmesider. På baggrund af kildernes natur og ønsket om at muliggøre elektronisk formidling af opgaven på Internettet fastsættes opgavens klassifikation til UKLASSIFICERET. Klassifikationen vurderes i tråd med foresatte direktiver 31 samt Forsvarsakademiets direktiv for udarbejdelsen af speciale. 32 Almindelige anerkendte civile og militære forkortelser anvendes umiddelbart i overensstemmelse med Forsvarskommando Bestemmelse (FKOBST 350-1). Andre forkortelser anføres i parentes første gang, de anvendes. Der anvendes grammatisk kommatering jævnfør dansk sprognævn. 1.7. Forudsætning. Specialet forudsætter, at teoriretningen i IP benævnt neorealisme og beskrevet ved Waltz, vurderes dækkende som definitionen samt til analyse af en stats styrke, hvilket ligger til grund for analysen i dette speciale. Det forudsættes, at specialet læses af personer med indsigt i såvel IP-teoretiske retninger samt russiske forhold henset til specialets detaljeringsgrad. 1.8. Afgrænsning. Da den teoretiske retning i dette speciale tager udgangspunkt i neorealismen, vil der primært blive analyseret på statens ageren samt position i det internationale system og ikke på interne forhold i staten. Det vil i relation til enkelte kapabiliteter være nødvendigt at inddrage enkelte dimensionerende interne forhold i staten for at kunne validere analysen. Henset til specialets begrænsning vil det ikke være muligt at gennemføre deskriptive analyser af flere stater, hvilket begrunder prioriteringen af analysen af Ruslands kapabiliteter. En nærmere analyse af forsvarsalliancer såsom North Atlantic Treaty Organization (NA- TO) samt The Shanghai Co-operation Organisation (SCO), i relation til Rusland er ikke gennemført i dette speciale, henset til at disse organisationer spænder over flere stater samt et stort geografisk område, hvilket vurderes at ville give et forkert billede i forhold til den nuværende analyse med udgangspunkt i IP teorien neorealisme, der fokuserer på suveræne stater. Det samme gør sig gældende for andre Internationale Organisationer (IO) såsom de Forenede Nationer (FN) samt EU. Disse alliancer og organisationer er dog kommenteret og analyseret under enkelte af kapabiliteterne, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. 1.9. Litteratur. De seneste års store mediebevågenhed omkring udviklingen i Rusland har betydet, at der er et stort udbud af såvel artikler samt analyser tilgængelige vedrørende Rusland, hvilket vurderes at være dækkende såvel kvalitativt samt kvantitativt. 31 Hærens Operative Kommandos direktiv for publikationsvirksomheden (HOKDIR 308-000). 32 Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Uddannelsesdirektiv for Stabskursus 2008-2009: bilag 8 og 10. UKLASSIFICERET 8

Analysen stiller to krav til det empiriske grundlag for denne opgave; et krav om statistisk empiri til analysen af Ruslands, fakta for USA s kapabiliteter samt et krav om empiri vedrørende Ruslands førte politik indenfor de nævnte områder. 33 Kildeindhentningen har haft fokus i bredden vedrørende generelle oplysninger om Rusland samt i dybden vedrørende de specifikke kapabiliteter. Dette afstedkommer et forholdsvis stort antal kilder, idet kilderne har været anvendt som baggrundslæsning for at skabe et solidt fundament for udarbejdelsen af dette speciale. Der er primært anvendt kilder fra internettet, officielle udtalelser, pressemeddelelser og rapporter fra respektive regeringer, artikler, bøger, tidsskrifter til opbygning af empirisk viden om respektive stater samt bøger til beskrivelse af teoretisk og metodisk tilgang. Kildeindhentningen er afsluttet pr. 14. april 2009. Der er jævnfør foresattes direktiv for dette speciale ikke afkrævet en kildekritik af anvendte kilder. Det skal påpeges, at de tilgængelige kilder, specielt russiske på regeringsniveau samt diverse medier er under væsentlig indflydelse af regeringen og derfor ikke i alle tilfælde kan siges at være frie, objektive og uafhængige i vestlig forstand. Kilderne vil i væsentlig grad være politiskstyrede og have en forudbestemt og subjektiv holdning til respektive emner. Den tilvejebragte litteratur til brug for denne opgave er angivet i tillæg A. 33 Validiteten samt reliabiliteten for denne opgave er tidligere beskrevet i punkt. 1.4. UKLASSIFICERET 9

2. ANALYSE AF NEOREALISMEN 2.1. Formål. Formålet med kapitelet er, gennem en deskriptiv analyse, at afdække den teoretiske retning indenfor IP benævnt neorealismen som Kenneth Waltz definerer i sin bog Theory of International Politics. 34 Henset til at specialet vil forsøge at definere samt analysere Rusland styrke som stat ud fra forskellige kapabiliteter, vil tyngden af analysen i dette kapitel blive lagt på at definere neorealismen samt operationalisere den del af teorien der omhandler en stats kapabiliteter. Såfremt analysen af teorien afdækker andre parametre der vurderes at have indflydelse på definitionen samt målingen af en stats styrke, medtages disse i operationaliseringen. Kapitlet afsluttes med en operationalisering af teorien med fokus på kapabiliteterne for at disse efterfølgende vil kunne danne grundlag for den videre analyse af Rusland samt anvendes til den efterfølgende sammenligning af fakta for USA. 2.2. Kenneth Waltz Theory of International Politics. Kenneth Waltz beskriver, at der var tre mål med udfærdigelsen samt udgivelsen af hans bog Theory of International Politics i år 1979. De tre mål var følgende: 35 1) han ønskede at undersøge teorier om IP, 2) konstruere en teori for IP, 3) at undersøge nogle applikationer ved den konstruerede teori. Relevante kapitler af Waltz bog Theory of International Politics vil kort blive analyseret og beskrevet med henblik på, at identificere de dele af teorien som er relevant for dette speciale. Waltz forsøger indledningsvis gennem en analyse af love og teorier (kapitel 1), at konkludere hvad der definerer disse, med henblik på at kunne anvende den korrekte term til sine studier af IP. Waltz konkluderer, at teorier forklarer love, hvilket anvendes som udgangspunkt og grundantagelse gennem resten af hans analyse for at kunne fremkomme med en teori for IP. 36 De følgende to kapitler (kapitel 2 + 3) forsøger at forklare og undersøge linket mellem teori og praksis i IP, hvor begreber som strukturen af det internationale system, enhedernes interaktion, magtbalance og selvhjælp defineres og beskrives yderligere. 37 Waltz er overbevist om at han kan opstille en teori om IP, i tråd med andre teorier. 38 Efterfølgende kapitel (kapitel 5) beskriver de politiske strukturer, herunder fastsætter en definition af systemet jævnfør Waltz. Her beskrives det hvorledes to ensartede strukturer, på trods af forskellige kulturer og øvrige forskelle, producerer samme effekter. 39 34 Beskrivelse af den neorealistiske teori jf. Kenneth Waltz i hans bog Theory og International Politics fra 1979. 35 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 1. 36 Derefter berøres problemstillingen ved at teste en teori, gennem en længere udredning af hvorledes dette gøres gennem hypoteser, idet en teori ikke kan testes direkte. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 6ff. 37 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 57. 38 Dette kan skitseres med følgende citat fra Waltz s bog; Newton s gravitional force did work earlier though it had not been fully identified. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 27. 39 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 88. UKLASSIFICERET 10

Her berører teorien for første gang staters formåen ved hjælp af de fem definerede kapabiliteter. Waltz beskriver og argumenterer for, at staters funktioner er ens samt at forskellene på disse principielt kan henføres til deres forskellige kapabiliteter. 40 Waltz beskriver (kapitel 6), hvorledes det internationale system ser ud med staternes perspektiv, hvor krig defineres som normaltilstanden og hvor magtbalance samt selvhjælp hører til dagens orden for staterne i det internationale system. 41 De følgende to kapitler (kapitel 7 + 8) beskriver sammenhængen mellem staters strukturelle årsager samt henholdsvis økonomiske og militære effekter. Stater vil på grund af at de befinder sig i et selvhjælpssystem, anvende deres samlede kapabiliteter i deres egen interesse og agere på den måde der tjener den pågældende stat bedst i den aktuelle situation. 42 43 Afslutningsvis beskrives alliancer som staters nødvendige kompromis for at opnå egen sikkerhed, idet nævnte alliancer aldrig vil have samme fokus på den enkelte stats suveræne interesser. Sidste kapitel (kapitel 9) beskriver staternes ageren i det internationale system såfremt de opnår status som Supermagt hvorved konkurrencen mellem staterne aftager. 44 På baggrund af ovenstående deskriptive analyse af Waltz s teori kan det konkluderes, at han overordnet beskæftiger sig med følgende emner i hans teori; 1) med strukturen i det internationale system samt 2) med de enheder der befinder sig i dette. Waltz har gennem hans undersøgelse af IP og udarbejdelsen af en teori for denne, berørt andre emner der vurderes at være interessante i forhold til dette speciale. Disse emner er følgende; staternes interaktion, staternes overlevelse, staternes sikkerhed og samarbejde, staternes magt og magtbalance samt staternes kapabiliteter. De to overordnede samt øvrige emner anvendes som struktur for den videre analyse af Waltz teori i denne opgave. 2.3. Strukturen i det internationale system. At påstå det internationale system har ændret sig gennem tiderne, vil de fleste iagttagere kunne tilslutte sig i mere eller mindre grad. Men hvad ændringerne skyldes vil der nok være flere meninger om, idet nogle vil mene at det skyldes de strukturelle ændringer over tid, andre de respektive aktører og aktørernes indbyrdes ageren eller helt andre faktorer. Det er vurderes derfor interessant at se på systemet og dets egenskaber. For at have et system er man nødt til at have såvel en struktur samt nogle aktører der gensidigt påvirker hinanden, hvilket Waltz beskriver således; a system is composed of a structure and of interacting units. 45 40 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 97. 41 På denne baggrund beskriver Waltz, at staterne i det internationale system kan agere på to måder; 1) enten tilslutte sig den stærke eller svage part gennem Bandwagoning eller 2) gennem Flocking omkring den stærkeste part, hvor staternes egen overlevelse er det centrale princip. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 126. 42 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 131-134. 43 Derfor er interdependens mellem stater ikke entydigt godt eller dårligt, men kan medføre en større afhængighed/samhørighed eller at der opstår stridigheder/spændinger mellem de respektive stater. Det er derfor i statens egen interesse, at være så uafhængig af andre stater som muligt. Dernæst beskrives forskellene samt stabiliteten mellem en bi- og multipolær struktur, hvor USA samt Sovjetunionen anvendes som eksempler på at en bipolær struktur er mere stabil og forudsigelig end en multipolær struktur. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 155. 44 En sådan status vil betyde, at staten i et bipolært system, kan tillade sig at gå efter absolutte og ikke kun efter relative gevinster. Dette kan ske grundet den stabile situation i systemet, hvor staterne vil give hinanden rum til at pleje egne interesser, idet staterne selv ønsker at bevare status quo og stabilitet. Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 194ff. 45 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 79. UKLASSIFICERET 11

Waltz definerer systemet og aktørerne på følgende måde, international systems can be determined only by their units viewed as actors, 46 hvilket betyder at aktørerne er med til at forme systemet. Strukturen i systemet er bestemmende for hvorledes man agerer samt hvilke effekter der produceres. Det er dermed strukturen i systemet der afgør effekten på trods af forskelle samt uenigheder herunder kulturelle. Waltz definerer det på følgende måde, despite cultural and other differences, similar structures produce similar effects. 47 Waltz definerer strukturen i systemet ud fra tre termer, 1) hvorledes disse er organiseret og ordnet 2) de forskellige aktører og deres funktioner samt 3) enhedernes kapabiliteter. For at forstå strukturen, beskrives de tre termer derfor kort. Først beskrives struktureringen af enhederne i systemet, der er præget af decentralisering og anarki. De IO er der er tilstede i systemet eksisterer på staternes nåde, idet de ikke har selvstændige kapabiliteter som staten, hvilket skitserer en af svaghederne ved eksempelvis FN. Dernæst beskrives differentieringen mellem enhederne, der som udgangspunkt ikke eksisterer på grund af systemets anarki hvor alle enheder er ens jævnfør Waltz, hvilket symboliseres således af Waltz; to call states like units is to say that each state is like all other states in being an autonomous political unit. 48 Staterne er dermed de enheder hvis indbyrdes interaktion former systemet. Afslutningsvis gives en beskrivelse af, at enhederne i systemet funktionelt er ens og at det eneste der adskiller dem er deres større eller mindre evner indenfor respektive kapabiliteter til at løse enslydende opgaver. Der konkluderes derfor, at det er staternes kapabiliteter der sætter dem i stand til at løse samme opgave med forskelligt resultat, hvilket betyder at stater er placeret forskelligt i systemet på grund af deres magt, i form af kapabiliteter. Derfor er staternes kapabiliteter det helt centrale, når deres magt og position i det internationale system skal fastlægges. 49 2.4. Enhederne i det internationale system. For at fuldende Waltz perspektiv og teori, er det nødvendigt at se på enhederne i det internationale system, da det er dem der former systemet. Systemet er jævnfør Waltz præget af anarki, hvor staterne er suveræne samt udgør det højeste niveau man kan nå. 50 Systemet er dermed uden en samlende og central magt. Waltz anerkender, at IO er eksisterer, men at de kun har og får den magt som de suveræne staterne tillader dem at have. Denne anskuelse og syn på systemet giver en god forklaring på, hvilke rammer samt problemer FN har. Endvidere forklarer det de magtkampe der opstår i systemet, såvel i organisationer samt mellem de suveræne stater, når den enkelte stat forsøger at opnå en magtbalance i systemet. Staterne kan derfor kun stole på sig selv og være garant for egne interesser og i sidste ende dens egen overlevelse. Dette viser, at en stat må være i besiddelse af alle kapabiliteter såfremt den ønsker at spille en afgørende rolle i systemet. Waltz skelner principielt ikke mellem respektive kapabiliteter jævnfør tidligere argumenter, men tillægger statens monopol på den militære magtanvendelse en særlig fokus. Omtalt perspektiv giver en god forklaringskraft, hvis man ser på hvorledes de gamle stormagter som eksempelvis United Kingdom, Frankrig samt Japan varetager deres respektive kapabiliteter samt agerer i systemet. Hvilket forklarer de problemer IO er har, når 46 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 42. 47 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 88. 48 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 95. 49 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 99. 50 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 88. UKLASSIFICERET 12

de ikke besidder egentlige kapabiliteter i form af egen militærmagt, ressourcer og lignende, med mindre staterne tildeler organisationen nogle af disse kapabiliteter. Dermed bekræftes Waltz teori om, at staterne er sig selv nærmest (selvhjælpsprincippet) og primært går efter de hurtige samt relative gevinster i det internationale system. 51 2.5. Staterne og mekanismerne i det internationale system. 2.5.1. Generelt. På baggrund af ovenstående vil det være hensigtsmæssigt kort, at se nærmere på staterne samt hvilke mekanismer der benyttes i det internationale system, herunder deres behov for interaktion, egen overlevelse samt behov for sikkerhed og samarbejde. Sidst, men ikke mindst vil det være hensigtsmæssigt at berøre statens monopol på magt samt hvorledes staten anvender dette overfor en anden stat gennem magtbalance-problematikken der berøres sidst i dette afsnit. 2.5.2. Staternes interaktion og ageren. Staternes indbyrdes interaktion samt ageren har tidligere været berørt, herunder hvorledes staterne ser på sig selv, andre stater samt IO er. Staterne er sig selv nærmest og er sin egen garant for overlevelse gennem det tidligere definerede princip om selvhjælp. Staten er grundet det anarkiske system tvunget til hele tiden at prøve at øge sin magt og indflydelse gennem det internationale system. Staten ville helst være dette dilemma foruden, idet der for staten er en risiko ved at interagere med andre stater, henset til at andre stater kan opnå større gevinster end en selv. Dette bevirker at al interaktion samt ageren med andre stater i systemet altid vil have det mål for øje, at staten skal opnå en relativ større gevinst end den anden part, henset til at staten skal/ønsker at bevare sin position i det internationale system. 2.5.3. Statens fokus på overlevelse. Waltz definerer i sin teori, at det ultimative for en stat er dens overlevelse i det internationale system. 52 Teoretisk har staten mulighed for at have andre mål, der er højere prioriteret end statens overlevelse, hvilket vil kunne være statens sammenslutning med en anden stat. Formålet vil oftest her være, at sikre statens overlevelse og videreførelse i form af den nye stat, altså handler det fortsat om statens overlevelse gennem en sådan ny konstruktion. 53 Staten vil derfor anvende alt sin magt, herunder sine kapabiliteter, primært på overlevelse og sekundært på at optimere/relativere sin magt overfor andre stater i systemet. Statens magt symboliseret ved dens kapabiliteter, er derfor statens primære fokus, hvor den vigtigste kapabilitet er den militære magt. Det betyder at staten kan opnå sikkerhed og overlevelse, såfremt den besidder nok militær magt, hvilket giver en god forklaringskraft på våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen såvel under den første kolde krig i perioden 1945 1970 samt under den sidste kolde krig i starten af 1980 erne. Sådanne kapløb vil på sigt have konsekvenser for statens sikkerhed, hvilket beskrives i næste afsnit. 2.5.4. Statens behov for sikkerhed og samarbejde. I tråd med ovenstående betyder det, at Waltz i sin teori vægter statens sikkerhed samt dens evne til at skabe denne meget højt, hvilket bedst demonstreres med et citat af Waltz; 51 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 91. 52 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 91ff. 53 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, p. 92. UKLASSIFICERET 13